Cookies uden æg men bestemt ikke uden smag. Disse cookies er lige, som de skal være, chewy i midten og med knasende skorper.
Cookies med chocolate chips er nok den bedste opfindelse, Amerika har givet verden. Dette vidunder af en småkage er den mest populære småkage, der findes.
Opskrifter på dem er der utallige af, men lad dig ikke skræmme af endnu en opskrift på cookies, fordi den her er faktisk rigtig god.
Disse cookies er lavet uden æg, da jeg selv ikke er så stor fan af æg. Og jeg ved, at der er nogle, der har det på samme måde, plus der findes folk, som er allergiske overfor æg.
I stedet for æg har jeg puttet kondenseret mælk i. Det giver en smule stivelse, samt mine cookies uden æg får en slags karamelliseret smag som er super lækker.
Gode at bruge som gave
Kondenseret mælk gør dem også mere chewy, samt bevirker, at cookies holder deres form bedre og ikke flader ud.
I min opskrift bruger jeg mørk chokolade, da det skaber den bedste balance med den søde smag fra dejen. Men man kan selvfølgelig selv, bestemme hvilke slags chokolade man putter i.
Alle former for nødder er også lækkert at tilføje, jeg foretrækker dog denne originale opskrift og helst med en kop kaffe til.
Forleden bagte jeg disse cookies som en værtindegave til min ven, som har brækket armen. Og jeg kan hilse at sige, at de bestemt er blevet godkendt. Så jeg vil anbefale alle at bage disse lækre cookies uden æg men fuld af god karma.
Opskrift på cookies uden æg
Ingredienser
- 250 gram Hvedemel
- 1 tsk Bagepulver
- 0,5 tsk Natron
- 2 tsk Kartoffelmel
- 1 tsk Vaniljesukker
- 100 gram Smør
- 50 gram Rørsukker
- 200 gram Kondenseret mælk
- 100 gram Chokoladeknapper mørk
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 180 grader varmluft. Forbered to bageplader med bagepapir.
- I en skål tilføjes hvedemel, bagepulver, natron, kartoffelmel og vaniljesukker bland de sammen og sæt til siden.
- I en anden skål blandes stuetemperatur smør og sukker sammen, tilføj derefter den kondenseret mælk og bland det godt sammen.
- Bland smørblandingen sammen med melblandingen og tilføj chokoladestykker.
- Del dejen ud til 20 kugler og tryk kuglerne en smule flade. Bag dem nu i 10-12 minutter.
- Lad dem køle ned i fem-ti minutter og så er de klar til servering.
Se også vores andre spændende dessert- og kageopskrifter:
Comments
No Comments