Herregårdskoteletter er store koteletter med ben, der er fremragende at stege i ovnen. I denne opskrift steges med æblesirup, der giver en super god smag.
Herregårdskoteletter er en god udskæring, som ofte findes i supermarkederne kølediske til en god pris.
Koteletterne er store og vejer normalt op mod 300 gram stykket, men de er rigtig fine at tilberede i ovnen.
Opskriften er til fire personer.
Til ovnstegte herregårdskoteletter med ben anvendes
4 herregårdskoteletter med ben på cirka 300 gram stykket
Olivenolie til stegning
Groft salt
4 gode teskefulde æblesirup (denne er fra Claus Meyer)
Friskkværnet peber
Frisk timian
2 deciliter kalvefond
2 deciliter fløde
1 spiseskefuld engelsk sauce
Sådan laver du herregårdskoteletter med ben
- Varm en pande godt op, og den skal være rygende varm.
- Kom lidt olie på panden, og brun nu koteletterne grundigt på begge side. Pres dem eventuelt lidt ned for at få den het rigtige stegeskorpe. Hæld gerne lidt olivenolie over dem under bruningen. Brun to af gangen så panden ikke bliver for kold.
- Læg de færdigbrunede herregårdskoteletter i et ovnfast fad. Krydr dem med groft salt, friskkværnet peber og frisk timian. Hæld også lidt æblesirup på hver kotelet.
- Fordel kalvefond og fløde rundt om koteletterne, og hæld også lidt engelsk sauce ved.
- Stil fadet i ovnen, on u skal koteletterne have cirka 30 minutter ved 190 grader varmluft.
- Tag de færdigstegte koteletter ud af ovnen, og lad dem hvile i 10 minutter inden servering. Stil bare fadet på bordet, så alle tager kød og sovs direkte fra fadet.
Servering
Server eventuelt koteletter i ovn med timiankartofler og en lækker salat med romaine.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Del dine ideer og tanker med os andre her: