Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Vintest › Vintest uge 1, 2025

Vintest uge 1, 2025

Ugens vine, uge 1, 2025
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMS

Ugens vintest runder 2024 af og siger goddag til 2025. Her giver vinkender Jan Sørensen stjerner til de bedste bobler på tilbud lige nu.

Goddag til 2025 med de bedste bobler!

Vi siger lige straks goddag til 2025 og er hermed ¼ gennem det 21. århundrede. Skræmmende!

Så vi må trøste os med gode bobler, og der er masser af gode tilbud i de danske kæder.

Vi har valgt 14:

4 Champagne vine, hvor det bedste køb nok er Fourrier (139), mens Joseph Perrier (224,96 i Coop) er det bedste køb fra de store huse.

5 Crémant vine, som ligner Champagne i et og alt, men blot er lavet i hhv. Bordeaux, Bourgogne og Alsace. Haut-Mouleyre (49 i 365) og Comte Tarville (50 i Rema) er bedste køb, mens Moillard (69 i Brugsen) er bedst.

3 fra Italien, hvor den søde Manfredi Asti (39 i 365) er topkøbet.

2 cavas fra Spanien.

Glædeligt nytår!

N.B: stol IKKE på etikettens ord om "Sec" -dansk_ tør. Brut = tør, Extra Dry = halvtør, Sec/trocken = let sødlig, Demi-Sec = halvsød.

Årsagen er inflation!

Da mange ikke brød sig om det tørre (læs: sure), men gerne ville være med på moden, gjorde husene gradvis "Sec" mere sød, så man opfandt Brut som knastør (i dag er der også lidt sødme her, så man kan få Extra Brut for at få den helt tør!).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

4 Champagner

Comte de Brismand… 129,-

Champagne brut, Frankrig

**** (⅘)

Lidl, indtil tirsdag 31.12.2024

Nydelig frugt med en anelse alder, middel fyldig og ren i smagen. Et undermærke fra HDC (Heidsieck osv) lavet i Tours sur Marne.

Lidl har haft et godt ry for sin Champagne, som er billig og god. Mærket (Senneval eller Brismand) ejes af Lidl, som leverer til kæden i hele Europa.
HDC er specialist i billig Champagne. Huset er det næststørste efter LVMH (bl.a. Moët & Chandon), og leverer og leverer 6-8 gange mere vin end Jacquart (inkl. Montaudon). Huset ejer dog kun 57 hektar vin og må næsten al vin købes udefra.

Philippe Fourrier brut… 139,-

Champagne brut, Frankrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Rema1000, indtil tirsdag 31.12.2024

Jeg har kun én gang smagt denne 100% pinot noir Champagne. En fyldig, indbydende stil, som mangler raffinementet i f.eks. Laurent-Perrier. Kan dog se, at den har fået 18p/20 af Oldenburg Smag (11/23) samt 91p/WineEnthusiast (jan.23).

Fra privat vingård på 18 hektar ved Barr, en sydlig, isoleret del af Champagne , ikke langt fra Bourgogne. Området er lidt lunere her, jorden knap så kalkrig.

Montaudon … 129,-

Champagne, brut eller demisec, Frankrig

*** (⅗)

Bilka og Netto indtil tirsdag 31/12 2024

Brut er helt ok for basis-Champagne -tør, let og frisk, diskret frugt, ung og kort, party-Champagne på godt og ondt. Lille sødme (11,2 g/l). På tilbud til 159 i november, men jeg forudså, at prisen nok ville være lavere sidst på året. Og fik ret.

Den fik for 4 år siden ros af Gilbert & Gaillard (88p) og var for en guide godt køb i Tesco til £ 25 (200 kr). Vinbladet gav for et par år siden lidt gavmildt 6*/6.

Familien Montaudon grundlagde huset i 1891, men solgte det i '00erne til Jacquart, et af Champagnes 3 store 2.grads kooperativer med ialt 2500 ha vin. Jeg elsker etiketten med det store, iøjnefaldende "M" mere end selve Champagnen. Fås også som Demi-Sec: sød (trods navn), god til desserter.

