Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftsindeks
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
Forside › Opskriftsindeks › Kager › Chokoladekage

Svampet chokoladekage i bradepande

Billede med chokoladekage. [novashare_inline_content] Kager
Alletiders mumse chokoladekage er en populær kage, der både er svampet og lækker. Kagen er med en helt uimodståelig glasur. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 6. juli 2026 Udgivet: 15. november 2022
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
4.8 fra 1033 stemmer
Gå til opskrift

En nem og uimodståeligt svampet chokoladekage med blank kakaoglasur og et strejf af kanel. Perfekt til fødselsdagen, eftermiddagskaffen eller kollegerne - og klar på blot 50 minutter.

Indholdsfortegnelse
  • Opskrift på chokoladekage
  • Svampet chokoladekage
  • Sådan får du en saftig chokoladekage
  • Om opskriften
  • Chokoladekage i stor bradepande
  • Billeder
  • Tips
  • Chokoladekagens oprindelse
  • Flere opskrifter på chokoladekage
  • Ofte stillede spørgsmål
  • Kommentarer

Opskrift på chokoladekage

Her får du opskriften på alletiders mumse chokoladekage - en nem og svampet chokoladekage i bradepande med blank kakaoglasur. Kagen røres hurtigt sammen af almindelige ingredienser og er klar på cirka 50 minutter. Den passer perfekt til fødselsdag, kolleger og eftermiddagskaffe og kan både bages dagen før og fryses.

Er du vild med en god chokoladekage, så finder du masser af andre lækre bageopskrifter på Madens Verden. Prøv for eksempel den saftige banankage, den klassiske drømmekage med kokosfyld eller vores brownie og populære gulerodskage med cream cheese-frosting.

Du finder alle opskrifterne her på Madens Verden, hvor de er gennemtestede og nemme at gå til.

Billede med chokoladekage.

Svampet chokoladekage

Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem

4.8 fra 1033 stemmer
Vis favoritter
Print opskriften
Gem opskriften
Print opskriften
Kræver medlemskab - læs mere
holger rørby madsen madens verdenHolger Rørby Madsen
Forb. tid: 15 minutter min
Tilb. tid: 35 minutter min
Samlet tid: 50 minutter min
Bag den originale alletiders mumse chokoladekage. En svampet, saftig og nem chokoladekage i bradepande med lækker glasur. Klar på 50 minutter.
Antal: 12 personer
Ret: Kager
Køkken: Dansk

Ingredienser

  • 150 g smør
  • 60 g kakao
  • 250 g hvedemel
  • 300 g sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 1 tsk natron
  • 1 nip salt
  • 250 g vand (100 g = 1 dl)
  • 2 æg
Glasur
  • 50 g sødmælk (50 g = 0,5 dl)
  • 25 g kakao
  • 200 g flormelis
  • 2 tsk kanel
  • 50 g smør (meget blødt)

Fremgangsmåde
 

  1. Forvarm ovnen til 170 grader varmluft.
  2. Vej 150 g smør af i en lille gryde og smelt det ved lav varme. Rør derefter 60 g kakao ud i smørret.
  3. Vej 250 g hvedemel af i en stor skål sammen med 300 g sukker, 1 tsk bagepulver, 1 tsk natron og 1 nip salt. Du kan med fordel sigte de tørre ingredienser.
  4. Ved at sigte melet undgår du klumper i dejen.
  5. Tilsæt derefter 250 g vand og 2 æg til de tørre ingredienser, og pisk det sammen. Brug gerne en elpisker. Tilsæt også det smeltede smør og kakao, og pisk til en ensartet dej.
  6. Beklæd en bradepande (cirka 33 gange 23 centimeter) med bagepapir, og fordel dejen i den.
  7. Bag chokoladekagen i 35 minutter på næstnederste rille, hvorefter den køles af.
  8. Imens lunes 50 g sødmælk til glasur. Det må ikke koge, men skal blot varmes op. Vej 25 g kakao af sammen med 200 g flormelis, og bland 2 tsk kanel i. Rør det sammen med den varme mælk og 50 g smør (skal være meget blødt), og rør indtil glasuren er blank.
  9. Hæld glasuren over chokoladekagen, og lad igen kagen hvile indtil glasuren er stivnet.

Dine noter

Klik her for at tilføje dine egne noter.

