Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Aftensmad
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Vintest › Vintest, uge 16

Ugens vine, uge 16: Hvid og rosé på tilbud et sikkert forårstegn

Ugens vine, uge 16, 2026
Forårets komme har fået supermarkederne til at sætte mange hvidvine og rosé på tilbud. Se hvor mange stjerner de får i ugens vine. Grafik: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Del og send:
FacebookPinterestSMSEmailMessenger
Indhold
  • 8 vinkøb under 50,-
  • Noble House hvid/rosé/rød… 35,-
  • Banrock Station rød/hvid… 35,-
  • Pinot Grigio "Rocca Alata"… 39,-
  • PS rød/hvid/rosé… 40,-
  • Peter Bott rød/hvid… 40,-
  • Leopard's Leap rød/hvid… 44,95
  • Flaxbourne sauvignon, kr/fl v6: 49,83
  • Yealands "Single Block" … 79,-
  • Peter & Peter hvid/rosé… 49,95
  • 5 vinkøb 50-70,-
  • Pauly-Bergweiler "Premium"… 50,-
  • "L" Laroche rød/hvid… 50,-
  • Ripasso "le Arche"… 50,-
  • CUNE Reserva… 59,-
  • Méditeo rosé… 59,-
  • 4 vinkøb over 70,-
  • Fonterutoli "No 10", Toscana… 79,-
  • Montagny "Burgondie"… 85,-*
  • Baron de Ley Gran Reserva… 85,-*
  • Bissinger Rosé… 199,-
  • Kommentarer

Nu er det forår, uanset regn eller kulde! Det vrimler frem med hvidvin og rosé blandt ugens tilbud - et mere sikkert forårstegn end blomster i flor!

Og også et tegn på, at konfirmationerne springer ud!

Vinlisten i uge 16 byder på 18 vintilbud til priser fra 35 til 199 kr, udvalgt blandt lidt over 100 avistilbud. 6 særlige vine er valgt som ugens bedste køb.

Tyskland og Frankrig byder hver på 4 vintilbud - inkl. rosé fra både Provence og Champagne- fulgt af Italien (3), Spanien, New Zealand, Sydafrika (alle 2) og Australien (1 tilbud).

Tysk riesling (fra 35-50) er perfekte til terrassen, mens Yealands sauvignon fra New Zealand (v.6 49,83 eller 79 for enkeltmarksvin, valgt som årets bedste i New Zealand) er perfekt til de nye asparges. Endelig Montagny (85 med Føtex+), som er noget så umuligt som Bourgogne såvel som topkøb. Hele 7 af ugens bedste avistilbud er fra Superbrugsen og Kvickly, mens de andre topkøb kommer fra Føtex (4), Bilka og Meny (hver 2 avistilbud), mens Netto og Lidl har hver ét topkøb på listen. Til gengæld er der ikke blevet plads til 365discount på ugens liste. Ugens 18 udvalgte vine er tappet i produktionslandet (undtagen 2 tappet i hhv England og Danmark).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

8 vinkøb under 50,-

Noble House hvid/rosé/rød… 35,-

Riesling Trocken (tør), medium eller alkoholfri, rosé, rød Pinot, Rheinhessen Tyskland

BEDSTE køb

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 16/4 2026

Ren og tør riesling - intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag.

Også alkoholfri riesling med mere sødme end charme samt rød pinot noir, som er frugtig og tør, en enkel vin, men excellent køb.

Den normale riesling er mindre tør, men en herlig aroma og sprød frisk syre under lille sødme. Begge vine er hentet i Rheinhessen som også en Pink riesling med lille tilskud af rød pinot -både aroma, sprød friskhed og lille sødme. Herlig til en frokostret!

Rød pinot er lidt fersk, med ellers nydelig, frisk frugt, tør (men nok med nogle gram restsødme) og topkøb for tysk rødvin.

Banrock Station rød/hvid… 35,-

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay "Reserve" Australien (tappet i England)

** (⅖)

Bilka, indtil torsdag 16/4

Meget lav pris, men jeg er ikke vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra (for) varmt klima.

Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tannin -kedelig i længden.

Hvid er lidt sjovere -på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed.

Pinot Grigio "Rocca Alata"

Pinot Grigio "Rocca Alata"… 39,-

Venezie, Italien

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 17/4 2026

Nydelig tør hvid med ren aroma, sprød friskhed. Enkel og ligefrem, men rigtig godt køb. Smagt én gang i (feb25).

Vinen laves af kooperativet i Soave, Cadis 1898, som leverer moderne, letbenet vin.

PS rød/hvid/rosé… 40,-

Spier Grand reserve blend, Sydafrika, normalpris 119,95 (tappet i Danmark)

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

Rød på pinotage og shiraz + lidt cabernet sauvignon og merlot. Skal være lagret 12 måneder i eg. 2020 og 21 fik 4* + 88p af Rydberg i Ekstrabladet: "Fyldig vin med en flot struktur, pæn intensitet med sødmefulde sorte bær, mocca, tobak og vanilje. Krydret varm afslutning. Man får virkelig meget vin for pengene her.."

Den hvide er chenin blanc og chardonnay. Meget frisk, tør aromatisk og enkel, middel fylde -men kun smagt én gang. 2024 fik 4* af både Rydberg og Vinavisen. Rosé er inderligt ligegyldig.

Spier er en af de ældste vingårde i Stellenbosch, grundlagt 1692, blot 30 år efter, at den nye koloni plantede de første vinstokke.

Peter Bott

Peter Bott rød/hvid… 40,-

Tør Riesling, Chardonnay, Pinot Gris og rød tør Pinot Noir, Tyskland

*** (⅗)

Rema1000, søndag-lørdag 12-18/4 2026

Set i Den Sidste Flaske til 99 kr, hvor 90+p fra gavmilde smagere kan få prisen til at glide lettere ned. Men faktisk enkle rød og hvide landvine fra Rhinen, tappet af det store Einig-Zenzen ved Cochem (tapper 60.000 fl/time).

Riesling er korrekt, rimeligt tør, med pæn duft og lidt syre, i top til 40 kr. En læser har smagt den røde pinot, som ikke gjorde stort indtryk -men pænt udstyr! Både chardonnay og pinot gris bør også være mere end acceptable. Meget vin til 40! N.B: Kan også fås hos Nemlig.com. Pris 70 (dog 45, hvis du køber 6).

Leopard's Leap

Leopard's Leap rød/hvid… 44,95

Rød cabernet sauvignon, hvid chenin blanc, Western Cape Sydafrika

*** (⅗)

Meny, indtil torsdag 16/4 2026

En markant lavere pris på denne vin fra ret nyt hus i det lille Franschhoek i Sydafrika. Druerne er dog hentet i det store Western Cape (med 300 km vinstokke både øst og vest for Kap det gode Håb).

Den hvide er typisk tør hvid chenin med rig aroma, middel fylde og tør, ren eftersmag.

Den røde cabernet ikke smagt, men skal være ganske god uden at gøre meget væsen af sig.

Yealands "22Single Block" L5

Flaxbourne sauvignon, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Yealands Marlborough New Zealand

Yealands "Single Block" … 79,-

Hvid sauvignon S1 eller L5, Awatare New Zealand

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

Flaxbourne er yngre vinstokke fra Yealands store vingård i Awatere -en sprød, aromatisk og ekstremt frisk og tør hvidvin, der nydes ung. 2023 fik 5* + godt køb/Rydberg.

Single Block er særlige parceller i Seaview, en af få marker med vinstokke i det barske klima tættest på det kølige hav.

L5 ses i 2024, som er rigere i aroma, mere fylde, ret fed, men med fast syre. Perfekt ung, men måske bedre om 1-2 år. Bl.a. Champion og Best sauvignon på Marlborough Wine Show samt bl.a. 93p/JamesSuckling.
Natalie Christensen er chefvinmager og tiptipoldebarn af dansk indvandrer, som fulgte i Monrads fodspor på den månedlange sørejse til New Zealand efter nederlaget i 1864.

