Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskrifter
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
  • Søg
Forside › Viden om mad › Rengøring af køkkenet

Rengøring af køkkenet - sådan gør du grundigt rent

Rengøring af køkkenet med klud og mildt rengøringsmiddel [novashare_inline_content] Viden om mad
En grundig rengøring af køkkenet omfatter blandt andet bordplader, låger, fliser, skuffer og de mindre synlige områder. Foto: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 13. april 2023
Holger Rørby MadsenHolger Rørby Madsen

Rengøring af køkkenet handler ikke kun om bordpladen og køkkenvasken. Her får du min samlede guide til rengøring af bordplader, låger, fliser, skuffer, emhætte og de steder, vi let overser.

Køkkenet bliver brugt hver dag, og derfor samler der sig hurtigt fedt, krummer og madrester på både synlige og mindre synlige steder.

Jeg plejer at begynde øverst og arbejde mig ned gennem køkkenet. På den måde undgår jeg at drysse støv og snavs ned på områder, der allerede er gjort rene.

Almindeligt varmt vand og et mildt opvaskemiddel rækker langt. Kraftigere rengøringsmidler er sjældent nødvendige, og de kan i værste fald beskadige låger, bordplader og andre overflader.

Begynd øverst i køkkenet

Start oven på køleskabet og køkkenskabene. Her kan der med tiden lægge sig et fedtet lag af støv og mados, som ikke altid er synligt fra gulvet.

Fjern først løst støv med en tør klud. Vask derefter overfladerne med en klud vredet op i varmt vand med lidt opvaskemiddel.

Er fedtet genstridigt, kan du lade sæbevandet virke et øjeblik, inden du tørrer efter med rent vand. Undgå at gøre skabe og samlinger unødigt våde.

Når de øverste flader er rene, kan du fortsætte med vægge, låger, bordplade og til sidst gulvet.

Rengøring af køkkenbordplader

En køkkenbordplade skal rengøres efter brug, især når du har arbejdet med råt kød, fisk eller æg. Fjern madrester, vask bordpladen med en ren klud og et mildt opvaskemiddel, og tør efter med en ren klud.

Hvordan bordpladen skal behandles, afhænger af materialet. Følg altid producentens anvisninger, hvis du er i tvivl.

Laminat

Laminat kan normalt vaskes med en blød klud, varmt vand og lidt mildt opvaskemiddel.

Tør spild op med det samme, og tør efter med en ren klud. Undgå skurepulver, ståluld, hårde svampe, klorin og andre stærke midler, da de kan ridse eller misfarve overfladen.

Brug altid skærebræt og bordskåner. Varme gryder og pander må ikke stilles direkte på en laminatbordplade.

Træ og træfinér

Træbordplader vaskes med en hårdt opvredet klud og lidt mildt opvaskemiddel. Tør bordpladen med det samme, så vandet ikke bliver liggende og trænger ned i træet eller samlingerne.

En olieret bordplade skal behandles med en olie, der er beregnet til den konkrete bordplade og egnet til overflader, som kan komme i kontakt med fødevarer. Hvor ofte det er nødvendigt, afhænger af træet og producentens anvisninger.

Sten, kvarts og komposit

Bordplader af sten, kvarts og komposit kan som udgangspunkt rengøres med en blød klud, varmt vand og et mildt rengøringsmiddel.

Natursten kan være følsom over for syre. Brug derfor ikke eddike, citronsyre eller kalkfjerner, medmindre producenten udtrykkeligt oplyser, at bordpladen kan tåle det.

Corian og andre massive kompositmaterialer

Corian og lignende kompositmaterialer er forholdsvis rengøringsvenlige, men behandlingen afhænger også her af den konkrete overflade.

Brug et mildt rengøringsmiddel til den daglige rengøring, og undgå slibende produkter, medmindre de anbefales i producentens vedligeholdelsesvejledning.

Du kan også se, hvordan du klarer rengøring af stålvask uden at ridse overfladen.

Sådan rengør du køkkenlåger

Fedtede fingre og mados sætter sig især omkring greb og på lågerne nær komfur og ovn.

Til den almindelige rengøring bruger jeg en blød klud, der er vredet op i varmt vand med en smule opvaskemiddel. Vask et mindre område ad gangen, og tør efter med en ren og tør klud.

Brug så lidt vand som muligt omkring kanter, samlinger og hængsler. For meget fugt kan få låger af træfiber eller spånplade til at svulme op.

Undgå som udgangspunkt:

  • skurepulver og skurecreme
  • ståluld og hårde svampe
  • stærke opløsningsmidler
  • meget våde klude
  • møbelolie og andre plejef produkter, som ikke er beregnet til lågerne

Matte og mørke låger kan lettere få skjolder. Prøv derfor altid rengøringsmidlet på et diskret område først.

Lakerede låger, trælåger, laminat og højglans kan kræve forskellig behandling. Følg køkkenproducentens vejledning frem for at anvende det samme middel på alle materialer.

Rengøring af køkkenfliser

Fedtstænk ved komfuret bør tørres væk så hurtigt som muligt. Når fedtet først er tørret ind, kræver det mere arbejde at få fliserne rene.

Glaserede køkkenfliser kan normalt vaskes med varmt vand og lidt opvaskemiddel. Brug en blød svamp eller klud, og vask efter med rent vand, så der ikke sidder sæberester tilbage.

Fuger kan rengøres forsigtigt med en blød børste og mildt sæbevand. Undgå at skrubbe så hårdt, at fugerne bliver beskadiget.

