Brødpudding er end klassisk dessert, som er perfekt at lave med daggammelt brød. Den smager super godt og kan spises med sirup eller is.
Brødpudding minder faktisk en smule om french toast. Det er nemlig daggammelt brød, som vendes med en slags creme af æg og mælk.
Derudover er der rosiner, som giver en dejlig sødme, der passer godt sammen med brødet. Jeg vælger også at tilføje en smule kardemomme, da jeg elsker den smag i brød.
Du kan servere det med frugtsauce, som er det traditionelle tilbehør i England. Jeg selv spiser desserten med sirup, da det smager lækkert.
Opskrift på brødpudding
Ingredienser
- 3 dl mælk
- 3 stk æg
- 3 spsk sukker
- 1 tsk vaniljesukker
- 0,5 tsk kardemomme stødt
- 150 gram brød
- 2 spsk rasp
- 25 gram smør
Sådan gør du
- Forvarm ovnen til 175 grader.
- Start med at tilføje mælk, vaniljesukker og kardemomme i en lille gryde, lad det koge op.
- I en separat skål rører du æg og sukker sammen, tilføj nu en smule af det varme mælk til æggene, i mens du rører det sammen. Hæld en smule mere mælk langsomt i, mens du forsat rører i massen.
- Hæld nu hele blandingen tilbage i gryden og varm det langsomt op. Rør rundt. Lad det varme op i cirka fem minutter, eller indtil det er tyknet.
- Skær nu brødet i firkanter og kom dem i et ovnfast fad smurt med smør, drys rosinerne ud over.
- Hæld cremen ud over brødet og drys med rasp. Skær nu smørret i små firkanter og fordel dem rundtomkring i fadet.
- Bag i cirka 30 minutter, eller indtil din brødpudding er gylden og fast. Server straks.
Tip
Du kan bruge alle former for brød, men jeg vil anbefale at bruge hvidt brød, da det giver mere dessertsmag.
Du kan også prøve at tilføje et revet æble, små pæretern eller hakkede nødder i din brødpudding.
Du kan servere den med det tilbehør, du bedst kan lide. Nogen serverer med vaniljeis, andre med karamelsauce. Jeg bruger ofte en god ahornsirup.
Se også andre opskrifter på dessert med brød:
Arme riddere - de bedste french toast
Comments
No Comments