• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Superkøb fra Argentina og Pomerol til uhørt pris

Ugens vine: Superkøb fra Argentina og Pomerol til uhørt pris

Vintest uge 21
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  22. maj 2023 - Udgivet:  22. maj 2023

Her er ugens vintest, hvor vinkender Jan Sørensen giver stjerner til de vine, landets supermarkeder har på tilbud i denne uge 21, 2023.

I uge 21 har vi igen vin til over 100 kr - Mayne Pomerol til 149. På sin vis måske ugens bedste køb!

Pomerol er et lille område - størrelse: dansk bondegård - som er berømt for sin vin på druen merlot. Mest kendt er Pétrus, som koster 8000 kr (og langt opad). Denne har en snert af Pétrus, og du kan få 50 af dem for én Pétrus.

Et andet topkøb er Irma's Don David fra Argentina. En formidabel vin til under 50 kr fra vinstokke, der gror i 1800 meters højde .oppe i skyerne. Der er 2 røde og 2 hvide, alle er i top.

Og så er der også masser af rosé, hvor vi igen må hævde, at det er Frankrig bedst til - både Haut Vol og Pive er klasser over, hvad du kan finde Italien, Portugal og Spanien. Suk.

Vinene er nogenlunde ligeligt delt mellem Frankrig (2 rosé, 2 hvid, 3 rød) og Den ny Verden (6 vine) og resten af Verden (4 fra Italien, 2 Spanien + Portugal og Tyskland).

Hermed 20 tilbud fra ugens over 100 tilbud fra de førende supermarkedskæder i Danmark. I denne uge vintilbud fra 33 til 149 kr.

Alle vine er tappet nær grostedet, med mindre andet er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

7 vinkøb under 50 kr

DaDà
Vinene laves af las Moras, ejet af det store Trapiche.

DaDà, kr/fl v 6: 33,17

6 fl: 199, ArtWine, rød malbec (1), merlot (2) osv, Argentina

Bedste KØB (rød)

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 25.maj 2023

Kun smagt malbec, som er rund, kraftig og god. Men der skal også være en merlot og måske hvidvin, men har ikke set dem endnu.

Dadaismen var lidt syret, som det ses i Dali, den måske mest kendte dada kunstner (Dada var en kunst, der ville vende op og ned på alt, jvf dadà = gyngehest på fransk).

Vinen er fund til 33, godt køb til 50, men bestemt ikke 89, som er den høje "normalpris". Vinene laves af las Moras, ejet af det store Trapiche. Mærket Moras ses ellers mest i Coop.

Den røde smager rigtig godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme.

Porta 6 rød/hvid/rosé… 39,-

Lisboa, Portugal

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 25.maj 2023

Fra bakkerne omkring Lisboa. Den røde smager rigtig godt, tilpas fylde, rund, bløde tanniner, med indbydende aroma af bær og blomme. 5* i Berlingske, nok mere pga pris end kvalitet. Druerne er bl,.a. castelao (tempranillo) og touriga nacional.

Den hvide (på blend med bl.a. moscatel) er også god, ren og frisk med indbydende frugt. Rosé ikke smagt.

Vinen kommer fra Vidigal, som i 80erne - traditionen tro - lavede tør, trist, livløs vin. Huset blev for 20 år siden overtaget af dansk-portugiseren Antonio Mendes Lopes. Etiketten er prydet af gamle danske sporvogne fra 60erne, som stadig kører rundt i Lisboas gader.

Monte Ory Chardonnay
Mere frisk end mange, ret letbenet, ren neutral aroma, god syre og rank friskhed.

Monte Ory Chardonnay.. 40,-

Navarra, Spanien

*** (⅗)

365discount, indtil onsdag 25.maj 2023

Mere frisk end mange, ret letbenet, ren neutral aroma, god syre og rank friskhed.

Vinen laves af Manzanos, et familiehus, som er vokset voldsomt de senere år takket være korrekte vine til lave priser. Siglo Saco er andet mærke fra huset, som ses i både Coop365 og Brugsen.

Le Arche rosé
Chiaretto rosé er ret neutral, men tør og ren.

