Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Vintest › Vintest uge 4

Ugens vine, uge 4: Rødvin i top og vidunderlig riesling

Ugens vine uge 4, 2026
Del og send:
FacebookPinterestSMSEmailMessenger
Indhold
  • 9 vinkøb under 50,-
  • Casillero del Diablo… 35,-
  • Casa Solis rød/hvid… 35,-
  • Kingpin rød/hvid… 39,-
  • Rhone "Pellerin"… 40,-
  • Riesling "Hans Baer"… 40,-
  • Garnier "Blanc de Blancs"… 45,-
  • Art of the Refill rød/hvid/bobler… 45,-
  • Faustino V Rioja. kr/fl v6: 49,83
  • Argento rød/hvid… 49,95
  • 8 vinkøb 50-70,-
  • San Felice… 59,-
  • Yealands sauvignon … 59,-
  • Baron de Ley Rioja… 59,-
  • Weinmacher rød/hvid … 59,-
  • Riesling "Prestige".. 59,-
  • Cava Codorníu … 59,-
  • Ripasso "Rocca Alata"… 59,-
  • Rhone "Olivier & Lafont"… 59,95
  • 3 vinkøb over 70,-
  • August Kesseler Riesling trocken… 85,-
  • Fleurie "Madone"… 89,95
  • Terrunyo carmenère … 99,-
  • Kommentarer

Uge 4 byder op 20 vinøse topkøb til 35-100 kr efter dvalen oven på Nytårsaften. Alle udvalgt blandt 114 avistilbud i de 9 førende danske supermarkedskæder.

Frankrig byder sig på med billige bobler, god Rhone og en "Cru" Fleurie fra særligt vinbjerg.

Chile har både billigste vine -d en fine Casillero del Diablo (35) og ugens dyreste, Terrunyo carmenère, også fra særligt cru.

Italien byder på San Felice Chianti Classico (59), der sælges sydpå til over 120, lige som Baron de Ley Rioja Reserva (59) fra Spanien, der er noget dyrere i Spanien end herhjemme!

Endelig en masse fine hvidvine, ikke mindst riesling fra Tyskland, fra 40 til 85 kr, alle topkøb. Endelig endnu en Yealands sauvignon (59) fra New Zealand, svær at modstå!

I uge 4 har Superbrugsen og Kvickly (6 vintilbud) fået konkurrence fra Føtex (4) og Bilka (2) samt 2 fra Netto. Ialt 8 tilbud fra Salling-gruppen.
Meny byder på 3 fine vinkøb, mens Rema1000 har 2 tilbud på ugens liste.
I uge 4 er der ingen udvalgte tilbud fra 365discount og Lidl (men husk torsdage med "3 for 2", hvor du med Lidl+ app får den billigste af 3 flasker gratis).

Vinene er tappet i produktionslandet (om andet ikke er nævnt).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

9 vinkøb under 50,-

Casillero del Diablo… 35,-

rød cabernet-sauvignon, merlot eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon blanc, Chile

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/1 2026

Vinene har utroligt nok kvalitet til (næsten) ingen penge! Rød cabernet har fylde, frugt og en rund, men stadig fast smag med rimelig friskhed med fast eftersmag. 2023 får 91p/Tim Atkin og 90p/JamesSuckling.

Carmenère (2022 fik 90p/DameronDouglasa) og merlot er tæt på, men merlot (sølvmedalje) har til gengæld blødhed uden meget grønt i næsen.. Kender ikke aktuelle år, men helt sikkert topkøb til 35!

De hvide er af samme klasse - tørre, friske og rene, uden eg i smagen -chardonnay har fået 88-90p/100 af lokale Descorchados, som også den hvide sauvignon, som må være svær at slå til denne pris (og så tappes 12.000.000 fl. i 2023 med 90p/Descorchados!)!

