Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
    • Aftensmad
    • Brød
    • Kager
    • Airfryer
    • Æggeretter
    • Tilbehør
    • Dessert
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Råvareguide
  • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Madens Verden › Vintest › Vintest, uge 12

Ugens vine, uge 12: 20 forrygende gode vinkøb

Ugens vine, uge 12, 2026
Vinkender Jan Sørensen har udvalgt 20 vine på tilbud i supermarkederne i denne uge 12, 2026. Grafik: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Del og send:
FacebookPinterestSMSEmailMessenger
Indhold
  • 8 vinkøb under 50,-
  • Spier "Signature", kr/fl v6: 33,17
  • Le Havre de Paix rød/hvid… 35,-
  • Noble House hvid/rosé/rød… 39,-
  • Art of the Refill.. 39,-
  • Kingpin rød/hvid… 39,-
  • LZC California rød/hvid… 40,-
  • Bouteilley Bordeaux…. 49,-
  • Ripasso "Piacentini", kr/fl v6: 49,83
  • 9 vinkøb 50-70,-
  • Gran Pasas monastréll… 50,-
  • 100% "Detective" rød/hvid… 50,-
  • Sant Thias hvid/rød… 55,-
  • Fontanafredda, kr/fl v6: 58,17
  • Crémant "Tarville"… 59,-
  • CUNE Ribera del Duero… 59,-
  • Southbank sauvignon blanc… 59,-
  • District 7 rød/hvid.. 69,-
  • Cap l'Ousteau Haut-Médoc… 69,-
  • 3 vinkøb over 70,-
  • Baron de Ley Rioja… 79,-
  • Museum Reserva… 79,-
  • Amarone Righetti… 99,-
  • Kommentarer

Frankrig er igen fint repræsenteret i uge 12 med et superkøb i Crémant de Bourgogne (59), god, let rød og hvid (35) såvel som fin Bordeaux (49 og 69).

Spanien byder på 5 superkøb, bl.a. flot Rioja Gran Reserva (79), herlig Cigales (79) og moderne rød og hvis KingPin (39).

Italien byder på vin fra det historiske Fontanafredda (58,17 v6), mens Østrig og Tyskland byder på topkøb i riesling og veltliner.

Blandt de oversøiske er Spier "Signature", superflot til prisen (33,17 v6) + 2 sjældne gæster fra Californien (bl.a. den fine District 7, 69).

I uge 12 er registreret 127 vintilbud, heraf 30-40 fra såvel Superbrugsen, Kvickly og Føtex, men der er også fine tilbud fra Netto, Rema1000 og Bilka.

9 af topkøbene er fra Superbrugsen og Kvickly, mens Salling byder på 8 (Bilka og Føtex, dog 2 i Netto). Endelig 3 fine vinkøb i Rema1000.

Der var også gode tilbud i Meny, Lidl og 365, men ingen af dem fandt vej til ugens bedste vinkøb.

Alle vine tappet i produktionslandet, om andet ikke er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

8 vinkøb under 50,-

Spier "Signature", kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199, rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé

BEDSTE køb

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/3 2026

Signature leverer rigtig meget vin til pengene.

Hvid chenin blanc er rigtig god, ren, sart frugt og tør, rimeligt frisk smag, bl.a. med 5* i Vinavisen.

Den røde cabernet er også mere end drikbar med fyldig, solid smag.
Smagte i september den røde pinotage, som var mørk, fyldig, afrundet med positiv frugt -ekstremt vellavet til prisen. Rosé har fået 4* i Ekstrabladet. Vinene er tappet i Danmark.

Men er der nogen uden for Spier og Coop, der kan hitte rede i alle Spier's etiketter. F.eks. tilbyder Brugsen også en Heritage (+ væld an andre navne). Jeg tror, Heritage er bedre end Signature. Men kun fordi den koster 59!

Le Havre de Paix

Le Havre de Paix rød/hvid… 35,-

Rød Aude, hvid tør Gascogne, Frankrig

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 19/3 2026

Ikke smagt med denne etiket, men må være godt køb, måske især den hvide, som står til 90 i webshop!

Et mærke fra giganten GCF og tappet i deres vældige Eschenauer kældre i Bordeaux. Vent en ganske sprød og aromatisk hvid, formentlig lavet af druer fra Armagnac. Rød er nok en enkel rødvin, fyldig og afrundet.

