• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: De billigste vine er de bedste køb i denne uge

Ugens vine: De billigste vine er de bedste køb i denne uge

Ugens vine, uge 8, 2024
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe
Opdateret: 19. februar 2024 - Udgivet: 19. februar 2024

Her giver vinkender Jan Sørensen stjerner til de vine, landets supermarkeder har på tilbud i denne uge 8, 2024.

I denne uge er der 17 topkøb fra de danske supermarkeder, omtrent ligeligt fordelt mellem giganterne Coop og Salling med balance af Lidl, Rema1000 og Meny (Dagrofa).

De billigste vine er faktisk de bedste køb i denne uge - med bl.a. Mosel Riesling (28,17 v 6), en Barbera d'Asti (39) og en superb Bourgogne-kopi fra Makedonien (Ezimit, 50) + en flot Bordeaux (Bouteilley, 45).

Jeg tror og håber, at vi ere på vej mod lavere "normalpriser" på vin, men tvivler lidt. Supermarkederne, ikke mindst Lidl og Rema1000, har skruet op for priserne -og sætter dem nok ikke ned igen.

Så derfor kan du få glæde af en guide til ugens bedste køb!

Jeg har i uge 8 vurderet godt 120 vintilbud, hvoraf 17 er udvalgt.

Alle vine er tappet nær grostedet, med mindre andet er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

9 vinkøb under 50,-

Riesling-ThornicherStMichael
Præsenteres som Feinherb -halvtør- men jeg vil nærmere sige let sødlig!

Riesling Feinherb, kr/fl v 6: 28,17

6 fl: 169. Klüsserather St Michael, Mosel Tyskland

Bedste KØB

*** (⅗)

Lidl søndag-lørdag 18-24/2 2024

Nydelig riesling fra Mosel, dvs. sprød, aromatisk med lidt fersken og citrus, ikke helt klar, også lidt grøn syre afrundet af let sødme. Men helheden er behagelig og letdrikkelig både med og uden mad.

Set i 2022, 2021 fik 4* + 87p/Ekstrabladet (til pris 49!). Druer fra skråningerne omkring Klüsserath, en rigtig god, meget lille vinby mellem Piesport og Trier.

Santa Rita

Santa Carolina rød + Santa Rita hvid… 29,-

Santa Carolina rød "Estrellas", Santa Rita "Heroes" hvid, Chile

Bedste KØB

*** (⅗)

Rema1000, indtil lørdag 24/2 2024 (max 12 fl/kunde/dag)

Bør være topkøb, men ikke smagt. Den røde Carolina er merlot + cabernet, den hvide Rita er chardonnay.

En rød og en tør hvid fra 2 af de historiske huse i Chile.

Begge sælges ofte til omtrent samme pris som f.eks. Santa Rita's "120".

Spier Natured
Økologisk vin, hvor den røde er shiraz/cabernet, nok en lidt rustik, fyldig stil, måske lidt simpel.

Spier "Natured" rød/hvid … 35,-*

*: kræver Coop-app, økologisk, Sydafrika (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/2 2024

Har fuld tillid til vinene fra økologisk groede druer.

Den røde er shiraz/cabernet, nok lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma.

4*/5 i Platter's guide i 2021.

Mariella
En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt ok.

Savanha "Mariella's" rød/hvid/rosé… 35,-

*** (⅗)

Coop365, indtil onsdag 21/2 2024

Stærke, men letbenede vine fra Savanha, et mærke fra Spier, Coop's mangeårige leverandør i Sydafrika.

Alle vine er blends, den røde bl.a. pinotage og shiraz. En ret blød, middelfyldig vin uden større ambitioner, men helt og.

Den hvide er især chenin blanc og chardonnay og var bedste køb + 5* af Skovenberg i Vinavisen for et par år siden (til 35) med ordene: "Vinen er let cremet, med god druefrugt og med noter af modne æbler og pærer. Lang og blød eftersmag."