Casa Solis

Casa Solis rød/hvid… 35,-

Årgang 2024. rød cabernet eller carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon, Chile

BEDSTE køb

    *** (⅗)

    Bilka, indtil torsdag 22/1 2026

    Jeg foretrækker marginalt Casillero del Diablo, ovenover. Splinternyt hus (2024) med avancerede metoder med lang udblødning før gæring og lang lagring "sur lie" før tapning. Chile-huset ejes af den spanske gigant Felix Solis, bl.a. Kingpin (herunder).

    Cabernet med sølv på Mundus Vini lover god krop, frugt og en del syre. En snert (5g/l) restsukker generer ikke.

    Carmenère skal være ret blød for denne svære drue, mens de hvide bør være mere end ok -og sikkert topkøb til 40!

    Vinene bærer alle navn på grostedet, dvs hvid fra kølige Casablanca og rød fra det lune Colchagua, ikke Central Valley som de fleste basisvine.

    Kingpin rød/hvid… 39,-

    Rød, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien

    *** (⅗)

    Føtex, indtil torsdag 29/1 2026

    God moderne spansk vin - tilmed billigere end i Bilka (tilbud til torsdag 45) og Lidl, hvor en lignende vin (Perfecto står til over 50!).

    Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang.

    Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.

    Rhone "Pellerin"… 40,-

    Cotes du Rhone, Frankrig

    BEDSTE køb

    *** (⅗)

    Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/1 2026

    Bundpris på Rhone. 2023 kræver luft i glasset, men så får du faktisk en ganske ok typisk Rhone med bærduft og rund 14% styrke -men stadig med lidt fasthed i slutningen.

    Pellerin (1912) er et mærke (af utallige) ejet af giganten Boisset i Bourgogne (også Ponnelle, Viénot, Ropiteau, Bouchard Aïne o.m.a. -og forresten også en Chablis Chauvenet, også i Coop).

    Riesling "Hans Baer"… 40,-

    Trocken, Rheinhessen Tyskland

    *** (⅗)

    Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/1 2026

    Overraskende god til så lav pris (men også solgt til 75 på dansk webshop og op til 100 kr i EU). En snert restsødme trods etikettens "trocken". Men frisk, ren og frugtig. Baer er et mærke fra GCF i Alsace, som ejer en række firmaer omkring Bingen i Tyskland. 2022 fik bronzemedalje på IWC.

    Garnier "Blanc de Blancs"… 45,-

    Sparkling Brut, Frankrig

    *** (⅗)

    Netto, indtil fredag 23/1 2026

    Fås også som rød (pinot) og hvid (chardonnay), også ganske ok. Ganske ok, let og frisk, rimeligt tør med nydelig aroma og ren smag. Ikke just, hvad "Selection du Sommelier" (på etiket) anbefaler, men slet ikke ringe -og godt køb. Brus laves på tryktank (som prosecco og Asti), ikke i selve flasken (som crémant). Vinen er iøvrigt tappet i Bordeaux, ikke i Bourgogne, og druerne er nok hentet et helt tredie sted! Kan sagtens bruges til både Aperol, Limoncello og oldemors hyldebærsaft!

    Art of the Refill rød/hvid/bobler… 45,-

    Rød pinot noir, hvid riesling Tyskland, hvid Grüner Veltliner Østrig, Spumante Italien

    *** (⅗)

    Netto, indtil fredag 23/1 2026

    Jeg har altid undret mig over navnet: "Refill"… øh, er det ny vin på gamle flasker (refill!)… Eller omvendt? Købt til 30-35 i Bilka i oktober, så prisen har været på Nytårskur! Men faktisk god vin til prisen.

    Den røde Baden har lidt fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023. Den hvide riesling frugtig og ren, uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt med lidt hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, dog noget simpel i duft og smag.

    Men det trækker ned, at vinene er tappet for ret ukendt firma i København af Peter Mertes, den tyske gigant. Den nye spumante ikke smagt. Den kommer vist nok fra stor kælder i Italien.

