Sarah Bernhardt kager med chokolade er en ægte konditorklassiker og af gode grunde: De smager skønt og er perfekte til eftermiddagskaffen.
Sarah Bernhardt kager med chokolade er små kager, der består af en hjemmelavet makronbund toppet op med en chokolademousse, som derefter betrækkes af mørk chokolade.
Det er en slags eksplosion af smagsoplevelse og en hver chokolade-elsker vil helt sikkert elske denne dessert. Dog vil jeg lige pointere. at det kan være en god ide at lave dem forholdsvis små, da de er ret intense.
Typisk pynter konditorer disse kager med lidt frysetørret hindbær, men jeg vælger ofte at pynte dem med spiseligt guld for at gøre dem endnu mere festlige.
Opskrift på Sarah Bernhardt kager
Sarah Bernhardt kager med chokolade
Ingredienser
Makronbunde
- 2 stk æggehvider
- 90 gram mandelmel
- 120 gram flormelis
- 1 tsk vaniljepulver
Chokolademousse
- 125 gram mørk chokolade
- 250 ml piskefløde
- 1 ark husblas
Til overtræk
- 250 gram mørk chokolade
- spiselig guld - eller frysetørret hindbær
Sådan gør du
- Start med at lave makronerne ved at først piske æggehviderne stive, tilføj derefter mandelmel, flormelis og vaniljepulver. Rør det forsigtigt sammen.
- Put massen i en sprøjtepose og sprøjt dem ud på en bageplade betrukket med bagepapir. De skal være cirka fire centimeter i diameter, giv også god plads i mellem hver makron, da de godt kan flyde lidt ud.
- Bag dem nu ved 160 grader almindelig ovn i cirka 20 minutter. Lad dem derefter køle ned.
- I mens kan chokolademoussen laves: Kom husblas i blød i koldt vand i cirka 10 minutter. Hak chokoladen.
- Varm nu piskefløden op til lige under kogepunktet. Tilføj husblas og lad den smelte i fløde. Tilføj derefter hakket chokolade og lad det smelte i fløden.
- Lad cremen køle helt ned og brug derefter et elektrisk piskeris til at piske det til en flødeskum. Smør chokoladecremen ud på hver makron.
- Smelt den mørke chokolade og dyp hver kage forsigtigt ned i det. Du kan også bruge en lille pensel til at pensle chokoladen på.
- Pynt med spiselig guld og stil kagerne på køl, indtil chokoladen er helt stivnet. Nu kan du servere de lækre Sarah Bernhardt kager.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tip
Prøv også at tilføje lidt smag til chokolademoussen i Sarah Bernhardt kagerne.
Du kan for eksempel tilføje en smule kaffe eller appelsinskal. Begge dele smager skønt.
Se også vores andre opskrifter på desserter her:
Kage med hvid chokolademousse og bær
Del dine ideer og tanker med os andre her: