• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Herlig østrigsk hvidvin får 5 stjerner

Ugens vine: Herlig østrigsk hvidvin får 5 stjerner

Vintest uge 10
Del gerne:
1
SHARE
FacebookMessenger1PinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  6. marts 2023 - Udgivet:  6. marts 2023

Her giver vinkender Jan Sørensen stjerner til nogle af de vine, landets supermarkeder har på tilbud i denne uge.

Hver uge, også i denne uge 10/2023, vælger jeg tilbud ud fra de førende supermarkedskæder i Danmark. Hver uge omkring 20 tilbud ud af kædernes ugentlige godt 100 tilbud.

Vi kommer kloden rundt med vine fra både Sydamerika, Californien og Australien, som i øvrigt også byder på vine fra det fjerne vesten, adskillige dagsrejser fra egnen omkring Adelaide, som leverer 90% af al vin fra det store kontinent.

Spanien dominerer (igen) de billigste vine, men der er også gode køb fra Tyskland og ikke mindst Østrig. Ugens bedste vine er nok 2019 Biscarrats Lalande de Pomerol. Til 100 kr. (Meny) er den svær at slå!

Irma's tilbud kom først efter deadline, og i denne uge er der heller ikke vintilbud fra Lidl.

Alle vine er tappet nær grostedet, med mindre andet er nævnt.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

9 vinkøb under 50 kr.

Radio Boka
Radio Boka er et af de mest solgte fra danske-ejede Hammeken i Spanien og får nydelige ratings.

Radio Boka rød/hvid/rosé… 25,-

Spanien

Rød tempranillo, hvid verdejo, rosé tempranillo/bobal

** (⅖)

Coop365discount, indtil onsdag, d. 8. marts 2023

Den hvide verdejo er bedst med sin aroma af æble og fersken og pæne syre, som afrundes af 6,8 g/l restsødme.

Der er mere sødme i den røde tempranillo (11,6 g/l), men den får alligevel 87p/Peñin i årgang 2019.

Rosé ikke smagt, men burde være frugtig og uden for meget sødme (5,6 g/l).

Mærket er et af de mest solgte fra danske-ejede Hammeken i Spanien og får nydelige ratings. Men de har alle en lille sødme, som nok generer mig mere end andre (især i den røde).

Noble House
En god tør riesling -intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag.

Noble House rød/hvid, kr/fl v 6: 33,17 kr.

6 fl. 199,-

Tyskland

Riesling Trocken (tør) eller medium, rød Pinot Noir, Rheinhessen

Bedste KØB

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag, d. 16. marts 2023

En god tør riesling - intens, ren riesling aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag - en favorit nu til denne meget tiltalende pris.

Den normal riesling er mindre tør, men en herlig aroma og sprød frisk syre under lille sødme.

Begge vine er hentet i Rheinhessen som også den røde pinot noir, som er frugtig og tør, en enkel vin, men excellent køb.

Hecula Organic
En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft.

Hecula Organic, Yecla… 35,-

Yecla, Spanien

Økologisk

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

Set i 2020. Hécula - Herkules på spansk - antyder stærk vin! En mørk, kraftig bulderbasse, fyldig, men afrundet med fint krydret duft.

Vinen laves på den ofte stramme monastréll drue, men denne er ret blød, måske for civiliseret og kommerciel for tifosis.

Hécula har gennem 20+ år været en af Castaños mest kendte og er fra årgang 2018 blevet økologisk (ret nemt i de tørre, vindomsuste bakkedrag syd for Alicante).

2019 5* i Gastro sept 2021 + 90p/Guía Peñin (og 91p af gavmilde Decanter Award).

Den tørre brut har ung, frisk gåpåmod, mens den søde seco er, hvad min datter kalder "børne-Champagne".

Cava Jaume Serra, tør/sød, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129,-

Spanien

Brut (tør) eller Semi-Seco (sød)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 16. marts 2023

Denne brusvin er ok til en budgetfest. Til 43 kr. får du meget vin, selvom det bestemt ikker Champagne eller bare crémant.

