• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Fransk landvin til 59,- får 5 stjerner

Ugens vine: Fransk landvin til 59,- får 5 stjerner

Vintest uge 6
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  5. februar 2023 - Udgivet:  5. februar 2023

Vinkender Jan Sørensen giver her stjerner til nogle af de mange vine, der er på tilbud i landets supermarkeder i denne uge 6/2023.

Når både Argentina, Chile, Californien er i topform, og der er gode køb i brus fra såvel Australien som Bordeaux, er der lidt forårsstemning her ved indgangen til februar!

Efter europæisk dominans er "Den ny Verden" i toppen igen med superkøb fra især Argentina, men også hele to vine fra Californien og noget brus fra Australien (også Frankrig byder på topkøb i brus i denne uge).

Frankrig er også i top i denne uge med klassisk Bordeaux med både Médoc og St Emilion - til fair pris, tilmed - foruden god Rhone og Alsace.
Til gengæld er Spanien og Italien mere diskrete i denne uge, selvom der er både flot Rioja og topkøb i Amarone.

Alle vine er tappet på produktionsstedet, om andet ikke nævnt (ofte tappet i Danmark).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

6 vine under 50 kr.

Emiliana "Adobe", rød/hvid/rosé… 40,-

Chile

Rød cabernet, carmenère eller pinot noir, hvid gewurztraminer, viognier eller chardonnay, rosé cabernet-syrah

Økologisk

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Vil tro, Adobe er identisk eller tæt på Irma's Novas. Samme økologiske Emiliana, samme Reserva (og samme Coop). Men p.t. en del billigere i Brugsen!

Det er 3 år siden jeg smagte et par af dem (uden større entusiasme), men kan se, at '19 carmenère fik 5* i Politiken og gavmilde Vinavisen har givet en stribe af dem 5*. Og hvor meget gewurztraminer kan du få til 40 kr.? Eller viognier? Cabernet har fået 88p/CellarTracker.

Ikke alle vine har den brede betegnelse "Central Valley" - kan se, at den nye pinot noir kommer fra det kølige Bio Bio, måske det sydligste område i Chile. Smagte rosé (fra Rapel) i sommeren, og den var faktisk god, med pæn frugt og friskhed, med lidt syre til at balancere en lille sødme.

Trapiche ”Pure” rød/hvid, kr/fl v 3: 43,-

3 fl: 129,-

Patagonia, Argentina

Rød malbec og hvid sauvignon Valle de Uco, rød Pinot Noir

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

”Pure” er den rene druevin uden nogen lagring i eg. Vinen lægger vægt på ren moden frugt i duft og smag. Druerne kommer fra rigtig gode områder i Argentina.

Rød malbec fra Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord som syd). Åben, rig frugt, solid, afrundet fylde, en enkel vin, men meget indbydende! 2021 og 2020 har fået 90p/Tim Atkin, 2020 og 19 har fået 89/Descorchados, god lokal guide.

Den nye Pinot Noir gror mod syd i Patagonia og blev af markedskyndig vinhandler kaldt en ”Bourgogne-dræber”. Vinen er for fersk til disse ord, men svær at slå til prisen. Ret mørk farve, nydelig duft, ikke specielt pinot, men ren, ganske fyldig og blød

Den hvide sauvignon har god frugt, men ikke samme præcision og sprøde friskhed som god sauvignon fra New Zealand og Frankrig. 2019 har fået 88p/Descorchados.

"L" Laroche, chardonnay eller pinot noir… 45,-*

Sydfrankrig

Kræver Coop-app, Laroche

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

I 2009 fusionerede Laroche i Bourgogne med giganten Jeanjean, et af de største huse i Languedoc og Rhône, men bevarede en vis selvstædighed.

Vine som disse er dog tappet i Languedoc (og formentlig fra kælder ledet af Jeanjean!). Men jeg kan lide vinene, som har god frugt og friskhed, hvid med nydelig aroma (næsten elegant), rød pæn frugt og ren smag (men kun smagt én gang).

Spier "Yellow Wood", rød, hvid, rosé… 49,-

økologisk, Western Cape, Sydafrika

**** (⅘),

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 9.februar

Yellow Wood er en af Spiers bedre vine og topkøb til 50 kr. Fra det finere "Coastal" region.

Den røde er Bordeaux-blend på malbec, merlot og cabernet med lidt eg - afrundet, fyldig, men ret blid, mens den hvide er på chenin og viognier - meget frisk og frugtig, tør - mens den lyserøde er tør, lavet på shiraz, men ej smagt. Vinene er tappet i Sydafrika.

Forresten… hvad er forskellen på Spiers Bordeaux-blends Yellow Wood og Golden Thread? Spier har så mange etiketter, at jeg ikke fatter, hvordan de hitter rundt i dem. Og nye kommer til hele tiden, som du ikke finder på Spiers egen web!

Eximit rød/hvid, Makedonien. kr/fl v 2 49,50 kr.

