• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Hvid og rosé er topkøb, men de bedste er røde!

Ugens vine: Hvid og rosé er topkøb, men de bedste er røde!

Vintest uge 25
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  19. juni 2023 - Udgivet:  19. juni 2023

Vinkender Jan Sørensen giver her stjerner til de vine, som supermarkederne har på tilbud i denne uge 25, 2023. Se hvor mange stjerner her.

Ugens bedste vine er røde og lavet på de klassiske Bordeaux druer -cabernet og carmenère - groet i Médoc og Chile. Superbe vine til uhyggeligt rimelige priser!

Men der er masser af hvid, rosé og brus også i en uge, hvor Europa dominerer helt med 15 (af 20 vintilbud), heraf hele 7 fra Frankrig og - ikke set før! - kun ét tilbud fra Spanien.

Alle hvide er topkøb - både den hvide Vredebosch fra Sydafrika (29,83 kr. ved 6 flasker i Lidl) til Dr Pauly's hvide riesling vine, både Noble House (33,17 kr. ved 6 flasker i Bilka) og den flotte Dr Pauly Premium (59 kr. i Føtex). Netto har en god hvid (og rosé) Vinho Verde, mens Irma har en flot Breuvage på den unikke drue viognier samt den herlige WinzerKrems grüner veltliner (54,50 kr. ved 2 flasker, også god rød).

Irma dominerer også de røde med både Labat 2018 (89) og Caronne Sainte Gemme 2016 (66,50 kr. ved 6 flasker), men får hård konkurrence af Brugsen's Mascota (45 kr.) og Terrunyo carmenère (89 kr.). Den enlige spanske vin er KingPin (35 kr. i Bilka), og både hvid og især rød er mere værd!

Hermed 20 udvalgte vintilbud fra uge 25 udvalgt fra over 120 tilbud fra de førende supermarkedskæder i Danmark. I denne uge vintilbud fra 30 til 89 kr.

Alle vine er tappet i vinlandet, om andet ikke er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

10 vinkøb under 50,-

Chenin Blanc Vredesbosch
Har indbydende frugt, sprød, tør og frisk, middel fylde, pæn dybde - meget appetitvækkende.

Chenin Blanc "Vredebosch", kr/fl v 6: 29,83 kr.

6 fl: 179,-

Sydafrika (tappet i Tyskland)

*** (⅗)

Lidl, fra søndag, d. 18. juni til lørdag, d. 24. juni 2023

Den hvide Chenin fra Sydafrika er ofte et superkøb, som denne med etiket Vredebosch viser (såvel som forgænger Cimarosa), som har indbydende frugt, sprød, tør og frisk, middel fylde, pæn dybde - meget appetitvækkende og til 30 kr. (ved 6 flasker) svær at overgå!

En god tør riesling - intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag.

Dr Pauly "Noble House" rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17 kr.

6 fl: 199,-

Riesling Trocken (tør), medium eller 0 alkohol, rød eller rosé

Pinot Noir, Rheinhessen Tyskland

Bedste KØB

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag, d. 22. juni 2023

En god tør riesling - intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige Noble House har næsten mere aroma, men også god friskhed. Også rød pinot med pæn frugt, middel fylde med lige en smule druesødme, men ren og god - begge er favorit til den meget tiltalende pris.

Dr Pauly henter vinene i Rheinhessen langt fra Mosel - men jeg holder meget af vinene, som er rene og druetypiske - har dog ikke smagt rosé (hvid riesling!) eller den spritfrie Riesling, som kunne være godt bud på 0 alkohol drikbar vin.

Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima.

Kingpin rød/hvid, Spanien… 35,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 23. juni 2023

Rød på tempranillo og syrah (+ måske lidt cabernet) fra Felix Solis i hjemegnen Mancha, Spaniens og Verdens suverænt største (daglig) vinområde.

Vinen sælges som bordvin og har ikke årgang, men huset oplyser, at vin fra køligere (finere) områder indgår i vinen. Vinen "lagres med eg", dvs. typisk med egechips i tank eller egestave i tanken under gæring/lagring. Vinene ligner Guv'nor i Brugsen, synes jeg.