Le Arche rød/hvid/rosé… 40,-

rød Rossogrande eller Bardolino, rosé Bardolino "Chiaretto", hvid Garda Garganega-Pinot Grigio, Italien

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 26.maj 2023

Bardolino får altid ros af mig, den er frugtig og let, en mangel på markedet!

Denne er meget behagelig, mens Rossogrande er en let ripasso-type, helt ok. Chiaretto rosé er ret neutral, men tør og ren, mens den hvide Garda på garganega (og grigio) også er til den diskrete side, men ren og frisk.

Meget egnet til en forårsbuffet.

Yellow Wood er en af Spiers bedre vine og topkøb til 49 kr.

Yellow Wood rød, hvid, rosé… 49,-

økologisk, Spier Sydafrika

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.maj 2023

Yellow Wood er en af Spiers bedre vine og topkøb til 49.

Fra det finere "Coastal" region. Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg -afrundet, fyldig, men ret blid, mens den hvide er på chenin og viognier - meget frisk og frugtig, tør - mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt.

Vinene er tappet i Sydafrika.

Coop er største kunde hos Spier -men især af vin på tank, ikke flaske!

Vinene får lige en filtrering ekstra, lidt sulfitter + en meget flot designet etiket. Næsten alle vine er tappet i Danmark og formentlig lavet specielt til Danmark.

Don David
Malbec har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag.

Don David rød/hvid, kr/fl v 2: 49,50

2 fl: 99, Rød malbec eller cabernet, hvid torrontès eller chardonnay, Calchaqui Argentina

Bedste KØB

***** (5/5)

Irma, indtil lørdag 27.maj 2023

Calchaqui ligger, hvor Argentina mødes med Bolivia, Paraguay og Chile, præget af mystiske underskønne bjerge, vilde skove og stegende hede ørkener. Vinen gror højt -1800 meter- hvor du kan se ned på skyerne!

Malbec har overdådig frugt, krydret, men med fin struktur og ganske lang smag. For mig er de lige gode og har da også fået 89p/Tim Atkin i både 2019 og 20 - en score, der typisk for vinene! Cabernet er faktisk lige så god, men måske en smule mere urtet i stil.

Torrontès er en tør, fyldig hvid med underfuld aroma af kandiseret frugt, nektarin, lavet på Argentinas hvide signatur-drue, som kan ligne traminer lidt. Torrontès er næsten udryddet i hjemegnen omkring Santiago de Compostela i Galicien. 2021 fik 92p eller mere af ansete lokale Descorchados.

Chardonnay skal også være god. 2020 fik 91p/Tim Atkin.

Cuvée Dissenay
Vinene er pæne og nydelige.

Cuvée Dissenay rød/hvid/rosé… kr/fl v.6: 49,83

6 fl: 299, rød pinot noir, hvid chardonnay, rosé, Sydfrankrig

**** (⅘)

Irma, indtil lørdag 27.maj 2023

Det bedste er næsten den klassisk smukke etiket, der har lånt en del fra Louis Latour -og druetyper er også fra Bourgogne, selvom der i dag formentlig gror endnu mere i Languedoc.

En god del af Latour's vin kommer forresten også fra Sydfrankrig. Leverandøren LGI er mere marketing end vin, som den henter i kældre rundt i Languedoc og skræddersyr til kunderne (en af dem er Kylie Minogue, der får sin rosé i Meny herfra).

Vinene er pæne og nydelige - en let eget, enkel chardonnay med god friskhed og afrundet længde, mens den røde har styrke, men er let til bens og med tydelig hindbær i næsen, lidt sjovere end mange fra Californien, Argentina til samme eller højere pris!

9 vinkøb 50-70 kr

Medalla er en tak over den almindelige.

Trapiche "Medalla" rød/hvid… 50,-

rød malbec, hvid chardonnay, Uco Argentina

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 25.maj 2023

Var godt køb på listen i sidste uge til 69 (Føtex), men et fund til 50.

Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker. Den hvide chardonnay er forbavsende frisk og lang i sin smag, fyldig og ren. Meget flot. 2021 fik 92p/Tim Atkin, 2020 fik 91p/Descorchados, mens 2019 fik 92p/Parker.

