Madens Verden

Søg
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Opskriftsindeks
  • Aftensmad
  • Kager
  • Brød
  • Airfryer
  • Populære
  • Inspiration
  • Madplaner
  • Bliv medlem
Forside › Opskriftsindeks › Vintest › Vintest, uge 30

Ugens vine, uge 30: Gode franske, spanske og italienske vine i denne uge

Ugens vine, uge 30, 2026
Pinterest
Vintest
Det er især franske, spanske og italienske vine, der er blandt de udvalgte i ugens vine, uge 30, 2026. Grafik: Katrine Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Opdateret: 19. juli 2026 Udgivet: 19. juli 2026
Jan Sørensen, vinkender på Madens VerdenJan Sørensen
5 fra 1 stemme
Gå til opskrift
Indholdsfortegnelse
  • 6 vinkøb under 50,-
  • Bordeaux rød/hvid, kr/fl v6: 33,17
  • Coronas tempranillo, kr. 35,-
  • Torres Esmeralda hvid/rosé, kr. 35,-
  • Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé, kr. 40,-
  • Mucho Más, kr. 40,-
  • OxTo Ribera del Duero, kr. 49,-
  • Chardonnay barrica, kr. 49,-
  • Yealands sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83
  • 7 vinkøb 50-70,-
  • Prosecco "Barocco", kr. 50,-
  • Rosé d'Adiment, St Guilhem, kr. 59,-
  • Fontanafredda rød/hvid/moscato, kr. 59,-
  • Rhone "Olivier & Lafont", kr. 59,95
  • Macon Azé "Burgondie", kr. 60,-
  • Antu rød/hvid, kr. 60,-
  • Crémant "Dulong", kr. 69,-
  • 5 vinkøb over 70,-
  • Fuentecojo Ribera del Duero, kr. 79,-
  • Abelyce Grand Cru, kr. 79,95
  • Il Grigio Riserva, kr. 95,-
  • Sérilhan St Estèphe, kr. 95,-
  • Vigorello Toscana, kr. 169,-
  • Kommentarer
Ugens vine, uge 30: Gode franske, spanske og italienske vine i denne uge
Din mening tæller

Giv 1-5 stjerner ved at klikke på dem.

5 fra 1 stemme
Vis favoritter
Ugens vine guider dig gennem de bedste vine blandt supermarkedernes tilbud. Jeg har gennemgået 127 tilbud og udvalgt 20 stærke køb til dig.

De danske kæder er slet ikke på ferie i uge 30. Tværtimod måtte jeg gennem 127 avistilbud for at vælge de bedste 20 ud til dig, kære læser!

Nyheden i denne uge er, at hele 17 - af 20 vintilbud - er fra blot 3 lande, Frankrig (7), Spanien (6) og Italien (4), mens de sidste 3 er fra Chile (2) og New Zealand (1 superflot hvid).

På ugens liste må du i uge 30 savne såvel Tyskland som Østrig foruden vine fra Sydafrika, Argentina, USA og Australien.

Til gengæld får du herlig rosé d'Adimant fra Frankrig, gode bobler fra blot 40 kr, klassisk hvidvin og flot rød både til en aften foran grillen og til kælderen.

I uge 30 dominerer Superbrugsen og Kvickly fortsat (6) fulgt af Meny og Bilka (hver 3), mens Netto, 365discount, Føtex og Lidl har hver 2 fine avistilbud på listen. I denne uge kunne jeg ikke finde plads til vin fra Rema1000.

Hele 9 (af 20) er udvalgt som "Bedste Køb".

Ugens 20 udvalgte vinkøb er alle tappet i produktionslandet.

vinkender Jan Sørensen Madens VerdenPin

6 vinkøb under 50,-

Bordeaux %22Charton%22Pin

Bordeaux rød/hvid, kr/fl v6: 33,17

6 fl: 199.
2023/24 Robert Charton, Frankrig
BEDSTE KØB
*** (⅗)
Bilka, indtil torsdag 23/7 2026

Rød bær, fast, middel fyldig vin med frisk frugt og urt. Hvid er mere attraktiv for mange, diskret aroma, tør, ren og frisk. Denne pris på Bordeaux er et tegn på krisen i Bordeaux. For det er uendeligt meget dyrere at gro i Bordeaux end f.eks. i Rhone for slet ikke at tale om Sydspanien!