Dr Pauly Noble House

Noble House hvid/rosé/rød… 39,-

Riesling Trocken (tør) eller medium, rosé, rød Pinot, Rheinhessen Tyskland

*** (⅗)

Bilka og Føtex indtil torsdag 19/3 2026

En god tør riesling -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag -en favorit nu til denne meget tiltalende pris.

Den normale riesling er mindre tør, men en herlig aroma og sprød frisk syre under lille sødme. Begge vine er hentet i Rheinhessen som også en Pink riesling med lille tilskud af rød pinot -både aroma, sprød friskhed og lille sødme. Herlig til en frokostret!

Også set rød pinot noir, som er frugtig og tør, en enkel vin, men excellent køb.

Art of the Refill.. 39,-

Rød pinot noir, hvid riesling Tyskland, hvid Grüner Veltliner Østrig, Spumante Italien

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 20/3 2026

Den røde Baden har lidt fylde og frugt. 88p/Rydberg i årgang 2023. Den hvide riesling frugtig og ren, uden for meget syre. Også en tør østrigsk veltliner samt med lidt hyldeblomst, og rimeligt sprød smag, dog noget simpel i duft og smag. Den italienske spumante er ikke smagt -men lav pris for bobler fra Italien!

Kingpin rød/hvid… 39,-

Rød/rosé, hvid + chardonnay, moscato (sød), Spanien

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 19/3 2026

Rød er bedst. Med sin runde kraft en rigtig pleaser! Druerne tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet). Vinen sælges som bordvin og har derfor ikke årgang.

Hvid blend er især verdejo, frugtig, tør og sprød, chardonnay har mindre aroma, men ren og rimeligt frisk. Den søde Moscato er ikke smagt.

God vin med smukt moderne udstyr fra Felix Solis, et ekstremt stort hus, men faktisk med en del god vin.

LZC California

LZC California rød/hvid… 40,-

rød Zinfandel, Petite Sirah, California (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Rema1000 søndag-lørdag 15-21/3 2026

Fra samme (danske) tapperi som Holten Grove (Meny) My Way (Netto) og andre. Rema har den interessante petite sirah (Batch no 002), som ikke ses i Netto og Meny. Bør være en kraftig, tør vin med karakter og balance. Zinfandel er også helt ok.

Bouteilley - Côtes de Bordeaux

Bouteilley Bordeaux…. 49,-

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4 2026

Prisen er for lav, da vinen koster 75 kr i Frankrig og 100 kr globalt (Winesearcher).

Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag. Alle nye år har fået guldmedalje af landbrugsministeriet i Paris. OK nu, men prøv at give den 3-4 år mere og nyd bouquet og rund fylde. Tror og håber, at 2021/22 er på hylderne snart.

Slottet ligger hverken i Margaux eller Pomerol, men blot 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning

Ripasso "Piacentini", kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Valpolicella superiore, Italien

BEDSTE køb

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 19/3 2026 (også Føtex, 55)

Storebror til le Arche, og denne Ripasso er god til både risotto og gullasch -server kælderkold. Faktisk er rødvinen for mig mere tilfredsstillende end de tunge Amarone vine fra samme Piacentini. Måske ikke helt klasse som Ripasso Falasco i 365 (59), men topkøb til 50.

Årgang 2023 fik 87p/Politiken: "Fyldig og krydret vin med let sødmefuld tone af amarenakirsebær. Velbalanceret og harmonisk" -samme karakter som den fik af Rydberg i årgang 2018/19.

Vil tro, at Soave Classico fås til samme pris. En ganske god tør hvid med ren neutral aroma og pæn længde og friskhed.

9 vinkøb 50-70,-

Gran Pasas Jumilla

Gran Pasas monastréll… 50,-

Yecla "November Harvest", Hammeken, Spanien

*** (⅗)

Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 19/3 2026

Et spansk forsøg på at skabe en Amarone, dvs. rig frugt (solbær, chokolade), styrke (14%) og lidt mindre sødme end ældre år (ca. 11,7 g/l mod 14-15 før). Modsat de fleste balanceres sødmen fint af syre og modne tanniner.

Ikke min smag, men mange er begejstret. Det respekterede Guía Peñin har givet de seneste 4-5 årgange fra dette dansk-ejede vinhus 90p/100. Men min gane er ikke til Amaroner!

100% "Detective" rød/hvid… 50,-

rød Grenache eller hvid Chardonnay, Sydfrankrig

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4 2026

Rødvinen var sidste års "julevin" i Vinbladet, men kan nu også klare andre solide retter en kølig dag! Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig.

