Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Vintest › Vintest, uge 15

Ugens vine, uge 15: Her er flere hvidvine, du skal smage

Ugens vine, uge 15, 2026
Her er nogle af de vine, vinkender Jan Sørensen giver stjerner i denne uges vine for uge 15, 2026. Grafik: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Del og send:
FacebookPinterestSMSEmailMessenger
Indhold
  • 6 vinkøb under 50,-
  • Noble House hvid/rosé/rød… 35,-
  • Banrock Station rød/hvid… 35,-
  • Spier "PS" rød/hvid/rosé… 40,-
  • Adobe rød/hvid/rosé… 45,-
  • Flaxbourne, kr/fl v6: 49,83
  • 8 vinkøb 50-70,-
  • Prosecco "Arche"… 50,-
  • Dr Pauly-Bergweiler … 50,-
  • Ripasso "Arche"… 50,-
  • "L" Laroche… 50,-
  • Hachón Ribera del Duero… 59,-
  • CUNE Rioja Reserva… 59,-
  • Ripasso "Falasco" … 59,-
  • Exhib' Cap d'Agde… 59,-
  • 2 vinkøb over 70,-
  • Montagny "Burgondie"… 85,-*
  • Baron de Ley Gran Reserva… 85,-*
  • Kommentarer

De danske supermarkeder slapper lidt af efter påske, men ugen byder dog på superb hvidvin fra Tyskland og New Zealand samt et par spanske vine, der er svære at komme uden om!

Hvidvin kommer du ikke uden om - tysk riesling (fra 35-50) er perfekte til foråret, mens Yealands sauvignon fra New Zealand (v.6 49,83 eller 79 for enkeltmarksvin, valgt som årets bedste i New Zealand) er perfekt til nye asparges.

Endelig Montagny (85 med Føtex+), som er noget så umuligt som Bourgogne såvel som topkøb.

Der er også fin rosé, bobler fra Italien samt herlig rødvin fra Spanien, både Rioja og Ribera del Duero i top til prisen samt en herlig Ripasso fra Italien.

Uge 15 byder på ret få - under 100 avistilbud - på vin, heraf knap halvdelen alene i Superbrugsen og Kvickly. Heraf er udvalgt 16 tilbud til Ugens Vine. Af 8 "bedste køb" er hele 5 fra "Den ny Verden", ret unikt.

Superbrugsen og Kvickly leverer 5 tilbud til listen, mens Bilka og Føtex leverer hver 3 (+ tilbud, der gælder i begge kæder). 365discount leverer også 3 fine vinkøb og Lidl ét aviskøb fra Spanien.

Ugens udvalgte vine er tappet i produktionslandet (undtagen 2 tappet i England og Danmark).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

6 vinkøb under 50,-

Noble House hvid/rosé/rød… 35,-

Riesling Trocken (tør), medium eller alkoholfri, rosé, rød Pinot, Rheinhessen Tyskland

BEDSTE køb

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 9/4 2026

Ren og tør riesling -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag.

Også alkoholfri riesling med mere sødme end charme samt rød pinot noir, som er frugtig og tør, en enkel vin, men excellent køb.

Den normale riesling er mindre tør, men en herlig aroma og sprød frisk syre under lille sødme. Begge vine er hentet i Rheinhessen som også en Pink riesling med lille tilskud af rød pinot -både aroma, sprød friskhed og lille sødme. Herlig til en frokostret!

Rød pinot er lidt fersk, med ellers nydelig, frisk frugt, tør (men nok med nogle gram restsødme) og topkøb for tysk rødvin.

Banrock Station Reserve

Banrock Station rød/hvid… 35,-

rød shiraz-cabernet, hvid verdelho-chardonnay, Australien (tappet i England)

** (⅖)

Bilka, indtil torsdag 9/4 2026

Meget lav pris, men jeg er ikke vild med disse vine, som er behagelige kommercielle vine fra (for) varmt klima.

