Afkalkning med eddike er så let, så man tror, at det er løgn. Du slipper for at skure og skrubbe, og så er det billigere end skuremidler.
Afkalkning med eddike kender mange nok fra afkalkning af elkedler, men det er langt fra det eneste, som ganske almindelig lagereddike kan bruges til.
Det er nærmest et vidundermiddel, som altid bør være på lager i hjemmet - både til madlavning og rengøring.
En af de letteste metoder jeg kender til afkalkning med eddike, får du nu. Det er en metode, hvor eddiken klarer arbejdet, mens du ligger i din seng og sover om natten.
Har du køkkenrulle eller toiletpapir samt en flaske lagereddike, er det alt, du skal bruge.
Afkalkning med eddike: Sådan gør du
Hvis du har grimme kalkrande rundt om eller på dit armatur, pakker du det ind i køkkenrulle eller toiletpapir, før du skal sove.
Her hælder du så eddike udover "pakken". Eddiken vil æde sig ind på kalken i løbet af natten. Når du vågner skal du blot fjerne papiret og tørre af med en våd klud.
Det samme gælder for bruser-risten, fliser og håndvaske. Det er vigtigt, at du pakker det tilkalkede ind i papir - eller lægger papir rundt i for eksempel vasken.
Papiret sørger nemlig for, at eddiken holdes tæt på det, der skal afkalkes. Hvis du ikke bruger papir, vil eddiken løbe, og du får ikke samme gode resultat.
OBS: Marmor og terrasso tåler ikke eddike, så her må du finde en metode.
Andre tips til brug af lagereddike
Når du nu er i gang med eddiken, kan du lige så godt afkalke brusehoveder og perlatorer.
Skru brusehoveder og perlatorer af og læg dem i blød i en skål eddike natten over.
Du kan også læse denne artikel med fem tips til at gøre rent med eddike samt denne om at afkalke opvaskemaskinen.
Din vurdering
-
Afkalkning med eddike - så let kan det gøres
Stem her
( stemmer)
Comments
No Comments