Barbera d'Asti Tre Vescovi
Kraftig, fast og med rig frugt tæmmet af lagring i store egefade.

Barbera "Tre Vescovi"… 39,-

Asti, Italien

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 29/2 2024

Denne fine barbera er ugens fund i Føtex og billigere end sidste år (50 i november!).

Kenderne er glade for vinen, som (år 2024) fik bl.a. 91p/Veronelli, 90p/Falstaff og (2023) 2 røde glas/3 i Gambero Rosso (dvs i finalen for at få de eftertragtede 3 glas).

En kraftkarl med 14 %, kraftig, fast og med rig frugt tæmmet af et år i store egefade.

"Tre Vescovi" (De 3 Biskopper) er et Cru i barbera, hvor tre biskopper (Asti, Acqui Terme og Alessandria) mødte hinanden for at drøfte fælles anliggender.

Rosé Bardolino "Chiaretto" ("kirsebær") er typisk let, tør, ren og neutral.

Le Arche rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 39,83

6 fl: 239, Bardolino rød og rosé, RossoGrande rød, hvid Garda Garganega Pinot Grigio, Italien

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 22/2 2024

Der er langt mellem let rødvin i danske supermarkeder. Derfor roser jeg som regel enhver Bardolino, selvom vinene ofte er mere tynde end charmerende, præget af italienernes ærkesynd - højt udbytte!

Le Arche Bardolino er ganske ok, ligefrem og letbenet, tør, men lidt sødme i den spinkle frugt. En ældre årgang fik 5* i Ekstrabladet (30/7 21).

Rosé er neutral, tør og ok, mens den hvide Garda er diskret, med ren og frisk med lille blomst. På Soave-druen garganega + lidt grigio. Den røde Rossogrande er en let Ripasso-type uden særlig karakter, men nem at drikke uden mad.

Wow Riesling
Den hvide riesling er bedst -frugtig, middel fylde, god syre balanceret af fin sødme -egnet til det meste, ikke mindst et glas i utide.

Wow syrah eller riesling.. 40,-

rød Syrah, hvid riesling, rosé riesling, Columbia valley, Washington, USA (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Rema1000, torsdag-lørdag 22-24/2 2024 (max 12 fl/kunde/dag)

Den hvide riesling er bedst -frugtig, middel fylde, god syre balanceret af fin sødme - egnet til det meste, ikke mindst et glas i utide.

Den røde syrah er mindre spændende, kommerciel og ligegyldig, fyldig, vag frugt plus lille sødme. Men til 40 kr et rigtig godt køb! Den lyserøde riesling vil jeg ikke bruge penge på.

Bouteilley
Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance.

Bouteilley Bordeaux…. 45,-

2020 Cotes de Bordeaux, Frankrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Coop365, indtil onsdag 21/2 2024

Set i 2020. Et rigtig godt køb - globalpris for vinen er godt 100 kr (WineSearcher).

Ganske klassisk, men åben og ligefrem Bordeaux på 80% merlot, åben rig frugt og middelfyldig, rank, tør smag med ikke ringe elegance. Lidt tilbageholdende, men god til mad i dag.

I min Coop365 er det stadig den fine 2020, som er god nu for rig frugt, som i løbet af 3-4 år vil blive til god bouquet.

Vinen er meget billigere end Margaux eller Pomerol, selvom slottet blot ligger 15 minutters kørsel fra Bordeaux by tæt på, hvor floderne Garonne og Dordogne mødes og bliver til Gironde. Slottet har tilhørt familien Guillot siden 1617, lidt af en bedrift. Jean Guillot har designet de tanke, hvor mosten gærer og lagrer indtil tapning.

De røde er bedst: Malbec, en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg.

Trapiche rød/hvid/brus…. 45,-

rød malbec, cabernet eller pinot noir, hvid chardonnay, sparkling brut, Argentina

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 22/2 2024

Ret beset er disse vine egentlig meget lig Alamos - blot til helt anden pris - dvs. indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer.

Malbec er mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb.

