Indhold
- 7 vinkøb under 50,-
- Rock & Roots organic … 26,25*
- Coronas tempranillo… 35,-
- Spier "Note" rød/hvid… 35,-
- Essentia rød/hvid… 40,-
- Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé… 40,-
- Riesling "Hofstück"… 45,-
- Riesling "Helfrich", kr/fl v6: 49,83
- 4 vinkøb 50-70,-
- CUNE Rioja Reserva… 50,-
- Neo Ribera del Duero… 59,-
- Cremant "Louis Bresson"… 59,95
- Yealands Reserve sauvignon… 69,-
- 8 vinkøb over 70,-
- Gran Coronas cabernet… 79,-
- Yealands "Single Block"… 79,-
- Il Grigio Riserva… 89,-
- Crémant "Cave de Lugny" .. 89,95
- Coyam "los Robles" … 99,-
- Burmester 10 år Port… 99,-
- Sérilhan St Estèphe… 99,95
- Comte de Brismand… 149,-
- Ugens vine, uge 39: 20 vinkøb til sidst på måneden
- Ugens vine, uge 38, med 18 vinkøb: Store navne til små priser
- Ugens vine, uge 37, 2025: Flot Bordeaux til en 50'er
- Kommentarer
I gamle dage var uge 40 en "hvid" uge - uden alkohol - men der er til gengæld masser af topkøb på vine, du måske vil vente at drikke i næste uge!
Spanien byder på både en latterligt lav pris på Torres' fine Coronas (35), og der er også gode køb på CUNE Reserva (50) og en ren grenache fra Cariñena, fødested for denne drue (40).
Frankrig byder på superb Bordeaux (99,95), god Alsace riesling (49,83 v6) og ikke mindst gode bobler fra Bordeaux (59,95), Bourgogne (89,95) og Champagne (149).
Italien byder kun på ét tilbud, Chianti CLassico Riserva (89), lige som Tyskland riesling (45) og Portugal (10 års Port til 99).
Endelig New Zealand med forrygende hvid sauvignon, Chile og Sydafrika.
Efter en pause i sidste uge dominerer Superbrugsen og Kvickly igen totalt med 9 superkøb. Følges af Meny med 3 (alle Frankrig), Lidl 3, Bilka 2 og Netto 1 godt køb.
I denne uge blev der ikke plads til vinkøb fra Føtex (suk), og Rema1000 har ingen avistilbud i denne uge.
Vinene er alle tappet i produktionslandet (om andet ikke er nævnt).
7 vinkøb under 50,-
Rock & Roots organic … 26,25*
rød tempranillo, hvid verdejo/sauvignon, Spanien
BEDSTE køb
*** (⅗)
Føtex, indtil torsdag 2/10 2025(*: efter 25% rabat)
Felix Solis leverer også KingPin. Denne er knap så god, men bestemt drikbar og så er den både økologisk og tappet i hjemlandet.
Vent en ung frugtig rød med lille fylde og snert syre og hvid med god frugt og rustik eftersmag. Vinen koster op mod 70 kr i USA og 40 kr i hjemlandet Spanien.
Coronas tempranillo… 35,-
BEDSTE køb
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9/10 2025
En lav pris for god Torres vin -global pris er 70 kr! Coronas smager overraskende godt, typisk spansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop.
Mærket er nok Torres' ældste (1907), men kom først på flaske sidst i 1940erne. Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (i dag Mas la Plana)!
Vinen er i klasse lige over SangredeToro (som koster 50+ i Rema1000). Til samme pris også Viña Esmeralda hvid + rosé, sødlig vin med lidt brus. En velkomstfavorit uden dikkedarer.
Spier "Note" rød/hvid… 35,-
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2/10 2025
Sydafrika. Rigtig god vin til meget lav pris (se bort fra latterlig normalpris på 100).
Rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab i Sydafrika mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault (Hermitage var det lokale navn).
Pinotage har mest været brugt til masseproduceret industrivin, men i dag leverer gamle, lavt ydende vinstokke interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah.
Den hvide White Note er chardonnay, tør og lidt citrus frugt med rimelig friskhed. Tappet i Danmark.
Essentia rød/hvid… 40,-
tør, Cariñena, Spanien
*** (⅗)
365discount, indtil onsdag 1/10 2025
En herlig nyhed i 365, som minder lidt om Borsao fra naboområde, som blev solgt til Føtex/Bilka af Laudrup for et par år siden.
Rød er frugtig med masser af bær, fyldig og afrundet -smager som en god Rhone, og det kan ikke undre, da vinen laves på druen garnacha alias grenache fra Rhone.
Den hvide er mere neutral, tør og ren med pæn syre. Ikke så god som den røde, men stadig rigtig godt køb.
Luis Marín er det største private vinhus i Cariñena, der ligger ved Zaragoza cirka midtvejs mellem Barcelona og Rioja.
Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé… 40,-
økologisk, rød cabernet, carmenère, chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
BEDSTE køb
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2/10 2025
Adobe er mere end bare en ok dagligvin -og økologisk oveni! Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid dog uden stor karakter. 2020 cabernet fik 90p/JamesSuckling.