Pin

Coronas tempranillo, kr. 35,-

Catalunya Spanien
BEDSTE KØB
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7 2026

Ekstremt lav pris for denne vin -global pris er 70 kr! Og overraskende god vin, typisk nordspansk med krydderi og afrundet styrke. Ikke poesi, men flot pop. Ved den historiske "vinolympiade" i 1979 klarede den sig fint til en pris slet ikke så langt fra Gran Coronas (som slog Latour).

Druer er tempranillo + lidt cabernet fra Katalonien. Lagres i små egefade (måske 6 måneder som crianza). 2021 fik lidt gavmildt 89p/Decanter, 2022 fik 87p/JamesSuckling), men vinen er ensartet år efter år.

Torres EsmeraldaPin

Torres Esmeralda hvid/rosé, kr. 35,-

Catalunya Spanien
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7 2026

Vil ofte vække glæde ved havefest. Masser af frugt og lille sødme, som balanceres af lille syre -for sød for min smag, men veninderne elsker den!

Den hvide får frugt fra muscat + lidt traminer. Den får generelt rimelig ros, selvom 90p/Suckling til 2021 er i overkanten. Den lyserøde er mindst spændende, hvis jeg husker ret (smagt i 2024), baseret på garnacha.

Emiliana AdobePin

Emiliana "Adobe" rød/hvid/rosé, kr. 40,-

Økologisk, rød cabernet, carmenère, hvid chardonnay, viognier + rosé cabernet-syrah, Chile
BEDSTE KØB
**** (⅘)
365discount, indtil onsdag 22/7 2026

Vent en fast, kraftig rød (især cabernet) med karakter -madvin!- med også pæn, nuanceret frugt. Meget lidt præg af eg (20% lagrer 6 måneder i små egefade). 2023 cabernet fik 92p/Cata d'Or, 2020 90p/JamesSuckling.

Viognier er ganske god, måske ikke stor aroma, men frisk og sprød med pæn længde. Chardonnay 2024 fik Mondial's guld, 2023 mens 2023 sauvignon fik 92p/AlistairCooperMW.

Emiliana er den største økologiske vingård i Chile, grundlagt sidst i 1990erne af Rafael og José Guilisasti, som var blandt pionererne for økologisk drift i Sydamerika.

Pin

Mucho Más, kr. 40,-

Rød/hvid/rosé/brus + rød/hvid uden alkohol Spanien
Med Netto+ (ellers 45,-)
*** (⅗)
Netto, indtil fredag 24/7 2026

Sparkling er ganske velsmagende med god frugt, friskhed og balance. Ikke tør (restsødme 14 g/l), men heller ikke sød. Druer omtrent lige dele chardonnay og viura/macabeo. Får som Prosecco brus på tryktank, ikke i flasken som Cava.

Den røde glæder mig ved rund kraft og god frugt -slet ikke det solbrændte, triste, som plagede vinene fra la Mancha, det hede, tørre område syd for Madrid. Druen er tempranillo + lidt syrah + lidt eg.

Excellent køb. Den hvide laves på druerne verdejo, sauvignon + lidt chardonnay, som får en kold gæring og 2.3 måneder "sur lie". Forbavsende frisk med god aroma, tør, middel fylde -flot for vin fra så varmt et område.

OxTo Ribera del DueroPin

OxTo Ribera del Duero, kr. 49,-

2023 Emina roble, Spanien
**** (⅘)
Lidl fra søndag 19/7 2026

En ung, meget frugtig fyldig Duero med god længde og balance. 2023 fik bl.a. 88p/Peñin. En rigtig god pris på god Duero, lagret 4-6 måneder i små egefade.

Vinen laves af Emina, en ret ny vingård med 75 hektar omkring "Den gyldne Mil" i Ribera del Duero. Nyd nu for frugten -vinen kan sikkeret gemmes, men hvorfor?

Emina blev grundlagt af Carlos Moro, der før 2005 arbejdede for landbrugsministeriet samt også FAO under FN. Han har haft travlt og ejer udover Emina (som også har stor vingård i Rueda og Rías Baixas samt et hotel) også den mere traditionelle Matarromera i Duero.

Chardonnay barricaPin

Chardonnay barrica, kr. 49,-

Mezquiriz Navarra, Spanien
*** (⅗)
Lidl fra søndag 19/7 2026

Ikke smagt, men vent en brugervenlig ret fed chardonnay, da vinen skal være gæret i små egefade (barrica). Mærket ejes af Lidl, som så kan hente vinen, hvor de vil i Navarra, i praksis dog et af de store huse.

Pin

Yealands sauvignon blanc, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299.
Marlborough New Zealand
BEDSTE KØB
**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7 2026

En vin med klassisk hyld, citrus og frisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. Voldsom i aroma, men holder lige balancen. 89p/100 af anerkendte Jancis Robinson. Som Decanter skrev (om 2023): "A really solid option for those looking for a classy Sauvignon". 2024 fik også 88p/WineEnthusiast + best buy.

Chefvinmager Natalie Christensen blev i 2023 valgt som årets vinmager af International Wine Challenge. Hun er tiptipoldebarn af dansker fra Als, som fulgte med grundlovsfader og statsminister D.G. Monrads til New Zealand efter nederlaget i 1864. De grundlagde kolonien Dannevirke. Monrad vendte hjem efter få år, mens Christensen blev!

7 vinkøb 50-70,-

Prosecco %22Barocco%22Pin

Prosecco "Barocco", kr. 50,-

*** (⅗)
365discount, indtil onsdag 22/7 2026

Fint brus, duft af æbler, let frisk og rimeligt sprød med ganske lille sødme til sidst. 90% prosecco (glera), 10% chardonnay. Kan mixes med Limoncello, Aperol, Campari eller anden frugt efter dit valg.

Et mærke fra Botter, et meget stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne - og som har overlevet i Brugsen.

Rosé d'AdimentPin

Rosé d'Adiment, St Guilhem, kr. 59,-

**** (⅘)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7 2026

En smuk flaske med en god rosé, lukket med nydelig glasprop. Indholdet lever op til det udvendige! En lys, let rosé med pæn aroma og blød smag, som dog balanceres af en fin syre. God både med og uden mad og et rigtigt godt køb.

Vinen kommer fra særligt område i Sydfrankrig, St.Guilhem le Désert, som ligger i bjergene lidt nord for Aniane, udødeliggjort af den (afsindigt) kostbare Daumas Gassac.

FontanafreddaPin

Fontanafredda rød/hvid/moscato, kr. 59,-

Rød Barbera d'Alba, hvid Chardonnay Langhe, sød Moscato Asti frizzante, Italien
**** (⅘)
Kvickly og Superbrugsen, indtil torsdag 30/7 2026

Barbera og chardonnay har en global pris på over 100 kr.

Rød barbera har rig bærfrugt i næse og mund, plus fasthed og solid fylde med god længde. År efter år en herlig vin, som er perfekt match til solide gryderetter og andet godt.

Hvid chardonnay (Langhe) er egefri, positiv aroma, middel fylde, fin sprødhed og stil. Nydes ung, mens den er indbydende og frisk. Druerne er fra Langhe, dvs. Barolo og omegn.

Den søde Moscato er frugtig og ren, med fin sødme balanceret af let brus.

Fontanafredda er et en stor historisk ejendom, som i 1858 blev købt som jagtslot for Vittorie Emmanuele II, konge af Savoyen, som i 1861 blev konge af den nye stat Italien.

Pin

Rhone "Olivier & Lafont", kr. 59,95

Rød/hvid Côtes du Rhone, Frankrig
**** (⅘)
Meny, indtil torsdag 23/7 2026

Rød grenache (75%) med lidt mourvèdre og syrah -mørk, intens aroma, fyldig, men egentlig afrundet og pænt lang. Smager egefri, og andet vil også være synd! Har altid fundet denne vin god. Nye år har fået bl.a. 91p/Vinous og 92p/JamesSuckling -Guigal kan lære et og andet!

Hvid på viognier med en smule af andre druetyper -meget frugtig, tør, præcis, ganske elegant -herlig vin til en salat. Til 60 kr er disse to vine rigtig gode køb! Hvid har fået bl.a. 90p/Vinous og 93p/JamesSuckling.

Pin

Macon Azé "Burgondie", kr. 60,-

2024 Bourgogne, Frankrig
BEDSTE KØB
**** (⅘)
Føtex, indtil torsdag 30/7 2026

En klassisk tør, middelfyldig chardonnay fra Bourgogne med positiv frugt, middel fylde og frisk syre. For mig bedre og måske mere autentisk chardonnay end billig Chablis.