Cabernet - er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men utrolig flot til prisen. 2021-22 har fået 88-89p/Descorchados.

Pinot Noir smager ikke af pinot (= Bourgogne). Men ser du bort fra forbilledet, får du en ligefrem blød, fyldig vin med let krydret duft, behagelig, ikke inspirerende!

Chardonnay - mere end ok uden at begejstre. Tør, ren, fyldig, men egen mangler friskhed. Måske bedre - kan se, at 2022 har fået 90p/Descorchados.

Sparkling er mousserende, frugtig, rimeligt tør (Brut), kommercielle bobler til lav pris.

Trapiche var pioner for Argentina i Danmark, og jeg solgte Trapiche i 1970erne! "Oak Cask" er meget bedre end de vine, jeg solgte dyrt dengang!

100% Grenache… 49,-

"Detective", Sydfrankrig

**** (⅘)

365Discount, indtil onsdag 15/11 2024

Tæt på topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer.

Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, mangler lidt dybde. Men flot til 50.

Julevinens testvinder i BT foran mange dyre vine (mens anden smager ikke brød sig om vinen).

3 vinkøb 50-70,-

Ezimit

Ezimit rød/hvid… 50,-

2021 Pinot Noir eller Chardonnay, Ovchepole, Makedonien

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/2 2024

To rigtig gode vine med flot udstyr, som fint matcher basis-Bourgogne og overgår de fleste kopier fra Sydfrankrig og Den ny Verden.

Højt liggende vingård mellem Skopje og Thessaloniki, dvs i det klassiske Makedonien (om end uden for Grækenland) -et sted, vi nok forbinder mere med Alexander den Store (der som 30-årig havde skabt et af de største riger i Verden!).

Den røde har smuk pinot farve og en ren, indbydende frugt, pæn længde, i den bløde ende, men stadig med lidt struktur. 2021 fik 89p + 5* af Rydberg i Ekstrabladet.

Den hvide har rig, ren aroma, god fylde med fin syre bagved. 6*/6 af Vinbladet og 90p af Jancis Robinson i én årgang.

Italian Cab + Zinfandel, Puglia… 50,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/2 2024

Vinen er en cab(ernet) blandet med primitivo fra Italiens største område for konsumvin, tappet af Sani (Epicuro mv).

Ej smagt, men ganske sød etiket med en taxi (cab) og nok en rund, kraftig vin, blød og kommerciel.

Faustino V Reserva
God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag.

Faustino V Reserva… 50,-

rød Rioja, også hvid og rosé

**** (⅘)

Netto, indtil fredag 23/2 2024

God Rioja med indbydende aroma med krydderi og begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre.

Set i 2017. 2016 fik 88p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien.

Også hvid, viura og chardonnay med kold gæring. Ren aroma, let til middel fylde, lidt neutral eftersmag. Rosé er ok, men ikke så god som den røde. Set i 2021 og 2022 (bedst).

4 vinkøb over 70,-

Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, lidt urt og krydderi.

Gran Coronas cabernet-sauvignon… 79,-

Torres Reserva, Penedès (2918 og 19 set), Spanien

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 29/2 2024

Mørk, fyldig, pænt lang, blød smag med masser af frugt, krydderi og urt - perfekt til kraftige retter. 2019 fik 91p/WineEnthusiast, mens 2018 fik 90p/Falstaff + 5* + godt køb af Rydberg, der er ekspert i spansk vin.

Den første 1970 Gran Coronas vandt Gault-Millau's vinøse Olympiade i 1978. Eksperten Christian Millau meldte forfald til den historiske 1976 smagning i Paris og lod derfor sit magasin Gault-Millau lave en ny smagning, hvor de franske vine kunne tage revanche.

Olivier & Lafont Lirac… 79,95

Cru du Rhône, Frankrig

**** (⅘)

shop.Meny, indtil torsdag 22/2 2024

Set i 2019, som nok bør nydes nu. Rød grenache (75%) + syrah. Meget mørk, intens aroma af sorte bær og krydderi, stærk (op mod 15%), middel til fuld krop, fast, med del syre, men bagved en afrundet, kraftig vin.

