Prøv de her søde børnekiks med øjne af mariekiks, som dyppes i chokolade og pyntes med øjne. Oplagt at lave med børn.
Skal du i køkkenet med børnene, og har I lyst til at lave noget virkelig sjovt og lækkert?
Så prøv de her søde børnekiks med øjne. De er virkelig nuttede - og så er de nemme at lave og smager skønt bagefter.
Det nemmeste er at lave børnekiks med købte mariekiks, men du kan også sagtens bage dem selv, hvis du har lyst. Find opskriften på mariekiks her.
Opskriften er udviklet af Miriam Koldt.
Opskrift på søde børnekiks med øjne
Ingredienser
- 12 mariekiks
- 100 gram chokolade vælg selv om du ønsker, mørk, lys eller hvid
- 1 pakke sukkerøjne jeg bruger dem fra Dr. Oetker
Sådan gør du
- Smelt chokoladen i mikrobølgeovnen, eller over vandbad.
- Tag et større spækbræt og læg et stykke bagepapir over. Her skal du lægge dine børnekiks, når de er dyppet i chokolade.
- Dyp så en mariekiks halvt ned i chokoladen. Pas på, hvis du har børn med i køkkenet, for chokoladen kan godt være meget varm. Sørg for, at dine børnekiks drypper godt af, inden du lægger den på bagepapiret.
- Pynt nu hver børnekiks med et sæt øjne på hver kiks.
Næringsindhold
Tips
Husk, at hvis du bruger hvid chokolade, så tager den lidt længere tid om at stivne.
Hvis du løber tør for øjne, kan du sagtens drysse børnekiks med for eksempel krymmel, frysetørret hindbær, kokos eller smarties. Det er kun fantasien der sætter grænser.
Se også: Chokoladekiks med hjemmelavet Nutella creme