• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Vinkøb i uge 15: 19 topkøb til foråret!

Vinkøb i uge 15: 19 topkøb til foråret!

Ugens vine, uge 15, 2024
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  21. oktober 2024 - Udgivet:  8. april 2024

Indhold

  1. Her er ugens vine for uge 15, 2024, hvor vinkender Jan Sørensen giver stjerner til et udvalg af vine på tilbud i landets supermarkeder.
  2. 8 vinkøb under 50,-
  3. Mucho Más rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17
  4. Signature rød/hvid/rosé… 33,17
  5. las Hermanas monastréll … 39,-
  6. Dr Pauly "Noble House" riesling… 39,-
  7. Ripasso Valpolicella … 45,-
  8. Faustino V Reserva, kr/fl v6: 46,50
  9. Vallis "1936", Rhone rød/hvid, kr/fl v2: 49,50
  10. Peter & Peter rød/hvid/rosé… 49,95
  11. 7 vinkøb 50-70,-
  12. Selaks New Zealand… 50,-
  13. Baron de Ley Reserva… 50,-
  14. Prosecco "le Arche"… 50,-
  15. Cesari "Villa Annone", kr/fl v 6: 54,83
  16. Cap d'Agde Désir" rosé… 55,-
  17. Crémant Calvet, Brut/rosé… 59,-
  18. Vila Nova Alvarinho… 59,95
  19. 4 vinkøb over 70,-
  20. Celeste, Ribera del Duero … 89,-
  21. Terrunyo "Peumo vineyard" carmenère… 99,-
  22. Castillon, Bandol rosé… 99,95
  23. Chablis "Union des Vignerons"… 99,95

Her er ugens vine for uge 15, 2024, hvor vinkender Jan Sørensen giver stjerner til et udvalg af vine på tilbud i landets supermarkeder.

Jeg glæder mig over foråret, men mindst lige så meget over hele 19 vinøse topkøb i de danske kæder.

Og især over en masse gode hvidvine lige fra en "grøn" alvarinho, riesling og aromatisk sauvignon til Chablis + god pink vin og brus.

Vinene i uge 15 starter med 2 topkøb til blot 33,17 (v6), Spier fra Sydafrika og Mucho Más fra Spanien Spier (33,17 v6 fl).

Efter et par uger med færre tilbud er vi nu igen på tæt på 200 vinkøb, hvoraf 19 er udvalgt til dette opslag.

I denne uge har Meny taget revanche for et par ugers dvale med hele 4 topkøb, mens Salling (Bilka, Netto, Føtex) og Coop (Brugsen osv) har 6 hver. Endelig også en god vin fra Lidl, mens der i denne uge heller ikke blev plads til vine fra Rema1000.

Alle udvalgte tilbud er i top. Hele 5 af de 19 topkøb er for mig de "Bedste Køb", 4 rødvine (2 Rioja, 1 Chile, 1 Ripasso) samt en "grøn" vin fra Portugal.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

8 vinkøb under 50,-

Mucho Mas
Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg. Excellent køb.

Mucho Más rød/hvid/rosé, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199. Felix Solis Spanien

Bedste KØB

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 12/4 2024

Denne vin kostede 45 sidste år i Netto og 40 tidligere i år mod at du skulle have en Netto-app. Nu kan du købe den til 33,17 (v.6). Så meget for app-priser!

Rund kraft og god frugt - slet ikke det solbrændte, triste, som ofte plager vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Den røde laves på især tempranillo, cabernet + lidt syrah + lidt ege chips.

Den hvide er aromatisk tør med god frugt og ren smag på druerne verdejo, chardonnay og sauvignon.

Mucho Màs ("Meget Mere") minder til forveksling om "the Guv'nor" (Coop) og KingPin (Føtex og Netto).

Alle laves af Felix Solis, med 70 år bag sig og en af Verdens største (vinfabrikker) med lager på 250 millioner liter (foto).

Kældrene modtager under høsten godt 7,5 millioner kg druer. Hver eneste dag. Alt andet lige er kvaliteten imponerende. Den røde fik 88p/100 af Peñin i 2021.

Spier Signature
Du skal ikke vente stor, rig "vild" aroma, men diskret fylde og poleret smag.

