• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine uge 4/2023: Flere hvidvine får fem stjerner

Ugens vine uge 4/2023: Flere hvidvine får fem stjerner

Vintest uge 4
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  21. januar 2023 - Udgivet:  21. januar 2023

Her kommer ugens vine, hvor vinkender Jan Sørensen giver stjerner til nogle af de vine, supermarkederne har på tilbud i denne uge.

Vi kommer ganske langt omkring i ugens bedste vinkøb, også i smag! Fra Østrig til Grækenland, fra Californien til Australien og ganske meget midt i mellem.

Der er ingen Amarone-kopier, men vil tro, at Brugsen's Epicuro eller Aussien vil tiltale de fleste, mens vi andre holder os til klassisk østrigsk Veltliner, en rød gamay og klassisk Bordeaux.

Der er ganske mange hvidvine i denne uge, hvad der bør glæde dig.
At finde god rødvin er ganske let, mens der er langt mellem god hvidvin, desværre!

Og jeg ser i ugens tilbud endnu et tegn på, at priserne er på vej ned - i hvert fald tilbudspriserne. For du bliver næsten altid snydt, hvis du køber vin til "normalpris". Desværre!

Og det gælder forresten de fleste varer i supermarkedet. Jeg læste, at de britiske kæder Sainsbury's og Tesco melder om rekordoverskud i 2022. Mon ikke det samme gælder de danske kæder?

Alle vine er tappet på produktionsstedet, om andet ikke nævnt (ofte tappet i Danmark).

Vinene får fra 1 til 5 stjerner.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

7 vinkøb under 50 kr

Retsina, hvid græsk, 50cl… 20,-

*** (⅗)

Lidl, fra søndag 22.januar 2023

En praktisk 50cl flaske (= 30 kr/75cl) med 4-5 glas tør hvid med en særegen aroma med frugt og lidt nåletræ. Prøv den til pita gyros eller en krydret salat! Tappet af et af de store, anerkendte huse.

Jeg giver gerne vinen en chance. Prisen er næppe højere end i Grækenland, vinen er ung og frisk (gammel retsina er en plage).

Den unge hvidvin blandes med harpiks fra nåletræ, som kun lige når at give vinen aroma, før den fjernes. Druen er savatiano, groet i Attika.

Aussie Rules rød/hvid… 29,-

Shiraz eller chardonnay, South Australia

*** (⅗)

Rema1000, indtil lørdag 28.januar 2023

Et godt køb, står normalt til 39. Ikke smagt, men vent en lidt fersk, men fyldig og ret blød vin med ligefrem krydret duft. Fra Kingston, stort daglighus i varme Murray, solgt af Amka og tappet af Globus.

Spier "Seaborne", rød/hvid… 35,-

rød GSM, hvid chardonnay/chenin, Sydafrika (tappet i Danmark).

Bedste KØB

**** (⅘)

Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25. januar 2023

Seaborne er bedre end Spier’s noget kommercielle basisvine med druer fra lidt køligere dele af regionen.

Hvid på chardonnay, chenin blanc (syre) + en sjat viognier har en indbydende aroma, god fylde, med lidt syre i eftersmagen. Meget tiltalende med såvel som uden mad! 5* i Politiken.

Rød er et GSM blend (Grenache Syrah og Mourvèdre), er lige så god, stærk, krydret, men med blommer, så vinen ikke bliver trættende.

Garnier, Pays d'Oc… 45,-

Pinot Noir eller chardonnay, Frankrig

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 27.januar 2023

En af Netto’s faste vine - en let frugtig pinot med middel fylde og ren eftersmag og en chardonnay, som vil glæde en utrænet gane.

Garnier er del af GCF i Alsace. Men indholder kommer fra Sydfrankrig, ikke Bourgogne. Vinen sælges også af Føtex/Bilka med etiketten Francois Martenot (57,50).

Salice Salentino "Epicuro"… 45,-

Riserva, Puglia, Italien

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 26.januar 2023

En vinøs kioskbasker med lidt mere kvalitet end normal Puglia. Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang.

Salice er velkendt DOP og skal leve op til lidt skrappere krav end de normale Puglia vine.

Ordene riserva har ingen betydning for vine fra Puglia, der generelt skal nydes unge.

San Felice Chianti Classico… 49,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 26. januar 2023

Nydelig fylde, flot frugt med bær, urt og krydderi, pæn længde, til lasagne, pasta, osso buco og pizza. Denne vin er slottets unge Chianti, beregnet til at nyde ung.

2020 er ung, men rigtig flot, selvom 92p/Spectator er gavmildt.

San Felice er en stor vingård i det sydlige Classico, som i snart 40 år har været ejet af forsikringsgiganten Allianz. Vingården laver rigtig god vin, som generelt bliver solgt til meget lave priser i Danmark.

Krems rød/hvid/rosé, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, rød Blauer Zweigelt, hvid Veltliner, Østrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar 2023

Vælg mellem: GV Grüner Veltliner, rød BZ Blauer Zweigelt, 2021 Østrig
Den hvide er bedst! GV grøn veltliner viser, hvad denne drue kan. God aroma, tør, let og frisk - rigtig god madvin uden dybde eller andre dikkedarer.

2021 fik 5* og godt køb i Ekstrabladet. Den røde BZ (Blauer Zweigelt) også god, tør, middelfyldig med ligefrem frugt i duft og smag (kun smagt i 2019). Begge bør nok nydes inden for 2-4 år.

Krems ved Donau ligger en times kørsel fra Wien på vejen mod Salzburg og München. Hjertet i byen er Stein (foto), en ægte perle med gamle huse, som det er en fornøjelse at slentre rundt. Uden for byen ligger Winzer Krems, lidt af en fabrik med 1200 hektar, de færrste i det fine Kremstal.

Men vi er stadig i den køligere del af Østrig, bedst til hvidvin.

Madens Verden: Hvid GV til stort set alt, fra skinke over tapas til ost og suppe. Rød til akkurat samme retter.

4 vinkøb 50-70 kr

HandCraft rød/hvid… 59,-

cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, rosé zinfandel,

California (tappet i Tyskland)

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 26.januar 2023

HandCraft til 50 kr er topkøb for anstændig vin fra ”Over There”. Den får Verdens 3. største vinmærke, Gallo’s Barefoot, til at blive helt platfodet!

På etiketten står der ”Artisan Collection”, men du bør ikke forvente ”håndlavet” vin, når der sælges 10+ millioner liter/år.

Pinot har nydelig hindbærnæse og middelfyldig, afrundet smag med frugt og blød tannin. Middellang smag. Skovenberg var gavmild med 5* i Vinbladet (2019 i 2022). Prisen 59 hjalp måske lidt.

Zinfandel er rigtig god, krydret, kraftig, men ikke tung, for mig bedre end en ret frisk, ren chardonnay og en kraftig, afrundet cab. Den sødlige rosé vil jeg ikke bruge penge på.

Delicato er et af de største familieejede vingårde, grundlagt 1924 af en siciliansk immigrant, som pudsigt nok hed Indelicato. Firmanavnet blev hurtigt ændret til Delicato, og familien ejer stadig huset.

Riesling Alsace bio… kr/fl v.2: 59,50

2 fl: 119, økologisk "Cave de Turckheim", Frankrig

**** (5/5)

Irma, indtil onsdag 25.januar 2023

Riesling fra kælderen i Turckheim er tør og livlig, med nydelig frugt med lidt blomst, god syre uden at overdrive, en rigtig god ledsager til en salat eller ikke for krydret forret.

Kooperativet i Turckheim husker garvede vindrikkere fra Irma siden 1970erne, meget trofast og imponerende, synes jeg! P.t. er kun 35 hektar certificeret økologisk, som leverer bl.a. denne vin.

Baron de Ley, Rioja, kr/fl v 2: 59,50

2 fl. 119, Reserva, Spanien

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag 26. januar 2023

En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men bedste køb til prisen. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano - to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske.

Set i 2018 og 17 med 91p/Guía Peñin.

Ley er rigtig stor, men skiller sig ud ved, at alle vine er fra eget (store) domæne. Huset bor på 400-årigt gammelt benediktinerkloster i Alavesa.

MontGras "Antu" rød/hvid… 65,-

Rød cabernet-sauvignon, carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 2.februar 2023

Antu er "Single Vineyard" vin i små mængder. Alle er superkøb til 65, især de røde.

Syrah fra Ninquén, Colchagua, den første såkaldte ”Bjerg vinmark” i Chile. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2019 fik bl.a. 93p/Descorchados, 93p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 88p/Parker. 72.000 fl.

Cabernet også fra Ninquén. En fast, kraftig og smuk vin. 2019 har fået 94p/Descorchados og 90p/TimAtkin. 96.000 fl. (2020).

Carmenère er fra ”Cabaña Blanca” i Peumo. 45.000 fl. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. Jeg synes ofte, den er bedst efter 4-5 år, men faktisk også flot nu. 2019 fik 93p/Descorchados, 92p/Tim Atkin, 91p/James Suckling og 89p/Parker. 2020 er valgt som Top 10 carmenère i Drinks Business.
Chardonnay er fra Rotunda i Casablanca, der er tæt på det kølige Stillehav. Blot 20.000 fl. (2020). For mig knap så overbevisende som de røde - fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/Descorchados.

Montgras fylder 30 år i år, så det er stadig et ganske ungt hus. Det ejes af Hernán og Eduardo Gras og deres partner Cristián Hartwig.

5 vinkøb 70-100 kr

Jardins de la Chaize, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, 2019/21, Gamay Bourgogne, Frankrig

**** (⅘)

Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25. januar 2023

Stadig rigtig flot gamay med rig bouquet, god fylde og længde, en lille tørhed til sidst -god madvin. Trods navnet Bourgogne har vinen ikke en dråbe pinot noir i sig, men er 100% gamay fra Beaujolais, men fra et Cru (Brouilly) og kan derfor legalt kaldes Bourgogne. Måske slottets ”2.vin”.