Trapiche er meget stort hus, som tapper 100.000 f. Hver dag! Men vinene er gode, basisvinen er ikke ringe, men giv lidt ekstra for "Oak Cask" (Reserve i USA) og Pure, som ofte fås omkring 40 kr og er svære at overgå.

Medalla er endnu en tak op og laves i ret små mængder (under 200.000 fl. vin/år) fra de bedste parceller. De allerbedste er p.t. for dyre (og du bør generelt aldrig betale 300+ kr for argentiner).

Tanunda %22Matthews Road%22
Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang.

Tanunda "Matthews Road", rød… 50,-

rød cabernet eller shiraz, Barossa-Coonawarra, South Australia

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 25.maj 2023

Tanunda er vokset så stærkt, at huset i dag må hente de fleste af sine druer udefra. Matthew's Road var oprindelig en mark i Barossa, men i dag er gode del af druerne fra Coonawarra adskillige timers kørsel sydpå. Men til gengæld et godt område!

Både shiraz (smagt i sommer) og cabernet'en (i ældre år med Barossa druer) er rigtig gode, meget frugtig, fyldig og lang. 2016 fik 92p/WineEnthusiast. Australsk topkøb!

God Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag.

Faustino V Reserva… 50,-

**** (⅘)

rød Rioja, fås også som hvid og rosé (3*)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.maj 2023

Her kan du nøjes med at købe én flaske -og få en rigtig god pris i forhold til Bilka og Føtex.

Rød: god Rioja med indbydende aroma, begyndende modenhed, rund fylde og pæn eftersmag. Stadig lidt bid, så et par år på flaske vil kun gøre vinen bedre. Set i 2016, som har fået 89-90p af gode kritikere som Peñin og Atkin og koster 70-80 kr i Spanien.

Faustino er noget med romertal! V er Reserva, lagret på både eg (18 måneder) og flaske, men ikke så fin som Faustino I (Gran Reserva), men dyrere og bedre end Faustino's crianza og VII og IX, som ikke har fået eg -men ofte ses til langt over 50 kr!

Den hvide 2021 har ikke gjort indtryk på mig, mens rosé er ganske ok, men ikke så god som den røde.

Vellavet, tør, frugtig (bær, jordbær) og med lige en snert af syre til at give friskhed.

Haut Vol rosé, kr/fl v 2: 55,-

2 fl: 110, tør Sydfrankrig

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 25.maj 2023

Frankrig er verdensmester i pink, og det smages i denne smukke flaske fra stort kooperativ nær Carcassonne.

Herlig nu (2021, måske er 2022 på vej?), vellavet, tør, frugtig (bær, jordbær) og med lige en snert af syre til at give friskhed.

En rigtig god vin til en salat - og måske moules frites, selv i den skrappe udgave med blå ost.

En vin med klassisk hyld, citrus og grisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed.

Yealands sauvignon blanc, Marlborough… 59,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.maj 2023

Natalie Christensen lyder dansk og er vinmageren bag et af ugens topkøb i Brugsen. En klassisk sauvignon fra godt hus i Marlborough på sydøen med én meget stor mark, som leverer næsten al vinen.

For mig en klasse over vinene fra giganterne Accolade (Selaks og Kim Crawford ses hos Salling-gruppen) og Pernod-Ricard's Brancott Estate (i Meny). Vinen var et ganske godt køb til 74 kr, men nu er prisen 59…

Set i 2021. En vin med klassisk hyld, citrus og grisk græs, god fylde og friskhed, pæn længde, sprødhed. Måske for meget for den del!

Grundlægger Peter Yealand gjorde huset til et af de store, private vingårde, før han for knap 10 år siden solgte næsten alle aktier til koncernen Marlborough Lines. Kvaliteten har ikke været helt stabil på det seneste, men sauvignon'en holder stadig.

En flot vin, blødere end Barolo, men fastere end de vamle primitivo'er, som huset også tilbyder.