    Faustino V

    Faustino V Rioja. kr/fl v6: 49,83

    6 fl: 299, rød reserva (4), hvid og rosé (3), Spanien

    BEDSTE køb

    *** (⅗)

    Bilka, indtil torsdag 22/1 2026

    Rød: god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2018 med lidt gavmildt 93p/JamesSuckling.

    Hvid laves på druerne viura og chardonnay med kold maceration. Ren aroma, let til middel fylde, neutral stil.

    Rosé er tør, let og ren i frugt og smag. Ikke så god som den røde. Druen er tempranillo, nydes helt ung.

    Argento rød/hvid… 49,95

    økologisk Reserve rød cabernet, malbec eller hvid chardonnay, Argentina

    **** (⅘)

    Meny, indtil torsdag 22/1 2026

    Smagte vinene for mange år siden, men havde helt glemt dem, indtil de dukkede op i Meny her i efteråret. Og i dag er vinene tilmed økologiske. 25% af høsten af de røde er lagret kort i eg. Ikke smagt, men sæt bare forventningerne op -vingården leverer rigtig meget til denne rimelige pris! Har en sjælden friskhed og lidt mere urt end kødfuld blødhed. En udpræget madvin.

    8 vinkøb 50-70,-

    San Felice Chianti Classico

    San Felice… 59,-

    Chianti Classico, Italien

    BEDSTE køb

    **** (⅘)

    Føtex, indtil torsdag 29/1 2026

    En meget lav pris for flot Chianti -"global" dagspris er over 120! År efter år ros fra kenderne, i dag bl.a. 90p/Parker og 89p/Vinous til årgang 2023.

    En middelfyldig vin med enkel, men positiv frugt med pæn dybde, god længde. Den har fine tanniner og syre, så jeg vil personligt (som enhver ung god Chianti) give den 1-2 år mere, men nyder den også gerne nu til en mørbradgryde, pasta eller pizza.

    San Felice kommer modsat mange fra eget domæne i det sydlige Classico. Vingården er næsten en landsby og byder også på luksushotel Relais & Chateaux + restaurant Poggio Rosso (*Michelin) og den mere uformelle Osteria del Grigio plus en flot vinbar.

    Yealands sauvignon … 59,-

    Marlborough New Zealand

    BEDSTE køb

    **** (⅘)

    Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/1 2026

    Denne vin har fået 89p/100 af anerkendte Jancis Robinson i både 2024 (aktuel i butik) og 2023 (ses også). Så det er svært at finde et bedre køb i hvid sauvignon, selvom mange prøver (i denne uge Lobster Club og Selaks i Netto).

    En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. Voldsom i aroma, men holder lige balancen. Som Decanter skrev (om 2023):

    Chefvinmager Natalie Christensen er tiptipoldebarn af en af de danskere, som fulgtes til New Zealand med grundlovsfader og statsminister Monrad efter nederlaget i 1864, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke.

    Baron de ley

    Baron de Ley Rioja… 59,-

    rød 2020 Reserva, 2024 hvid og rosé, Spanien

    BEDSTE køb

    **** (⅘)

    Føtex, indtil torsdag 29/1 2026

    God moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet.

    2020 får bl.a. 92p/Guía Peñin og 94p/Decanter. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 2 år på flaske.

    Rosé er ren, frisk og frugtig. Såkaldt "Lágrima", dvs af saft løbet fra før presning.

    Hvid har ren aroma, let til middel fylde med fin syre til sidst. Vinen lagres sur lie i fransk tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo. Der fås også en farverig halvsød hvidvin, som ikke er smagt.

    Pfaffl Weinmacher

    Weinmacher rød/hvid … 59,-

    hvid riesling, grüner veltliner eller rød zweigelt, Pfaffl Østrig

    **** (⅘)

    Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/1 2026

    Riesling er tør, aromatisk vin med god syre og længde. God til prisen, ikke top. Foretrækker marginalt den meget aromatiske, sprøde og tørre Veltliner.