Slottet Chaize er det største slot i Beaujolais - ja, i hele Bourgogne - med 150 hektar vin, mest i Brouilly, hvor det majestætiske slot ligger.

I 1670 blev slottet købt af Jean-Francois, broder til Père Lachaise, der var privat præst for ”solkongen” Ludvig XIV. Kort efter blev slottet ødelagt af storm, og et nyt opført, som ses den dag i dag, omgivet af stor park og lille sø. Det blev ”historisk monument” i 1972.

Tosalet, Priorat, kr/fl v 2: 74,50

2 fl: 149, 2020 "Vinyes Velles", Spanien

**** (⅘)

Irma og Mad.Coop, indtil onsdag 25.januar 2023

Gamle vinstokke, men ung vin (2020) og moderne stil. Meget lig en blødere udgave af stærk Sydrhône. Indbydende krydret duft + lidt mineraler, urter og frugt, der hindrer vinen i at blive kedelig. En meget drikbar vin på den kommercielle måde, som i 2020 er belønnet med 90p/Guía Peñin.

Priorat syd for Barcelona er et afsides og næsten mytisk goldt område opkaldt efter et kloster, som blev opført på et sted, hvor en gedehyrde mente at have set en trappe op til Gud (”Scala Deï”). Området er helt afskåret af høje klipper fra resten af Katalonien og har et tørt og ekstremt klima.

I dag er velhavende vinfolk fra hele Spanien (og Frankrig osv) rykket ind i det ugæstfrie, afsides område ved Tarragona, hvor der nu er 2000 hektar og 5+ millioner fl/år.

Tosalet laves af Hammeken, som måske er det største dansk-ejede vinhus uden for Danmark, med 20 millioner fl/år. De ejer ingen vinmarker (endnu), men får vinen lavet efter deres ønsker i kældre rundt om i hele Spanien.

Santavenere, Vino Nobile, kr/fl v.2: 79,50

2 fl: 159, Montepulciano, Toscana Italien

***** (5/5)

Irma eller coop.dk, indtil onsdag 25.januar 2023

Familien Triacca købte denne vingård i 1990. Vingården er blevet større og er kendt for sin 10-kantede kælder, som skal være et besøg værd. Druen er mest prugnolo (sangiovese-klon), lagret 18 måneder i store egefade. Desuden også en tid på flaske.

Har kun smagt vinen én gang -2016, som stadig ses (med 92p/WinesCritic) - en ganske elegant, tør, forfinet, lidt rustik, men pænt lang -en god middelkraftig madvin. Ville nok ikke gemme den længere.

Pouilly-Fumé "Domaine Pabiot"… 99,-

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag 25.januar 2023

2019/20 Frankrig. Urklassisk sauvignon med overdådig, men alligevel diskret urtearoma, let, frisk, fine syrer, pæn lang smag. Pabiot er et middelstort domæne med fine vine.

Denne vin er meget tæt på mærket Fines Caillottes fra fra samme domæne (Kjær & Sommerfeldt, 200).

l'Ange de Ripeau, St Emilion… 99,95

2020 Grand Cru (Frankrig)

***** (5/5)

Shop.Meny, indtil torsdag 26.januar 2023

Fra historisk Cru Classé i St Émilion mellem Cheval-Blanc (2000++ kr) og Corbin. Brødrene Grégoire har investeret voldsomt i Ripeau med nye kældre og en politik om 100% økologi uden insekt/plante/svampe eller andre gifte. Man har endog skrottet den tilladte kobbersulfat.

Vinen er tæt på Pomerol, men ofte lidt fastere, gr mere cabernet (35%) som supplement til 65% merlot. l'Ange er en 2.vin, måske identisk med Tour de Ripeau, den normale 2.vin, som har fået pæne noter i nyere årgange (omkring 90p/100).

Årgang 2020 var en svær årgang med vådt forår og tør sommer, men Ripeau fik perfekt modne druer, der bliver til vin i perfekte kældre. Desværre ikke smagt, men jeg venter en mørk, fyldig vin, ret stærk (op mod 14%) med overdådig frugt og lang smag. 5 + godt køb i Vinbladet.

Vin over 100 kr

Rioja Muga Reserva… 159,-

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 2.februar 2023

Muga har ry som traditionalist, så jeg var ikke vild med vinene i 90erne, men Reserva smagt sidste år var meget flot, med en fylde og balance, som for mig var lige så meget ”new wave” som tradition.

I dag ses ofte 2017 (93p/Parker) og 2018, som kræver luft (10+ minutter i glas) for at åbne for duften.

Rydberg i Ekstrabladet: ”92p. Superklassisk Rioja i den klart bedre ende. Flot tæt frugt med brombær, mocca, tobak og vanilje. Flot frugtintensitet og fadet velintegreret. Blød, rund med en flot lang afslutning.”

Du kan se alle vinkender Jan Sørensens vintest her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her