Smagt én gang årligt, senest denne sommer. Vinen er stærk (15%), men Gidsel'agtig let til fods. Krydret frugt, enkel. En sympatisk Rhone-type, der kan mangle lidt dybde. Men superb til prisen!

Den hvide chardonnay har jeg ikke smagt, men til 50 kr kunne den være et godt bud på en favorit for mange! Begge har før været i 365's sortiment.

Sant Thias %22Johannisberg%22

Sant Thias hvid/rød… 55,-

Hvid grüner veltliner, riesling og rosé, Østrig

BEDSTE køb

**** (⅘)

Rema1000 søndag-lørdag 15-21/3 2026

Altid en favorit! Grøn veltliner har DAC (appellation) Weinviertel, et godt område for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. 5*/6 i Spritnyt 04/25. Rosé er ikke smagt.

Fra stort familiehus ejet og ledet af famiien siden 1724. I dag ledet af ægteparret Harald og Daniela Frank, direktøren Johanna og vinmager Katrin Frank.

Fontanafredda

Fontanafredda, kr/fl v6: 58,17

6 fl: 349, rød Barbera d'Alba, hvid Chardonnay Langhe, sød Moscato Asti frizzante, Italien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Kvickly og Superbrugsen (enkelte butikker), indtil torsdag 19/3 2026

Barbera og chardonnay har en global pris på over 100 kr, så topkøb til 58!

Rød barbera har rig bærfrugt i næse og mund, plus fasthed og solid fylde med god længde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2023 fik 88p/Rydberg, 2022 fik 90p/WineEnthusiast, 91p/JamesSuckling og 89p/Spectator.

Hvid chardonnay (Langhe) er egefri, positiv aroma, middel fylde, fin sprødhed og stil. Ikke så overbevisende som den røde, men indbydende og frisk.

Fontanafredda var jagtslot for Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som i 1861 blev konge af den nye stat Italien. Fontanafredda var i 1878 det første hus til at sælge sin vin som Barolo.

Crémant Bourgogne "Comte de Tarville"

Crémant "Tarville"… 59,-

Bourgogne hvid eller rosé, brut/tør, Frankrig

BEDSTE køb

**** (⅘)

Rema1000, indtil lørdag 21/3 2026

Hvid Bourgogne er dyrere end Alsace og Bordeaux (for slet ikke at nævne sydspanske druer), så hvorfor så billig? Faktisk kunne Bourgogne's crémant være lige så dyr som Champagne.

Crémant er helt ok (smagt 5 gange). Firmaet ligger i Chagny nær Santenay i Bourgogne. Overraskende god med frugt og god friskhed. Den fik tilbage i 2018 5* af 6 af Niels Ehler i Vinbladet (pris 79 kr).

CUNE Ribera del Duero

CUNE Ribera del Duero… 59,-

Roble Nordspanien

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4 2026

Lagret 8 måneder i små egefade. CUNE er et af de historiske 1800-tals huse i Rioja, som den dag i dag ledes af familien med stort talent.

Denne er fra ny vingård i Ribera ved Duero floden et par timer mod syd. Meget dyb farve, indbydende frugt og solid fylde i en lettilgængelig stil. Tæt på topkøb.

Southbank Estate sauvignon blanc

Southbank sauvignon blanc… 59,-

Marlborough New Zealand

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 4/4 2026

Overdådig aroma af sød hyldeblomst, urt og solbær. Frugten går igen i smag, som er let og simpel, men helt ok med sprød syre.

Kun smagt 2 gange, men finder den tæt på langt dyrere vin fra de 2 giganter, der står for tæt på 75% af vinen fra New Zealand: Constellation (bl.a. Selaks, Kim Crawford osv) og franske Pernod-Ricard (Brancott mv).
Et mærke fra Yealands med 1500 hektar domæne ved Awatere, en ret kølig del af Marlborough. Vinen er nok fra unge vinstokke og måler sig ikke med husets bedre mærker.

District 7 rød/hvid.. 69,-

Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California

**** (⅘)

Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 19/3 2026

Stor vingård i kølige Monterey med bæredygtig drift og strøm fra vindkraft. Og et af de få rigtig gode køb Over There.

Rød pinot ikke ulig en lille Bourgogne i den blødere stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men god kioskbasker! Nydes nu. De aktuelle 2022 og 21 fik begge 5* af Rydberg i Spritnyt.

Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig). 2019 fik 89p/WineEnthusiast.

