• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine, uge 25: De bedste 20 vintilbud udvalgt blandt 150

Ugens vine, uge 25: De bedste 20 vintilbud udvalgt blandt 150

Uge25-bedstevinkøbMV
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe

Rundt om hjørnet venter både sankthans, nyudsprungne studenter og en sommerfest, så også i denne uge er vinlisten et festfyrværkeri af liflig sommervin.

Jeg har registreret over 150 tilbud i uge 25, så listen er opdelt i 2 -almindelig vin herunder, boblerne i næste uge!

Blandt ugens 20 superbe vintilbud lægger du straks mærke til, at hele 5 af vinkøbene er fra Tyskland - første gang i listens historie.

Og der er ingen vintilbud fra Italien - det er også første gang i listens historie!

Chile byder også ind med 5 topkøb, mens Frankrig og Spanien har hver 4. Endelig ét tilbud hver fra Sydafrika og New Zealand.

Du finder god vin til både 33 kr -økologiske Adobe og tyske Noble House- og til 100 kr (Coyam til 99 er bedste køb).

Men du kan få usædvanligt flot vin til overkommelig pris som tør hvid Amaral (45) og Yealands sauvignon (50), en rød Spier PS (49) og en pink Cap d'Agde (55). TIl dessert anbefales en senthøstet Gwürztraminer (39).

Blandt kæderne dominerer (vanen tro) Superbrugsen og Kvickly med 7 fine vinkøb, fulgt af Meny med 4, Føtex, Netto og Lidl med hver 2. Endelig 1 tilbud hver fra 365discount, Netto og Rema1000.

Alle vine er tappet i produktionslandet (om andet ikke anført).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

10 vinkøb under 50,-

Dr Pauly Noble House

Noble House riesling, kr/fl v6: 33,1

6 fl: 199. Riesling Trocken (tør), sødlig eller pink, Rheinhessen Tyskland

BEDSTE køb

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 19/6 2025 (også i Føtex og Netto: 39)

Hvid er god tør riesling - intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har rigere aroma, men også god friskhed trods sødmen.

Fås også som riesling rosé med let sødme og alkoholfri riesling (ej smagt).
Dr Pauly er et fint domæne i Bernkastel, men har også Weinhaus, som henter disse vine i Rheinhessen langt fra Mosel - men Noble House er både god og topkøb til denne pris.

Adobe rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. økologisk Emiliana, rød cabernet, carmenère, pinot noir, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile

BEDSTE køb

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/7 2025

Adobe er fra Emiliana, den største økologiske vingård i Chile. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid, ligefrem og enkel, men med vis karakter.

Vinene får konstant gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken). En ældre 2020 cabernet fik 90p/JamesSuckling. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til, mens Alistair Cooper gav hvid 92p (i 2024).

Valor monastréll

Valor monastréll … 39,-

Økologisk, Hammeken, Spanien

*** (⅗)

Rema1000 søndag-lørdag 15-21/6 2025

Leveres af dansk-spanske Hammeken Cellars. En solid, stærk vin med fint krydret frugt og afrundet, blid smag, lidt kort måske.

Silenia Rosé Yecla… 39,-

Hammeken Spanien

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 18/6 2025

Har kun smagt vinen ½ gang. BT var dog (juni 23) ekstremt overgearede med 6/6: "mange lag. Masser af frugt, masser af fylde. Super lækker tekstur i munden. Den er sådan lidt Syd-Rhône-stil i det, hvor man virkelig får varmen og solen. Det var det her, jeg håbede på at få i dag". Mens Vinbladet mere jordnært gav 4/6 med ordene: "Spændende rosé og et godt bud på en aperitif til sommerens gæstebud".

Vinen laves af den fine monastréll (mourvèdre), der giver vinen mere aroma og lidt syre, som klæder vinen.

Gewürztraminer Spätlese… 39,-

(sød) 2023 Pamona, Pfalz Tyskland

BEDSTE køb

*** (⅗)

Lidl, søndag-lørdag 15-21/6 2025

En ret sød (41 g/l) hvid med rig duft af sød passionsfrugt, rose og lidt ananas. Ret blød med kun lige snert af syre til sidst. Bedst til frugtdessert eller glas i utide.

En særdeles rimelig pris, da vinen i Lidl Tyskland står til €6 (45). Fra Pamona alias Peter Mertes i Bernkastel.