Både rød og hvid får gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken).
Den røde 2021 fik 89p/100 af brasilianske Revista Adega, som skal være ok. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til. Dog er der lille sødme i pink.
Riesling "Hofstück"… 45,-
tør, Deidesheimer Weinkontor, Tyskland, normalt 65
*** (⅗)
Lidl søndag-lørdag 30/9-4/10 2025
Typisk tør riesling, tør, fin blomst og urt i næsen, middel fylde og pæn længde.
Vinen kommer fra kooperativet i Deidesheim i hjertet af Pfalz. Hofstück er et Grosslage, dvs. navn, der kan bruges til alle vinmarker omkring Deidesheim og nabobyer.
Riesling "Helfrich", kr/fl v6: 49,83
6 fl: 299, Alsace Frankrig
BEDSTE køb
*** (⅗)
Bilka, indtil torsdag 2/10 2025
En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23).
Men årgang 2022 blev smagt af JP (5*/6), så jeg er nok for kritisk.
Det er ikke så mange år siden, Joseph Helfrich skjulte sit navn bag navne som Arthur Metz, Laugel, Klipfel og Domaines de la Ville de Colmar.
4 vinkøb 50-70,-
CUNE Rioja Reserva… 50,-
2020 Rioja Spanien
BEDSTE køb
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9/10 2025
En flot historisk Rioja til uhyggeligt lav pris - vinen har global pris på 147 kr!
En magtfuld, men lang og afrundet vin med rig bouquet,. Vinen er 100% Rioja Alta fra 3 vingårde i omkring Haro i det kølige Rioja Alta.
Den aktuelle 2020 fik 92p/JamesSuckling og 91p/Spectator. På etiketten ses en lang række medaljer fra 1800-tallet - bl.a. fra Paris - som viser, at Rioja også dengang var et område med vist ry!CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er et af de historiske huse, grundlagt 1879 af en familie fra Baskerlandet, som kom til Rioja for helbredets skyld. De faldt for vinen og grundlagde CVNE (som ved fejl på etiket blev til CUNE), som historisk har haft et ry ikke ulig Murrieta, Riscal, Muga og andre klassiske navne.
Brugsen tilbyder også den endnu finere Gran Reserva (99, set i 2018).
Neo Ribera del Duero… 59,-
2021 Crianza, Spanien
**** (⅘)
Lidl søndag-lørdag 30/9-4/10 2025
Flot, med overdådig frugt og nydelig lang, afbalanceret smag med modne tanniner. 2021 er stadig ung, men med sin balancerede kraft en god madvin. 91p/Guía Peñin (som også i 2020) samt 90p/JamesSuckling. Nok bedre om 1-2 år.
Har kun set få tests af denne vin i Danmark, senest 2016 fik 5* i Ekstrabladet af Rydberg (som også er forfatter til "Spaniens Vine").
Neo er en god lille vingård, grundlagt i 1999 af 3 venner, der har musik (rock) såvel som film (Neo/the Matrix) til fælles.
Cremant "Louis Bresson"… 59,95
Bordeaux brut hvid eller rosé, Frankrig
BEDSTE køb
*** (⅗)
Meny, indtil torsdag 2/10 2025
Mærket er et (af mange) fra Dulong-Calvet (GCF), som leverer til de fleste kæder. Pæn etiket, vinen typisk meget frugtig (cabernet, semillon), ren og tør med rimelig længde, men uden elegancen fra Champagne eller Crémant fra Bourgogne. Men en flot etiket!
Yealands Reserve sauvignon… 69,-
2023 Marlborough New Zealand
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2/10 2025
Meget flot sauvignon, Overdådig aroma, frugt og flint, fyldig, pænt lang, med meget frugt i smagen, som balanceres pænt af sprød syre. God til sushi og fyldige salater.
Vinene er en klasse over den gode normale Yealands og kommer fra de bedste parceller i det kølige Awatere.
Vinmager Nathalie Christensen er efterkommer efter en af de mange danskere, som fulgte i biskop og grundlovsfader Monrads fodspor efter nederlaget i 1864 og tog den månedlange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke syd for Hawke's Bay.
8 vinkøb over 70,-
Gran Coronas cabernet… 79,-
2020 Torres Reserva, Catalunya Spanien
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2/10 2025
Mørk, intens frugt med lidt krydderi og urt, god dybde. Fyldig, pænt lang, ret blød smag med masser af frugt - perfekt til kraftige retter.
Den første 1970 Gran Coronas vandt Gault-Millau's vinøse Olympiade i 1978.
Eksperten Christian Millau meldte forfald til den historiske 1976 smagning i Paris (udødeliggjort i filmen "Bottle Shock") og lavede sin derfor egen Gault-Millau smagning. De franske vine klarede sig også bedre - bortset fra at Gran Coronas 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen!
Yealands "Single Block"… 79,-
S1 eller L5, hvid sauvignon Awatare New Zealand
BEDSTE køb
***** (5/5)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9/10 2025
Hvid sauvignon fra særlige parceller i Seaview marken med overdådig aroma af peber, citrus og blomst, fyldig med lidt sprødhed til at balancere den søde frugt.