Joseph Perrier… 224,96

Champagne "Cuvée Royale", brut eller demisec , Frankrig

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 2024 (med 25% rabat)

Du kunne få den til 200 for et par år siden og 210 sidste år. Men stadig rigtig god Champagne, som bestemt ikke står tilbage for Moët og andre måske bedre kendte mærker.

Brut: Indbydende aroma, let, ren og sprød, -afrundet af beskedne 8 g/l restsødme. 91p/Rydberg (12/23): "Flot expressiv næse. Flot balance med fin dybde og personlighed. Renhed i frugten og smæk på syren. Flot mousse og balanceret med en vedvarende lang afslutning".(anm. til 280).
Demi-Sec: er god for sin type -og med 38g restsødme er den til kransekagen sidst på året!

Joseph Perrier er ikke i familie med den blidt perlende Perrier vand -og slægtskabet til de bedre kendte naboer Laurent-Perrier og Perrier-Jouet er også noget usikkert. Joseph Perrier sælges som "Cuvée Royale" til minde om en af kunderne, dronning Victoria! Som etikette-nørd foretrækker jeg klart Joseph frem for staldbroder Canard-Duchêne!

10 andre: Cremant, Asti & Co

Asti "Manfredi"… 39,-

spumante Italien (sød)

Bedste KØB

*** (⅗)

365discount, indtil tirsdag 31.12.2024

Asti var længe Italiens mest solgte spumante og laves industrielt af store huse, så forskellen er beskeden. Det vigtigste er at nyde vinen inden for 1-2 år fra tapning, mens den har hele druens rige aroma. Denne er faktisk rigtig god trods prisen!

Manfredi er et stort familiehus, som har specialiseret sig i den 2.gæring på tank, som hurtigt og effektivt får gode bobler i moscato og andre druetyper.

Cava Arestel… 45,-

Spanien brut

*** (⅗)

Lidl, indtil lørdag 31.12.2024

ARSA leverer cava til Lidl i hele Europa. God, men som mangeårig etikette-fetichist finder jeg etiketten lidt trist. Meget ung og frisk stil, nydelig frugt, ikke knastør.

Haut-Mouleyre Crémant

Haut-Mouleyre… 49,-

Crémant Bordeaux, Frankrig

Bedste KØB

**** (⅘)

365discount, indtil torsdag 31/12 2024

En tør, meget frisk og ren crémant med nydelig aroma og middel længde. Vinen fik i 2021 hhv 89p og 88p/100 fra kompetente Falstaff og WineEnthusiast.

Haut-Mouleyre er glimrende slot i St Emilion og mindes også navnet som en etiket fra den hedengangne Cordeliers i samme by, som var pioner for mousserende Bordeaux. I dag laves vinen nok af GCF i samme kælder som Bresson, Dulong eller Calvet.

Nydelig etiket og topkøb -hvor meget vin på Champagne-metoden får du til 49?

Asti Fontanafredda… 49,-

spumante Italien (sød)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31.12.2024

En god Asti med meget aroma og fint brus med lidt syre under sødmen. Der er mere brus i denne end Moscato d'Asti (49), som jeg ofte foretrækker.

Fontanafredda er stor, men god vingård i Barolo. Så glem ikke til samme pris Fontanafredda's Barbera og Chardonnay (49, 4*), som er i top til prisen.

Crémant Bourgogne "Comte de Tarville"

Crémant de Bourgogne… 50,-

Comte de Tarville Brut, Frankrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Rema1000, indtil tirsdag 31.12.2024

En crémant med lidt mere stil end de fleste og i særklasse til prisen, Fik for 3 år siden 5* af Skovenberg i Vinbladet (12/2021 til 75): " En vellavet crémant de bourgogne, der ligger ret tæt på en ægte champagne i både duft og smag. Strågul med bittesmå bobler. Delikat duft af ristet brød og æble med en let grøn tone. Ganske kompleks smag med citrus, æble og abrikos med diskret autolysepræg og en god syre." Kender desværre ikke hus.

Crémant calvet

Crémant Calvet hvid/rosé… 50,-

Bordeaux rosé brut eller hvid brut/demisec, Frankrig

*** (⅗)

Bilka og Netto indtil tirsdag 31/12 2024

Vinen laves af druer i Bordeaux -typisk rød merlot og cabernet og hvid semillon- men på Champagne-metoden. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.

Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen er i bund. Samme afsender (og nok også vin) som Netto's Alexis Lichine, Louis Bresson (Meny) og Dulong (Coop). Alle laves i Bordeaux af Eschenauer, som igen er del af giganten GCF.

Cava Freixenet "Negro"…. 50,-

Spanien brut

*** (⅗)

Rema1000 indtil tirsdag 31.12.2024

OK cava fra det største hus af alle (⅓ af al cava under flere etiketter). Jeg kan ikke blive entusistisk over den, men den er blid og kommerciel. Samme Rema sælger også Freixenet fra Italien -flere udgaver bl.a. hvid prosecco til 79. Jeg vil ikke betale mere!

Prosecco le Arche

Prosecco "le Arche"… 50,-

Extra Dry/halvtør, spumante Italien

*** (⅗)

Bilka og Netto indtil tirsdag 31/12 2024

Prosecco er ikke tankevækkende foredrag, men god sladder! Og den bedste Prosecco er altid den yngste, med ungdommens friskhed. Som denne: Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed.

Nydes alene eller i Aperol/Campari eller anden spritz (kirsebær, brombær osv).

Crémant d'Alsace Lidl… 55,-

brut, Frankrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Lidl, indtil tirsdag 31.12.2024

En rigtig god crémant til en rigtig god pris. Rig aroma, fint brus, små bobler, tør, ren -ikke stor, men nydelig længde.

Denne udgave af Lidl's Alsace kommer fra det gode kooperativ i Westhalten, som altid har haft godt ry for sin crémant, mens vinen laves i samarbejde med kooperativet i Bennwihr. Basis er pinot blanc med lidt noir og gris. Lagret 2 år før salg.

Crémant Moillard

Crémant Moillard… 69,-

Bourgogne Vintage. Hvid brut eller demi-sec, rosé Brut, Frankrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil tirsdag 31/12 2024

Et rigtig godt køb til en sen aften lige før 2025.

Rosé er god, tør, fyldig og ren, mens den hvide fik 89p/WineEnthusiast i dec.2021 og 6*/6 af AOV (12/20) med ordene: "Nektarin og litchee, fyldig rund og behagelig mousse. Fin afstemt syrebalance af lime. Et ganske let mineralsk præg der giver vinen lidt klasse." I dag har vinen fået årgang -set i 2021, men 2022 må være på vej.

Moillard var i 00erne et stolt 150-årigt familiehus med stort domæne. Efter nogle kedelige år under Sauvestres dubiøse ejerskab ejes huset af GCF. De er begyndt at lave god vin, og denne er nok identisk med Moingeon (Kjær & Sommerfeldt) og Martenot (Føtex), som sælges markant dyrere.

Se tidligere Ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Mere inspiration

  • Ugens vine, uge 42, 2025
    Ugens vine, uge 42: Superkøb fra Italien
  • uge41-bedsteVinkøbMV
    Ugens bedste vinkøb, uge 41: Spanien og Sydamerika dominerer
  • uge40-bedsteVinkøbMadVer
    Ugens vine, uge 40: Gode vinkøb fra hele verden
  • uge39-bedsteVinkøbMV
    Ugens vine, uge 39: 20 vinkøb til sidst på måneden

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden

madens verden logo opskrifter på god mad

Du slipper for reklamer, kan gemme og printe opskrifter, og modtage vort populære nyhedsbrev.

OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her for kun 295 kr. for et HELT år
Eller fortsæt gratis med annoncer.