Amaral hvid Leyda… 45,-

chardonnay eller sauvignon, Montgras, Leyda Chile

BEDSTE køb

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 26/6 2025

Topkøb til denne pris (global pris er 71 kr).

Sauvignon er lækker, fjerlet, rig aroma og sprød syre (2023 har fået 93p/Descorchados og 90p/Tim Atkin).

Chardonnay er fyldig, ren og rimeligt frisk med lille syre. (2020: 90p/Descorchados).

To klassiske hvide fra Montgras' vingård i Leyda. Vinene gror på granit og er lette sprøde og friske - ikke ulig rigtig god vin fra New Zealand!

Montgras Quatro

Quatro rød/hvid… 45,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 19/6 2025

Montgras' Quatro er (som navnet antyder) er et mix af 4 druer. Første årgang var 1998, og vinen er bedre end nogensinde.

Rød Bordeaux-type (80% cabernet sauvignon, carménère og malbec) + 20% syrah. Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. En udadvendt vin med frugt, fylde og pænt lang. 2022 fik 90p/JamesSuckling.

Hvid er 50% chardonnay suppleres med viognier, sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma, ren og afrundet eftersmag -en herlig vin alene eller med mad. 2023 fik 92p/Descorchados og 89p/TimAtkin.

Carmen Frida Kahlo

Carmen "Frida Kahlo"… 45,-

Hvid Sauvignon, rosé Reserva, Chile

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 27/6 2025

Frida Kahlo var en af de største kunstnere fra den 3.verden og hele livet også aktiv kommunist. Vinen leveres af det store hus Carmen.

Ikke smagt, men den koldgærede hvid sauvignon skal være let, tør og aromatisk med frugt og citrus, måske nok mere blød end sprød.

Rosé laves på 8 forskellige druetyper, inkl. lokale pais. En tør, frugtig vin uden større dikkedarer, men ren og blød. Begge nydes helt unge.
Carmen er det ældste (1850) vinhus i Chile, som var pioner for både økologisk vin og ren carmenère.

Frida Kahlo (1907-54) er en af Verdens store malere og et feministisk ikon. I 2002 startede filmen "Frida" med Selma Hayek i titelrollen et ægte "Fridamania", som ses af bl.a. VR-forestillingen Frida Kahlo (indtil 15/6 i Malmø).

P.S. grand reserve… 49,-

Spier rød/hvid/rosé, Sydafrika (tappet i Danmark)

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/6 2025

Stadig topkøb, selvom den kunne fås til uhørte 39 i maj. Markant bedre end de ellers gode basisvine fra det velkendte vinhus.

Rød fik 5*/6 af begavede Rydberg i ældre årgang med ordene: "Mørke krydrede noter i duften. Meget frugtig i smagen med skovbær, violer og krydderier. Pæn koncentration og intensitet i smagen. Krydret afslutning." Blend af shiraz, cabernet sauvignon, merlot og pinotage skal have lagret 12 måneder i eg, hvad dog ikke smages.

Hvid er mix af chenin og chardonnay, og den overrasker også positivt med herlig aroma med æble og lidt honning. Fedmen kommer i eftersmagen, som dog er tør med lidt syre.

Riesling "Arthur Metz"… 49,-

Alsace Frankrig

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 18/6 2025

Arthur Metz er et gammelt (1904) hus, men har oftest været anset for leverandør af meget billig Alsace. I dag er huset rykket til Marlenheim og lagt sammen med Laugel, begge ejet af giganten GCF. Og sært nok ere vinene støt blevet bedre, som denne viser.

Smagte den sidste år og fandt den markant bedre end de lidt grønne vine, jeg smagte i 90erne. Positiv aroma, lidt simpel, men ren og frisk -og excellent køb.

4 vinkøb 50-70,-

Yealands sauvignon blanc… 50,-

Awatere New Zealand

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 3/7 2025

En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed.

Fra godt hus i Marlborough på sydøen med én meget stor mark, som leverer næsten al vinen. For mig en klasse over vinene fra giganterne Accolade (Selaks og Kim Crawford ses hos Salling-gruppen) og Pernod-Ricard's Brancott Estate (i Meny).

Natalie Christensen er tipoldebarn en dansker, som fulgte i grundlovsfader Monrads fodspor efter nederlaget i 1864 og tog den lange rejse til New Zealand, hvor de grundlagde kolonien Dannevirke.