Signature rød/hvid/rosé… 33,17

6 fl: 199, Spier rød Pinotage og Cabernet-Sauvignon, hvid Chenin Blanc og Sauvignon, rosé (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/4 2024

Dette er en af de billigste vine på markedet, men den er faktiskl absolut drikbar, og du får rigtig meget for pengene. Spier leverer polerede, kommercielle vine, mest tappet i Danmark med lige én filtrering ekstra.
Du skal ikke vente stor, rig "vild" aroma, men diskret fylde og poleret smag.

Jeg har ikke smagt dem ofte, men husker en god, tør hvid chenin blanc og en helt ok Pinotage og en god cabernet (med 5* i Vinavisen), men kan se, at Pinotage har fået 5* i Vinavisen, mens rosé har fået 4* i Ekstrabladet. Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!

las Hermanas monastréll … 39,-

Organic/øko, Murcia, Spanien

*** (⅗)

Coop365, indtil onsdag 10/4 2024

Luzón er en god, stor bodega i Jumilla, men henter økologiske druer fra de lavere liggende vinmarker omkring Murcia til denne vin.

Samme økologi, samme drue monastréll (alias mourvèdre), samme moderne kælder, hvor vinen gærer i store tanke og tappes ung, mens vinen har sin frugt og styrke. En rustik landvin med kvalitet! Kan klare alt fra en grillbøf til cassoulet. Server kælderkold.

Dr Pauly Noble House
Hvid er god tør riesling - intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag.

Dr Pauly "Noble House" riesling… 39,-

Riesling Trocken (tør) eller let sødlig,rosé, alkoholfri, Rheinhessen Tyskland

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 12/4 2024

En god tør riesling - intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har næsten mere aroma, men også god friskhed. Fås også som alkoholfri hvid og roe (ej smagt). Måske fås også rød pinot noir - også favorit til den meget tiltalende pris.

Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen - men Noble House er stadig ok og rigtig gode køb.

Ripasso Valpolicella … 45,-

Classico, Cantina Negrar, Italien

Bedste KØB

*** (⅗)

Lidl torsdag-lørdag 11-13/4 2024

En klasse over Arche Ripasso i Netto, mere dybde og længde. God frugt, fylde og med moden sød frugt i den rimeligt tørre eftersmag.. En virkelig publikumspleaser.

Lidl lægger navn til vinen, som er tappet af "Valli di Verona" på en adresse i Verona, som viser sig at være det respekterede kooperativ i Negrar (som også ses i Meny, Inco mv). Vinen er måske ikke den bedste herfra, men bedre end mange!

Faustino V Reserva
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag.

Faustino V Reserva, kr/fl v6: 46,50

6 fl: 279, også hvid og rosé, Rioja Spanien

Bedste KØB

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 11/4 2024

Klassisk Rioja med indbydende aroma med krydderi og begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre.

Set i 2017 med 90p/TimAtkin. 2016 fik 91p/100 af gode kritikere som Atkin og WineEnthusiast. Vinen koster 70-80 kr i Spanien.

Også hvid, viura og chardonnay med kold gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag. Rosé er ok, men ikke så god som den røde. Set i 2022, som er frugtig og middelfyldig.

Faustino er et af de største familiehuse i Rioja og skiller sig ud ved, at vinene i reglen er tappet "en la Propriedad" -på ejendommen- takket være et stort domæne på hele 650 hektar.

Vallis "1936", Rhone rød/hvid, kr/fl v2: 49,50

**** (⅘)

Superbrugsen & Kvickly, indtil tirsdag 30/4 2024

Rød på 50% grenache, 40% syrah og 10% mourvèdre (årg. 2021, den aktuelle er 2022) med 8 måneder i eg. Rigtig flot Rhone i moderne stil, fyldig og rund med frugt og dybde.

Den hvide er baseret på hvid grenache (40%), resten er viognier og roussanne, så du kan vente en fyldig, meget frugtig tør hvidvin med god karakter.

Ej smagt, men har tillid til vinene fra Gabriel Meffre, en gammel Irma-leverandør gennem 50 (!) år. Huset blev grundlagt i 1936 -deraf navnet- og jubilæumsvinen er en klasse over den normale "la Chasse" (også ok, på tilbud til 50).

Peter & Peter
Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre.