    Rydberg roser den lette røde Zweigelt, som er frugtig og blød, men også rimeligt fyldig (2024 får 5*/Rydberg + godt køb).

    Heidi & Roman Pfaffl (bror og søster) leder 150 hektar vingård i Weinviertel en times kørsel nordvest for Wien. Druetypiske, friske vine med god aroma og frisk syre.

    Riesling "Prestige"

    Riesling "Prestige".. 59,-

    tør, 2024 WG Vier Jahreszeiten, Bad Dürkheim Pfalz

    *** (⅗)

    Rema1000, indtil lørdag 24/1 2026

    Dyrere, men også markant bedre end Baer i Brugsen (længere oppe), en god tør riesling til en rimelig pris. Ren aroma med frugt, let til middel fylde, blød syre -mindes den manglede lidt mineralitet. Også god uden mad (kun smagt med anden etiket).

    "De 4 Årstider" er et herligt navn til et kooperativ, som ligger i den maleriske, smukke kurby Dürkheim i Pfalz.

    Cava Codorníu øko

    Cava Codorníu … 59,-

    Brut, økologisk, Spanien

    *** (⅗)

    Føtex, indtil torsdag 29/1 2026

    Økologisk Cava fra Codorníu. Brut er tør, simpel, spinkel cava med aroma af æble og lidt blomst og ren, men noget kort eftersmag. Slet ikke klasse som crémant eller Champagne, men enkel og god.

    Codorníu var historisk den første cava (udtal: gáh-va, ikke kahva). Seco er sødere, men ikke så sød som demi-sec.

    Ripasso "Rocca Alata"… 59,-

    Valpolicella Italien

    *** (⅗)

    Føtex, indtil torsdag 29/1 2026

    Rocca Alata er et mærke fra kooperativet i Soave, som leverer vinen. Dvs. en middelfyldig vin med nydelig bærfrugt, lidt krydderi og til alt held beskeden sødme (6 g/l). Men ikke mindeværdig.

    Rhone "Olivier & Lafont"… 59,95

    rød 2022, hvid 2024 Côtes du Rhone, Frankrig

    BEDSTE køb

    **** (⅘)

    shop.Meny, indtil torsdag 22/1 2026

    Rød grenache (75%) med lidt mourvèdre og syrah -mørk, intens aroma, fyldig, men egentlig afrundet og pænt lang. Smager egefri -eg vil heller ikke gavne vinen! Meget vellykket Rhone, som i nyere årgange har fået 91p/100 af både Jeb Dunnock og James Suckling, 2 dygtige smagere.
    Hvid er mest viognier: "Blomstret i udtrykket med en fin fylde.

    Smørblomst, abrikos og lyse krydrede noter i smagen. Vellavet med en fin længde" -88p/Spritnyt (om 2024).

    Baptiste Olivier (og Gérald Lafont er en ny generation vinhandlere, der kører rundt til forskellige kældre og laver vin, som de sælger under eget navn. De har kælder i Lirac, hvor denne vin kommer fra.

    3 vinkøb over 70,-

    August Kesseler

    August Kesseler Riesling trocken… 85,-

    2024 Geisenheimer Kilzberg "Erste Lage" eller "Alte Reben", Rheingau Tyskland

    BEDSTE køb

    **** (⅘)

    Rema1000, indtil lørdag 24/1 2026

    Klassisk tør Rheingau riesling med rig aroma, fine syrer og middellang smag. Overlegen i duft og sprød eftersmag -og ofte endog bedre den følgende aften. Fremragende køb til 85.

    Kilzberg er en ret ukendt skråning på grænsen til Johannisberg. Den kan næsten ikke kaldes skråning 3 grader), men god jord.

    Alte Reben er fra flere marker med vinstokke over 35 år. Ikke smagt desværre.

