Danskerne har taget energidrikke til sig, og særligt børn og unge. Men hvad indeholder de, og hvorfor er de ikke sunde for os?
Det er ikke et ualmindeligt, at børn og unge hiver en energidrik op af skoletasken til frokost, eller drikker en dåse på vej til skole.
Men er det virkelig den næring, den næste generation skal opflaskes på?
Energidrikke indeholder intet som kroppen har brug for, og kan tværtimod være skadelige. Fødevarestyrelsen fraråder derfor helt drikkene til børn og unge.
Vi har kigget på indholdet i energidrikke og giver her et overblik over, hvorfor de kan være skadelige.
Hvad er der i energidrikke?
Energidrikke er sodavand med et højt indhold af koffein. Nogle mærker indeholder sukker, mens andre er tilsat kunstige sødestoffer.
Derudover indeholder de stoffer som taurin, glucuronolacton, inositol, natriumcitrat, konserveringsmidler og vitaminer.
Det er dermed langt fra et produkt lavet af naturlige råvarer.
Det høje indhold af koffein og evt. sukker er årsagen til navnet, og skulle give dig masser af energi. Spørgsmålet er bare, om det er den bedste måde at få energi på?
Tre gange så meget koffein som i cola
Koffein er et opkvikkende middel og findes typisk i kaffe, te og læskedrikke.
De fleste energidrikke indeholder den maksimalt tilladte mængde koffein på 32 mg per 10 cl, hvilket svarer til mængden i en almindelig kop kaffe.
Vær dog opmærksom på, at de fleste energidrikke sælges i dåser med 50 cl. Det er sjældent en kop kaffe er på 50 cl, og du får altså nærmere koffein svarende til to kopper kaffe, hvis du drikker en hel energidrik.
Cola er et andet produkt, der er kendt for sit indhold af koffein, men i forhold til energidrikke, er der langt mindre koffein i cola.
Faktisk er der over tre gange så meget koffein i energidrikke sammenlignet med almindelig Coca-Cola.
Så meget koffein er der i:
- En flaske Coca-Cola (50 cl): ca. 49 mg koffein
- En kop kaffe (25 cl): ca. 80 mg koffein
- En dåse energidrik (50 cl): ca. 160 mg koffein
Børn og unge bør ikke drikke energidrikke
Ifølge Fødevarestyrelsen kan koffeinindholdet i energidrikke være særligt problematiske for børn og unge.
Selv et mindre indtag af koffein kan hos børn og unge medføre forbigående adfærdsforandringer som forøget uro, irritabilitet, nervøsitet og angst.
De officielle anbefalinger lyder derfor, at børn og unge (under 18 år) bør indtage mindre end 2,5 mg koffein per kg kropsvægt per dag.
Det betyder, at en enkelt energidrik indeholder langt over den mængde koffein, der er anbefalet til børn!
Hos Giftlinjen oplever man en stigning i antallet af børn og forældre, der kontakter Giftlinjen med mistanke om koffeinforgiftning på grund af energidrikke.
Børn og unge frarådes derfor helt at drikke energidrikke.
Er koffein skadeligt for voksne?
Koffein i mindre mængder er ikke skadeligt for voksne, men det høje indhold i energidrikke giver nemt et højt indtag af koffein, der kan være særdeles skadeligt.
Et højt indtag af koffein kan give bivirkninger som forstyrret hjerterytme, forhøjet blodtryk, hjertebanken, åndenød, mavepine, kvalme, angst, nervøsitet, søvnbesvær, og i værste fald hjertestop.
Ifølge Fødevarestyrelsen lyder anbefalingerne for indtag af koffein til voksne på højst 400 mg koffein pr. dag.
Negative langtidseffekter
Vi ved endnu ikke hvad kroppens langvarige reaktion på energidrikke, med de store mængder af sukker og koffein, er. Det kan derfor være svært at konkludere noget om belastningen på kroppen ved indtag af dem, før der er lavet mere forskning på området.
Dog er det sikkert, at energidrikke er et yderst forarbejdet produkt, der ikke indeholder noget, vores krop har brug for. Tværtimod kan det være yderst skadeligt - særligt for børn og unge, hvor både krop og hjerne stadig er under udvikling.
Det i dag lovpligtig, at der står på energidrikke, at de ikke bør indtages af børn. Der er dog ikke et decideret forbud mod at sælge dem til børn og unge.
Nogle butiksejere har dog selv valgt at indføre aldersgrænser for, hvem de vil sælge energidrikke til.
På samme måde, er nogle skoler begyndt at indføre forbud mod energidrikke i skoletiden.
Se også disse faktaartikler om fødevarer:
Sidder vitaminerne i skrællen?
Se hvilken sodavand, der er mest sukker i
Om Charlotte Mithril
Charlotte Mithril har en solid videnskabelig og praktisk baggrund inden for ernæring, sensorik, fødevarer og sundhed. Hun har bl.a. i hendes ph.d. udviklet den succesfulde Nye Nordiske Hverdagsmad samt opskrifter til den prisvindende bestsellerkogebog af samme navn. Charlotte har tidligere været produktudvikler og sensoriker for Pernod Ricard, medudvikler på MADlejr og har som lektor forsket og undervist i madoplevelser, fødevarer og sensorik. Hun har desuden udviklet smagstests og været smagsdommer for Forbrugerrådet TÆNK, lavet madprogrammer for TV2 Øst og undervisningsmateriale til Clio Online og Coursera samt været fritidsvinbonde på Sydsjælland.