Uanset hvad er Kingpin både en smuk etiket (der er dygtige designere i Spanien!) og en flot rødvin med indbydende duft, lidt dybde, afrundet, kraftig smag og pæn længde.

Den hvide laves på sauvignon, chardonnay og verdejo. Tør, men rund, fyldig, ren og forbavsende frisk for et varmt klima. Men ikke i klasse med den røde. Foto: Husets museum er original arkitektur.

Mateus rosé
Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), der balanceres ok af boblerne.

Mateus rosé, Portugal… 35,-

*** (⅗)

Coop365 (til onsdag, d. 21. juni 2023), Coop (til torsdag. d. 22. juni 2023), Bilka (til torsdag, d. 22. juni 2023)

Samme pris, men en god pris! Mateus har altid været en vin for begyndere, men efter 80 år er vinen blevet langt mindre sød end i min ungdom og kan være på vej mod evig ungdom!

Den lyserøde har en lidt sødlig, men ellers positiv frugt, middelfyldig, let sødlig (15 g/l), der balanceres ok af boblerne. Meget let drikkelig terrassevin til et glas i utide.

Etiketten prydedes af ejerens Casa de Mateus, et eventyrsmukt hus lidt uden for Vila Real i udkanten af Portvinsområdet. Skulle du komme forbi, er både hus og park rigeligt omvejen værd!

Mateus gjorde Sogrape til Portugals suverænt største vinhus med penge nok til at købe anerkendte vinhuse som Sandeman, Ferreira, Offley og andre. Undervejs fik vinen ros fra uventet kant: “My only regret is that when I flew around the moon, I wasn’t drinking Mateus” -Borman, den første amerikaner, der så Månens bagside.

Andre fans set med Mateus i hånd er Steve Jobs (Apple), Graham Nash (Crosby Stills & Nash og Hollies), Jimi Hendrix og gennem næsten 25 år for dronning Elizabeth II. Om vinen hjalp hende til hele 70 år på tronen ved jeg dog ikke!

Hvid er lys, let og superfrisk med diskret brus i smagen.

Aveleda Vinho Verde hvid/rosé… 39,-

*** (⅗)

Netto, indtil fredag, d. 23. juni 2023

Lidt dyrere end i april (35 kr.), men stadig rigtig godt køb. Hvid er lys, let og superfrisk med diskret brus i smagen. Lidt spinkel aroma, til den tørre side uden at være tør, ren, med lille snert af brus - Portugal's grønne vin er altid værd at smage, og denne er ingen undtagelse, lys og let også i alkohol (9,5%) - og superkøb. Nye årgange har fået meget ros, bl.a. 88p/WineEnthusiast til 2021.

Rosé "Fonte" er bedre end jeg husker den, tør, let, sprød og frisk med diskret, men dog mærkbar frugt. Nydelig madvin eller til glas i utide. Vinen laves af de klassiske røde "Verde" druer, bl.a. Azal og trincadeiro og touriga nacional, som også bruges til Portvin (lidt længere oppe ad Douro floden).

Aveleda er overraskende god for vin, der laves i så store mængder. Sogrape har både gode vinmagere og den nyeste teknologi, som stadig ikke er så udbredt i Portugal. Dvs. druerne høstes om natten og får en meget blød presning og en kold gæring i rustfri stål.

De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.

La Mascota rød/hvid … 45,-

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay

Argentina

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 22. juni 2023

Nye årgange af såvel cabernet som malbec får omkring 90p/100 af pålidelige (lokale) Descorchados, flot for en vin til 45 kr. Chardonnay vil med aroma og fylde tiltale chard-fans.

Jeg foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.

Vingården er kreeret af Rodolfo Sadler, som også står bag den gode OPI, en kommerciel i den bedste forstand. Mascota er en tak bedre. Den laves i lidt mindre mængder på basis af finca La Mascota.

Quatro er er et mix af 4 druer (som navnet antyder). Montgras har øvet sig på vinen siden 1998.

Montgras "Quatro" rød/hvid… 45,-

**** (⅘)

Netto (indtil fredag, d. 23. juni 2023), Føtex (indtil d. 30. juni 2023)

Quatro er er et mix af 4 druer (som navnet antyder). Montgras har øvet sig på vinen siden 1998. Vinen er rigtig god, og det er prisen også.