Rød cabernet + shiraz er mørk, kraftig, frugtig, krydret, blød tannin -kedelig i længden.

Hvid er lidt sjovere - på druen chardonnay (trist) + verdelho (Madeira-drue) giver en intens aroma, som takket være lidt syre sikrer friskhed.

Spier "PS" rød/hvid/rosé… 40,-

Grand reserve blend, Sydafrika, normalpris 119,95 (tappet i Danmark)

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

Rød på pinotage og shiraz + lidt cabernet sauvignon og merlot. Skal være lagret 12 måneder i eg. 2020 og 21 fik 4* + 88p af Rydberg i Ekstrabladet: "Fyldig vin med en flot struktur, pæn intensitet med sødmefulde sorte bær, mocca, tobak og vanilje. Krydret varm afslutning. Man får virkelig meget vin for pengene her.."

Den hvide er chenin blanc og chardonnay. Meget frisk, tør aromatisk og enkel, middel fylde -men kun smagt én gang. 2024 fik 4* af både Rydberg og Vinavisen. Rosé er inderligt ligegyldig.

Spier er en af de ældste vingårde i Stellenbosch, grundlagt 1692, blot 30 år efter, at den nye koloni plantede de første vinstokke.

Adobe rød/hvid/rosé… 45,-

økologisk Emiliana, rød cabernet, carmenère, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile

BEDSTE køb

**** (⅘)

365discount, indtil onsdag 8/4 2026

Emiliana er en meget stor, men rigtig god økologisk vingård i Chile. Vinen ere blandt de mere daglige, men stadig med kvalitet -og tilmed økologisk. Derfor (lille) bedste køb + 4 (små) stjerner.

Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- med også pæn, nuanceret frugt. Let præg af eg (20% lagrer 6 måneder i små egefade). 2023 cabernet fik 92p/Cata d'Or, 2020 90p/JamesSuckling.

God hvid og rosé er ikke smagt. Men kan se, at 2024 hvid fik 90p/JamesSuckling + 91p/Cata d'Or, ganske imponerende til denne pris.

Yealands "Single Block"

Flaxbourne, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, sauvignon blanc, Yealands Marlborough New Zealand
Single Block S1 eller L5… 79,-

Yealands hvid sauvignon, Awatare New Zealand

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

Flaxbourne er yngre vinstokke fra Yealands store vingård i Awatere -en sprød, aromatisk og ekstremt frisk og tør hvidvin, der nydes ung. 2023 fik 5* + godt køb/Rydberg.

Single Block er særlige parceller i Seaview, en af få marker med vinstokke i det barske klima tættest på det kølige hav. Perfekt jord og lavt udbytte. Både S1 og L5 er fremragende uanset årgang.

L5 ses i 2024, som er rigere i aroma, mere fylde, ret fed, men med fast syre. Perfekt ung, men måske bedre om 1-2 år. Bl.a. Champion og Best sauvignon på Marlborough Wine Show samt bl.a. 93p/JamesSuckling.

Natalie Christensen er chefvinmager og tiptipoldebarn af dansk indvandrer, som fulgte i Monrads fodspor på den månedlange sørejse til New Zealand efter nederlaget i 1864.

8 vinkøb 50-70,-

Prosecco le Arche

Prosecco "Arche"… 50,-

Spumante Extra Dry (halvtør), Italien

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 9/4 2026

Prosecco er ikke dybt foredrag, men god sladder! Og den bedste er ofte den yngste, så nyd den, mens den er ung (inden et år fra tappedato, som ofte ses bagpå). Som denne:

Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed.

Nydes alene eller i Aperol/Campari eller anden spritz (kirsebær, brombær osv).

Prosecco er Italiens mest solgte spumante. Den laves af druen glera på blide bakker i stort område, der næsten strækker sig fra øst for Verona til vest for Trieste. Druen tåler ikke den langsommelige metode med gæring på flaske, så den får de naturlige bobler i ståltank og tappes under tryk, mens vinen er ung.