Cap d'Agde Désir

Cap d'Agde "Désir" rosé… 55,-

BEDSTE køb

*** (⅗)

Meny, indtil torsdag 19/6 2025

2 fl: 110. Ligner Exhib, en pink Irma vin i 365discount. Godt køb med 5* af Vinbladet: "Frugtig vellavet rosé med jordbær og hindbær. Pænt balanceret med fin syre. Imødekommende med en frugtig afslutning". (i 2024).

En herlig vin til en salade nicoise eller den dyre stenbiderrogn. Kommer fra marker omkring Thau indsøen nær Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.

Weinbiet "Eselshaut" rød/hvid… 59,-

rød Spätburgunder, hvid riesling, Pfalz, Tyskland

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/6 2025

Flot rød med forbavsende fylde for tysk rød (14% naturligt!), fuld af frugt (kirse- og hindbær), tør med god længde.

5*/6 + godt køb fra Rydberg i Spritnyt. Du bør finde vinen mere ægte pinot end ofte langt dyrere vine fra Bourgogne og Oregon! Den hvide riesling er også god, knastør, meget mineralsk, sprød og lang -en udpræget madvin. Kan også gemmes nogle år. Marken Eselshaut er med 287 hektar det største "Cru" (Erste Lage/VdP) i Pfalz. Kan oversættes til 1.Cru -men husk at "Grosse Lage" er bedst ("Grand Cru").

Riesling-Weissburgunder

Riesling-Weissburgunder… 59,-

tør, Weingut Hammel, Kirchheim, Pfalz

BEDSTE køb

**** (⅘)

Lidl, søndag-lørdag 15-21/6 2025

Hammel er en god stor (63 hektar) vingård i Kirchheim på grænsen mellem Rheinhessen og Pfalz, ejet af familien siden 1723. Har kun smagt få vine, en husker god riesling-sauvignon -så har fuld tillid til dette mix af riesling med weissburgunder. Vent en frugtig, sprød og tør vin med friskhed og aroma.

6 vinkøb over 70,-

Eberbach riesling, kr/fl v3: 70,-

3 fl: 210, tør, 2023 Staatsweinkellerei Rheingau Tyskland

**** (⅘)

shop.Meny, indtil torsdag 19/6 2025

En tør, meget frugtig, sprød og mineralsk hvid, som rundes af lillebitte sødme til sidst. Sælges i Tyskland til 10,9€ (= 84 kr, Hawesko) og får ros af kunderne.

Vinen er ikke domæne vin - Eberbach - uden kloster - og uden VDP kapsel. Kloster Eberbach (1116) ejer nogle af de bedste vinbjerge i Rheingau og Tyskland og lavere igen god vin under vinmager og direktør, Kathrin Puff. Klostret optræder i både filmen "Rosens navn" og "Game of Thrones".

Rhone Chapoutier

Rhone Chapoutier… 79,-

Cotes du Rhone Frankrig

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/6 2025

Storebror til Morel og en meget lækker Rhone. Fuld af bær og frugt, god fylde og længde med en saftighed og bær, som gør den meget egnet til en aften foran hr Weber. Kan sikkert gemmes, men hvorfor egentlig? Nok identisk med mærket Belleruche.

Chapoutier er et af de store historiske huse i Rhone. Huset var pioner og biodynami og meget andet (bemærk også blindskrift på etiket!), og standarden er generelt høj og mængderne begrænset -for mig bedre end den mere polerede stil i nabo Guigal (79 i Netto).

Baron de Ley Gran Reserva… 79,-

**** (⅘)

Netto, indtil fredag 27/6 2025

Rioja. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet -en vin, der vil tiltale enhver med sin indbydende stil. Jeg kan lide både gran reserva og Baron de Ley generelt.

Coyam, Roblos estate… 99,-

biodynamisk, syrah/carmenère osv, Colchagua Chile

BEDSTE køb

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/6 2025

En umådeligt lækker storebror til Adobe og en af Chiles helt store vine med global pris på 200 kr.

2023 fik 93p/JamesSuckling, 2022 94p/Suckling og 96p/TimAtkin, mens 2021 fik 95p/Descorchados og hele 96p/TimAtkin. 2020 blev ugens køb i Spritnyt.

Meget flot, mørk, rig og intens aroma med krydderi og frugt, meget fyldig, afrundet, men ingen klodset sværvægter, der er syre til sidst, der holder det hele i balance. Moden nu og 2-4 år frem.

