Søde kartofler

Søde kartofler har sneget sig ind på de danske middagsborde de seneste år. Her kan du læse om den røde rodfrugt, som er flot, fiberrig og fuld af vitaminer.
Søde kartofler er ikke alene om det. For af og til går der mode i fødevarer uden nogle ved, hvorfor lige netop denne grøntsag eller disse korn er blevet modemad. Og disse har befundet sig i denne kategori et par år og det er fuldt fortjent.
De er nemlig fulde af kostfibre, som er godt for vores fordøjelse, antioxidanter og vitaminer.
Søde kartofler er ikke kartofler
Søde kartofler er faktisk slet ikke kartofler, men rodfrugter beslægtet med pastinakker og persillerødder. De tilhører snerlefamilien, hvor kartoflen er en natskyggeplante.
Hvis det var var en familie, vi talte om, ville den almindelige kartoffel og den søde kartoffel være fjerne grandfætre.
Det korrekte navn for dem er batat, og der findes ca. 5.000 hundrede varianter af planten. Den vokser til gengæld kun i lande, der er væsentlig varmere end vores, blandt andet Syd- og Mellemamerika, da den ikke tåler frost og bedst trives med en gennemsnittemperatur på 24 grader.
Heldigvis kan vi få fat i dem alligevel. Her får du fakta og viden om batat.
Næringsindhold
Søde kartofler indeholder 72 kilokalorier, som svarer til 302 kilojoule pr. 100 gram. Det er nogenlunde samme indhold som kartofler af natskyggefamilien.
Her ser du, hvordan energien fordeler sig:
Protein: 1,3 gram
Fedt: 0,3 gram
Kulhydrat: 17,2 gram (heraf 2,7 gram kostfibre).
Vitaminer
Batata – eller sød kartoffel – er en vitaminbombe, når det gælder de vigtige A-vitaminer.
Udover det indeholder de både B og C-vitaminer samt en række sunde mineraler som kalk og magnesium.
Og så er de rige på antioxidanter.
Opbevaring af søde kartofler
Disse rodfrugter kan ikke tåle at ligge i køleskabet, da de helst skal opbevares ved en temperatur mellem 12 og 16 grader.
Et kælderrum eller en krybekælder er perfekt til opbevaring.
Ellers kan de opbevares i et køkkenskab, som ikke ligger ved siden af køleskabet og ovnen.
Sådan spises de
Søde kartofler er - som navnet mere end antyder – søde. De har også et melet bid og egner sig ikke til at blive kogt og spist med sovs på samme måde som de danske kartofler.
I stedet er de gode i supper, mos, som pommes frites i ovnen eller stegt på panden.
Farven er skøn, knaldorange, smagen lige så og de er et flot alternativ til stegte kartofler på grund af den intense farve.