Indhold
- 9 vinkøb under 50,-
- AP rød/hvid/rosé… 35,-
- Noble House … 39,-
- Casa Ponte… 39,-
- Trivento rød/hvid…. 40,-
- Grüner Veltliner "Johann Klauss"… 40,-
- Montgras Organic sauvignon blanc … 42,88
- Prosecco frizzante… 45,-
- Kingpin rød/hvid… 45,-
- Zinfandel eller Fiano.. 49,-
- 9 vinkøb 50-70,-
- Dulong rød/hvid… 50,-
- Markgräfler rød/hvid… 59,-
- Gavi dei Gavi… 59,-
- La Baume rød/hvid… 59,-
- La Mascota rød/hvid Argentina… 59,-
- Novas økologisk… 59,-
- Recougne Bordeaux … 59,95
- Jalousie Beaulieu, Bordeaux… 64,95
- Spier Private Collection.. 69,-
- 1 vinkøb over 70,-
- Gran Coronas cabernet… 85,-
- Kommentarer
En herlig uge med interessante vinkøb oven på et lidt miserabelt Nytår!
Her er vine fras 35 til 85 kr. herlig Bordeaux vin, en unik og sjælden hvid "Gavi dei Gavi" (59) + superkommerciel Z Zinfandel (50).
En god pris på den sorte Gran Coronas, som for godt 50 år siden rivaliserede den dyre Latour (det gør den ikke mere, desværre!).
Plus herlig Trivento og Mascota fra Argentina og et par tyske hvidvine til næsten- ingen penge!
Ugen domineres totalt af Superbrugsen og Kvickly (10 udvalgte fra 33 tilbud), mens Bilka, Føtex og Netto igen skuffer med få tilbud.
Meny har ét tilbud med som også Nemlig.com, som har et par interessante rester.
Vinene er tappet i produktionslandet (om andet ikke er nævnt).

9 vinkøb under 50,-

AP rød/hvid/rosé… 35,-
Verona Italien
** (⅖)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Ganske ok, letdrikkelig dagligvin fra det store Valpantena kooperativ i Valpolicella. Måske lidt buttet i stil og fornemmer lille sødme de få gange, jeg har smagt den. Sund og ok vin til meget lav pris.

Noble House … 39,-
Hvid Riesling Trocken (tør) eller medium, rosé, rød Pinot Noir, Dr Pauly Rheinhessen Tyskland
BEDSTE køb
*** (⅗)
Føtex, indtil torsdag 15/1 2026
Hvid tør riesling -intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen.
Den røde Pinot Noir er frugtig, let krydret, middel fyldig, ret blød og tør. Lidt fersk, men flot til prisen.
Fås også som riesling rosé med ren, fin aroma og let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt). Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel.

Casa Ponte… 39,-
Primo Nativo eller Primitivo, Pellegrino, Italien
** (⅖)
Føtex og Bilka, indtil torsdag 15/1 2026
Vinen er kun på listen, fordi den ses på web til "vejl udsalgspris" på 119,95 -og "tilbud" på 54,95? Hos firma, der praler med "skarpe" priser på Pallevin!
Desværre er jeg ikke så entusiastisk over en "fabrikeret" syditaliener med voldsom frugt og let sødme i eftersmagen. Primitivo er nok den blødeste, mens Primo Nativo laves af andre "lokale" druesorter, nok især primitivo og negroamaro måske er mere harmonisk og knap så blød.

Trivento rød/hvid…. 40,-
rød malbec, hvid malbec eller chardonnay Reserve Argentina
BEDSTE køb
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag 15/1 2026
Den røde malbec er superb på en ukompliceret måde, masser af bærfrugt, en snert krydderi, middel fylde, afrundet med lidt syre (men ikke for meget), en rigtig god allrounder. Druerne er fra kølige Uco og lunere Lujan de Cuyo.
2023 og 24 fik begge 90p/Descorchados, 2022 fik 93p/TimAtkin og 91p/Descorchados, mens 2021 fik 92p/TimAtkin og 89p/Parker, temmelig vildt for vin til denne pris!
Hvid malbec er unik tør hvidvin på den sorte drue, sart aroma (kirsebær/hindbær/æble), ret lav alkohol (10,5%), meget frisk og sprød, god syre. Laves i små mængder. 2025 fik 88p/JamesSuckling, 2022 fik 91p/Descorchados og 89p/Parker.

Grüner Veltliner "Johann Klauss"… 40,-
*** (⅗)
Meny, indtil torsdag 15/1 2026
Vinen er tappet i Tyskland, ganske langt fra Donau! En tør basis østriger, vis friskhed og lidt svag aroma, men helt uden den spændstighed og sprøde frugt, som har gjort den grønne veltliner så yndet. Fra den store ZGM koncern i Zell.