Cap l'Ousteau Haut-Médoc… 69,-

2021, Feminalisée's guldmedalje

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 19/3 2026

Dyb farve, herlig aroma, middel fylde, afrundet og dog fast, ganske elegant og lang - giv den luft i glas. Vinen har mistet lidt af primær aroma, men stadig rigtig god - gem gerne 2-4 år.

Det charmerende slot ligger i Lamarque i hjertet af Médoc, tæt på floden mellem Margaux, Moulis og St Julien. Mere centralt kan det næsten ikke blive! Vinen laves på det store Cartillon slot.

3 vinkøb over 70,-

Baron de Ley Rioja

Baron de Ley Rioja… 79,-

Gran Reserva, Spanien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 19/3 2026

"Gran" er mere fløjlsagtig, rig bouquet og god længde - poleret, fløjlsagtig og lækker vin -men mangler den sidste koncentration til at være i top. Tempranillo + små mængder andre, fulde 24 måneder i små egefade og mindst 3 år på flaske før salg.

Stadig set i 2018 med bl.a. 92p/WineEnthusiast og 91p/Spectator.
Vinen koster op til 140 kr i Spanien, så topkøb til 79.

Du kan finde bedre og mere koncentreret Rioja, men Ley er altid pålidelig, velsmagende med en måske enkel, men umådeligt flot stil!

Baron de Ley er et fort fra 1548, som blev kloster med stor vingård. I 40 år -siden 1985- har lokale forretningsmænd skabt en bodega i stil med fransk slot, hvor vin ikke købes udefra, men er fra eget (600+ hektar) domæne. De ejer iøvrigt også den flotte Museum i Cigales (herunder).

I 2018 åbnede en ny underjordisk, meget imponerende fadkælder. Her er plads til 30.000 egefade og system, som kan fylde 60 egefade i timen. Den unge, begavede Pablo Tascón overtog i 2019 jobbet som direktør og arbejder sammen med den højt ansete ønolog Gonzalo Rodriguez.

Museum Reserva Cigales

Museum Reserva… 79,-

Cigales set i 2019/20, Spanien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Føtex indtil torsdag 19/3 2026

92p/Guía Peñin. Vinen ligner nabo Ribera del Duero, men er generelt lidt blidere i tanninerne. Magtfuld, men ret fed og lækker vin med rig frugt med noter af ny eg, lang smag med god bund, frugt og bløde tanniner. Flot ung og bør nok nydes inden for 2-4 år.

Cigales er et lille område nær Valladolid mellem Toro, Rueda og Ribera del Duero. Området var tæt på at blive glemt, indtil Rioja-huset Baron de Ley rykkede ind i 1999 med en 100+ mill. kr investering.

Jeg har konstant været glad for denne vin også før den kom i Føtex. Vingården har iøvrigt sit eget meget flotte museum med ganske smukke kunstværker af kendte såvel som unge lovende kunstnere.

Amarone Righetti… 99,-

Valpolicella Classico, Italien

**** (⅘)

Netto, indtil fredag 20/3 2026

En amarone for begyndere. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration -mere svesker end kirsebær! Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille familiehus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris.

Du kan se tidligere udgaver af ugens vine her:

Ugens vine, uge 11: 6 gode tilbud på spansk vin
Se opskriften her
Ugens vine uge 11
Ugens vine, uge 9: Mange gode franske vinkøb
Se opskriften her
uge9-bedsteVinkøb
Ugens vine, uge 8: 20 superkøb fra 33 til 110 kr
Se opskriften her
uge8-bedsteVinkøb
Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Mulighed for populært nyhedsbrev
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Comments

No Comments

Kommentarer Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Mere inspiration

  • Ugens vine uge 11
    Ugens vine, uge 11: 6 gode tilbud på spansk vin
  • uge9-bedsteVinkøb
    Ugens vine, uge 9: Mange gode franske vinkøb
  • uge8-bedsteVinkøb
    Ugens vine, uge 8: 20 superkøb fra 33 til 110 kr
  • Ugens vine, uge 7, 2026
    Ugens vine, uge 7: Verden rundt med 20 gode vinkøb

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Støt Madens Verden og bliv medlem nu...

madens verden logo opskrifter på god mad

For et mindre årligt beløb kan du blive blive PLUS-medlem af Madens Verden. Så slipper du bla. for alle annoncer.

Bliv PLUS-medlem her

Du kan fortsat bruge Madens Verden med reklamer ved at klikke her.