Rødvin på cabernet sauvignon, carménère og malbec (80%) + Rhône's syrah (20%). Mørk, kraftig, blød, åben frugt i næsen. Nye årgange har fået høje karakterer (2021 91p, 2020 90p/Descorchados), flot til så lav pris.

Den hvide er endog bedre, 50% chardonnay suppleres med viognier, sémillon og lidt sauvignon fra det kølige Leyda. Tør, frisk, meget fin aroma - en herlig vin alene eller med mad.

Den hvide er meget frugtig, stikkelsbær og lime, på druerne sauvignon, chardonnay og traminer.

Casillero del Diablo "Devil's Collection"…. 45,-

Rød cabernet-shiraz mv, hvid sauvignon mv, rosé grenache mv, mousserende brut

Chile

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 22. juni 2023

Vinene er "Reserva Especial" er blends, dvs. på flere druer:

Den røde på Bordeaux-druer + syrah er en god, fyldig sag fra det ret kølige Rapel nogle timer syd for Santiago.

Den hvide er meget frugtig, stikkelsbær og lime, på druerne sauvignon, chardonnay og traminer. Har ikke smagt rosé, et typisk Rhone/Provence blend på cinsault, grenache mv.

Den mousserende Brut på Champagne-druerne chardonnay og pinot noir er simpel, men god, tør og ren, med lidt æble og frugt (5* i Winelab, EB, BT mv) - meget bedre end f.eks. brus fra Trapiche og Lindeman's.

Ej smagt, men burde være en nydelig, meget frugtig tør hvid med blød syre og frugt i eftersmag.

Viognier "le Breuvage", kr/fl v 2: 49,50 kr.

2 fl: 99,-

Frankrig

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag, d. 28. juni 2023

Ej smagt, men burde være en nydelig, meget frugtig tør hvid med blød syre og frugt i eftersmag. 2021 har fået et år på flaske, men burde være rig og intens stadig - også god alene uden mad.

LGI leverer flere gode vine til Coop's kæder, bl.a. Cuvée Dissenay rød/hvid. Druerne kommer fra Minervois-egnen og gror i tung (kold) lerjord. Druerne høstes tidligt om morgenen, og under gæringen røres der i mosten - omtrent som det sker ved stor chardonnay - for at give mere aroma.

Vent en frugtig spumante med fint brus og sprød friskhed, som sluttes med diskret sødme (ca. 15 g/l) balanceret af syre.

Bacio della Lune Prosecco rosé… 49,95 kr.

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag, d. 22. juni 2023

Har slet ikke smagt denne letbenede spumante, men giver både 4* og bedste køb uden større tøven. 2020 fik lidt gavmildt 91p/Falstaff, men den aktuelle vine er (håber jeg) 2021 eller 2022.

Vent en frugtig spumante med fint brus og sprød friskhed, som sluttes med diskret sødme (ca. 15 g/l) balanceret af syre. Prøv den til en seafood salat eller til asiatiske retter.

Bacio della Luna ligger i Vidor, dvs midt i det historiske Prosecco-område, og ejes af schweiziske Schenk, som generelt leverer gode vine i Frankrig som i Italien. Huset laver en farlig masse vin, så domænet på 25 hektar er ikke nok. Den hvide prosecco får sin pink farve ved en smule rød pinot.

6 vinkøb 50-70 kr.

En ganske god rosé med nydelig diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag - ikke genial, men god madvin.

GM Aix Provence Rosé… 50,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 22. juni 2023

En ganske god rosé med nydelig diskret frugt, tør, middelfyldig og ren smag - ikke genial, men god madvin.

GM står for Gabriel Meffre, et af de ledende vinhuse i Rhône-dalen med sæde i Gigondas. Huset er stadig ledet af familien, i form af Etienne Meffre, og familien ejer også et af de største domæner i regionen. Generelt pålidelig vin.

God aroma, tør, let og frisk - rigtig god madvin uden dybde eller andre dikkedarer.

Winzer Krems, rød/hvid, kr/fl v 2: 54,50 kr.