Chablis "Union"… 99,95

Coop Chablisienne, Bourgogne Frankrig

**** (⅘)

shop.Meny, indtil torsdag 19/6 2025

God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være Chablis helt i top.

Fik sølv på det ansete Vinaliès -og kan meget vel være identisk med Pierrelée, et andet mærke fra samme kooperativ, som sælges markant dyrere (Philipson, Føtex mv).

Faustino I

Faustino I Rioja… 99,95

Gran Reserva, Spanien.

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 19/6 2025

Trods prisen (ofte 100 på tilbud i Brugsen, Føtex og Meny) altid et topkøb. Den koster i hjemlandet Spanien ofte det samme som vin, der er langt dyrere i Danmark (f.ex. Muga).

Faustino I har en dyb farve med modne nuancer, en indbydende duft med god dybde og modent krydderi, ganske fyldig og lang med god modenhed, som man kan forvente efter 10-12 år. Alle nye år har fået 90+p/100 af gode kendere.

Se alle ugens vine her og se tidligere ugens vine her:

Ugens vine, uge 24: Ugens bedste vine til sol og studenter!

Gå til opskrift
Uge24-bedstevinkøbMV

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Gå til opskrift
Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 22: Mange dyre vine er topkøb!

Gå til opskrift
Ugens vine, uge 22, 2025

FAQ

Hvad er forskellen på rødvin og hvidvin?

Forskellen på rødvin og hvidvin findes både i druetyper, hvordan man fremstiller vinen, smagen og selvfølgelig farven på vinen.
1. Druetype
Rødvin laves hovedsageligt af blå (røde) druer.
Hvidvin laves typisk af grønne eller gule druer, men nogle gange bruges også blå druer, hvis skallerne ikke får kontakt med mosten.
2. Fremstillingsmetode
Rødvin: Skaller, kerner og stilke gærer sammen med druemosten. Det giver vinen farve, tanniner og struktur.
Hvidvin: Druemosten gærer uden skaller og kerner, hvilket giver en lysere, friskere vin uden tanniner.
3. Farve
Rødvin har nuancer fra dybrød til lilla.
Hvidvin spænder fra næsten klar til gylden.
4. Smag og struktur
Rødvin: Mere fylde, tanniner (giver tørhed i munden), ofte mørkere frugtsmag (brombær, kirsebær, solbær).
Hvidvin: Lettere, friskere, ofte med højere syre og smag af citrus, æble, fersken m.m.
5. Servering og madparring
Rødvin går ofte til kraftige retter, kød, vildt og ost.
Hvidvin passer godt til fisk, skaldyr, kylling og lette salater.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Madplan uge 25

Ugens madplan uge 25 med lækre sommerretter

billede med guf guf kage

Guf guf kage - nem opskrift på bradepandekage med kokos

Billede af ribsteaks med marinerede grøntsager.

Ribsteaks i ovn med marinerede grøntsager

Bobler

Ugens vine, uge 24 med bobler og brus til studenter og fester

Uge24-bedstevinkøbMV

Ugens vine, uge 24: Ugens bedste vine til sol og studenter!

Billede af lammekoeteletter.

Lammekoteletter med hvidløg og rosmarin

Forsiden lige nu

jordbærkage med kransekage
Jordbærkage med kransekage og flødecreme→ Se opskriften
Billede med rabarberbrud.
Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan→ Se opskriften
Hyldeblomstsirup
Hyldeblomstsirup til drinks og desserter→ Se opskriften
Kartoffelavlerens kyllingefad med hele kyllingelår
Kartoffelavlerens kyllingefad med hele kyllingelår→ Se opskriften
Italiensk gris i airfryer
Italiensk gris i airfryer med peberfrugt og hvidløg→ Se opskriften
Billede af ribsteaks med marinerede grøntsager.
Ribsteaks i ovn med marinerede grøntsager→ Se opskriften
Billed resultat for mini pavlova md jordbær
Mini pavlova med jordbær og flødeskum→ Se opskriften
Billede af lammekoeteletter.
Lammekoteletter med hvidløg og rosmarin→ Se opskriften
Sådan ser de færdige kartofler med smeltet smør og persille ud. Og det ligner vaskeægte dansk sommermad, når den er allerbedst. Kartoflerne er perfekte som tilbehør til alt fra frikadeller til stegt rødspætte og stegt flæsk. Foto: Madensverden.dk.
Kartofler med smeltet smør og persille→ Se opskriften
peberfrugtsalat
Italiensk peberfrugtsalat med pinjekerner→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her