Dr Pauly-Bergweiler … 50,-

Riesling "Premium", tør eller sødlig Kabinett, Mosel, Tyskland

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 16/4 2026

"Premium" er hentet fra Mosel (modsat Noble House) og har den sprødhed, som køligere klima og skifer terrasser giver til riesling.
Foretrækker den tørre "Trocken". Rigtig meget riesling flint, aroma og sprødhed, men stadig med lige nogle gram restsødme, der giver frugten et lift. En ældre årgang var testvinder i Vinbladet.

Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for puritanere, men den har herlig aroma og sprød syre.

Dr Pauly er et historisk vinhus i Bernkastel ved Mosel, som ejer fint lille domæne her, bl.a. parcel klods op ad det celebre Doctor. Det meste er dog hentet udefra (akkurat som nabo Dr Loosen).

Ripasso "Arche"… 50,-

Valpolicella Italien

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 16/4, Bilka indtil 9/4 2026

Valpolicella. Piacentini's billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer.

L Laroche

"L" Laroche… 50,-

chardonnay eller pinot noir, Sydfrankrig

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

Sydfranske vine, der er svære at overgå til disse priser! God ren frugt og friskhed, hvid med nydelig aroma (næsten elegant), rød pæn frugt og ren smag (men kun smagt én gang). rød 2021 fik 5*/6 af Ekstrabladet, mens WineEnhusiast gav rød 2020 88p og hvid 2020 90p/100.

Laroche ligger i Chablis, men har også kælder i Languedoc, hvor disse vine er tappet.

Hachón Ribera del Duero

Hachón Ribera del Duero… 59,-

Reserva, Spanien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Lidl torsdag-lørdag 9-11/4 2026

Er normalt markant dyrere end de unge vine, og Duero er heller ikke billig. Så denne pris er ekstremt lav. Ganske flot vin, mørk, kraftig, pæn dybde og modenhed i duften, god længde. Måske bedre om 2-3 år, men hvorfor vente?

Háchon er endnu et mærke fra Pagos del Rey, der leverer til mange kæder og vinimportører, bl.a. Tamarón, Condado de Oriza, Fuentecojo og andre. Det hele ejet af giganten Felix Solis, men med vis selvstændighed og egen kælder.

CUNE Rioja Reserva… 59,-

2020 Rioja

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 16/4 2026

En historisk og superb Rioja til næsten uhyggeligt lav pris -vinen har global pris på 147 kr!

En magtfuld, men lang og afrundet vin med rig bouquet, præget af lagring 5 år før salg, heraf 18 måneder i små egefade og godt 2 år på flaske.
Set i 2020 med 92p/JamesSuckling og 91p/100 fra både Parker, Spectator og Atkin samt 5* + godt køb fra Rydberg.

Druerne kommer fra 3 vingårde i Haro, Rioja Alta. 85% tempranillo, 15% graciano, grenache og carignan.

CVNE ("Compañia Vinícola del Norte de España") er et historisk hus, grundlagt 1879 af en familie fra Baskerlandet. De kom for helbredets skyld, men faldt for vinen og grundlagde CVNE (som ved fejl på etiket blev til CUNE)- Et historisk hus akkurat som Murrieta, Riscal og Muga.

Falasco Ripasso

Ripasso "Falasco" … 59,-

Valpolicella superiore Italien

**** (⅘)

365discount, indtil onsdag 8/4 2026

Til prisen rigtig god ripasso med fedme og fylde, men uden sødladenhed -og af samme årsag en tæt på perfekt til en vinterret som f.eks. osso buco. Vinen koster på vingården 14,5€ (ca. 110).

Årgang 2023 er nok tæt på 2022 med 90p/JamesSuckling, 2021 92p/Falstaff og 89p/Ekstrabladet.

Torre del Falasco laves af det fine Valpantena kooperativ i bjergene nord for Verona. Valpantena har meget mager jord og står bestemt ikke tilbage for naboen Classico.