2 fl. 99,-

Ovce Pole, Nordmakedonien

Pinot Noir eller Chardonnay

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Vent en frugtig, fyldig, men rimeligt frisk rød og en fyldig, aromatisk chardonay, som stadig sælges herhjemme til 100 kr. - så denne pris er rigtig god! Kan se, at den hvide et år har fået 90p af kender Jancis Robinson.

Men jeg har kun ganske få gange smagt vine fra Makedonien (nord!) og heller ikke disse to (men jeg håber stadig). Men alt lover rigtig godt.

Vingården har 30 år bag sig og er hypermoderne og med 400 hektar vin (30 druetyper inkl. de klassiske vranec og plavac). Vinene sælges i 40 lande fordelt på hele verden og ser også meget nydelig ud!
Men Brugsen har valgt disse vine, som sikkert er gode gr et rimeligt køligt klima i på et højt plateau mellem Serbien og Grækenland.

Z Zinfandel eller F Fiano, Epicuro, kr/fl v 6: 49,83 kr.

6 fl: 299,-

Puglia

Rød Zinfandel + økologisk, hvid tør Fiano

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Rød og øko zinfandel er god: sød bærfrugt + krydret styrke, den ene økologisk (5* i Vinavisen) og en almindelig, der er lige så god, trods 98p fra den snart berygtede, gavmilde Luca Maroni.

Den hvide laves på Fiano, en god drue, bedst kendt fra Campania omkring Napoli. Denne fra Puglia er bedre køb, nydelig aroma af blomst og pære, fyldig, med fin lille syre. Pink zin har en flot farve, men jeg vil ikke ofre penge på den.

5 vine 50-70 kr.

Lirac "les Grands Cyprès", Cru du Rhone… 50,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Lirac har æren af efter Chateauneuf at være nr. 2 ”rød Cru” i det sydlige Rhone længe før Gigondas, Vacqueyras og de andre. Grenache og syrah vinstokke gror delvis på rullesten.

Meget flot med meget rig frugt i næsen, solid fylde og styrke, men får lidt friskhed fra en god mineralitet - flot ung, formentlig bedre om et år eller to. Egnet til krydrede retter. Server kælderkold.

Set i 2020 (2021 er nok på vej). Tappet af Meffre, et stort hus i det sydlige Rhône med rimeligt gode vine.

Crémant Calvet, Brut/rosé… 55,-

Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Du kan på det lækre design på etiket se, at der står et stort firma med penge Bag (og råd til godt design!). Og det gør der - GCF - nok Frankrigs største vinhus. Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon.

Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.

La Baume rød merlot, hvid viognier… 59,-

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Glimrende landvine fra Sydfrankrig. Den hvide har god del af den rette rige viognier aroma, god friskhed og sprød tørhed. Den røde merlot er nydelig uden at sprælle for meget, åben næse med lidt hindbær, afrundet med solid fylde, lidt dybde, drikbar nu.

Vingården var en forpost for australske Hardy's, som havde planlagt en lille invasion af vinens moderland. Det fes lidt ud, men en masse australske vinmagere kom gennem Baume til andre vingårde, både i Frankrig og Spanien!

Men både rød og hvid laves i en flot kommerciel stil, hvid med kold skindkontakt før gæring + lagring sur lie, mens den røde får kold udblødning før gæring, ingen eg.

Vinene forener det blide i Californien og Australien med den rene frugt, som du sjældent ser i oversøisk vin i denne prisklasse. Og så er flasken flot!

La Mascota, rød, hvid, rosé, Argentina… 59,-

Argentina

Rød cabernet-sauvignon eller malbec, hvid chardonnay eller rosé

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag. d. 9. februar 2023

Cabernet har fået 89-90p/100 af pålidelige lokale Descorchados i de sidste 4 årgange.

Nye årgange af malbec får også pæne ratings, typisk 88-89p i 2019 og 18 - latterligt til vin til så lav pris!

Den hvide vil med aroma og fylde tiltale chard-fans (2020 får 5* i Vinbladet) - men foretrækker de to rødvine: lækker malbec med frugt og friskhed, og cabernet er også rigtig flot. De røde har dyb farve, silkebløde tanniner med fin frugt, lidt mere krydret i cab'en.

Sagrantino Montefalco "Campana"… 69,-

Set i 2014

Bedste KØB

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Den ”hellige” vin på den (sakramentale) drue Sagrantino deler vandene. Du vil måske give vinen 10*, mens din nabo anden har tomlen nedad med 0*. Vinen har en læderagtig aroma og en tør ubarmhjertig tannisk Barolo'agtig smag, men med lidt mere varme.

Brugsen har vist svært ved at sælge vinen, for den er i dag 8 år gammel, mens du på vingården Cecchi må nøjes med en bidende hård 2018!

Ganske mørk, intens aroma, meget flot og dyb, varme, bær og tjære. Smagen starter afrundet, kraftig, men slutter med tanniner, som stadig har godt af lidt tid i glasset for at åbne for mere bouquet. Klassisk madvin til f.eks. en tung gryderet, gerne med lidt fedt à la osso buco.

