• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftindeks
  • Aftensmad
  • Airfryer
  • Kager
  • Madplan
  • Råvareguide
  • Webshop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine uge 10, 2025: Gode tyske forårsvine er topkøb

Ugens vine uge 10, 2025: Gode tyske forårsvine er topkøb

MV-uge10-2025
Her er nogle af de vine, som vinkender Jan Sørensen har udvalgt til dig i denne uge 10, 2025.

Opdateret:  3. marts 2025 - Udgivet:  3. marts 2025

Del gerne:
4
SHARES
FacebookMessenger4PinterestEmailRedditSMS

Indhold på denne side

  1. 19 vine har vinkender Jan Sørensen udvalgt til dig i denne uge blandt supermarkedernes tilbud. Se hvor mange stjerner de får her.
  2. 11 vinkøb under 50,-
  3. Note rød/hvid, kr/fl v6: 33,17
  4. Falasco Garganega … 35,-
  5. Tesauro "R", Verona … 35,-
  6. Sumo Man riesling… 39,-
  7. Notte Nera Zinfandel… 39,-
  8. Adobe øko rød/hvid/rosé… 40,-
  9. Tanunda "Triathlon"… 45,-*
  10. le Arche Ripasso, kr/fl v6: 46,50
  11. Cava Recoda… 49,-
  12. Peter & Peter rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 48,33
  13. Rhone "Vieille Vigne", kr/fl v6: 49,83
  14. 6 vinkøb 50-70,-
  15. Selaks sauvignon blanc… 50,-
  16. Baron de Ley Reserva… 50,-
  17. Carolina Gran Reserva rød/hvid… 55,-
  18. Weinbiet "Eselshaut" rød/hvid… 59,-
  19. Laugel Cremant d'Alsace… 69,-
  20. MontGras "Antu" rød/hvid… 69,-
  21. 2 vinkøb over 70,-
  22. Amarone "Ca dei Nani"… 99,95
  23. An/2 Mallorca… 159,95

19 vine har vinkender Jan Sørensen udvalgt til dig i denne uge blandt supermarkedernes tilbud. Se hvor mange stjerner de får her.

Denne uge bør på rigtig mange gode køb fra de danske kæder - 120 registrerede tilbud mod 91 i sidste uge. Af dem er 19 kommet med på ugens liste. 

Læg især mærke til Tyskland, som i denne uge byder på hele 3 topkøb med både rigtig flot rødvin, herlig hvidvin både tør og sødlig. 

SUMO Man til blot 39 er en afløser, hvis du vil boykotte amerikansk Kung Fu Girl , som ofte koster 100 -og så sparer du samtidig penge!0

Weinbiet (59 i Brugsen) er et af ugens bedste køb. 

Men der er også rigtig flotte vine fra Italien, Spanien, Frankrig og naturligvis "Den nye Verden". 

Igen en uge, hvor Coop dominerer med 9 topkøb, af dem dog "kun" 4 i Superbrugsen og Kvickly og hele 5 fra 365. 

Men Meny byder på 4 topkøb, mens Salling har 5 (heraf 2 i Netto). Fra Rema1000 er meget mod min vilje kun kommet ét rigtig godt køb med. Lidl har ingen vine på listen i denne uge. 

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

11 vinkøb under 50,-

Spier Red Note

Note rød/hvid, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199, Spier, Sydafrika (tappet i Danmark)

BEDSTE køb

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6/3 2025

Rød er god, mørk, kraftig, fed, med åben rig frugt. Hoveddruen er pinotage, nationaldruen, som er et 100-årigt ægteskab i Sydafrika mellem Bourgognes pinot noir og Rhone-druen cinsault.

Pinotage har mest været brugt til masseproduceret industrivin, men i dag leverer gamle, lavt ydende vinstokke interessante vine med en egenartet stil -som dog her er blødgjort med Rhone-druen syrah. Normalprisen 110 er latterlig, men til 33 et fund til prisen.

Den nye hvidvin, White Note er formentlig et chenin blanc (steen) blend, tør og frugtig med rimelig friskhed. Tappet i Danmark.

Falasco Garganega … 35,-

Verona Italien

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 5/3 2025

Fra kælder i Valpolicella, men lavet på den hvide garganega, hoveddruen i nabo Soave. Ganske god på en nem, uforpligtende måde: Nydelig aroma, tør, frisk, rent smagende, sprød og med pæn fylde -en god ledsager til en let forårsret.

Tesauro "R", Verona … 35,-

Italien

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 5/3 2025

En blid ripasso-type fra Falasco kooperativet. Corvina og rondinella møder merlot, og vinen er slet ikke ringe, med blid bærfrugt uden marmelade og en tør, middelfyldig smag.

Sumo Man Riesling

Sumo Man riesling… 39,-

Rheinhessen, Tyskland

BEDSTE køb

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 5/3 2025

I boykot Trump-tiderne er en tysk SUMO mand bedre end en amerikansk Kung Fu pige!

Tilmed er Sumo et meget bedre køb -en let hvid, der er god til asiatiske retter, alt fra karry til sushi!

Sumo Man er ikke hentet Over There, men i hjemlandet for druen riesling -i Rheinhessen Tyskland nær Frankfurt. Druen er groet i køligere klima, så du får en mere mineralsk vin.

Vent en lys, aromatisk vin med meget frugt (ananas, fersken), let til middel krop og lille sødme (15g/l), som balanceres af frisk syre.

Vinen koster i Finland (som ofte har lave priser) 12€, dvs. 90 kr, så vinen er et fund til 39.

Notte Nera Zinfandel

Notte Nera Zinfandel… 39,-

Puglia Italien

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 5/3 2025

Langt væk fra de vægtløftere, som Syditalien synes at have som målgruppe for sin vin. Kun smagt én gang i festligt lag, men kan se, at Rydberg i Ekstrabladet gav en ældre årgang 5* + godt køb: "Mørke bær og krydderier i duften. Pæn intensitet og sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Simpel men vellavet vin med en pæn krydret afslutning". Dengang var prisen 50.

Adobe øko rød/hvid/rosé… 40,-

økologisk Emiliana, rød cabernet, carmenère, pinot noir, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile

BEDSTE køb

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6/3 2025

Adobe er den gode økologiske basisvin fra Emiliana. Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- og en ok hvid, ligefrem og enkel, men med vis karakter.

Kan se, at de generelt får gode ratings af anerkendte kritikere. Personligt vil jeg vælge cabernet frem for carmenère (som er svær at modne, selvom 2019 fik 5* i Politiken). En ældre 2020 cabernet fik 90p/JamesSuckling. Hvid og rosé har begge fået 91p/100 af canadiske Nathalie McLean, og hende har jeg tillid til.

Tanunda "Triathlon"… 45,-*

*: med Føtex+ app, 50 uden app

Rød grenache-blend eller cabernet-blend, tør rosé, hvid chardonnay, Australia

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 13/3 2025

Rød grenache-shiraz- merlot: et Rhône/Châteauneuf-blend af grenache og shiraz med merlot som outsider. Rund, stærk, men ret blød.
Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve -cabernet fornægter sig ikke- en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur.

Tanunda var ejet af Seppelt (del af Treasury) og et imponerende hus i Barossa. I dag har John Geber gjort det til et af de førende huse, som dog henter god del af sin vin uden for Barossa.

le Arche Ripasso, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 379, Valpolicella Italien

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 6/3 2025

Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, som ikke generer.

Cava Recoda… 49,-

Brut, Spanien, brus

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 5/3 2025

Denne cava er formentlig identisk med Gran Barón (Brugsen), som også leveres af Vallformosa, et godt, stort hus, men dog markant mindre hus end Codorniu og Freixenet.

Og så er 45 en god pris, selvom vinen formentlig ikke kommer fra Katalonien -helt legalt- selvom den er lavet her! Jeg har ikke smagt den, men den har fået 83p/100 af CellarTracker. Brut kan anbefales, men fås også som sød semiseco.

Peter & Peter

Peter & Peter rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 48,33

6 fl: 289,95. Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, Mosel, rosé, Pinot Noir Pfalz, Tyskland

*** (⅗)

Meny, indtil torsdag 6/3 2025

Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre, Trocken er tør uden at overdrive, med lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig mere end drikbar og et superkøb.
Hvid Burgunder er mere neutral, tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang.

Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet.

Rhone Vieille Vignes

Rhone "Vieille Vigne", kr/fl v6: 49,83

6 fl. 299, Cellier Princes, Frankrig .

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 6/3 2025

For mig en rigtig god Rhône, som laves af Princes kooperativet i Chateauneuf du Pape (som trods adressen leverer utrolig meget mere vin fra naboer end fra hjembyen). En god Rhône -og denne er en af de bedre, præget af 80% grenache + lidt syrah og mourvedre. Ganske mørk for grenache, rig frugt, god længde, men stadig let drikkelig.

6 vinkøb 50-70,-

Selaks

Selaks sauvignon blanc… 50,-

Marlborough New Zealand

*** (⅗), Netto, indtil fredag 7/3 2025

Selaks' "essential" (hmmm!) er topkøb til 50 kr (59 i Bilka er også helt ok). Sauvignon fra Marlborough med vis sprødhed, friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag.

Vinene er korrekte uden at imponere -samme kælder som Kim Crawford som den lignere meget, seslvom denne af uransagelige årsager koster op mod 100 kr! Vinene er i dag tappet i kælderen, hvor vinen er lavet.

Baron de Ley Reserva… 50,-

2020 Rioja, fås nok også som rosé og hvid, Spanien

BEDSTE køb

**** (⅘)

Netto, indtil fredag 7/3 2025

År efter år god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen.

Set i 2020 med 92p/Guía Peñin + lidt overdrevent 94p/Decanter. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 24 måneder i eg + 1-2 år på flaske.

Carolina Gran Reserva

Carolina Gran Reserva rød/hvid… 55,-

Rød cabernet-sauvignon og Assemblage malbec/cabernet, hvid sauvignon, Chile

**** (⅘)

Rema1000, fra søndag-lørdag 2-8/3 2025

En af de bedre vine fra det store hus, hvor de røde lagres i egefad, typisk 8 måneder. Begge røde fra Cauquenes i Maule.

Assemblage (80% malbec, 20% cabernet, uden kunstvanding). Ganske stærk, men ret blid, åben kødfuld duft med let krydderi, pænt lang. Flot nu, nok bedre om 1-2 år. Cabernet er lidt mere urtet, men også rigtig god, ret fast i smagen, så et år mere vil gavne vinen.

Den hvide sauvignon har god aroma og friskhed, pæn dybde. 2023 fik 86p/WIneEnthusiast, mens 2022 fik 90p/Descorchados -flot til denne pris.

Santa Carolina er et af Chiles historiske firmaer (grundlagt 1875 af Luis Pereira og opkaldt efter hustru Carolina. Huset er med 25 millioner fl/år et af de store, om end markant mindre end Concha y Toro .

Weinbiet "Eselshaut" rød/hvid… 59,-

rød Spätburgunder, hvid riesling, Pfalz, Tyskland

BEDSTE køb

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6/3 2025

Flot rød med forbavsende fylde for tysk rød (14% naturligt!), fuld af frugt (kirse- og hindbær) og god længde. En seriøs rival til de dyre vine fra Bourgogne og Oregon! Herligt tør (restsødme blot 0,3 g/l). Vinen har lagret lidt tid i egefade.

Den hvide riesling er endog næsten bedre, knastør, meget mineralsk, sprød og lang -en udpræget madvin. Kan også gemmes nogle år.
Marken Eselshaut er med 287 hektar det største "Cru" (Erste Lage/VdP) i hjertet af det smukke Pfalz. Marken har mager jord og et lunt klima, da marken ligger i læ af det 554 meter høje Weinbiet. Bjerget har lagt navn til kælderen, hvor 35 medlemmer dyrker vin på 350 hektar.

Laugel Cremant

Laugel Cremant d'Alsace… 69,-

Brut eller rosé, Frankrig

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 6/3 2025

Til 69 får du en typisk god, ung og frisk crémant.

Ikke smagt de sidste par år, men husker den hvide for pænt brus, ren frisk aroma, ret let, men ok smag, som dog slutter med lille umoden syre, camoufleret af lille restsødme. Den lyserøde fandt jeg (dengang!) bedre, med nydelig frugt af jordbær!

Jeg tror vinene er bedre i dag, hvor Laugel har fået bedre druer og lagrer vinen med bundfald længere end de 9 måneder, loven kræver. Laugel er del af giganten GCF.

MontGras Antu

MontGras "Antu" rød/hvid… 69,-

Rød carmenère og syrah, hvid chardonnay, Chile

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 6/3 2025

Global pris på over 100 kr, så rigtig godt køb (du kunne få den til 55 før Jul, faktisk for lav pris).

Syrah er fra Ninquén bjerget (foto). Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. 2022 fik 92p/Descorchados, 2021 fik 93p/Descorchados.

Carmenère fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo. Lige så kraftig som cabernet, med rig aroma af kaffe/krydderi/urt, ret frisk, men afrundet og lang. 2021 fik 92p/Descorchados, 2020 var Top 10 carmenère i Drinks Business.

Chardonnay er fra Rotunda tæt på det kølige Stillehav. For mig knap så overbevisende som de røde -fed, rig, men pæn længde og med lidt syre. 2020 fik 92p/TimAtkin.

2 vinkøb over 70,-

Amarone "Ca dei Nani"… 99,95

Valpolicella Classico, Italien

**** (⅘)

shop.Meny.dk, indtil torsdag 6/3 2025

Undgår i reglen ukendt Amarone (Barolo og Brunello) til mistænkeligt lave priser. Men denne skal være tappet af "GiViGi" -og det er et underhus til Righetti ifølge Vinsiderne.dk. TIlmed sælges Nani til 270 kr hos WineFamly og til 199 hos andre. Kender ikke aktuel årgang.

Vinsiderne skriver (om 2019): "åben og ret parfumeret duft. Smagen er præget af fad. Nedenunder den finder vi en god frugt , ok friskhed og fin tanninindpakning. Der er en klædelig bittertone i eftersmagen." De vurderer vinen til værdi på 180-200 -og så har du godt køb!

An/2 Mallorca… 159,95

Spanien

**** (⅘)

shop.Meny.dk, indtil torsdag 6/3

Mange kender denne vin fra især restauranter på Mallorca. Lidt for dyr, men vin på Mallorca er dyr, og denne koster €21 på Mallorca (kr 157). Alligevel kommer jeg gerne ned igen næste år og drikker lidt "sort ånd"

Vinen er først og fremmest lækker, afrundet, fyldig, med rig frugt, med lidt syre under (fra druen callet, der udgør 65%). Ikke set årgang, men kunne være 2021 med bl.a. 93p/Guía Peñin.

Unikke lokale druer dominerer. foruden Callet 10% hver af mantonegro og fogoneu + 15% af Rhone-druen syrah. Àn står for Ànima Negra (”Sort Ånd”) og er vingården i den østlige del af øen.

Se tidligere ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede med asparges i butterdej.

Asparges i butterdej - nemme butterdejspakker

Uge20-bedstevinkøb

Ugens vine, uge 20: Flot hvid og rosé til små penge

Billede med spidskålsvinaigrette.

Spidskålsvinaigrette med mandler

ugens madplan uge 20

Ugens madplan uge 20 - lækker og varieret aftensmad

Billede med rabarberbrud.

Rabarberbrud - skønne boller med rabarber og marcipan

Billede med sake risvin.

Sake - fakta og viden om den japanske risvin

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv medlem af Madens Verden nu
Du får et medlemskab for kun 295 kroner for et HELT år!
Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her