Exhib' Cap d'Agde… 59,-

Rosé, Lac Thau Sydfrankrig

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 8/4 2026

Smuk lys rosa farve, indbydende diskret aroma med positiv frugt, lidt lemon, pæn lang smag med fine syrer under. Perfekt til forårssalat eller en grillet laks.

Exhib' antyder en lidt fræk mode og en chik flaske tilmed lukket med fancy glasprop -passende for en vin fra netop Cap d'Agde, som nok har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.

Området ligger nær Middelhavet, tæt på den smukke kanalby Sète og den store indsø, Lac Thau, der sikrer et relativt køligt klima.

2 vinkøb over 70,-

Montagny "Burgondie"… 85,-*

Bourgogne chardonnay (* med Føtex+ app, ellers 95)

BEDSTE køb

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 16/4 2026

Nydelig træfri Bourgogne tappet af ejerne, et par klasser over billig Chablis og Bourgogne og lidt af et fund til 85. Lys, ren aroma, lidt citrus/smør og eksotisk frugt, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde.

2017 fik 90p/Vinbladet og 5*/5 i SmagpåVin. Med anden etiket fik 2021 -nok samme vin- 89p/WineEnthusiast, mens 2022 fik 88p/JamesSuckling.
Vinen er fra kooperativet i Buxy og er signeret af vinmager Alain Pierre.
Montagny leverer hvid chardonnay, som kan være en habil erstatning for dyr vin fra Meursault og omegn. Vinen laves godt 15-20 km syd for Meursault på en blid skråning med lignende kalk + lidt ler.

Baron de Ley Gran Reserva… 85,-*

Rioja Spanien (* med Føtex+ app, ellers 95)

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 16/4 2026

Rioja set i 2018 med 91p/Spectator. En poleret, fløjlsagtig, lækker vin, god fylde, pæn længde, rig bouquet. Ley er altid flot, pålidelig -og meget velsmagende.

Gran Reserva er tempranillo druer fra finca'en i Cenicero i Rioja Alta, som lagrer 2 år i små egefade (lige dele fransk og amerikansk eg) og mindst 3 år på flaske. Og så skiller den sig ud ved, at hele høsten er fra eget domæne. Tidligere år fik 5* + godt køb hos Rydberg (Vinguiden mv), der om nogen har forstand på spansk vin.

Du kan se tidligere udgaver af ugens vine her:

Ugens vine, uge 14: 20 vinøse påskeæg fra 9 danske kæder
Se opskriften her
Ugens vine, uge 14, 2026
Ugens vine, uge 13: Superb hvid, gode bobler, rosé og solid rød
Se opskriften her
Ugens vine, uge 13, 2026
Ugens vine, uge 12: 20 forrygende gode vinkøb
Se opskriften her
Ugens vine, uge 12, 2026
Ugens vine, uge 11: 6 gode tilbud på spansk vin
Se opskriften her
Ugens vine uge 11
Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Mulighed for populært nyhedsbrev
  • Rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Kommentarer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Mere inspiration

  • Ugens vine, uge 14, 2026
    Ugens vine, uge 14: 20 vinøse påskeæg fra 9 danske kæder
  • Ugens vine, uge 13, 2026
    Ugens vine, uge 13: Superb hvid, gode bobler, rosé og solid rød
  • Ugens vine, uge 12, 2026
    Ugens vine, uge 12: 20 forrygende gode vinkøb
  • Ugens vine uge 11
    Ugens vine, uge 11: 6 gode tilbud på spansk vin

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Bliv medlem og slip for annoncerne

madens verden logo opskrifter på god mad

Bliv medlem nu for kun 295 kr. for et helt år, og slip for annoncer. Kan opsiges når som helst - der er ingen binding. Er du allerede medlem, så husk at logge ind.

Bliv PLUS-medlem her

Du kan fortsat bruge Madens Verden med reklamer ved at klikke her.