Vinen laves på den unikke, lokale, lavt ydende drue, Sagrantino, som stort set kun gror i bakkerne mellem Assisi og Perugia lidt syd for Toscana. Vinen lagres et år eller to i store egefade før aftapning. Jeg var vildt imponeret, da jeg første gang i 1981 smagte Sagrantino, messevinen på ”Den hellige Drue”.

Aldrig havde jeg oplevet en vin med så kompleks og rig en aroma. Men siden blev jeg mere skeptisk - det er simpelthen en svær vin! Men prøv den til 69 kr. - den vil ofte koste 200 kr. eller mere.

Vine 70-100 kr.

Blaignan, Médoc… 75,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Set i 2015, som er flot vin, men (sidste år) stadig lidt reserveret - giv den et par år endnu. Men godt køb for god Médoc i god årgang.

91p/WineEnthusiast med ordene: ”Intense and rich, this is an opulent, concentrated wine. Powerful, dense and packed with black fruits, this shows solid aging potential. The tannins are already integrating with the generous berry fruits and the acidity, to give an impressive wine. Drink from 2024”.

Federico Paternina, Rioja Gran Reserva… 79,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Lav pris for Gran Reserva med 9 år bag sig. En arketypisk Rioja, rund, pæn bouquet, afrundet (stadig lidt bid), men tæt på grænsen til det kedelige. Vinen koster godt 100 i Spanien og 150 i England).

Paternina er et af de historiske huse fra Rioja's guldalder (1890) med godt ry for sin Gran Reserva ind i 1980'erne, hvor huset røg ind i nogle triste år. Huset er langsomt på vej op, men indtil da får du vin for alle pengene!

85% tempranillo, 15% garnacha, 24 måneder i små egefade med omhældning til nyt fad hver 6. måned - en dyr proces, som tilmed trætter vinen, synes jeg.

Amarone Classico, Luigi Righetti… 99,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

2018 ej smagt. Ja, jeg ved, at mange nok vil sætte denne her højere, men jeg er ikke Amarone-fan. Jeg husker dog god Righetti i 1990'erne, bl.a. solgt af Sigurd Müller. Jeg har kun købt Righetti et par gange siden og fundet den uinspirerende, frugtig og kraftig snarere end bred. Rig, men let sødlig frugt uden en god Amarones frugt og koncentration. Men prisen er meget lav for amarone.

Righetti ligger midt i Classico området og ejes af 3. generation af familien Righetti. Her ligger også vingården, men druer købes ind til det meste af produktionen, som er koncentreret om ripasso og amarone.

Vine over 100 kr.

Fournier Pouilly-Fumé… 109,-

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag, d. 9. februar 2023

Knastør, men med rig aroma, lidt citrongræs, solbær og grape - sprød og frisk. Let, præcis og stilren i finish. Fumé har en snert mere fylde end nabo Sancerre.

Vinene viser på god vis, hvorfor druen sauvignon er blevet en af de mest mondæne i verden - en original aroma og sprød tørhed og friskhed - mere diskret end New Zealands udgave, men nok lidt mere forfinet og ren. En god ledsager til salade nicoise eller endog moules frites. Nyd den inden for et par år.

Fournier er et stort hus i Sancerre, som begyndte i 1950'erne med et par hektar. I dag har huset 60 hektar, lidt mere i Sancerre end i Pouilly, hvor han ejer Bois Charmants. Vinene er ikke helt i top, men meget bedre end den dyrere Calvet, som også ses i Føtex.

Du kan se tidligere udgaver af ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sød kartoffelgryde.

Sød kartoffelgryde - lækker gryderet med søde kartofler

Billede af grillede grøntsager.

Grillede grøntsager - sundt tilbehør lavet på grill

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Forsiden lige nu

mad på 30 minutter
Mad på 30 minutter (lækre retter på en halv time)→ Se opskriften
billede med simpel pastaret
Simpel pastaret - nem mad uden gryde og pande→ Se opskriften
billederesultat for æggewraps med laks og kylling
Æggewraps - skøn opskrift med laks eller kylling→ Se opskriften
billede med creme anglaise med jordbær
Creme Anglaise med jordbær (lækker vaniljecreme)→ Se opskriften
billede med grøn kartoffelsalat
Grøn kartoffelsalat med ærter og majs→ Se opskriften
vegetar kødsovs uden kød
Vegetar kødsovs: En lækker pastasauce uden kød→ Se opskriften
Hyldeblomst
Hyldeblomst - sommerlige opskrifter og fakta→ Se opskriften
torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé
Torskekrebinetter med grøntsagsfrikassé→ Se opskriften
edamamesalat med tomat og dressing
Simpel edamamesalat med tomat og agurk→ Se opskriften
Billede resultat for jordbær parfait
Jordbær parfait - nem jordbæris uden ismaskine→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her