Montgras Organic sauvignon blanc … 42,88
BEDSTE køb
*** (⅗)
Netto, indtil fredag 16/1 2026
Kold maceration før gæring, meget aromatisk, frisk og helt tør. Til 43 et topkøb! I denne uge nedsat 30% til en særdeles rimelig pris.Montgras vil også være økologisk og har bl.a. denne vin (også tappet som pinot, ikke set på hylderne), som kommer fra det kølige Aconcagua.
Ikke helt i klasse med den flotte Amaral (ofte på tilbud til 50). Den ældre 2022 fik 90p/JamesSuckling og 90p af franske Bacchus.

Prosecco frizzante… 45,-
Treviso Italien
BEDSTE køb
*** (⅗)
Lidl, kun torsdag-lørdag 15-17/1 2026
Vinen er frizzante med lidt mindre brus end fuld spumante. Ganske let (10,5%), men har en ren aroma, god sprød syre, som balancerer en ganske lille sødme. Herlig som velkomstglas eller til tapas, knap så god til Spritz. Vinen kommer fra la Marca, et af de store Prosecco huse (som ofte sælges til høje priser, sært nok). Tilmed fra Treviso, en af de klassiske områder til Prosecco.

Kingpin rød/hvid… 45,-
Rød, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien
BEDSTE køb
*** (⅗)
Bilka, indtil torsdag 15/1 2026
Moderne spanske vine med smukt udstyr fra Felix Solis i Mancha. Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang.
Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.

Zinfandel eller Fiano.. 49,-
rød Zinfandel eller Zinfandel Organic, hvid Fiano, "Epicuro" Puglia Italien
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Sød bærfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en traditionel med en snert mere alkohol, men stadig ganske frugtig og behagelig, trods 98/99p fra den lidt berygtede, gavmilde Luca Maroni. Den hvide er frugtig og ren, men kender den kun meget lidt.
Epicuro laves af huset Femar, som ligger i Lazio ved Rom -noget tættere på Puglia, hvor vinene kommer fra, end f.eks. de dansk tappede Capolavaro.
9 vinkøb 50-70,-

Dulong rød/hvid… 50,-
Bordeaux, Frankrig
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/11 2026
Vinene laves med råd fra en meget travl pensionist, Michel Rolland, men er ikke smagt i mange år. Men Bordeaux har løftet vinene i takt med den globale opvarmning, så stoler fuldt på mærket.
Den røde læner sig op ad Mouton-Cadet. En afrundet, frugtig rød uden større karakter, men god madvin. Hvid er tør, frugtig og rentsmagende.

Markgräfler rød/hvid… 59,-
tør rød Spätburgunder, hvid Weissburgunder, Baden, Tyskland
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Røde er meget Bourgogne'agtig vin med god styrke (13%), middelfyldig, meget frugtig, afrundet, lidt kirsebær hindbær og krydderi i næsen - pænt lang smag. En civiliseret vin, drikværdig. Nydes kælderkold.
Hvid Weissburgunder (Pinot Blanc) er sprød, tør med vis finesse og stor friskhed. 11,5-12% med fine syrer. Også meget drikværdig! Forgænger 2023 fik 5*/6 af Spritnyt.
Markgräfler er en unik rød og hvid tysker fra "Markgrevens land", hvor Tyskland (Baden og Schwarzwald) møder Schweiz (Basel) og Frankrig (Alsace). Fra godt kooperativ (2,5*/5 i både Falstaff og Eichelmann).

Gavi dei Gavi… 59,-
Cortese Commune dei Gavi, Sarotto, Italien
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Et unik tør hvidvin, som du ofte skal betale op mod 200 kr for. Druen cortese har ikke stor aroma - faktisk er vinen ikke ulig Chablis, og hos Sarotto bliver det til en ret neutral vin uden stor aroma, men herlig friskhed, sprød og pænt lang smag.
2022 fik (med anden etiket) 94p/TastingPanel og 2023 91p/Decanter.
Gavi var oprindelig det eneste hvide Cru fra regionen omkring Barolo og derfor ofte alt for dyr. De dyreste og bedste kom fra netop "Commune dei Gavi", hvor Sarotto i generationer har ejet vingård.

La Baume rød/hvid… 59,-
rød Merlot "Grand Chataignier", hvid Viognier "Cuvée Elizabeth", Frankrig
BEDSTE køb
**** (⅘)
Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Den hvide har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. 2023 fik 90p/JamesSuckling, 2021 fik 88p/JancisRobinson.
Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med fylde og styrke, lidt dybde, drikbar nu.
La Baume var i 1800-tallet en af regionens største vingårde, mens blev i 00erne var en forpost for australske Hardy's, som hældte millioner i bygninger og vingård.