    I dag ses 2024, som var en svær årgang med relativt lille udbytte. Meget fin tør riesling med nerve og friskhed, ikke mindst i Rheingau.
    Kesseler er et af de fine domæner i Rheingau, for mange toppen af tysk riesling. Vingården har et fint ry (5/5/Falstaff, 4 i Vinum og Gault-Millau)

    Fleurie-Madone-Bartier

    Fleurie "Madone"… 89,95

    Cru Beaujolais, Bourgogne

    **** (⅘)

    Meny, indtil torsdag 22/1 2026

    Fleurie er den mest mondæne (og ofte kostbare) af Beaujolais' 10 Crus, og ofte den bedste. Madone er et særligt vinbjerg kronet af kapel med lille statue af samme madonna som spir.

    Du skal forvente en meget frugtig aroma (hindbær osv) vin med fin frugtsyre og middelfyldig, ganske frisk smag med lidt frugtsyre, der gør vinen meget egnet til mad. En ældre 2021 var testvinder med 5* i Vinbladet.

    Terrunyo carmenère … 99,-

    Single Vineyard, Peumo Chile

    BEDSTE køb

    *****(5/5)

    Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 22/1 2026

    Terrunyo har været solgt til omkring 300 kr globalt, men er på vej ned til glæde for alle os, der elsker vin. Den matcher stor vin fra Californien såvel som Europa. Tilmed i en anderledes og original stil takket være druen carmenère.

    2023 er lidt køligere i stil end ældre år -med mere bær- og kræver nok 1-2 år mere. Meget dyb, intens frugt, balsamisk og kompleks, magtfuld, men fast, lang afrundet.

    2023, 22 og 21 fik alle 93p/TimAtkin, mens 2023 fik ⅚ i Jyll.Posten, 94p/Descorchados men sjovt nok kun 90p/Spectator. 2022 fik 95p/Decanter.

    Du kan se tidligere udgaver af ugens vine her:

    Ugens vine, uge 3: De bedste 19 vinkøb blandt 133 ugetilbud
    Se opskriften her
    uge3-bedsteVinkøbMaV
    Ugens vine, uge 2: Nytår med fund i billig vin… Næsten!
    Se opskriften her
    Ugens vine uge 2
    Ugens vine, uge 1: Champagne og bobler til nytårsaften
    Se opskriften her
    Ugens vine, uge 1, 2026
    Om Jan
    Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
    Jan Sørensen

    Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
    • Ingen reklamer og annoncer
    • Gratis app uden annoncer
    • Mulighed for populært nyhedsbrev
    • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
    • Adgang til den populære favoritliste
    • Adgang til at printe opskrifter
    • Bemærk: Ingen bindingsperiode
    Køb adgang 295,-
    (Pris er for medlemskab i et HELT år)

    Comments

    No Comments

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

    Mere inspiration

    • uge3-bedsteVinkøbMaV
      Ugens vine, uge 3: De bedste 19 vinkøb blandt 133 ugetilbud
    • Ugens vine uge 2
      Ugens vine, uge 2: Nytår med fund i billig vin… Næsten!
    • Ugens vine, uge 1, 2026
      Ugens vine, uge 1: Champagne og bobler til nytårsaften
    • Ugens vine uge 52
      Ugens vine, uge 52: Årets bedste vinkøb til jul

    Anmeldelser af Madens Verden

    Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

    Footer

    Vil du have de bedste opskrifter på mail?

    Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

    Om Madens Verden

    Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

    Moderne Medier ApS
    A.P. Møllers Allé 43B
    2791 Dragør
    CVR: 42394157

    Kontakt

    Mail: hej@madensverden.dk

    Læs mere om Madens Verden her

    Redaktion

    Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
    Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
    Jan Sørensen, vinkender

    Madens Verden PLUS

    Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

    Rettigheder

    Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

    Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

    Copyright: Madens Verden!

    Støt Madens Verden og bliv medlem nu...

    madens verden logo opskrifter på god mad

    For et mindre årligt beløb kan du blive blive PLUS-medlem af Madens Verden. Så slipper du bla. for alle annoncer.

    Bliv PLUS-medlem her

    Du kan fortsat bruge Madens Verden med reklamer ved at klikke her.