Denne vin tappes i vinmarken selv (af lokalt kooperativ), som leverer næsten al vin fra det meget lille område -75 hektar- som gror på fine skråninger af limsten ikke ulig Pouilly-Fuissé længere mod syd.

Nær Azé ligger det historiske (909) kloster i Cluny, som i Middelalderen var det vigtigste i den katolske verden. Klostret i Cluny blev hårdt medtaget under den franske revolution. Ialt 3 domkirker blev opført (den ældste fra 400-tallet var den største kirke i den kristne verden før Peterskirken).

MontGras AntuPin

Antu rød/hvid, kr. 60,-

"Single Vineyard" rød carmenère, syrah cabernet, hvid chardonnay, Montgras Chile
BEDSTE KØB
**** (⅘)
Føtex, indtil torsdag 30/7 2026

Flot vin fra Montgras, hver fra særlig mark i område bedst til hver sin drue.

Syrah er blødest og kommer fra Ninquén bjerget, der leverer vinen af samme navn. Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, god længde. 2023 fik 92p/JamesSuckling.

Cabernet er fra Araucarias marken i valle del Maipo tæt på Santiago. Ikke smagt de sidste 2 år. Fast, kraftig, dyb. 2022 får 92p/Descorchados.

Carmenère er Chiles "nationaldrue" (som er næsten uddød i hjemlandet Médoc!). Fra Sauce parcel 16 i "Cabaña Blanca" i Peumo, altid i top for carmenère. Kraftig, rig aroma af kaffe/krydderi/urt, fast og frisk, lang, nok bedre om 1-2 år. Lokale Descorchados gav 2024 91p/100.

Den hvide chardonnay kommer fra mark i Itata tæt på Stillehavet. Ikke smagt, men næppe helt på højde med de røde.

Dulong CrémantPin

Crémant "Dulong", kr. 69,-

Brut hvid og rosé (tør) eller demi-sec (sød), Bordeaux
*** (⅗)
Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 30/7 2026

Får brus på Champagne-metoden, men druerne er Bordeaux' semillon og cabernet, ikke klassisk pinot og chardonnay. Men flot til prisen.

Rosé er ren og ligefrem, fint brus, nydelig ren aroma, den hvide brut er ok, nydeligt brus, ren aroma, måske lidt kort, god syre og pæn eftersmag. God allrounder.

Brut og rosé fik 88p/JamesSuckling i 2023, mens brut og demisec har 5*/6 fra Rydberg i maj 24.

5 vinkøb over 70,-

Fuentecojo Ribera del DueroPin

Fuentecojo Ribera del Duero, kr. 79,-

Netto, indtil fredag 24/7 2026
**** (⅘)

Vent en mørk, magtfuld vin med rig frugt, god længde -måske lidt poleret. Lokale Peñin gav 90p/100 til 2020, som også fik 89p/Rydberg: "Mørk og intens i smagen med sorte bær, mocca, peber og toastnoter. En meget ligefrem fyldig med fin krydret afslutning" (godt køb 12/24).

Fra særlig vinmark -Pago- nær kælderen i Olmedilla de Roa midt i Ribera del Duero. Druen er tempranillo, og vinen får 14 måneder i egefad (fransk og amerikansk).

Abelyce Grand CruPin

Abelyce Grand Cru, kr. 79,95

2023 St Emilion, Aubert
BEDSTE KØB + **** (⅘)
shop.Meny, indtil torsdag 23/7 2026

En ganske imponerende ung ren merlot med solid fylde og masser af sød frugt. 2023 fik 92p/WineEnthusiast og 90p/JamesSuckling og står til 350-400 kr i USA.

En lille vingård (godt 4 ha) ejet af Amélie Aubert, der bl.a. er vinmager på faderens Couspaude Cru Classé. Vingården er opkaldt efter hendes børn, Abel og Alice.

Pin

Il Grigio Riserva, kr. 95,-

2021/22 San Felice Chianti Classico, Italien
**** (⅘)
Bilka, indtil torsdag 23/7 2026

Global pris er 178 kr. På vingården koster vinen €19,50 (147 kr).

Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde -en god sangioveses fine tørre tanniner til sidst, men grundlæggende blød og lang.

2021 er en enestående årgang. Vinen får 93p/100 fra både Spectator og Vinous, 92p/JamesSuckling samt 17p/Jancis Robinson. Imponerer nu, men nok bedre med 2-4 år mere på flaske. 2022 er på vej og har foreløbig fået bl.a. 93p/Falstaff.

Domænet har siden 1990erne tilhørt den tyske forsikringsgigant Allianz, som lægger navn til Bayern München's stadion, hjemmebane for bl.a. engelske Harry Kane.

Pin

Sérilhan St Estèphe, kr. 95,-

Bordeaux, Frankrig
BEDSTE KØB
**** (⅘)
Meny, indtil torsdag 23/7 2026

En klassisk stor Bordeaux til en ekstremt lav pris -endnu et tegn på de problemer, som Bordeaux har i dag. De minder mig lidt om 1970erne, hvor priserne raslede ned og fik en helt ny generation af unge til at drikke stor vin. Håber det i sidste ende vil gavne Bordeaux!

Sérilhan er ikke så kendt som Meyney eller Pez, men vi er tæt på trods den lave pris. Klassificeret Bourgeois Supérieur. I dag giver Hubert de Bouärd (Angélus 1.Grand Cru A) gode råd, så vi får en magtfuld, fast og rimeligt afrundet vin med masser af sort frugt og karakter. Typisk vin, der nydes enten efter 3-4 år for frugt eller efter 8-10+ år for bouquet og længde.

Vigorello ToscanaPin

Vigorello Toscana, kr. 169,-

Fattoria San Felice, Italien
BEDSTE KØB
***** (5/5)
Bilka, indtil torsdag 23/7 2026

Supervinen fra San Felice er stadig 2019 i min Bilka med bl.a. 95p/Parker. 2020 er nok på vej (93p/Falstaff). På vingård koster vinen 46€ (345 kr) og i USA op mod 400 kr.

En mørk, rig, dyb lang vin med lag på lag af balsamisk frugt, som skjuler en markant syre.

Chianti skulle ifølge loven i 1960erne laves med både sorte og hvide druer. Så San Felice måtte i 1968 ikke sælge denne vin som Chianti -og slet ikke Classico!- men kun som bordvin. Få år efter kom Antinori (dengang også Sassicaia med Tignanello, en lignende vin).

Vinen laves i dag af 65% druer fra Bordeaux (30% hver af cabernet og merlot + 5 petit-verdot) og 35% af den unikke pugnitello, en fremragende, næsten uddød lokal druetype, en specialitet fra San Felice.

Her er tidligere ugens vine:

  • Ugens vine, uge 29: 20 bedste vinkøb - fra 35 til 109 kr
  • Ugens vine, uge 28: Ugens 18 bedste vinkøb - 29 til 109 kr
  • Ugens vine, uge 27: Sommerens udvalgte superkøb
  • Ugens vine, uge 26: Her er de bedste vine til laveste pris
Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • Adgang til populær favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifter
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang her
(295 kr. for et HELT år)

Kommentarer

    Kommentarer Annuller svar

    Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

  1. Katrine Rørby Madsen skriver

    juli 19, 2026 at 6:50 am

    Vi vil blive glade, hvis du vil give ugens vine stjerner her!

    Svar

Mere inspiration

  • Ugens vine, uge 29, 2026
    Ugens vine, uge 29: 20 bedste vinkøb – fra 35 til 109 kr
  • Ugens vine, uge 28, 2026
    Ugens vine, uge 28: Ugens 18 bedste vinkøb – 29 til 109 kr
  • Ugens vine, uge 27, 2026
    Ugens vine, uge 27: Sommerens udvalgte superkøb
  • Ugens vine, uge 26, 2026
    Ugens vine, uge 26: Herlig vin til en lun sommeraften!

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Footer

Vil du have de bedste opskrifter på mail?

Få Madens Verdens nyhedsbrev med opskrifter og inspiration til din madlavning.

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik

Copyright: Madens Verden!

Slip for alle reklamer på få sekunder

Bliv medlem af Madens Verden og få alle opskrifter uden forstyrrende annoncer. Allerede valgt af mange tusinde danskere.

For mindre end 1 kr. om dagen får du:

✅ Ingen reklamer

✅ Hurtigere opskrifter

✅ Mere overskuelig madlavning

✅ Støt Danmarks største opskriftssite

Fjern reklamer nu

 

Din mening

Your vote:




Har du også en kommentar?

A rating is required
A name is required
An email is required