Peter & Peter rød/hvid/rosé… 49,95

Riesling Trocken eller Feinherb, Weissburgunder, Rosé, Mosel, Pinot Noir Pfalz, Tyskland

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 11/4 2024

Hvid riesling fra Mosel's stejle "Steillage","feinherb", halvtør, med ganske nydelig duft og fin syre, Trocken er tør uden at overdrive, med lille snert af grønt, men stadig mere end drikbar og et superkøb.

Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. Godt køb i Ekstrabladet i 2024.

7 vinkøb 50-70,-

Selaks
Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag.

Selaks New Zealand… 50,-

Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris, rosé

**** (⅘)

Netto, indtil fredag 12/4 2024

Efter en pause er Selaks' "Essential" (hmmm!) igen godt køb til blot 50 kr flasken. Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag.
Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Rosé ikke smagt.

Baron de Ley Reserva… 50,-

Rioja rød 2019, hvid og rosé 2022/23

Bedste KØB

**** (⅘)

Netto, indtil fredag 12/4 2024

En god moderne rød Rioja med rund fylde og indbydende duft med lidt krydderi, til den bløde side, men pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk, men suverænt køb til prisen.

Set i 2019 (90p/Spectator, 90p/WIne&Spirits). 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano -to af de sjældneste druer i Rioja. 18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. Senest også 5*/6 i Spritnyt.

Også rosé (2021 fik 89p/WineEnthusiast) og hvid, som er lagret sur lie i bedste franske tradition for at bevare duften fra den lidt ordinære viura og den lidt sjældne hvide tempranillo. Gå efter yngste årgang, gerne 2023.

Prosecco "le Arche"… 50,-

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 12/4 2024

Prosecco er ikke tankevækkende foredrag, men god sladder! Og den bedste Prosecco er altid den yngste, med ungdommens friskhed. Som denne: Nydelig æblearoma, let sødme (hvad Extra Dry lidt vildledende skal have), men med lille syre, der giver friskhed.

Nydes alene eller i Aperol Spritz, Campari eller anden spritz (kirsebær, brombær osv).

Cesari %22Villa Annone%22

Cesari "Villa Annone", kr/fl v 6: 54,83

6 fl: 329. Verona Italien

**** (⅘)

Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 11/4 2024

Kender ikke denne Ripasso-type, hvor corvina blandes med merlot og cabernet.
Med 15% alkohol er vi i den øvre ende, hvor vinen nærmer sig Amarone-kopi. Druer fra Verona området med ros af bekendt, som jeg har tillid til. Også 5* fra Vinavisen -men også 99p (!) fra noget, der hedder "Great Cellars".
Prisen er lav, så trods de 99p sikkert et godt køb.
Cesari er et historisk hus, som generelt har gode vine. Huset var i 70erne det første, som solgte deres Amarone til alle 5 kontinenter!

Cap d'Agde Désir

Cap d'Agde Désir" rosé… 55,-

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 11/4 2024

Ligner til forveksling Exhib, en pink Irma vin, som nu ses i Coop365 (til 49). Men til 55 er den faktisk også godt køb og får 5* af Vinbladet: "Frugtig vellavet rosé med jordbær og hindbær . Pænt balanceret med en fin syre. Imødekommende med en frugtig afslutning".

Kommer fra marker omkring Thau indsøen nær Cap d'Agde, som har afløst St Tropez som Frankrigs partyzone nr ét.

Crémant calvet
Vinen laves på Champagne-metoden af Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon.

Crémant Calvet, Brut/rosé… 59,-

Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 11/4 2024

Etiketten er flot for en basis-cremant -og prisen rimelig. Samme afsender (og vin, vil jeg tro) som Netto's Alexis Lichine, Louis Bresson (Meny) og Lestissac (Coop).

Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.

Vila Nova Alvarinho
En tør, sprød og elegant hvid med ren, rig aroma og god længde.