2 fl: 109,-

GV Grüner Veltliner, rød BZ Blauer Zweigelt, 2021/22

Østrig

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag, d. 28. juni 2023

Den hvide er bedst! GV grøn veltliner viser, hvad denne drue kan. God aroma, tør, let og frisk - rigtig god madvin uden dybde eller andre dikkedarer. 2021 fik 5* og godt køb i Ekstrabladet. Den røde BZ (blauer Zweigelt) også god, tør, middelfyldig med ligefrem frugt i duft og smag (kun smagt i 2019). Begge bør nok nydes inden for 2-4 år.

Krems ved Donau ligger en times kørsel fra Wien på vejen mod München. Hjertet i byen er Stein (foto), en ægte perle med gamle huse, som det er en fornøjelse at slentre rundt. Druerne er næppe fra Kremstal, men stadig fra den køligere del af Østrig, perfekt til hvidvin.

Den røde ligner en del andre sydfranske Bourgogne-typer, dvs. hindbær i næse og smag, middel fylde, let syre, nydelig friskhed.

le Bon Negociant rød/hvid/rosé… 55,-

Rød pinot noir, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé

Sydfrankrig

*** (⅗)

Rema1000, indtil lørdag, d. 24. juni 2023

Har endnu ikke fået smagt disse 4 vine, som andre dog kalder "milde pleasere". Skovenborg fra Vinbladet.dk giver (03/23) både pinot og chardonnay 4*: "Delikat duft af fersken og ristede nødder, generøs gul stenfrugt plus et velafbalanceret fadpræg. Glimrende sydfransk Chardonnay."

Den røde ligner en del andre sydfranske Bourgogne-typer, dvs. hindbær i næse og smag, middel fylde, let syre, nydelig friskhed. Fås nu også som hid sauvignon (kunne være god) og rosé. Alle har fået 92p (!) er gavmilde smagesider, lidt voldsomt, synes jeg!

"Den gode Købmand" er et mærke fra kooperativ nær Carcassonne (og designer med kærlighed til etiketter fra gode domæner).

Storebror til Noble House længere oppe. Rigtig flot riesling fra selve Mosel til en attraktiv pris.

Dr Pauly "Premium"… 59,-

2022 Riesling Moselm Kabinett (sødlig) eller Trocken

Tyskland

**** (⅘)

Føtex, indtil fredag, d. 30. juni 2023

Storebror til Noble House længere oppe. Rigtig flot riesling fra selve Mosel til en attraktiv pris. Måske er den sødlige Kabinett lidt for sød for nogle, men den har god aroma og fine syre. Foretrækker selv den tørre "Trocken", som stadig har nogle gram restsødme, som kun gør godt for smagen, som har rigtig meget riesling flint og aroma. For nylig også testvinder i Vinbladet.

Denne nærmer sig rigtig Bernkastel, men er ikke helt så god, da den er på indkøbte druer, men fra selve Mosel.

Husker den som tør, men blød og afrundet med masser af sød frugt, ret lys, men fyldig og pænt lang.

Ripasso "Morete", kr/fl v 2: 64,50 kr.

2 fl: 129,-

Manara Valpolicella Classico, Italien

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 22. juni 2023

Jeg anbefalede denne vin for 4 år siden (til 75 kr.). Typisk 87-89p i guider og for mig bedre end Piacentini, Righetti ripasso fra skråningen Morete ("Den lille Brune") i San Pietro i Valpolicella. Ikke smagt i 3 år. Husker den som tør, men blød og afrundet med masser af sød frugt, ret lys, men fyldig og pænt lang. Rustik etiket, men god vin, serveret kælderkold med en grillet kotelet o.l.

God dyb farve med let modning, positiv frugt, som er ved at udvikle sig til bouquet med fine noter, afrundet og lang.

Caronne Ste-Gemme "l'Orage", v. 6 fl: 66,50 kr.

6 fl: 399,-

2016 Haut-Médoc, normalt 129 kr.

Bedste KØB

**** (⅘)

Irma, indtil onsdag, d. 28. juni 2023

Jeg foretrækker nok Labat 2018 herunder, men denne mere klassisk "stramme" cabernet i den fine årgang 2016 er næsten bedre køb. l’Orage er en slags 2.vin fra Caronne, som kan komme fra parcel, der er udsat for hagl ("Orage": uvejr).

God dyb farve med let modning, positiv frugt, som er ved at udvikle sig til bouquet med fine noter, afrundet og lang.

