Cherrytomater med bønner er en god og nem salat, der blandes med lidt rødløg i skiver. Lav også denne dejlige dressing til salaten.
Cherrytomater med bønner er en fremragende salat til de fleste retter med kød, herunder en culottesteg.
I stedet for cherrytomater kan du selvfølgelig også bruge andre små tomater.
Opskrift på salat af cherrytomater med bønner
Cherrytomater med bønner - dejlig salat
Ingredienser
- 200 g cherrytomater (gerne danske og økologiske)
- 200 g grønne bønner
- 1 rødløg
Dressing
- 2 spsk. olivenolie
- 1 spsk. balsamico
- 1 tsk sukker
- salt
Fremgangsmåde
- Kog lidt letsaltet vand op, og når det bulderkoger kommer du bønner i.
- Lad det koge et minuts tid, og overhæld så med koldt vand, så du straks standser kogningen. Lad hvile.
- Vask tomaterne og del dem i halve.
- Pil rødløg, halvér løget og skær det så i tynde skiver.
- Kom de letkogte bønner i en salatskål sammen med cherrytomater og rødløg.
- Bland olivenolie sammen med balsamico og sukker i en lille skål. Tilsæt også et lille nip salt.
- Rør dressingen blank, og dryp den over cherrytomat- og bønnesalaten.
Prøv også disse lækre tomatsalater:
Tomatsalat med rødløg
Nem tomatsalat med modne tomater, salatblade, rødløg og en enkel dressing med balsamico og olivenolie.
Tomatsalat med rødløg
Madens Verden PLUS
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- Adgang til populær favoritliste
- Adgang til at printe opskrifter
- Bemærk: Ingen bindingsperiode
Bliv en del af fællesskabet på Madens Verden.
Få adgang her
[novashare_inline_content] 
Karin Kjær skriver
Hej.
Super god opskrift-enkel og meget velsmagende.
Jeg bagte tomaterne 🍅 i ovnen med lidt hvidløg 🧄- det gjorde ingen skade-TAK🌻