Vila Nova Alvarinho… 59,95

Vinho Verde, Portugal

Bedste KØB

**** (⅘)

Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 11/4 2024

En tør, sprød og elegant hvid med ren, rig aroma og god længde. Druen er den originale alvarinho, som kaldes albariño i Spanien på den anden side af Minho floden. Synes faktisk denne er bedre end de spanske kopier til samme pris.
Vingården har tilhørt familien Lencastre siden 1100-tallet (!), men begyndte først at dyrke vin i 1970erne og solgte ikke sin vin før 1980erne. Men siden er det gået stærkt. En god del sælges direkte, men en stor del af vinen sælges gennem det fransk/britiske firma Boutinot, der leverer til mange kæder. Nyere årgange har fået meget ros, bl.a. 88p/Parker og 90p/WineEnthusiast.

4 vinkøb over 70,-

Celeste, Ribera del Duero … 89,-

Crianza. Spanien

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/4 2024

Set i 2019 med 94p/WineEnthusiast. Torres er et af Spaniens 2-3 største huse, men det meste er Sangre de Toro, Coronas og andre (+ brandy!). En god vin fra højt liggende vingård i Ribera ved Duero floden.

Dyb kirsebær, intens aroma med kirsebær og blommer + lidt lakrids og krydderi. Fyldig, indbydende frugt, pænt dyb, afrundet og lang -en mere kommerciel Duero, men flot lavet.

Vinen gror højt - 895 meter, oplyser huset, som dog ikke fortæller, om de selv ejer marken "Cielo", "Himlen", der leverer denne vin. Vinen har de seneste par år fået fine ratings, så skulle vinen være 2020, så køb også denne trygt.

Terrunyo Peumo vineyard
År efter år i top, så glæd dig også til 2021.

Terrunyo "Peumo vineyard" carmenère… 99,-

Bedste KØB

*****(5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 11/4 2024

Denne vin på Chiles "nationaldrue" overgår langt dyrere vin fra Californien såvel som Europa. En magtfuld, men kompleks vin med meget rig aroma med dybde og balance -en elegant, forfinet sværvægter.

I USA er prisen 60$, ca. 400, så 100 er meget lav pris. Vinen kommer fra et af de parceller, som giganten Concha & Toro har valgt til deres ypperste vine - her mark 27 i Peumo i Cachapoal.

År efter år i top, set i 2021 med hele 97p/Descorchados. Forgænger 2019 Carmenère fik 5 fra Rydberg i Ekstrabladet og 93p/Parker.

Castillon Bandol Rosé

Castillon, Bandol rosé… 99,95

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag 11/4 2024

Historisk anset for bedste rosé (med Tavel). En sart aroma, men distinkt og fin (modsat Ley's mere frembrusende frugt), smuk lys rosa farve og en smag, der fylder munden op uden at dominere -og slutter af med frugt og syre.

Bandol er nærmest "Grand Cru" i Provence og kommer fra malerisk lille område 12-15 kilometer øst for Marseille, nærmest i halvcirkel rundt om havnebyen Bandol (som nok er mere turisme end fisk i dag!). Castillon er et mærke fra Bastide Blanche, et af de meget fine slotte.

God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk.

Chablis "Union des Vignerons"… 99,95

**** (⅘)

Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 11/4 2024

God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis. Vinen kommer fra Chablis' store kooperativ. Du kan betale op til 180 i Bilka og 160 i Inco, da de ikke handler direkte, men køber deres vin hos Philipson.
Vinene kan meget vel være hentet i samme tank!

Meny's vin er et af mange mærker fra kooperativet Chablisienne, der leverer godt ⅓ af al Chablis. Deres vine kan matche vin fra mindre domæner, men vil aldrig begejstre.

Se alle ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Billede af hvid aspargessalat med tomater.

Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing

Billede af sønderjysk stang.

Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)

Forsiden lige nu

billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
Ugens vine uge 23
Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften
Super sprøde ciabattabrød, der er klassiske madbrød fra Italien. Brødene bliver luftige og med store huller, som mange godtt kan lide ciabattabrødene. Opskirften giver disse tre lækre brød. Foto: Madensverden.dk.
Ciabattabrød med store huller - italiensk ciabatta uden æltning→ Se opskriften
billede med mørbrad frikasse
Mørbrad frikassé→ Se opskriften
billederesultat for fyldt spidskål med oksekød i ovn
Fyldt spidskål med oksekød→ Se opskriften
stor bradepandekage med jordbær
Stor bradepandekage med jordbær - opskrift til mange→ Se opskriften
Billede af hvid aspargessalat med tomater.
Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her