Albarossa "Infinito"… 59,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 25.maj 2023

Formentlig identisk med Irmas albarossa (til 70-80 kr) - og derfor et topkøb for en unik vin!

Giordano lidt syd for Barolo ejer vinmarker her (omend langt mere i Salento til bl.a. primitivo). Husets Barolo vinder ingen palmer, men hans albarossa er rigtig sjov!

I 1938 skete der et ægteskab mellem barbera med (troede man) nebbiolo-druen fra Barolo. Men nebbiolo'en viste sig at være chatus, en lidet kendt drue fra Ardèche i Frankrig. Så albarossa gik i glemmebogen!

Men i dag har flere opdaget, at druen kan levere flot vin, men endnu er der kun plantet 15 hektar, og blot 5 huse (Giordano, Banfi, Marenco, Carlò og Bonfante) sælger vinen.

"Meget mørk, diskret, men fin aroma, kraftig, med mærkbar, men afrundet tannin". En flot vin, blødere end Barolo, men fastere end de vamle primitivo'er, som huset også tilbyder. En spændende vin, som jeg vil servere kælderkold til en kraftig gryderet med indkogt rødvinssauce.

Macon Azé
Lys, ren aroma, sprød frisk, men nydelig fylde, god stil og længde.

Macon Azé, Burgondie… 69,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 25.maj 2023

Lys, ren aroma, sprød frisk, men nydelig fylde, god stil og længde -en chardonnay fra Bourgogne, som er en lise oven på de firkantede, lidt klodsede chard'er fra f.eks. Californien.

Vinen kommer fra et lokalt kooperativ, som leverer det meste vin fra denne lille kommune, der har 163 hektar vin. Ved en anden lejlighed har jeg drukket Azé fra Louis Jadot.

Tror næsten jeg foretrækker kooperativ-vinen (som nok leverer druer til begge, men her til lavere pris!). Testvinder i Vinbladet og 5* i Ekstrabladet, fuldt fortjent.

Le Pive
Meget lys rosé med masser af aroma, let, næsten som hvidvin, men med rød frugt i smagen.

le Pive, Gris de Camargue, kr/fl v 2: 64,50

2 fl. 129, økologisk, Sydfrankrig

**** (⅘)

Irma, indtil lørdag 27. maj 2023

Lavere pris på forårs favorit til salat, måske sammen med lidt røgfisk eller måske rejer.

Druerne er grenache, merlot + lidt cabernet. Druerne høstes om natten, så druerne er kølige, når de kommer til kælderen. Her står druer med skaller i 5 timer for at give aroma og lidt farve til den færdige vin, før den får en kølig gæring.

Meget lys rosé med masser af aroma, let, næsten som hvidvin, men med rød frugt i smagen. Måske mangler lidt syre, så nyd den nu.

Brigitte Jeanjean ejer domænet i Camargue, deltaet af floden Rhône. Pive ligger tæt på byen med voldsomme bymure og et dystert navn, Aigues Mortes (de døde vande). Vand blev oprindelig redet ind fra Arles med hestevogn -i dag afløst af lastvogn- for det lokale vand er… dødt! Her startede flere korstog til at befri Jerusalem.

Camargue'n er et fascinerende område. Hesteelskere går efter de særlige, vilde heste, du kun finder her! Gastronomer går efter den lokale ris (og måske vin), fugleelskere går efter de sjældne hejrer og andre bevingede væsener, mens (nogle) mænd går efter tyrefægtningerne, som stadig holdes her (måske fordi tyren overlever).

Arneis Langhe
Vinen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let smag.

Arneis "Runchneuv", Langhe… kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129, Sarotto, Italien

**** (⅘)

Irma, indtil lørdag 27. maj 2023

I generationer var druen arneis en anerkendt del af vinen Barolo. Men med kravet om 100% nebbiolo for at kalde sig Barolo tog næsten livet af arneis. Men i 1960'erne kom den første tapning af ren arneis med DOP Langhe - og det har glædet vinelskere lige siden!

Vinen har en rig, ren aroma og en sprød, frisk, ret let smag. Denne vin har navn efter marken Runchneuv, som historisk har været plantet med denne drue.

3 vinkøb 70-100 kr

Reverchon Riesling
Årgang er 2020 eller 2021, og den tørre, sprøde og aromatiske stil med fin syre har nok godt af lidt tid i glasset for at åbne sig.

Reverchon Riesling "Schiefer" trocken… 79,-

***** (5/5)

Rema1000, indtil lørdag 27.maj 2023

Årgang er 2020 eller 2021, og den tørre, sprøde og aromatiske stil med fin syre har nok godt af lidt tid i glasset for at åbne sig (eller 1-3 år i kælderen). Ikke smagt, men vinen har i nyere år fået 88+p af gode kendere, ikke langt fra domænets topvine.

Reverchon er en klassisk knap 400 årig vingård i Filzen ved Saar. Vinene fra Saar har nydt godt af den globale opvarmning -i dag laves flot vin hvert år, en sjældenhed for 30-40 år siden. Denne vin kommer fra mindre parceller på skifer ved Saar, hvor huset ejer 19 hektar, heraf 6 i Herrenberg (Monopole) og et par i Bockstein.

Gigondas Auguste Bessac
Fyldig og fast, pæn dybde, behagelig allerede, selvom den med fordel kan gemmes 2-4 år.

Gigondas Bessac…. 89,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 25.maj 2023

Årgang kan variere, set i 2020. Rigtig god, ikke top, men lidt mere "vild" end Guigal's Gigondas, men ikke på højde med gode domæne vine som Amadieu og andre. Fyldig og fast, pæn dybde, behagelig allerede, selvom den med fordel kan gemmes 2-4 år.

Gigondas(udtal med s: "Sji-gohn-das") var det første "Cru" efter 2.verdenskrig og er stadig den nok mest seriøse rival til Chateauneuf du Pape.

Alsace Grand Cru… 89,-

Traberm Riesling Altenberg eller Pinot Gris Brand, Frankrig

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 25.maj 2023

Rigtig god Alsace, men fås 10 kr billigere i Føtex, så ikke topkøb. Traber er del af kooperativet i smukke Ribeauvillé og leverer flot snarere end stor vin. Grands Crus er blandt de bedste godt 50 vinbjerge i Alsace.

Pinot Gris laves på Brand i Turckheim. Bjerget anses for bedst til riesling, takket være granit under tyndt lag jord, som let varmes op. Men har nu også smagt god gris, som er kraftig, fed, blød, men ikke ligegyldig -blot sødmen ikke dominerer.

Altenberg er et mindre bjerg, som sjovt nok ligger ganske langt mod nord for Ribeauvillé, men er rigtig god til riesling. Den anses dog ikke for i top blandt grand cru'erne. Har smagt den 2 gange og fundet den tør, aromatisk, ren, typisk og flot.

1 vinkøb over 100 kr

Mayne Pomerol
En middelfyldig vin med indbydende rig duft af gammel merlot (80%), elegance og finesse, pænt kompleks -faktisk god ung, selvom jeg nok vil gemme den i 3-5 år.

Mayne Pomerol… 149,-

Bedste KØB

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag 1.juni 2023

Set i 2019. Hvis du vil have Pomerol af anstændig kvalitet til en rigtig god pris, er Mayne svær at komme udenom! Pomerol er bestemt meget andet end gudedrik, selvom der i dag er langt mellem ringe vin! Mayne er laaaangt fra Pétrus, men du kan få 40+ flasker Mayne til prisen for én Pétrus.

En middelfyldig vin med indbydende rig duft af gammel merlot (80%), elegance og finesse, pænt kompleks -faktisk god ung, selvom jeg nok vil gemme den i 3-5 år.

Ejer Maurice Vigier laver god vin på sit nysselige lille "slot", en af de mindre familieejede vingårde i Pomerol, som endnu ikke er opdaget af pengestærke fonde eller uforskammet rige mænd, der mangler Pomerol på deres visitkort! Vingården ligger vest for kirken på fotoet, ved siden af Clos René, som den ligner i stil og duft (men ikke pris). 80% merlot.

Du kan finde alle tidligere vintest her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her