S1 er rig og fyldig. 20924 får 93p/WIneEnthusiast. Forgænger 2022 blev valgt som Verdens bedste sauvignon på IWC i London. L5 ses i 2023. Snart kommer 2024, som blev valgt til New Zealands bedste sauvignon med 4 trophies.
Il Grigio Riserva… 89,-
2021 San Felice Chianti Classico, Italien
BEDSTE køb
***** (5/5)
Bilka, indtil torsdag 2/10 2025
Du får faktisk vinen til halv pris, for global pris er 178 kr. Selv på vingården må du betale €19,50 (147 kr).
Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød og ang.
2021 har fået 93p/100 fra både Spectator og Vinous, 92p/JamesSuckling samt 17p/Jancis Robinson. Imponerer nu, men nok bedre med 2-4 år mere på flaske.
San Felice er en stor, men rigtig gode vingård med 140 hektar ud af de 7000 hektar i Classico, hjertet af Chianti.
Domænet har siden 1990erne været ejet af den tyske forsikringsgigant Allianz (som lægger navn til Bayern München's stadion). Vingården er også luksushotel med 2 gode restauranter, Poggio Rosso (opkaldt efter husets top-Riserva) og il Grigio.
Crémant "Cave de Lugny" .. 89,95
Brut Bourgogne Blanc de Blancs Frankrig
**** (⅘)
Meny, indtil torsdag, d. 2/10 2025
Godt Champagne-alternativ… Positiv frugt af chardonnay og lidt lagring, fine bobler, re smag med kun en snert sødme til sidst. Lugny's crémant kommer- modsat de andre- fra egne marker, og det betyder i reglen bedre druer. Og Lugny er en god lille by i Bourgogne lidt nord for Mâcon.
Coyam "los Robles" … 99,-
økologisk, carmenere-syrah blend, Chile
BEDSTE køb
***** (5/5)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2/10 2025
Kræsne kendere har givet vinen op til 97p/100, og den har en global pris på 200 kr, så prisen er - næsten - for lav.
2020 og 21 fik både 96p/TimAtkin, mens den une 2021 fik 97p/Vinous + 95p/100 af både Descorchados og JamesSuckling. 2020 var ugens køb og ⅚ af Rydberg i Spritnyt.
Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Moden nu og 2-4 år frem.
Foretrækker marginalt 2021 - en køligere årgang - men her og nu imponerer 2020 nok mest. Første årgang var 2001 og vinen blev et forbillede for bl.a. Ninquén fra Montgras. Jeg foretrækker dog marginalt Coyam.
Burmester 10 år Port… 99,-
"Denmark Tribute", Portugal
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 2/10 2025
Vil tro, den ligner den normale gode Burmester 10, som har fået pæne noter af kræsne kendere.
Den har allerede fået 5* af Vinavisen og Vin&Co (Brugsens eget vinmagasin). Vinen er nok ret frisktappet, så jeg vil nok købe den nu og gemme den til jul, så den får lidt gavnlig flaskealder.
Burmester startede i London 1750, men blev først rigtig kendt, da Johann Wilhelm Burmester overtog det i 1834. Jeg solgte en masse Burmester i 1980erne.
Sérilhan St Estèphe… 99,95
2020 Cru Bourgeois Bordeaux Frankrig
BEDSTE køb
**** (⅘)
Meny, indtil torsdag 2/10 2025
En klassisk stor Bordeaux til en ekstremt lav pris -endnu et tegn på de problemer, som Bordeaux har i dag. De minder mig en smule om 1970erne, hvor priserne raslede ned. De lave priser fik en helt ny generation af unge til at drikke stor vin. Håber det i sidste ende vil gavne Bordeaux!
Sérilhan er ikke så kendt som Meyney eller Pez, men vi er tæt på trods den lave pris. Klassificeret Bourgeois Supérieur.
Comte de Brismand… 149,-
Champagne brut, Frankrig
**** (⅘)
Lidl søndag-lørdag 30/9-4/10 2025
En rigtig god pris på Champagne lige nu. Nydelig frugt med en lidt alder, middel fyldig og ren i smagen.
Et undermærke fra HDC (Heidsieck, Vranken, Pommery mv) lavet i Tours sur Marne. Denne udgave er hentet hos Burtin, del af Lanson-BCC, som er specialist i billig Champagne. Huset er det næststørste efter LVMH (bl.a. Moët & Chandon), og leverer og leverer 6-8 gange mere vin end Jacquart (inkl. Montaudon). Huset ejer kun 57 hektar vin og må næsten al vin købes udefra.
Du kan se tidligere udgaver af ugens vine her:
Ugens vine, uge 39: 20 vinkøb til sidst på måneden
Gå til opskriftUgens vine, uge 38, med 18 vinkøb: Store navne til små priser
Gå til opskriftUgens vine, uge 37, 2025: Flot Bordeaux til en 50'er
Gå til opskrift- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Comments
No Comments