Chokoladereder med mandler og kokos er fine til at afrunde påskefrokosten med. I midten er der selvfølgelig små, lækre påskeæg.
Chokoladereder er nemme at lave, og så ser de virkelig søde ud i påsketiden.
Ingredienserne er blot chokolade, mandler og kokosmel. Og så skal der selvfølgelig farvede æg i fuglereden.
Her kan man selv vælge, om det skal være små chokolade-mandelæg eller marcipan-æg i påskens farver.
Opskrift på chokoladereder med påskeæg
Chokoladereder med påskeæg
Ingredienser
- 100 g chokolade (smeltet)
- 2 dl kokosmel (ristet)
- 0,5 dl mandler (smuttede og hakkede)
- påskeæg
Fremgangsmåde
- Skold mandlerne og smut dem. Hak dem groft.
- Rist kokosmel på for medium varme på en pande, efter et par minutter hælder du mandlerne ved og rister et par minutter.
- Hak chokoladen og smelt den over et vandbad. Husk at der ikke må komme vand til chokoladen, så bliver den grynet.
- Bland kokosmel, mandler og chokolade sammen til en tyk masse.
- Placer en skefuld kokoschokolade i 10 små cupcakes-forme.
- Efter et par minutter trykker du lidt ned i midten af rederne og trykker forsigtigt 2-3 påskeæg ned i dem.
- Lad dine chokoladereder køle af i et køligt rum. Når de er størknet, er de klar til at blive serveret.
Næringsindholdet er vejledende, og det gælder pr. person eller servering. Forbeholdt PLUS-medlemmer.
Tip
Du kan bruge mørk og lys chokolade til disse chokoladereder. Selv foretrækker jeg den mørke, da smagen er mere intens.
Prøv for eksempel at bruge chokolade med pebermynte- eller orangesmag. Det giver lidt ekstra kant.
Du kan også lave påskerederne med let knuste cornflakes i stedet, da princippet bag er det samme som med cornflakestoppe.
Søde påske-opskrifter
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Mulighed for populært nyhedsbrev
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode







Comments
No Comments