I "Cava" kapitlet skriver jeg "ung, frugtig stil til lav pris, der ikke gør nogen fortræd. Druerne i vinen smager ikke katalansk!" Det passer glimrende til denne vin, der kommer fra García-Carrion, Spaniens største vinhus. Men den tørre brut har ung, frisk gåpåmod, mens den søde seco er, hvad min datter kalder "børne-Champagne".

En fyldig, frugtig/krydret og civiliseret tempranillo.

El Gringo, dark tempranillo, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129,- Castilla, Spanien

Bedste KØB

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 16. marts 2023

Danske Nicholas Hammeken ejer ikke vinmarker, men skræddersyr vin fra især kooperativer.

En fyldig, frugtig/krydret og civiliseret tempranillo. Både 2019, 20 og 2021 fik 88p/Guía Peñin, ganske imponerende for vin til 43 kr!

Der er pænt langt fra Don Quijote's vindmølle-dækkede Mancha til Almería's "Lille Hollywood". Men navn og etiket er en hyldest til Tabernas ørkenen ved Almería, som har lagt kulisse til over 300 westerns, inkl. alle Sergio Leones ikoniske film, f.eks. "Den gode, den onde og den grusomme" og andre med ikonisk musik af afdøde Ennio Morricone. Så der er lidt Clint Eastwood over vinen! Et besøg værd.

Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang.

Salice Salentino "Epicuro", kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129,-

Riserva, Puglia, Italien

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly indtil torsdag, d. 16. marts 2023

En vinøs kioskbasker med lidt mere kvalitet end de normale Puglia-vine. Rig aroma, fyldig, rund og pænt lang.

Salice er den måske bedst kendte DOP i Puglia og skal leve op til lidt skrappere krav end de normale Puglia vine. Ordene riserva har ingen betydning for vine fra Puglia, der generelt skal nydes unge.

2 blends af 3 druer (derfor navnet Triathlon).

Tanunda "Triathlon", kr/fl v 6: 46,50 kr.

6 fl: 279,-

South Australia

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

Triathlon er markant bedre end Tanundas 2 billigste. 2 blends af 3 druer (derfor navnet Triathlon).

Rød grenache-shiraz-merlot: et Rhône/Châteauneuf-blend af grenache og shiraz med merlot som outsider. Rund, stærk, men ret blød.

Rød cabernet-shiraz-merlot: Mørkere i farve - cabernet fornægter sig ikke - en snert mere fylde og lidt dybere tone i næsen og lidt mere struktur.

Den røde er klassisk cabernet/shiraz blend i den blødere stil, indbydende og afrundet.
Den hvide er tør og frugtig.

Houghton "Heritage" rød/hvid, kr/fl v 2: 49,50 kr.

2 fl: 99,-

Western Australia

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 16. marts 2023

En sjælden gæst fra Western Australia, som slet ikke leverer samme mængder som egnen mellem Sydney og Adelaide.

Den røde er klassisk cabernet/shiraz blend i den blødere stil, indbydende og afrundet.

Den hvide er tør og frugtig - den laves af et væld af druer, især måske chenin blanc, verdelho og muscadelle. Desværre ikke smagt.

Houghton ligger tæt på hovedstaden Perth og er et af de ældste vinhuse (1836) i Western Australia og blev oprindelig grundlagt af 3 militærofficerer, udstationeret i Indien! Højeste rang havde oberstløjtnant Houghton, så han navn lagde navn til vingården. Han besøgte dog først huset i 1859, da det blev solgt til Dr. Ferguson, som også lavede den første vin (110 liter!).

Huset har måske pga. afstand til Adelaide altid haft en vis selvbestemmelse og har kun haft lokale vinmagere - blot 14 i løbet af de sidste 180 år.

Courtney Treacher kom til vingården i 2004 som medhjælper. Siden 2020 har hun været senior vinmager.

Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed - ikke veltliner i top, men rigtig god til prisen.

Grüner Veltliner "Lenz Moser", kr/fl v 6: 49,83 kr.

6 fl: 299,-

Nedre Østrig

2021

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 16. marts 2023

Ikke så overbevisende som Allram herunder, men stadig god og en god pris! .

Frisk og let vin med rig aroma og stor friskhed - ikke veltliner i top, men rigtig god til prisen.

