Hvad er Jägermeister egentlig og hvordan laves den? Her får du fakta og viden om den populære bitter, og der er også opskrifter med "jagtmesteren".
Du kender helt sikkert den ikoniske flaske med Jägermeister.
Den firkantede grønne flaske har ikke ændret sig meget siden lanceringen i 1934. Den hemmelige opskrift har heller ikke ændret sig, men ellers har Jägermeister formået at følge med udviklingen, og har tilpasset sig generationers drikkevaner, og er i dag blevet næsten en kultagtig drik – også blandt unge.
Jägermeister – fra bitter til udendørsfolket til trendy cocktail
Med hele 56 forskellige urter, rødder og krydderier og en alkoholprocent på 35% startede Jägermeister deres succes som en populær del af både jægernes og lystfiskernes udstyr, men også som en god bitter til at starte dagen på i festligt selskab.
I dag har Jägermeister formået også at vinde de unges hjerter som ingrediens i populære drinks, som f.eks. iskolde shots eller som Jäger Bombs, der nok er mest kendt fra de hippe skisportssteder sydpå.
Sådan fremstilles jägermeister
Opskriften er hemmelig, men blandt de 56 urter og krydderier finder man safran fra Spanien, kanel fra Sri Lanka, bitter orange fra Australien og ingefærrod fra det sydlige Asien.
Alt sammen ingredienser af høj kvalitet, som bidrager til den delikate smag.
Urterne bag den raffinerede og nuancerede smag findeles og lægges i stærk alkohol for at udtrække de gode ingredienser og fine smag.
Koncentratet lagres på store egetræsfade i mindst 12 måneder.
Der anvendes kun omhyggeligt udvalgte ingredienser til produktionen.
Smagen af Jägermeister er kompleks, krydret og varmer sjælen. Den har velafbalancerede dufte af citrus, ingefær, stjerneanis og en blid, behagelig bitterhed af urter.
Beskrives af mange som en ren og naturlig smag.
De bedste opskrifter på drinks med Jägermeister
Gennem tiden er der udviklet en stribe drinks med "Jagtmesteren", og flere af dem er blevet klassikere.
Jäger Tonic, Brandbil, Jægersoldat og Kung Fu er bare nogle af dem - og du kender dem sikkert.
Næringsindhold
Indhold pr. 100 gram af varen
Kalorier: 232
Fedt: 0 gram
Kulhydrat: 25 gram
Protein: 0 gram
Opbevaring
Alkohol og spiritus kan i princippet ikke blive for gammelt, men en åben flaske kan forårsage, at spiritus mister noget af sin smag eller der kan dannes bundfald.
For at din spiritus ikke falmer i smag og lugt er det vigtigt at sørge for, at proppen er helt tæt og at flaskes opbevares mørkt.
Fakta
Grundlagt i Tyskland i 1934 af William Mast og sønnen Curt Mast. Det var Curt Mast, der udviklede den berømte drik Jägermeister og lancerede den med succes.
Curt Mast arvede den nødvendige viden og interesse fra faderen, Wilhelm Mast, som startede eget bryggeri i Wolfenbüttel, Tyskland i 1878.
Firmaet er fortsat familieejet og ligger i dag i Sachsen, hvor tre separate lokaliteter står for al produktion af Jägermeister.
Jägermeister er tysk for jagtmester, og det har gennem århundreder været en anerkendt og respekteret jobtitel.
I 2012 lancerede Jägermeister nye pre-blandede drinks. Der findes nye varianter som f.eks. ”Raw” og ”Ginger/Lime”.
Etiketten på flaskerne viser et kors mellem gevirerne på en hjort, og billedet refererer til de to kristne helgener Skt. Hubertus og Skt. Eustace, som efter sagnet i et syn skulle have set præcis dette billede.
Etiketten har også et vers af Oskar von Riesenthal:
Das ist des Jägers Ehrenschild,
dass er beschützt und hegt sein Wild,
weidmännisch jagt, wie sich's gehört,
den Schöpfer im Geschöpfe ehrt.
Europa og USA udgør de to største markeder, men Jägermeister er også blevet et hit i lande såsom Australien, Syd Afrika, New Zealand og Japan.
Efter at ledelsen fra Jägermeister i 2006 havde besøgt Philadelphia, dedikerede byens borgmester officielt, at den 14. november fremover skulle være Jägermeister-dag.
Se mere indhold her:
Del dine ideer og tanker med os andre her: