• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Topkøb fra Rioja og Toscana

Ugens vine: Topkøb fra Rioja og Toscana

Vintest uge 32
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  9. august 2022 - Udgivet:  8. august 2022

Ugens vintest fra vinkender Jan Sørensen giver dig et overblik over nogle af de bedste vine på tilbud i landets supermarkeder.

Skoleferien er slut, så kæderne har masser af god vin til forældre, der vil slappe lidt af!

Føtex er forrest i denne uge med en et rigtig godt køb af en kasse med 3 forskellige Rioja vine, 2 af hver.

Føtex byder også på superb vin fra Chile, rød, hvid og mousserende. Mens du i Bilka bl.a. kan få en flot Toscana vine, Vino Nobile Riserva, som giver virkelig meget vin til pengene.

Og med lidt held kan du stadig i Føtex og Bilka finde rester af Rhone-vinene fra Louis Bernard, som sælges ud til halv pris.

Ugens vine er fra Superbrugsen, Kvickly, Føtex og Bilka samt Meny.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

Klasse op til 50 kr.

MontGras ”De Vine”, rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 33,17 kr.

6 fl: 199,-

Reserva, rød pinot noir, cabernet-sauvignon, carmenère, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé ”Early Harvest”

Godt KØB

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 11. august 2022

Efter et tilbud på 45 kr. er vinen igen meget langt nede i pris og er et topkøb.

”De Vine” er rigtig god til prisen og kommer fra gode druer i nogle af Chiles køligere områder. Etiketten viser et vinblad og vil muligvis vise, at vinen kommer fra vinplanter. Kun en lille del af vinen er lagret i eg (kun 10% af pinot’en!), og det er nok godt det samme!

Cabernet og zinfandel er begge gode med positiv frugt og afrundet fylde, som også de hvide, korrekt+ chardonnay og en herlig sauvignon fra det kølige Leyda.

Rhone 2020, Louis Bernard … 35,10 kr.

Rhone Villages 2020, Louis Bernard … 40,50 kr.

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex og Bilka, restvare

Du kan stadig finde disse vine i Føtex og Bilka, også i webshop. Årgang kan variere (har i butikker købt Villages i både 2018, 19 og 20!). Hvid og rosé i ældre år undgås.

Rhone og Villages er med skruelåg, og vinene virker ved åbning noget lukkede - bedre dagen efter. Jeg tror, vinen er tappet samtidig med vin med prop - og de har glemt at reducere mængden af svovl (den skal i reglen være max. 50% af vin med prop).

Men begge er stadig rigtig flotte vine med rankhed og masser af frugt. Lad vinen stå i glas og nyd duften, især i Village’n, der har mere koncentration.

Fås også som Chateauneuf du Pape 2019 (115,-, 90p/Spectator).

Trapiche ”oak cask”, frit valg v 6 fl: 36,50 kr.

Rød malbec, pinot noir og cabernet, hvid chardonnay

Argentina

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 25. august 2022

Jeg foretrækker disse vine for den ofte langt dyrere Alamos. Indbydende kommercielle vine uden større dikkedarer. Der er ikke meget eg i ”Oak Cask” - typisk lagres 30-50% af høsten i eg, resten ser kun stål, og det er helt ok med mig.

Trapiche var i 70'erne pioner for Argentina i Danmark. Denne ”Oak Cask” er fra udvalgte vinstokke, plantet højt - over 750 meter, dvs. med varme dage og ret kølige nætter.

Malbec - en mørk, fyldig vin med herlig sød bærduft. Meget letdrikkelig og godt køb. Ganske lille præg af eg. ’18 fik 90p/Descorchados, ’19 90p/Falstaff. Cabernet er lidt mere krydret i stil, for mig knap så gennemført som malbec, men stadig utrolig flot til prisen.

Pinot Noir smager ikke af pinot (dvs. ikke af Bourgogne). Men du får en blød, fyldig, men ret simpel vin med let krydret duft til en god pris.

Chardonnay - har jeg ikke smagt, men Rydberg giver den 88p/100 + 5*/6 i årgang 2020: ”Masser af fadpræg i duft og smag. Modne ferskner, tropisk frugt og vanilje i smagen. Simpel ligefrem vin, men til prisen ganske pænt glas”.

Vidal-Fleury ”GSM”, kr/fl v 12: 37,-

12 fl: 444,-

Frankrig

Godt KØB

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag, d. 18. august 2022

I 2009 tog Guigal (der ejer Fleury) en alvorlig beslutning, da han første gang bevægede sig uden for Rhone - denne vin har ”appellation France”, men købes reelt ind i Languedoc.

En tidlig årgang var faktisk rigtig god, men har ikke smagt den siden. To læsere er delte - Mike fandt den flot, mens Annemarie var skuffet - ”fyldig, men ikke meget andet”. Til 37 kr. får du dog meget vin!

Amaral hvid/brus, kr/fl v 2: 49,50 kr.

2 fl: 99,-

Hvid chardonnay eller sauvignon, Sparkling brut. Montgras

Chile

Bedste KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 25. august 2022

Meget flotte vine, som laves i mindre mængder, typisk 120.000 flasker årligt. Leyda er et af de kølige områder, som har fået Chile til at rivalisere New Zealand.

Sauvignon er lækker, rig og sprød (2021 har fået 91p/Descorchados). Chardonnay ej smagt (2020: 90p/Descorchados) som heller ikke den nye sparkling, lavet på chardonnay og sauvignon. Sjov at smage, men skal drikkes ung.

Baron de Ley ”Value Box”, kr/fl v 6: 49,83 kr.

6 fl. 299,-

Club Privado crianza, 2 Reserva, 2 Gran Reserva, Rioja

Bedste KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 25. august 2022

Efter en pause har Føtex igen en ”Value” kasse til en favorabel pris, hvor alene de 2 flasker Gran Reserva ofte vil koste 300 kr. - hvad der giver 4 andre flasker oveni! Den ”officielle” pris er ca. 700 kr., men vinene er ofte på tilbud.

Club Privado er en rigtig god crianza fuld af frugt og fylde, mens reserva’en er en af mine mangeårige favoritter - ikke dyb og koncentreret, men den smager ganske enkelt altid godt. Den unge 2017 har med rette fået 91p/100 af både Peñin og Tim Atkin.

Den ældre Gran Reserva har fået hele 24 måneder i små egefade og mindst 36 måneder på flaske. En mere fløjlsagtig, moden vin, som vil tiltale enhver - selv mig, der ikke er fan af gammel vin!

Klasse 50-70 kr.

Peter & Peter, riesling.. 50,-

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag, d. 11. august 2022

Jeg holder meget af Donatushof Saar riesling, storesøster til Peter & Peter. Begge laves af ZGM (Zimmermann-Graeff-Müller) i Zell, et af Tysklands største vinhuse, som i de senere år har leveret gode køb som Peter & Peter vinene.

Hvid riesling fra Mosel’s ”Steillage”, dvs. de stejle skråninger med stort skifer, som dominerer det skønne Mosel. Den tørre er rigtig god, ren og frisk, god frugt - også husvin til Mosels musikfestival. ”Feinherb”, dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre.

Alsace ”E. Traber”… 50,-

Hvid Riesling, Gewurztraminer, Pinot Gris, Pinot Blanc eller Rosé Pinot Noir

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 18. august 2022

OK basis-Alsace… Riesling er altid god - ren aroma med lidt blomst, ret let, frisk og sprød. Pinot gris kan være bedre, men en snert af sødme kan skæmme den lidt, modsat den sprøde pinot blanc. Gewurz og pinot noir er kun smagt én gang og hurtigt glemt.

Et mærke fra det store kooperativ i Ribeauvillé, der lidt ufortjent står i skyggen af sin nabo Riqueqihr. Der kommer færre turister her, hvad vi er nogle, der er glade for.

Vinene er lige så gode, selvom byens bedste ikke er fra kooperativet, men fra uafhængige vingårde som Zind-Humbrecht og Trimbach. Men stadig leverer kooperativet meget god vin, som dog ofte sælges til andre på tank.

Yealands sauvignon blanc, Marlborough… 59,-

Godt KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 11. august 2022

Natalie Christensen lyder dansk og er vinmageren bag Brugsens bedste køb.

En klassisk sauvignon fra godt hus i Marlborough på sydøen med én meget stor mark. For mig en klasse over vinene fra giganterne Accolade (Selaks og Kim Crawford, Salling-gruppen) og Pernod-Ricard’s Brancott Estate (i Meny). Vinen var et ganske godt køb til 74 kr., men nu er prisen 59 kr…

Set i 2021. En vin med overdådig hyld, citrus og græs, måske lidt for meget i længden, men indtil da… God fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed.

Vino Nobile Riserva… 59,-

Vecchia Cantina Montepulciano

Toscana

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 18. august 2022

Vino Nobile er en ”super-Chianti”, adskilt fra nabo Brunello af landevejen mod Rom. Tilmed var ”Den ædle Vin” indtil 1940erne dyrere end Brunello!

Nobile (inkl. Riserva) er bedste vin, Rosso Montepulciano er næstbedst, mens den 3. bedste vin sælges som Chianti. At få Nobile riserva (som skal lagre 2 år i eg) til 60 kr. er interessant.

Kælderen er ved at få gode ratings uden at være i top. Set i 2015, der er rigtig god med bl.a. 90p/Falstaff, 3* i Veronelli og 17p/20 i Vinum. Vecchia Cantina er det lokale kooperativ med 700 medlemmer, som har en god del af æren for at gøre regionen til Italiens første ”DOCG” (DOC + garantita).

Bilka tilbyder til samme pris Gnarly Head zinfandel og Pepperbox shiraz (59 kr., 3*), jævnt kedelige vine, som vil please uden at begejstre.

Belrose rosé, kr/fl v 2: 69,50 kr.

2 fl: 139,-

Méditerrannée Igp

Frankrig

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag, d. 11. august 2022

Den ser sgu flot ud med den elegante flaske - og så er navnet tæt på genialt. Og vinen smager godt - nydelig aroma med lidt blomst og sød frugt, tør uden at overdrive, diskret syre - en rigtig god vin til et glas i utide. Kun prisen hindrer 5*.

Vinen kommer fra giganten GCF, måske fra deres store La Baume ved Béziers. 2020 fik 89p/WineEnthusiast (men jeg vil hellere have den unge 2021!).

Klasse 70-100 kr.

Undurraga

Undurraga ”T.H.”… 79,-

Syrah eller sauvignon blanc

Leyda, Chile

Bedste KØB

***** (5/5)

Føtex, normalt: 149,- indtil torsdag, d. 25. august 2022

Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin. Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand - frisk og sprød, lang smag.

Parker gav 93+p/100 til syrah i 2019, mens den hvide sauvignon fra Lo Abarca 2020 fik 92p og 2019 91p. Andre smagere er helt enige. Så mange points koster normalt dyrt! ”T.H.” for ”Terroir Hunter”, dvs. fra særligt gode områder - og bedre vin.

Il Grigio

Il Grigio, Chianti Classico Riserva… 79,-

Godt KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 25. august 2022

Set i 2018, som fik 92p/Falstaff. For RobertParker (ved Monica Larner) er Grigio en af Italiens ”ultimativt bedste køb”. Vinen koster i USA $ 27 (170 kr. + moms). I dag ses 2017 og 2018, som også er fremragende.

Grigio er en af Sallings gamle favoritter og en Riserva, der forener det civiliserede med det kommercielle i en lækker Chianti!

Dyb farve, god duft med krydderier og urter, tør, nydelig fylde og pæn længde - lidt tør tannin til sidst, typisk sangiovese, men grundlæggende blød. Flot allerede, men har godt af 2-4 år.

Riserva er lagret 2 år i store + små fade, årligt 250-300.000 flasker fra ejeren. 2017 fik 92p/Parker, 2016 92p/Parker, mens 2015 bl.a. fik 3 glas i Gambero Rosso.

Gemma Barolo… 99,-

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 18.august 2022

Set i 2018, som er meget bedre for Barolo end den ildesete 2017 (som dog viste sig at blive rigtig god. Også Gemma er ganske god). Trods regn i juni blev vejret tæt på idéelt med lune dage og kølige nætter.

Gemma er god (ikke stor) Barolo. Typisk murstensfarve og interessant duft med læder og frugt, men stadig en vis stramhed. Men med en moderne Barolo’s bløde tanniner. Den kræver ikke 10-20 år.

Søren Frank giver i ”Barolo” Gemma 3, det samme som Oddero og andre velkendte huse - og mere end f.eks. Batasiolo. Jeg er ikke enig med Søren Frank om alt, men trækker lidt på ham, da jeg ikke er Barolo-tifosi! Jeg foretrækker til hver en tid Gemma’s kommercielle, fyldige stil for fanatikernes supertannin-vine med lys farve og bidende syre.

Pouilly-Fumé ”Griottes”… 99,95 kr.

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 11. august 2022

En lækker hvid sauvignon med citrus, græs og blomst, som slutter med mineralsk fylde - alt det, som du savner i alt for meget sauvignon! Som får mig til at huske, at Mondavi i 1980erne kaldte sauvignon for Fumé Blanc!

Ikke smagt i 2020/21 og kan frygte et lille minus i form af høj alkohol (kan se, at 2021 har 14%, det er meget for druen sauvignon. Klimaforandringer, suk). Men husker en rigtig flot Fumé.

Hidtil har Føtex/Bilka været en favorit med Fournier (på tilbud 100 kr.), men denne er måske bedre, da hr. Bailly er vigneron.

Ejer Jean-Pierre Bailly er 6. generation på vingården, som ejer 17 hektar midt i det lille område, der sammen med nabo Sancerre på vestbredden af Loire er essensen af druen sauvignon efter mange kenderes mening.

Prisklasse over 100 kr.

Champagne Jacquart ”Mosaïque”… 179,-

Brut (tør)

Godt KØB

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 25. august 2022

God Champagne. Fint brus, indbydende aroma, ret let, pænt lang, med elegance og ren eftersmag uden for stor dosage (9 g/l restsødme).

Navnet Mosaïque hentyder til den mosaik af vine, der indgår i vinen (huset får druer fra 60 af Champagnes 150 crus). 40% chardonnay, 60% pinot (meunier og noir), på flaske 3 år med 25% ældre reserve vin. For mig er Jacquart på niveau med vinen fra de store huse, på godt og ondt.

Jeg har gode minder om Jackie (kælenavn, ligesom Bolly til Bollinger og Molly til Moët), som jeg har besøgt et par gange, første gang i 1978, mens huset stadig boede i lidt triste lokaler i sidegade i Reims.

Pingus ”PSI”, Ribera del Duero… 249,-

Godt KØB

***** (5/5)

2019, Bilka, indtil torsdag, d. 11. august 2022

93+p/Parker.

Det græske bogstav PSI udtales PS ligner vinstokken på etiketten.

Vinen laves af Peter Sisseck på Pingus, men af druer fra vinbønder i området - derfor er mængderne også markant større (345.000 i årgang 2019). Vinen er i nye årgange fremragende, tæt på Flor og ikke langt fra Pingus.

Mange har en tendens til at gemme disse vine længe. Det er sjældent fornuftigt - PSI er for mig en 5-7 års vin, mens Flot (og Pingus) sjældent bør gemmes mere end 10 år.

Se alle Jan Sørensens vintest her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Forsiden lige nu

vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften
Billede af ramen.
Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe→ Se opskriften
billede til Sund aftensmad
Sund aftensmad - nemme og lækre retter→ Se opskriften
Kylling med blomkål i fad er en nem ret, hvor du også kommer porrer og gulerødder i fadet sammen med fløde og bouillon. Retten kan nydes som den er, eller serveres med ris eller pasta. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Kylling med blomkål, porrer og gulerødder i fad→ Se opskriften
salat med laks og ærter
Salat med laks og ærter→ Se opskriften
kartoffelsalat med asparges
Kartoffelsalat med asparges, tomat og sennepsdressing→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her