Lenz Moser (1905-78) revolutionerede vindyrkningen, da han fandt på at lade planterne vokse højt og med længere mellem hver plante. Det betød mindre skade ved frost, mindre arbejde og godt udbytte, selvom der var færre vinstokke pr hektar. Hans metoder ses i dag over hele verden.

4 vinkøb 50-70 kr.

Medalla er en tak over den almindelige.

Trapiche "Medalla" rød/hvid, kr/fl v 2: 59,50 kr.

2 fl: 119,-

Uco, Argentina

Rød malbec, hvid chardonnay

Bedste KØB +

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

Malbec har lidt eg, men er især flot i sin frugt, kraftig og pænt lang, og dejlig allerede. 2017 fik 89p/Parker.

Den hvide chardonnay er forbavsende frisk og lang i sin smag, fyldig og ren. Meget flot. 2021 fik 92p/Tim Atkin, 2020 fik 91p/Descorchados, mens 2019 fik 92p/Parker.

Medalla er en tak over den almindelige, Oak og Pure og laves i ret små mængder (under 200.000 fl. vin/år). De allerbedste er p.t. for dyre (og du bør generelt aldrig betale 300+ kr. for argentiner).

En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet.

Baron de Ley, Rioja Reserva, kr/fl v 2: 59,50 kr.

2 fl. 119,-

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

En flot moderne Rioja med nydelig fylde og indbydende duft med pæn dybde og intensitet. Mere lækker end aristokratisk.

Den dyrere Gran Reserva er lidt mere "fløjlsagtig" og fed, men måske knap så bærpræget, så egentlig drikker jeg lige så gerne den almindelige reserva. 85% Tempranillo + 10% unik maturana og 5% graciano - to af de sjældneste druer i Rioja.

18 måneder i eg + 1-2 år på flaske. Set i 2018 og 17 med 91p/Guía Peñin.

En solid, magtfuld, afrundet vin med god frugt og længde, så langt fra forme tiders tynde, triste Ventoux vine.

La Croix Jocas "6.0" Ventoux… 59,95 kr.

2016

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

En solid, magtfuld, afrundet vin med god frugt og længde, så langt fra forme tiders tynde, triste Ventoux vine. Eneste problem er årgangen - 2016 er gammel, holder den? Hvis du har smagt den i de sidste par år, så giv mig besked!

Marc Pichon er en gammel bekendt af Danmark, som han har besøgt årligt for at sælge vin, både egen vin og andres. Han er gift med danske Anne, og sammen har de udvidet deres vingård fra 13 til 65 hektar. Vingården ligger ved Mormoiron og har fantastisk udsigt til Ventoux bjerget.

En herlig vin med rig aroma, sprød tørhed og god fylde.

Allram grüner veltliner eller riesling… 69,95 kr.

2021

***** (5/5)

Shop. Meny, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

Den grønne veltliner er bedst lige nu, en herlig vin med rig aroma, sprød tørhed og god fylde. 92p/Falstaff.

Riesling er lidt strammere og bliver med tiden bliver lige så god, måske endda bedre? 5* i DinVinguide: "syrlig og stringent i udtrykket med masser af citrus, flint, grønne æbler i smagen. Medium koncentration. En rank og præcis vin med en sprød afslutning".

Allram er en privat vingård i den hyggelige by Strass i Kamptal, det store område lidt nord for Donau.

5 vinkøb 70-100 kr.

Flot rød med fløjlsagtig fylde og krydret duft, som dog har nuancer og dybde.

Ironstone Reserve… 75,-

California

Zinfandel Old Vine eller Chardonnay

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 16. marts 2023

Flot rød med fløjlsagtig fylde og krydret duft, som dog har nuancer og dybde. Den hvide chardonnay har jeg ikke haft lyst til at købe.

Jeg har aldrig rost Ironstone, sært, da jeg i reglen er glad for familieejede vinhuse, og Ironstone er 100% familieejet og drevet, grundlagt 1948 og stadig ejet af familien Kautz.

Reserve er deres bedre (men ikke allerbedste) vine, og det anføres på zinfandel, at der "kun" er tappet ca. 7400 kasser en bagatel for firma, der årligt sælger mange millioner flasker!

Rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration.

Amarone Classico, Luigi Righetti… 99,-

**** (⅘)

Netto, indtil fredag, d. 10. marts 2023

Jeg har kun købt Righetti et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. Rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone.

Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.

2019 er lækkert år, så du kan vente en rund kraftig merlot med indbydende frugt og god længde.

Biscarrats, Lalande de Pomerol… 99,95 kr.

Frankrig

2019 økologisk

Bedste KØB

***** (5/5)

Meny, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

2019 er lækkert år, så du kan vente en rund kraftig merlot med indbydende frugt og god længde. Nydes nu for frugt, men vinen lukker nok ned snart - og så skal den have 3-4 år..

Vinen er 2.vin til det smukke Annereaux, et af de ældste slotte i Lalande, som har tilhørt samme slægt siden 1390, en sjælden rekord!

I dag ledes vingården af Benjamin Hessel, søn af ægteparret Hessel, som ejer vingården i dag. Vingården er i topform og leverer rigtig god vin efter økologiske principper.

Vingården går i arv gennem kvinderne, så ejerne har gennem årene båret mange efternavne, bl.a. i 1820'erne Malescot, som har lagt navn til en god 3.Cru i Margaux!

Nydelig duft af skovbund og middel fylde og længde. Ikke det store sus, men ganske ok.

Barolo Bosio "Truffle Hunter"… 99,95 kr.

**** (⅘)

Shop.Meny, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

Etiketten giver mig minder om Roald Als' klassiske "Kvinderne ud af Køkkenet" (den bløde mands kogebog!), som bl.a. skildrer jagten på den hvide trøffel i Barolo og omegn.

Har ikke smagt denne Barolo, men andre fra samme Luca Bosio. Så vent en typisk fast Barolo med nydelig duft af skovbund og middel fylde og længde. Ikke det store sus, men ganske ok - og med en meget charmerende etiket!

Denne skal komme fra Verduno i udkanten af Barolo, men Bosio ejer godt nok 30 hektar, men henter sin vin fra ikke mindre end 150 vinbønder med 700 hektar fordelt på hele Piemonte.

En klassisk tempranillo (med lidt graciano/mazuelo), som får malolaktisk gæring i små egefade.

Cerro Añon Rioja Gran Reserva… 99,95 kr.

***** (5/5)

Shop.Meny, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

Har ikke smagt den nye 2016 (92p/Tim Atkin), men 2011 var god, i en middelfyldig, blød stil med meget god bouquet.

En klassisk tempranillo (med lidt graciano/mazuelo), som får malolaktisk gæring i små egefade, stadig ret sjældent i Spanien.

Prisen er meget rimelig (prisen i Spanien er godt 140 kr.).

2 vinkøb over 100 kr.

En flot vin på druerne merlot og cabernet i en magtfuld, men blid udgave med fine nuancer i frugt og eftersmag.

San Felice "Bell'Aja", Bolgheri… 119,-

***** (5/5)

Bilka, indtil torsdag, d. 16. marts 2023

Bolgheri har et ry som en art 1.Cru i Toscana, takket være bl.a. Sassicaia (2000+ kr/fl). Den gode Turaia er på tilbud (100 kr.) stadig godt køb, men i dag er topkøbet fra det fine San Felice domænes vingård i Bolgheri.

Vingården er stadig lille (6 hektar) og vinstokkene (60% merlot, 40% cabernet) unge (5-10 år), men de første årgange har fået ros i guiderne (omkring 90p/100).

Den aktuelle 2019 har fået 89p/WIneEnthusiast. En flot vin på druerne merlot og cabernet i en magtfuld, men blid udgave med fine nuancer i frugt og eftersmag. Kan formentlig gemmes mange år, men jeg vil nyde den nu.

Yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde.

MontGras "Ninquén" cabernet/syrah… 129,-

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. marts 2023

Storebror og noget dyrere end Antu, men Ninquén's globale pris er 279 kr., så stadig et topkøb.

Ninquén skal være det første såkaldte ”vinbjerg” i Chile, hvor man ellers normalt har plantet i de flade dale.

50% cabernet og 50% syrah, Bør nok gemmes et par år. Men allerede yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde.

Set i 2021, som formentlig er lige så god som 2018 og 2020, der begge fik 92p/Tim Atkin.

Du kan se alle ugens vine under kategorien vintest.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her