Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Vintest › Vintest uge 51, 2024

Vintest uge 51, 2024

Ugens vine, uge 51, 2024
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMS

Vinkender Jan Sørensen giver stjerner til udvalgte vine fra tilbudshylderne i supermarkederne med fokus på de perfekte vine til and og gris.

De danske kæder er helt klar over, hvad de skal sælge til den danske julemad - faktisk kan alle de røde vine bruges til både and og gris.

Mindst egnet er 2 flotte vine fra Bordeaux, en 5-6 år gammel 21 Gables fra Sydafrika og en 12 år gammel Faustino I (89), de fortjener alle en bøf snarere end rødkål og surt!

I denne uge er der 18 vintilbud til priser fra 33 til 150 kr, alle ganske fremragende tilbud. Der er 6 "bedste køb".

Italien byder på klassiske vine som Ripasso (49) og Amarone (89) såvel som Chianti Classico (79) og Brunello (119).

En det bedste køb er næsten ugens dyreste, supertoscaneren Vigorello, en formidabel vin, som koster 350 kr på vingården (men kun 149 i denne uge). Parker giver 95p/100.

Spanien byder på klassisk Rioja, Portugal på en herlig ung, kraftig, men afrundet Offley LBV Port.

Frankrig har topkøb i Rhone, Bordeaux samt en herlig rosé (til julefrokosten?) samt Over There, der byder på især topkøb fra Chile samt en sjælden Californier.

Ugens bedste rødvine til jul:

Til and og gris: en ret ung vin med meget frugt, fylde og lidt syre, der kan modvirke en fed and og gris.

- Ripasso Falesco solid italiener med god frugt. 49 kr i Superbrugsen og Kvickly.
- Ruffino "Urlo" fra Toscana, 50 kr i Rema1000.
- il Grigio Chianti Classico Riserva fra Toscana, 79 i Føtex.

Til ris à l'amande? Offley LBV Port til 79, Føtex. Stor frugt, fylde samt fasthed perfekt til kirsebærsaucen.

I denne uge har Coop (Superbrugsen, Kvickly og 365) og Salling (Føtex, Bilka og Netto) hver 8 tilbud, mens Rema1000 og Meny hver byder ind med ét godt tilbud. Konkurrencen var hård, så i denne uge blev der ikke plads til vintilbud fra Lidl og Netto.

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

7 vinkøb under 50,-

De Vine rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199, Montgras Reserva Chile (flere varianter)

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 19/12 2024

"De Vine" er et step op fra basisvin, men godt køb. Du skal op på "Day One" og Quatro (45 i Føtex) fra samme hus for at få noget rigtig godt.

Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Men "De Vine" er topkøb til 39 kr. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot'en!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon'en især fra det kølige San Antonio.

Spier Natured

Natured rød/hvid/rosé… 35,-

økologisk Spier Western Cape Sydafrika (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12 2024

Kun smagt én gang, men har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer. Den røde er shiraz/cabernet, lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. Den ældre 2021 fik 4*/5 i Platter's guide.

Bouteilley - Côtes de Bordeaux

Bouteilley Bordeaux…. 39,-

Frankrig (set i 2020)

Bedste KØB

**** (⅘)

365Discount, indtil onsdag 19/12 2024

Globalpris for vinen er godt 100 kr (WineSearcher).

Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag.

Vinen koster brøkdel af Margaux eller Pomerol, selvom slottet blot ligger 15 minutters kørsel fra Bordeaux by, hvor floderne Garonne og Dordogne forenes i Gironde floden. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift.

Monte Ory Chardonnay

Monte Ory Chardonnay.. 39,-

Navarra Spanien

*** (⅗)

365Discount, indtil onsdag 19/12 2024

Mere frisk end mange, ret letbenet, neutral aroma, god syre og rank friskhed. Det er 4 år siden, jeg sidst smagte denne nordspanier.
Vinen laves af Manzanos, et familiehus, som er vokset voldsomt de senere år takket være korrekte vine til lave priser.

la Chasse Réserve Rhone

la Chasse Réserve rød/hvid… 40,-

Cotes du Rhone rød 2022, hvid 2023, Frankrig

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12 2024

Et topkøb -prisen er 100 kr i Irland. Vi er tæt på 4* for den røde. God frugt, rund fylde med lidt blød tannin. Faktisk ikke ueffen til både and og gås samt gris.

Den hvide er ny, tør, frisk og udadvendt med diskret aroma. Hvid Rhone er sjældent mindeværdig, men denne er ok, men bedre med skruelåg. Nydes ung.