Peter & Peter hvid/rosé… 49,95

Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, Rosé, Mosel, Tyskland

*** (⅗)

Meny, indtil torsdag 16/4 2026

Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre.

Trocken er tør uden at overdrive, god frugt med ren blomst, mere end drikbar.

Hvid Burgunder er mere neutral, helt tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang.

Rosé er på pinot noir -Spätburgunder på tysk- og ganske frisk og frugtig -og unik. I min ungdom var der næppe én pinot noir vinstok ved Mosel!

Vinene laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-(Rudolf) Müller) i maleriske Zell ved Mosel.

5 vinkøb 50-70,-

Pauly-Bergweiler "Premium"

Pauly-Bergweiler "Premium"… 50,-

Riesling tør eller sødlig Kabinett, Mosel, Tyskland

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 16/4 2026

"Premium" er hentet fra Mosel og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling.

Foretrækker den tørre "Trocken". Rigtig meget riesling flint, aroma og sprødhed, men stadig med lige nogle gram restsødme, der giver frugten et lift. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet.

Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød syre.

Dr Pauly er et historisk vinhus i Bernkastel ved Mosel, som ejer fint lille domæne her, bl.a. parcel klods op ad det celebre Doctor. Det meste er dog hentet udefra (akkurat som nabo Dr Loosen).

"L" Laroche rød/hvid… 50,-

hvid chardonnay eller rød pinot, Sydfrankrig

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

Sydfranske vine, der er svære at overgå til disse priser! God ren frugt og friskhed, hvid med nydelig aroma (næsten elegant), rød pæn frugt og ren smag (men kun smagt én gang). rød 2021 fik 5*/6 af Ekstrabladet, mens WineEnhusiast gav rød 2020 88p og hvid 2020 90p/100.

Laroche er velkendt hus i Chablis, men har også kælder i Languedoc, hvor disse vine er tappet.

Ripasso "le Arche"… 50,-

Valpolicella Norditalien

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 16/4 2026

Piacentini's billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer.

CUNE Reserva… 59,-

2020 Rioja, Nordspanien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

En historisk og superb Rioja til næsten for lav pris (global pris 147 kr).
En magtfuld, men lang og afrundet vin med rig bouquet.

92p/JamesSuckling og 91p/100 fra både Parker, Spectator og Atkin samt 5* + godt køb fra Rydberg.

Druerne kommer fra 3 af husets vingårde i Haro, Rioja Alta. 85% tempranillo, 15% graciano, grenache og carignan, præget af lagring 5 år før salg, heraf 18 måneder i små egefade og 2 år på flaske.

CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er et historisk hus, grundlagt 1879 af en familie fra Baskerlandet. De kom for helbredets skyld, men faldt for vinen. På etiketten står CUNE -ikke CVNE- en fejl, som stammer helt tilbage til de første trykte etiketer. Et historisk hus akkurat som Murrieta, Riscal og Muga.

Meditéo Rosé

Méditeo rosé… 59,-

Méditerrannée Igp (Provence) Sydfrankrig

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

En nydelig tør rosé med god frugt, bær og urt, som kommet pænt op i glasset.

Vinen sælges som "Middelhavsvin", men kommer fra kælder i Provence, hvor god del af arealet ikke må sælges som Provence. Et mærke fra Boisset, som har god kælder i regionen.

Vinen er typisk for en moderne stil med frugt i næse og gane, så man knap nok mærker vinen som tør.

4 vinkøb over 70,-

Fonterutoli "No 10"

Fonterutoli "No 10", Toscana… 79,-

Marchesi Mazzei, Toscana Italien

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

Vinen er blødere, federe og mere tilgængelig end Ser Lapo Classico, noget dyrere, dybere, længere (og stramme). Årsagen er druen -mest merlot- som giver herlig frugt, rund fylde og drikbar allerede nu. Måske lidt banal? Nr 10 laves på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. Ikke smagt nogle år, men kan se, at 2020 har fået 90p/JamesSuckling.

