• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Viden om mad › Fitness – fakta, indhold og sundhed

Fitness – fakta, indhold og sundhed

Fitness original fra Nestlé bærer det grønne Nøglehulsmærke i øverste venstre hjørne. Det er en garanti for, at der ikke er for meget sukker, salt og fedt i produktet. Men det stiller ikke krav til råvarernes kvalitet. Foto: Charlotte Mithril
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  26. oktober 2020 - Udgivet:  26. oktober 2020

Morgenmadsproduktet Fitness udstråler sundhed og kan da også være en del af et sundt morgenmåltid. Læs mere om produktet her.

Ser man på morgenmadspakken med Fitness Original fra Nestlé, skriger produktet sundhed. Alene navnet Fitness sætter baren for, at vi har med et produkt at gøre, der er for de sundhedsinteresserede.

Derudover er der adskillige mærkninger omkring et højt fiberindhold og måske allervigtigst: Nøglehulsmærket.

Men hvad er der egentligt i Fitness-produktet, og er det sundere end så mange andre morgenmadsprodukter?

Hvad er der i?

”Fitness morgenmadsprodukter er designet for dig med lækre, nøje udvalgte ingredienser bland andet fuldkornshavre. Vælg Fitness for en balanceret morgenmad og nyd en lækker start på dagen”.

Dette står der med store bogstaver på bagsiden af Fitness pakken. Det lyder jo lovende.

Ser man nærmere på ingredienslisten består Fitness mere specifikt af følgende ingredienser:

Fuldkornshvede 52 %, ris 37,1 %, fuldkornshavre 7,1 %, sukker, oligofruktose, invertsukkersirup, maltextrakt (byg, maltet byg), salt, melasse, antioxidanter (tokoferolrigt extrakt).

Primært fuldkornshvede og ris

Der er altså fuldkornshavre i som lovet, men det er en meget lille andel i forhold til de to hovedingredienser, nemlig fuldkornshvede og ris. De står for 89,1 procent af indholdet, mens havren kun står for 7,1 procent.

Hvorfor det er havren, der skal fremhæves fremfor det meget højere indhold af fuldkornshvede, kan skyldes, at vi i Danmark opfatter havren som et godt og sundt kornprodukt, mens hveden ofte er udskældt blandt andet på grund af det lave næringsindhold i eksempelvis hvidt brød.

I Fitness er der dog brugt fuldkornshvedemel, der er rigt på fuldkorn og ikke skal forveksles med almindeligt hvidt hvedemel.

Hvor mange kostfibre?

Indholdet af kostfibre i Fitness ligger på 10,9 gram per 100 gram.

For at få Nøglehulsmærket skal der være minimum 6 gram kostfibre per 100 gram. Indholdet af kostfibre er altså ganske fint.

Men selvom der står ”Højt fiberindhold” mm. på forsiden, er der andre morgenmadsprodukter, der har et højere indhold af kostfibre. For eksempel indeholder Havrefras minimum 15 gram kostfibre per 100 gram.

Hvad er forskellen på kostfibre og fuldkorn?

Det kan forvirre, at der på forsiden af pakken med store bogstaver står ”59% fuldkorn”. Man kunne måske tro, at indholdet af de sunde kostfibre er 59 procent og ikke 10,9 procent som angivet i næringsindholdet.

Men her skal man passe på, for fuldkorn og kostfibre er altså ikke det samme. Man kan sige, at kostfibre er en del af fuldkorn.

Fuldkorn er nemlig det hele korn med skal, klid, frøhvide og kim, som de forskellige dele af kornet hedder. Men ikke hele kornet indeholder kostfibre. De fleste kostfibre findes i kornets yderste lag, nemlig skallen.

Fuldkornshvedemel betyder altså, at hele kornet er med, inklusive skallen, og derfor også de sunde kostfibre.

I almindeligt hvidt hvedemel, er skaldelen (og dermed kostfibrene) sorteret fra.

Så det er altså ikke usandt, når der står ”59% fuldkorn”, men det er altså de små bogstaver i næringsindholdet der angiver, hvor mange af de sunde kostfibre, der reelt er i.

Næringsindhold i Fitness

Det er også de små bogstaver i den lille tabel på siden af pakken der afslører, hvad næringsindholdet ellers er i Fitness - eksempelvis hvor meget sukker, der er i.

I Fitness er der 8,8 gram sukker per 100 gram. Det er nogenlunde det samme som de tidligere nævnte Havrefras, som også har Nøglehulsmærket.

For at få det grønne Nøglehulsmærke skal indholdet af sukker være under 13 gram per 100 gram.

Ligeledes er energiindholdet tæt på Havrefras og ligger på 368 kcal per 100 gram.

Nøglehulsmærket morgenmad

Det er netop næringsindholdet der afgør, om et produkt kan få Nøglehulsmærket, som er et godt pejlemærke i forhold til næringsværdien i et produkt.

For at en fødevare kan få Nøglehulsmærket, skal det leve op til et eller flere krav for indhold af fedt, sukker, salt eller kostfibre.

Har et produkt det grønne Nøglehulsmærke må der altså ikke være for meget fedt, sukker og salt i, og der stilles krav til minimumsindhold af kostfibre.

Her kan du så næringsindholdet i Fitness samt kravene til Nøglehulsmærkede morgenmadsprodukter:

Indhold per 100 gramFitness originalNøglehulsmærket krav
Energi (kcal)368-
Fedt (g)1,8Max. 8
Kulhydrater (g)73,1-
- heraf sukkerarter (g)8,8Max. 13
Kostfibre (g)10,9Min. 6
Protein (g)9,5-
Salt (g)0,72Max. 1

En sund morgenmad

Er Fitness så en sund morgenmad, som vi roligt kan spise til hverdag?

Det bærer Nøglehulsmærket og er derfor som udgangspunkt et sundt morgenmadsprodukt.

Vi er selvfølgelig forskellige og vores krop kan have forskellige behov, så her tages der udgangspunkt i et menneske uden særlige behov.

Øverst på Fitness pakken er der angivet lidt hjælp til, hvordan du kan sammensætte en komplet sund morgenmad: Sammen med Fitness skal du indtage 125 ml mælk, et glas vand, frisk frugt og en proteinkilde som for eksempel et æg.

Det kan jeg ikke argumentere imod, og spiser du Fitness sammen med fedtfattig mælk, vand, frugt og for eksempel et æg, burde du være godt dækket ind for en sund morgenmad.

Leder du efter et naturligt morgenmadsprodukt uden tilsætningsstoffer, er der dog enkelte tilsætningsstoffer i Fitness.

Her vil en portion havregryn med frisk frugt og nødder være en bedre løsning. Så undgår du også det tilsatte sukker helt.

Læs også disse artikler om morgenmadsprodukter:

Guldkorn – fakta, indhold og hvor usundt er det?

Kellogg’s Frosties – fakta, indhold og sukkermængde

Om Charlotte
charlotte mithril
Charlotte Mithril

Charlotte er fødevare- og ernæringsekspert og har en ph.d. om Ny Nordisk Hverdagsmad fra Institut for Human Ernæring, Københavns Universitet. Charlotte laver smagstest, vidensartikler og opskrifter til Madens Verden.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af stangbønnner.

Stangbønner - sådan koger du de lange bønner perfekt

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Forsiden lige nu

billede med hel kylling i kyllingeholder
Kylling i kyllingholder med grøntsager→ Se opskriften
billede med sommerlagkage med hindbær og jordbær
Sommerlagkage med flødecreme, hindbær og jordbær→ Se opskriften
Grillet Iberico Presa med hvidløg og rosmarin
Grillet Ibérico Presa med hvidløg og rosmarin→ Se opskriften
Billede af sauce gribiche med grønne asparges.
Sauce gribiche med grønne asparges→ Se opskriften
billede med jordbær trifli opskrift
Jordbær trifli (nem trifli med jordbær og makroner)→ Se opskriften
mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her