Næringsindhold

Kalorier386kcalKulhydrater62gProtein5gFedt16gMættet fedt9gFlerumættet fedt1gEnkelumættet fedt4gTransfedt1gKolesterol64mgNatrium337mgKalium153mgKostfibre3gSukker42gVitamin A464IUVitamin C0.01mgCalcium30mgJern2mg
Kræver medlemskab
Køb adgang 295,- pr. år Se alle fordele ved medlemskab
Er du allerede medlem?
Log ind her

Video til opskriften

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Gør Madens Verden til din foretrukne opskriftssideFå nemmere adgang til vores opskrifter, når du søger på Google. Klik her for at vælge Madens Verden som din foretrukne kilde.
Kom med din mening
Guide til chokoladekage
Bageguide

Sådan får du en saftig chokoladekage

En god chokoladekage har dyb smag og en saftig krumme uden at være rå i midten. Brug skemaet til at styre blanding og bagetid - og til at finde årsagen, hvis resultatet driller.

  1. Mål præcist Små forskelle i mel, kakao og væske kan ændre konsistensen. Vej ingredienserne, når det er muligt.
  2. Bland uden at overdrive Når melet er tilsat, røres kun til dejen er ensartet. For meget omrøring kan gøre kagen sej og tæt.
  3. Brug den rigtige form En mindre form giver en højere kage og længere bagetid; en større form giver det modsatte.
  4. Kontrollér før tiden Se til kagen lidt tidligt. En pind må gerne have få fugtige krummer, men ikke flydende dej.

Hvis noget går galt

Det oplever du Sandsynlig årsag Gør sådan næste gang
Kagen bliver tør Den er bagt for længe, eller der er kommet for meget mel eller kakao i. Vej de tørre ingredienser, og begynd at kontrollere kagen tidligere end sidst.
Kagen er klæg eller rå i midten Den har fået for kort tid, formen er for lille, eller ovnen er for varm. Skru eventuelt lidt ned, og bag længere. Dæk løst med folie, hvis toppen allerede er mørk.
Kagen synker i midten Ovnlågen er åbnet tidligt, kagen er underbagt, eller hævemidlet er forkert doseret. Hold ovnen lukket i den første del af bagningen, mål præcist, og kontrollér midten før kagen tages ud.
Kagen bliver tæt og tung Dejen er rørt for meget efter tilsætning af mel, eller hævemidlet er gammelt. Vend de tørre ingredienser kort i, og kontrollér holdbarheden på bagepulver eller natron.
Toppen revner eller bliver meget mørk Ovnen er for varm, eller formen står for højt i ovnen. Bag midt i ovnen ved lidt lavere temperatur. En mindre revne er dog helt normal i mange kager.

Tre små kneb, der gør en stor forskel

Sigt kakaoen

Kakao danner let små klumper. Sigtning fordeler den bedre og giver en mere ensartet dej.

Lær din form at kende

Notér formens mål og den faktiske bagetid, så næste kage bliver lettere at ramme præcist.

Lad kagen sætte sig

Afkøl den kort i formen, før den flyttes. En varm chokoladekage er blød og går lettere i stykker.

Husk: Ovne bager forskelligt. Brug kagens udseende og en test i midten som vigtigere pejlemærker end minutterne alene.

Om opskriften

Alletiders mumse chokoladekage er en af de mest populære chokoladekager overhovedet. Den er svampet, saftig og nem at bage i en almindelig bradepande.

Kombinationen af den bløde kagebund og den lækre chokoladeglasur gør den til en favorit til fødselsdag, gæster eller eftermiddagskaffen. Her får du den bedste opskrift på klassisk mumse chokoladekage med få ingredienser og et sikkert resultat hver gang.

Den bages med kakao, men du kan også komme rigtig chokolade i, hvis du mere er til det. Dejen er hurtig at røre sammen, og så er det bare at vente mens den bages færdig i ovnen.

Opskriften er beregnet til mindst 10 personer, og i min video kan du se, hvordan du nemt bager chokoladekagen i en mindre bradepande på ca. 33 gange 23 centimeter. Den har i øvrigt en rigtig god holdbarhed og kan fryses ned.

Kort fortalt: Alletiders mumse chokoladekage er en svampet chokoladekage i bradepande med en klassisk glasur af kakao, flormelis, smør og kanel. Den er nem at bage, kræver få ingredienser og er en af de mest populære chokoladekager på Madens Verden.

Chokoladekage i stor bradepande

Du kan også bage chokoladekagen i en hel bradepande, og så passer den eksempelvis til en fødselsdag med mange gæster. Her laver du en dobbelt portion dej, som fordeles i en stor bradepande, der passer til din ovn.