La Mascota rød/hvid Argentina… 59,-
Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay, Argentina
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
En klasse over Trivento og Alamos. Fuldblods lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.
Begge rødvine får rutinemæssigt 90p/100 år efter år af anerkendte smagere, bl.a. Cabernet af James Suckling hhv. 91p/2024, 90p/2023 og 91p/2022, mens 2021 fik 91p/Descorchados.
Chardonnay er kommerciel, men rigtig god chardonnay. 2024 fik 91p/JamesSuckling. 2020 fik 5*/Vinbladet).
Vinen kommer fra højt liggende vinmarker ved Finca Mascota i Uco over Mendoza.

Novas økologisk… 59,-
Øko rød Carmenère cabernet, hvid chardonnay, sauvignon Gran Reserva Chile
BEDSTE køb
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Alle vinene er økologiske og kommer fra særligt område og ser et egefad.
Den røde Carmenère kommer fra lune Colchagua, senest smagt i 2021, en kraftig, men frugtig vin, som efter over 3 år nærmer sig modenhed.
Carmenère er Chiles nationaldrue, som dog indtil 1990erne blev solgt som merlot. 92p/James Suckling.
De 2 hvide er begge glimrende. Sauvignon er aromatisk, fyldig, med god længde, Chardonnay har også rimelig friskhed, fyldig, men kun smagt én gang. Begge har i nyere år fået ros af gode smagere.

Recougne Bordeaux … 59,95
**** (⅘)
Meny, indtil torsdag 15/1 2026
Slottet ligger ved Fronsac og er i smag og kvalitet tæt på naboerne Saint Émilion og Pomerol, så det er vinen til os, der foretrækker kvalitet og pris frem for et dyrt navn. Navnet Recougne er afledt af latin, "Terra Recognita", så selv romerne har anerkendt slottet! I øvrigt er etiketten med det røde segl også en favorit.
Uanset år er vinen mørk, kraftig og fast, men aldrig hård, præget af moden merlot, rig parfume og god længde. Den er flot efter 5-6 år, men kendt for at kunne leve 15-20 år.

Jalousie Beaulieu, Bordeaux… 64,95
2020 Cuvée Prestige Frankrig
BEDSTE køb
**** (⅘)
Nemlig.com, restparti
En rigtig klassisk Bordeaux i topåret 2020. Den har en "normalpris" på 150 (hmmm), men andre sælger den til 134, stadig i den høje ende. Men 64,95 er for lav pris. Imponerende nu med sin fylde og længde, stadig noget lukket i bouquet og eftersmag, så nok bedre om 2-4 år. Bl.a. 91p/JamesSuckling og WIneDoctor, men kun 84p/WineEnthusiast (som ikke brød sig om egesmagen). 100% merlot, vinen lagret et år i eg før tapning.
Slottet ligger i Galgon i baglandet til Fronsac på ret tung jord (faktisk ikke langt fra Meny's Recougne) og har tilhørt familien Duporge siden 1910.

Spier Private Collection.. 69,-
Rød Pinotage eller Shiraz, hvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape, Sydafrika
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Kun smagt en herlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød. Jancis Robinson har givet 90p til ældre chardonnay.
Spier er en af de ældste vingårde -1692- blot 30 år efter, at de første vinstokke blev plantet i Sydafrika. Den ligger i det fine Stellenbosch tæt på Cape Town, men henter sin vin i hele Western Cape, hvoraf druerne fra Coastal (inkl. Stellenbosch, Darling mv) bruges til de bedre vine.
1 vinkøb over 70,-

Gran Coronas cabernet… 85,-
Torres Reserva Spanien
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/1 2026
Mørk, intens frugt med lidt krydderi og urt, god dybde. Fyldig, pænt lang, ret blød smag med masser af frugt - perfekt til kraftige retter.
Eksperten Christian Millau meldte forfald til den historiske 1976 smagning i Paris (udødeliggjort i filmen "Bottle Shock"). I hans egen Gault-Millau smagning klarede de franske vine sig bedre -bortset fra at Gran Coronas 1970 slog Latour 1970 i cabernet-smagningen! I dag er den originale Gran opgraderet til Mas La Plana (og prisen er mangedoblet).
2021 fik 91p/RevistaAdega, '20 fik bl.a. 90p/JamesSuckling og WineEnthusiast, 89p/Spectator og 92p/RevistaAdega.
Du kan se tidligere udgaver af ugens vine her:



- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode




Comments
No Comments