Formentlig bedre om 2-3 år

4 vinkøb 70-100 kr.

Vent en ekstrem mørk, men meget frugtig, mineralsk vin med solid fylde, ganske lille krydderi og mere frugt i eftersmagen.

Fenouillet "Naturvin", kr/fl v 2: 74,50 kr.

2 fl: 149,-

2021 øko "Mosaïque"

Faugères, Sydfrankrig

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag, d. 28. juni 2023

Naturvin skal ikke gemmes. Vent en ekstrem mørk, men meget frugtig, mineralsk vin med solid fylde, ganske lille krydderi og mere frugt i eftersmagen. Vinen er lavet som naturvin, dvs. uden tilsat svovl og skal derfor nydes ung. Ikke smagt i 2021, desværre!

Jeg husker med glæde Fenouillet fra Faugères (pas på: en vingård i Rhone har samme navn) i ældre årgange. Vingården er ganske lille - 11 hektar - og ligger på sort skifer i Faugères, et af de fine Crus i Languedoc's bagland, faktisk stik nord for Montpellier. Domænet består af mange små parceller, hvor vinstokkene ofte gror på terrasser (foto).

Vinen domineres af syrah (70%) suppleret med grenache og carignan. Vinen koster €13 i Frankrig, så 89 kr. er en god pris.

Lys, ren aroma, lidt citrus/smør, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde.

Montagny "Burgondie"… 79,-

**** (⅘)

Føtex, indtil fredag, d. 30. juni 2023

Lys, ren aroma, lidt citrus/smør, middelfyldig, balanceret syre, god stil og længde - bestemt ikke top, men nydelig chardonnay fra Bourgogne tappet af ejerne. Og det er vigtigt i Bourgogne, som er et ret lille område især for topvin. Al vin kan sælges (også den dårlige, som desværre også ses i Danmark).

Labat 2018 er en klassisk flot vin, kraftig, fast, med rig frugt og god længde - faktisk flot nu efter 4 år, men det haster ikke.

Labat 2018, Haut Médoc… 89,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil onsdag, d. 28. juni 2023

Labat ejes af det fine Caronne Sainte Gemme, og ofte er de 2 vine identiske. Labat 2018 er en klassisk flot vin, kraftig, fast, med rig frugt og god længde - faktisk flot nu efter 4 år, men det haster ikke. Kan se, at en fornuftig kritiker har givet vinen 92p/100. Irma sælger også Caronne 2018 (249 kr.) - jeg vil langt hellere have 3 fl. Labat til samme pris.

Caronne Ste Gemme er et historisk slot, som altid har været tæt på 5.Cru, ejet af familien Nony-Borie, en nevø til ejeren af Ducru-Beaucaillou, 2.Cru på den anden side af en bæk. I 2023 er slottet købt af Bernard Magrez fra naboen La Tour Carnet, 4.Cru, så måske lukker Caronne (og Labat) helt. Lidt trist.

Terrunyo carmenère
”En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen."

Terrunyo carmenère… 89,-

2019 Peumo Chile

Bedste KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag, d. 22. juni 2023

Med 93p/Parker matcher denne vin på Chiles "nationaldrue" langt dyrere vin fra Californien såvel som Europa. I USA er prisen 60$, ca. 400 kr., så prisen i Coop er ekstremt lav. Vinen kommer fra et af de parceller, som giganten Concha & Toro har valgt til deres ypperste vine - her mark 27 i Peumo i Cachapoal.

2019 Carmenère får 5 fra Rydberg i Ekstrabladet: ”En tæt og koncentreret vin med brombær, let urtet, lakrids og vanilje i smagen. Flot intensitet og en meget velbalanceret flot carmenere. Lang afslutning.” Lige så imponeret er 93p/Parker: "The most impressive Carmenere… The 14.5% goes unnoticeable and comes through as balanced and fresh". Også 93p fra Tim Atkin og 90p fra Spectator.

Ca. 100.000 flasker tappet - en bagatel for et firma som Concha & Toro, som nok er bedst kendt for billig vin som Sunrise, Frontera og de noget bedre Casillero del Diablo (carmenère i denne serie laves 4 mill. fl/år!), Emiliana osv.

Du kan finde alle Ugens vine under kategorien vintest her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her