Til en stor ovnbradepande på cirka 35 × 40 centimeter skal du altså bruge dobbelt portion. Bagetiden kan variere afhængigt af bradepandens mål og dejens tykkelse. Begynd derfor at kontrollere kagen efter 30-35 minutter.

Du kan med fordel beklæde bagepladen med bagepapir. Brug evt. to stykker bagepapir, og pensl overlappet med lidt æg. Bagepapiret skal dække kanterne. God bagelyst.

Billeder

Her er et par billeder til bagning af chokoladekagen:

brug en god kakao i din chokoladekage
chokoladekagedejen piskes godt sammen
den bagte chokoladekage køles lidt af
giv gerne chokoladekagen et lag glasur

Tips

Den færdigbagte kage skæres ud i passende stykker, men lad dem ikke være for små.

Det bedste er at pakke rester af chokoladekagen ind i en plastikpose, og derefter blot opbevare kagen ved stuetemperatur. Her holder den sig fin og frisk i op til 5 dage. Uden at blive tør. Når du ikke at spise kagen inden da, kan du med fordel komme den i fryseren.

Se også: Derfor revner din chokoladekage

Chokoladekagens oprindelse

Kagen og opskriften kommer fra Helle Brodt Hansen i Sorø, og jeg har fået lov til at bringe opskriften her på Madens Verden. Faktisk er opskriften fra Helles farfar, der havde en bagerbutik, og resten er, som man siger, historie.

Navnet "alletiders mumse chokoladekage" skyldes egentlig Helle Brodt Hansens storebror. Han syntes nemlig at kagen var "mums", og derfra kommer så navnet på den populære kage.

Kagen her er lavet med vand, men du kan også bage en lækker chokoladekage med kærnemælk, som en del bagere anvender i deres opskrift. Det øger blandt andet holdbarheden i en kage. Generelt er holdbarheden dog rigtig fin på kagen, som sagtens holder sig frisk i flere dage.

Flere opskrifter på chokoladekage

Find flere opskrifter på chokoladekage her. Prøv blandt andet svampet chokoladekage med kærnemælk, chokoladekage i bradepande, Black Magic-kage samt veganske og glutenfri varianter.

Billede med mørk chokoladekage.
Mørk chokoladekage med 70% chokolade
billede til italiensk chokoladekage
Italiensk chokoladekage med rigtig chokolade
billede med guf guf kage
Guf guf kage
billede med vegansk chokoladekage
Vegansk chokoladekage uden smør, mælk og æg
billede med black magic kage med chokolade mousse
Black magic kage
billederesultat for chokolade kage med kærnemælk
Chokoladekage med kærnemælk
billede med klassens time kage
Klassens time kage
chokolademuffins i airfryer
Chokolademuffins i airfryer
nem chokoladekage i airfryer
Chokoladekage i airfryer
billede for den du ved nok kage
Den du ved nok kage
rødbedekage med chokolade
Rødbedekage med chokolade
Billede af brownie.
Verdens bedste brownie
billederesultat for chokoladekage med nutella
Nutellakage i bradepande med chokoladecreme
billede med lava kage
Lava kage (fondant au chocolate)
Denne kakaokage er super god til at have med på tur eller som klassens time kage. Her er den med hvid glasur og kokos, men du kan pynte den, som du vil. Foto: Charlotte Mithril
Kakaokage
billederesultat for mug cake verdens hurtigste chokoladekage
Mug cake
A chocolate cake with a knife on a cutting board.
Kiksekage
billede med et stykke gateau marcel kage
Gateau Marcel
billederesultat for kagemand af chokoladekage
Kagemand af chokoladekage

Ofte stillede spørgsmål

Kan man fryse chokoladekage?

Ja. Chokoladekagen er fremragende at fryse ned. Faktisk synes jeg at kagen ofte bliver endnu bedre af det, så du skal ikke være nervøs for at komme den færdigbagte kage i fryseren. Du skal vente til kagen er kølet helt af, og derefter pakkes kagen ind i husholdningsfilm og et stykke alufolie. Læg derefter kagen på frost.

Hvorfor bliver min chokoladekage tør?

En chokoladekage risikerer at blive tør, hvis du bager den for længe i ovnen. Så følg fremgangsmåden og hold bagetiden. Prik i kagen for at tjekke om den er gennembagt. Men overbag den aldrig.

Kan man bage chokoladekage dagen før?

Ja, og jeg synes faktisk den bliver endnu bedre dagen efter. Så du kan med fordel bage kagen i god tid.