Mazzei er et af topnavnene i Toscana med bl.a. 3 røde * i Gambero Rosso (for rigtig mange 3 glas vine) fra domænet Fonterutoli i Chianti Classico. En stor vingård med godt 150 hektar vin.

Montagny "Burgondie"… 85,-*

2024 Bourgogne, Nordfrankrig (* med Føtex+ app, ellers 95)

BEDSTE køb

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 16/4 2026

Et klasse over billig Chablis og Bourgogne og lidt af et fund til 85. Lys, disktret aroma, lidt citrus/smør og eksotisk frugt, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde. God nu, men vil udvikle bouquet og længde over de næste 3-4 år.

Med anden etiket fik 2021 -nok samme vin- 89p/WineEnthusiast, mens 2022 fik 88p/JamesSuckling. En ældre 2017 fik 90p/Vinbladet og 5*/5 i SmagpåVin.

Vinen er fra kooperativet i Buxy og er signeret af vinmager Alain Pierre.
Montagny leverer hvid chardonnay, som kan være en habil erstatning for dyr vin fra Meursault og omegn. Vinen laves godt 15-20 km syd for Meursault på en blid skråning.

Baron de Ley Gran Reserva… 85,-*

set i 2018, Rioja Spanien (* med Føtex+ app, ellers 95)

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 16/4 2026

91p/Spectator. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet. Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende.

Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta, som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. Tidligere år fik 5* + godt køb hos Rydberg (Vinguiden mv), der om nogen har forstand på spansk vin.

Bissinger Rosé

Bissinger Rosé… 199,-

Champagne brut, Nordfrankrig

**** (⅘)

Lidl, torsdag-lørdag 16-18/4 2026

En god pink Champagne til fair pris! Fin sart farve, fint brus med små bobler, herlig duft af røde frugter, tør, ret let, god eftersmag. 90p/Falstaff (2025).

"Bisse" har rødder tilbage til 1800-tallet, hvor Oster Bisinger (med ét S) byggede kældre ved Metz for produktion af brus af druer fra den franske del af Mosel, som 1870-1918 var tysk.

Men hurtigt kom der kældre i Ay-Champagne. Huset er i dag del af firmaet Heidsieck Monopole, som igen ejes af Vranken-Pommery, som i dag er det næststørste hus i Champagne (efter Moët). Fra samme hus kommer også Lidl's faste Comte de Brismand.

Du kan se tidligere udgaver af ugens vine her:

Ugens vine, uge 15: Her er flere hvidvine, du skal smage
Se opskriften her
Ugens vine, uge 15, 2026
Ugens vine, uge 14: 20 vinøse påskeæg fra 9 danske kæder
Se opskriften her
Ugens vine, uge 14, 2026
Ugens vine, uge 13: Superb hvid, gode bobler, rosé og solid rød
Se opskriften her
Ugens vine, uge 13, 2026
Ugens vine, uge 12: 20 forrygende gode vinkøb
Se opskriften her
Ugens vine, uge 12, 2026
Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Mulighed for populært nyhedsbrev
  • Rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Kommentarer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Mere inspiration

  • Ugens vine, uge 15, 2026
    Ugens vine, uge 15: Her er flere hvidvine, du skal smage
  • Ugens vine, uge 14, 2026
    Ugens vine, uge 14: 20 vinøse påskeæg fra 9 danske kæder
  • Ugens vine, uge 13, 2026
    Ugens vine, uge 13: Superb hvid, gode bobler, rosé og solid rød
  • Ugens vine, uge 12, 2026
    Ugens vine, uge 12: 20 forrygende gode vinkøb

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Støt Madens Verden og slip for annoncer

madens verden logo opskrifter på god mad

Bliv medlem nu, slip for annoncer og lås op for flere fordele. Kan opsiges når som helst - ingen binding. Er du allerede medlem, så husk at logge ind.

Bliv PLUS-medlem her

Du kan fortsat bruge Madens Verden med reklamer ved at klikke her.