Lirac er kun kendt af få, så ofte et topkøb. Bordeaux-fanatikere forveksler den endog med Listrac fra Médoc! Arrogante franskmænd går ud fra at du ved, at Lirac ligger stik vest for Chateauneuf og har 904 indbyggere (altså hele kommunen!), så ordet Rhone ses ikke på etiketten! Lirac er et "Cru" med egen appellation, lige som Gigondas (men hele 25 år ældre end denne) og Chateauneuf.

Amarone Classico Luigi Righetti
En amarone for begyndere, og det er rigeligt for mig! Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration.

Amarone Classico Righetti… 99,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 22/2 2024

En amarone for begyndere. Frugtig og kraftig snarere end bred, rig, let sødlig frugt over en del syre. Mangler en god Amarones frugt og koncentration. Men er til alt held ikke sød (5,5 g/l). En ekstremt lav pris for vin tappet af hus i Classico.

Amarone fans rynker på næsen af Righetti, som de mener, har solgt ud af de sande Amarone-idealer. Og sandt er det, at et ret lille hus i dag leverer store mængder Amarone til lav pris (men jeg undrer mig mere over, at Valpolicella er i stand til at sælge så meget amarone!). Og Righetti er faktisk ok -for begyndere og os uden for mange penge!

Calvet Chablis
Slet ikke ringe, men meget langt fra god Chablis.

Chablis "Calvet" … 99,-

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 22/2 2024

Slet ikke ringe, men meget langt fra god Chablis, tappet af bonden selv -eller af kælder i området. Calvet er et gammelt hus (i Bordeaux -ca. 600 km fra Chablis), ejet af giganten GCF, som har hovedsæde i det nordligste Alsace -andre 400-500 km fra Chablis.

Men GCF ejer domæne i Chablis, så måske skal du give denne vin en chance… Let og tør, ganske frisk og ren neutral aroma. Lidt kort. Og prisen er lav for Chablis.

Her finder du tidligere udgaver af ugens vine.

Om Katrine
Katrine
Katrine Rørby Madsen

Katrine laver hver uge ugens aktuelle madplan på Madens Verden, og hun sørger blandt andet også for, at du får inspiration til din madlavning på de sociale medier.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sandwichboller.

Sandwichboller - lækre og nemme brød til sandwich

Billede af nakkesteg på spyd.

Nakkefilet på spyd (nakkesteg grillet på rotisseri)

Billede af lynsyltet squash med grønne bønner.

Lynsyltet squash med grønne bønner, hvidløg og mynte

Sæson i juli

Sæson i juli: Se alle de danske frugter og grøntsager

Madplan uge 27

Ugens madplan uge 27 med gode sommerretter

Billede af Vining bøfgryde.

Viking bøfgryde - gryderet med oksesauté

Forsiden lige nu

Kyllingeret med ris i ovn
Kyllingeret med ris i ovn→ Se opskriften
Madplan uge 27
Ugens madplan uge 27 med gode sommerretter→ Se opskriften
kartoffelsalat med soltørrede tomater
Kartoffelsalat med soltørrede tomater og gul peberfrugt→ Se opskriften
kyllingesatay spyd
Kyllingesatay - marinerede kyllingespyd til ovn eller grill→ Se opskriften
Billede med sort peber.
Peber - fakta og viden om sort, hvid og grøn peber→ Se opskriften
billede med kylling i fad med spidskål
Kylling i fad med spidskål, nye kartofler og asparges→ Se opskriften
billede med stikkelsbærkage opskrift
Stikkelsbærkage→ Se opskriften
Katrines yndlingsboller
Katrines yndlingsboller→ Se opskriften
billede af rabarbercrumble med kokos
Opskrift på rabarbercrumble med kokos→ Se opskriften
Affogato - italiensk kaffedessert
Affogato – nem italiensk isdessert med kaffe→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her