Hvilken kakao er bedst?

En usødet, mørk kakao giver den bedste smag. Køb en god kvalitet.

Hvordan optør man en chokoladekage?

Når du skal bruge chokoladekagen, tages den op af fryseren en lille times tid før, den skal på bordet. Pak kagen ud og lad den stå ved stuetemperatur i cirka 45 minutter, for så er den helt perfekt at servere.

Hvorfor er min chokoladekage ikke færdigbagt?

Et af de mange spørgsmål til mig er, hvorfor kagen ikke er færdigbagt efter den angivne bagetid? Det kan der være flere forklaringer. Typisk er det dog ofte fordi ovnen ikke var gennemvarm, da kagen blev sat ind. En anden fejlkilde kan være brug af silikoneforme, hvor min erfaring er, at de ikke leder varmen særlig godt. Så det skal man også være opmærksom på.

Hvilken størrelse bradepande skal jeg bruge?

Brug en bradepande på cirka 23 × 33 centimeter til én portion. Til en stor ovnbradepande bruges dobbelt portion.

Om Holger
holger rørby madsen madens verden
Holger Rørby Madsen

Jeg hedder Holger, og er manden bag Madens Verden. Jeg tror alle kan lave god mad med almindelige ingredienser - også på kort tid. Det handler om gode opskrifter, der er skrevet så alle kan forstå dem. Det får du her på Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(295 kr. for et HELT år)

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Lone skriver

    august 13, 2026 at 10:08 am

    Vær opmærksom på, at hvis du f.eks. laver dobbeltportion hvor der skal 500 g vand i dejen, at den i parantes angivne mængde i sk - IKKE bliver rettet til 5 dl😉

    Svar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      august 13, 2026 at 3:59 pm

      Hej Lone
      Tak for det - jeg har lige for en god ordens skyld rettet den lidt til, så vi undgår misforståelser 🙂
      Alt det bedste til dig
      Holger

      Svar
  2. Line Rasmussen skriver

    juni 22, 2026 at 2:38 pm

    Svar
  3. Nicmie skriver

    juni 15, 2026 at 4:23 pm

    Svar
  4. Stine skriver

    juni 06, 2026 at 9:00 pm

    Svar
  5. Ingeborg skriver

    april 27, 2026 at 3:53 pm

    Hej Holger
    Kan man bruge skummetmælk i stedet for sødmælk til glasuren?

    Svar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      april 28, 2026 at 5:45 am

      Hej Ingeborg
      Ja, det kan du sagtens. Glasuren bliver stadig fint.
      BH Holger

      Svar
  6. Sascha skriver

    marts 21, 2026 at 6:24 am

    Lækreste chokoladekage jeg længe har smagt 🙂

    Svar
  7. Anita skriver

    januar 25, 2026 at 3:06 pm

    Smagte kedeligt

    Svar
    • Holger Rørby Madsen skriver

      januar 25, 2026 at 3:55 pm

      Hej Anita
      Det var da trist, for jeg synes den er helt fantastisk. Hvad synes du der er galt med den?
      Alt det bedste
      Holger

      Svar
  8. Grethe skriver

    oktober 30, 2025 at 4:21 pm

    Det er lidt misvisende, at det er samme str. på bageformen uanset om man vælger og gange opskriften med 2 eller 3. Ellers en super god kage.

    Svar
  9. Boshi skriver

    oktober 05, 2025 at 4:43 pm

    Perfekt

    Svar
  10. Maj henirksen skriver

    oktober 04, 2025 at 10:38 pm

    Opskrift kagechoklade stote den bagedyst kok

    Svar
  11. Lea skriver

    juni 29, 2025 at 11:19 am

    Svar
  12. Dorit christensen skriver

    april 03, 2025 at 7:38 pm

    Jeg har bagt alletiders mumse chokoladekage. Hvad skal man gøre for at undgå at kagen hæver på midten, og således er vanskelig at skære ud i pæne ensartede stykker. Jeg har forsøgt både i bradepande og rund springform.

    Svar
« Ældre kommentarer

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Ugens madplan uge 34

Ny madplan

Uge34
MTOTFLS

Ugens aktuelle madplan

Ugens madplan uge 34

Ugens madplan byder på skøn sensommermad med årstidens grøntsager. Du får lækker aftensmad hver dag med madplanen for uge 34 her.

✓ 7 retter✓ Varieret aftensmad✓ Gratis

Se ugens madplan →

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required