Matte, uglaserede fliser og natursten kan være mere følsomme. Her bør du følge leverandørens anvisninger, fordi syre, kalkfjerner, brun sæbe og andre produkter kan ændre udseendet eller efterlade en belægning.

Brug ikke eddike eller citronsyre på natursten eller cementholdige fuger uden først at sikre dig, at materialet kan tåle syren.

Skuffer, greb og andre oversete steder

Når jeg gør køkkenet grundigt rent, gennemgår jeg også de mindre synlige områder.

Skuffer og skabe

Tøm skufferne helt, og støvsug krummer og løst snavs. Vask derefter med en hårdt opvredet klud, og lad skufferne tørre helt, inden bestik, krydderier og redskaber lægges tilbage.

Benyt lejligheden til at kontrollere tørvarer for spild, fugt og tegn på skadedyr.

Greb og håndtag

Greb på skabe, køleskab, ovn og opvaskemaskine bliver berørt mange gange om dagen.

Vask dem med en klud og mildt sæbevand, og tør efter. Sprøjt ikke rengøringsmiddel direkte på elektriske kontakter eller apparater.

Knivblok

Tag knivene ud, og fjern krummer og støv fra knivblokken. Hvis producenten tillader det, kan den vaskes forsigtigt med en smal børste.

Lad knivblokken tørre helt med åbningerne nedad. Sæt aldrig fugtige knive tilbage i den.

Affaldsspande

Tøm spandene, og vask både inderside, låg og håndtag med varmt vand og opvaskemiddel. Tør dem grundigt, inden der sættes nye poser i.

Opvaskebørste og karklude

En fugtig karklud med madrester bør ikke blive liggende sammenkrøllet ved vasken. Skyl kluden efter brug, vrid den op, og hæng den til tørre. Skift og vask den jævnligt.

Opvaskebørsten skal skylles grundigt efter brug og tørre frit. Mange opvaskebørster kan vaskes i opvaskemaskinen, men kontrollér først producentens anvisning.

Brug ikke den samme klud til gulv, affaldsspand og områder, hvor du tilbereder mad.

Husk opvaskemaskine, emhætte og ovn

Opvaskemaskinen bliver ikke automatisk ren, bare fordi den vasker service.

Rens filteret, kontrollér spulearmene, og vask gummilisterne og kanten omkring lågen. Hvis opvaskemaskinen lugter, kan madrester i filteret, fugt eller problemer med afløbet være forklaringen.

Emhætten samler fedt fra madlavningen. Vask ydersiden med mildt sæbevand, og rengør fedtfilteret efter producentens anvisninger. Se min særskilte guide til rengøring af emhætte og filter.

Ovnen bør tørres af, før fedt og madrester brænder sig fast. Ovne har forskellige belægninger og rensefunktioner, så kontrollér brugsanvisningen, inden du bruger brun sæbe, ovnrens eller en skuresvamp. Her finder du guiden til rengøring af ovn.

En enkel rækkefølge til hovedrengøringen

En fast rækkefølge gør arbejdet lettere:

  1. Ryd bordpladerne, og fjern løse genstande.
  2. Tør støv og fedt af oven på skabe og køleskab.
  3. Tøm og rengør skuffer og udvalgte skabe.
  4. Vask fliser og vægge omkring arbejdsområderne.
  5. Rengør køkkenlåger og greb.
  6. Vask bordplade og køkkenvask.
  7. Rens opvaskemaskine, emhætte og andre apparater efter behov.
  8. Tøm og vask affaldsspandene.
  9. Støvsug og vask gulvet til sidst.

Du behøver ikke tage det hele på én dag. Jeg synes ofte, det er lettere at dele køkkenet op og tage et par områder ad gangen.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er bedst til almindelig rengøring af køkkenet?

Varmt vand, en ren klud og en lille mængde mildt opvaskemiddel er tilstrækkeligt til de fleste overflader. Følg altid producentens vejledning for det konkrete materiale.

Kan man bruge eddike til alle overflader?

Nej. Eddike er syre og kan beskadige blandt andet natursten, fuger og visse overfladebehandlinger. Brug det kun, når producenten oplyser, at materialet kan tåle det.

Må man bruge klorin på køkkenbordet?

Klorin bør ikke bruges som almindeligt rengøringsmiddel på køkkenbordet. Det kan beskadige eller misfarve visse materialer. Brug i stedet et mildt rengøringsmiddel og følg bordpladens vedligeholdelsesvejledning.

Hvor ofte skal køkkenlåger rengøres?

Tør synlige stænk og fedtfingre af med det samme. En mere grundig rengøring kan foretages efter behov, især omkring greb, komfur og ovn.

Hvordan undgår man fedt oven på køkkenskabene?

Tør fladerne af med jævne mellemrum, før støv og fedt danner et fast lag. En blød klud med varmt vand og lidt opvaskemiddel er normalt tilstrækkeligt.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden

Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger og grundlagde Madens Verden i 2012. Som journalist og kogebogsforfatter udvikler, tilbereder og skriver jeg en stor del af opskrifterne på siden. Mit mål er at gøre god mad enkel med gennemprøvede opskrifter, almindelige råvarer og en fremgangsmåde, der er nem at følge.

Madens Verden PLUS

  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode

Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.

Få adgang her

Skriv et svar Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Sådan tester vi opskrifter

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Ingen liste – kun i Alle favoritter

Slet listen?

Opskrifterne bliver ikke slettet – de flyttes til "Ukategoriserede".