Den smukke etiket på Chasse prydes af en jagthytte, som ejes af huset. Meffre i Gigondas har leveret vin til Coop (især Irma) siden 70erne, en flot rekord.

Casillero del Diablo rød/hvid/rosé… 40,-

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12 2024

Djævelsk god til prisen! Og markant bedre i dag end de blege diablos, jeg smagte for 20 år siden. Tilmed laves de i giga-mængder (godt 66 mill. fl/år!). Jeg ved ikke, om alle druer fås i din brugs, men cabernet, carmenère, chardonnay og rosé finder du nok.

Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2021 fik 91p/Tim Atkin.

Måske er carmenère (guldmedalje) og merlot ikke i samme klasse, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen.
De hvide er af samme klasse -tørre, friske og rene, uden eg i smagen -nye årgange har fået omkring 90p/100 af lokale Descorchados. Rosé aldrig smagt, men kan se, at den har fået 5* i Vinavisen.

Falasco Ripasso

Ripasso "Falasco" … 49,-

Valpolicella Italien

**** (⅘)

365Discount, indtil onsdag 19/12 2024

Endnu en god julevin: God ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed. Rigtig god pris. Vinen koster 14,5€ på vingård i Italien (ca. 110). En ældre udgave (2020) fik 94p/100 af 5StarWines, endnu en (for gavmild) italiensk guide, et lille nummer bedre end Maroni.

Vinen er et mærke fra det store Valpantena kooperativ i bjergene over Verona.

2 vinkøb 50-70,-

Urlo Toscana

Urlo Toscana… 50,-

Ruffino Italien

*** (⅗)

Rema1000 søndag-mandag 15-23/12 2024

En rigtig god julevin til lav pris? I 00erne var Urlo en supertoscaner til 300-500 kr, men nu bruger Ruffino navnet til en Toscaner med betydelig styrke (15%) og god frugt. Måske er vinen identisk med il Ducale Toscana (ej at forveksle med den dyre Riserva Ducale).

Ikke smagt, men kan se, at Skovenberg i Vinbladet gav vinen 4* (i 2023): "Indbydende duft af kirsebær og tobak med let fadpræg. Kraftfuld smag af rød bærfrugt med kant og karakter som slutter med ranke tanniner. Harmonisk blanding af Sangiovese og fem franske druesorter". Vinen holder i dag -15%- mod 13,5% i den smagte 2017 årgang, så lidt mere fedt til blødgøre den hårde kant.

Baron de ley

Baron de Ley Rioja… 50,-

Reserva rød 2020, hvid og rosé 2022/23, Spanien

**** (⅘), Bilka og Føtex, indtil torsdag, d. 19. december 2024

En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men uovertruffen til 50!
Rød 2020 med 92p/Guía Peñin. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.
Hvid og rosé er også rigtig gode, men bør nydes inden for 2-3 år. Rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid (2022 87p/WineReview, 2021 89p/TimAtkin) er begge lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo.

9 vinkøb over 70,-

Il Grigio Riserva… 79,-

2020 San Felice Chianti Classico, Italien

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 19/12 2024

Et fund til 89, så 79 er næsten latterligt billigt! Vinen har en tilpas alder og stil til en god julevin.

Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød. Bedre med 2-4 år mere på flaske. Bl.a. 93p/Spectator og 92p/Parker, WinesCritic mv. Pris i USA 27$ + tax, ca. 190 kr.

Vinen laves af udvalgte druer, som lagrer 18 måneder i 500 liter barriques. Ialt 320.000 flasker i 2020.

Offley LBV Port

Offley LBV Port… 79,-

2018 Late Bottled Vintage (årgang kan variere), Portugal

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 19/12 2024

Tæt på perfekt vin til ris à l'amande med sin meget frugtige aroma, fylde, sødme, hvor der er både kirse- og andre bær over en fast ramme med gode tanniner.

LBV = Late Bottled Vintage tappes efter 4-6 år og er en vin i stil som Vintage, men med længere lagring før tapning er den blødere og i reglen uden bundfald. Offley lagrer i eg 4 år og tappes ufiltreret. Set i 2018. Forgænger 2017 fik 92p/WIneEnthusiast, 2015 fik 90p/Parker.

Motif cabernet-sauvignon

Motif cabernet-sauvignon… 79,95

2022 Lake County California, USA

**** (⅘)

kun Shop.Meny, indtil torsdag 19/12 2024

Ligger nord for det dyre Napa og er ofte lige så gode. Denne 2022 har fået både 92p/JamesSuckling og 90p/WIneEnthusiast. Dvs. en klasse over det meste, du ser fra California i danske supermarkeder.

Ikke smagt, men vent en fyldig vine med lidt fedme, massere af frugt, god længde. En god pris, selvom jeg har fået oplyst, at den sælges i USA til $4,95 + tax (ca. 35 kr!) af Trader Joe's (navn for Aldi i USA).

Amarone Righetti… 89,-

Valpolicella Classico Italien

**** (⅘)

Føtex, indtil mandag 23/12 2024

Prisen går op og ned - tilbud for 2 uger siden 129, sidste år 99 og nu igen 89, en uhyrlig lav pris for Amarone.

Vinen er faktisk ganske god. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men mindre sød end mange (5,5 g/l). Righetti ligger lige i hjertet af Classico området, men vinen er langt efter de bedste.

Faustino I

Faustino I Gran Reserva… 89,-

2012 Rioja Spanien (årgang kan variere)

Bedste KØB

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 19/12 2024

Rioja. Lige sat en tand længere ned end Brugsen og Meny (99-100). Set i 2012 med 93p/Guía Peñin (og guldmedaljer). Vinen er værd at købe og har tilmed godt af et par år yderligere trods 12 år (heraf dog nok kun få år på flaske):

Dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10 år. Vinen koster 18€ i Spanien (135 kr).

Viramon

Viramon Grand Cru St Emilion… 99,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12 2024

2020 med 6* fra Vignerons Independents.Men uanset år er Viramon en rigtig god St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt.

På slottet snakker de meget om lagring i eg, men trods en del fade laver familien Lafaye god klassisk St Emilion. Den 11 hektar ejendom ligger på gode skråninger øst for St Emilion by og har tilhørt familien Lafaye siden 1866.

2020 er topår, så jeg håber Brugsen springer 2021 over og går direkte til 2022, næste topår!

Saint-Martin Cru Classé

Saint-Martin Cru Classé… 99,-

Cotes de Provence Frankrig

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/12 2024

Farven er meget lys -ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt -perfekt frokostvin, ja hvorfor ikke prøve den til en modificeret julefrokost?

Mange presser sig på, men maleriske Provence leverer stadig det meste og ofte bedste rosé i Frankrig.

Nogle af de bedste slotte er Cru Classé, en liste over en række slotte, som leverede god vin i 1955. Saint-Martin skiller sig ud ved at have tilhørt samme familie siden 1740 -og hvor slottet går i arv fra mor til datter! Så det er lige før, denne vin er (en noget tynd formulering!) dobbelt pink, hm!

Brunello "Frescobaldi Campone"

Brunello "Frescobaldi Campone"… 119,-

Montalcino Italien

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 19/12 2024

En vin fra det store 700-årige familiehus, Markis de Frescobaldi, der rivaliserer Antinori i historie og størrelse, men måske ikke er helt så kendt. Ej smagt, men formentlig en rig og klassisk brunello med masser af smæk -til en særdeles rimelig pris.

Du finder ikke vinen på husets hjemmeside. Her ser du kun Castelgiocondo (som i Danmark koster godt 350). Kan være samme vin, da den globale normalpris i WineSearcher er godt 300. Ikke top, men meget flot til 119!

Vigorello Toscana

Vigorello Toscana… 149,-

San Felice Itallien

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 19/12 2024

Supervinen fra San Felice i Chianti Classico, set i 2019 med bl.a. 95p/Parker. På vingård koster vinen 46€ (345 kr) og i USA op mod 400 kr.

En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre. Måske er 2020 på vej, nok lige så god, men året er køligere, og vinen bør nok have 2-4 år mere på flaske.

Chianti var i 1960erne en rødvin lavet på både sorte og hvide druer. Det sagde loven. Men San Felice ville lave en rødvin kun af sorte druer, måtte den ikke hedde Chianti - slet ikke Classico - men kunne kun sælges som bordvin. De kaldte den Vigorello.

Nogle år efter kom Antinori (dengang også Sassicaia) på med Tignanello, en lignende vin, også sangiovese lagret i eg.

Du finder tidligere ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Mere inspiration

  • Ugens vine, uge 42, 2025
    Ugens vine, uge 42: Superkøb fra Italien
  • uge41-bedsteVinkøbMV
    Ugens bedste vinkøb, uge 41: Spanien og Sydamerika dominerer
  • uge40-bedsteVinkøbMadVer
    Ugens vine, uge 40: Gode vinkøb fra hele verden
  • uge39-bedsteVinkøbMV
    Ugens vine, uge 39: 20 vinkøb til sidst på måneden

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden

madens verden logo opskrifter på god mad

Du slipper for reklamer, kan gemme og printe opskrifter, og modtage vort populære nyhedsbrev.

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.