• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens bedste vine på tilbud finder du i Rema1000 og Brugsen

Ugens bedste vine på tilbud finder du i Rema1000 og Brugsen

Ugens vine, uge 16, 2024
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  14. april 2024 - Udgivet:  14. april 2024

Indhold

  1. Vinkender Jan Sørensen har set supermarkedernes vintilbud i denne uge 16, 2024, og udvalgt 20 vine til dig, som han her giver stjerner.
  2. 8 vinkøb under 50,-
  3. Aussie Rules, rød/hvid… 29,-
  4. De Vine rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 38,17
  5. Borghetti rød/hvid/rosé … 39,-
  6. Dr Pauly "Noble House" riesling… 39,-
  7. Spier "Natured" rød/hvid … 40,-
  8. Riesling Alsace Metz… 49,-
  9. Prosecco "Bianca Nera"… 49,-
  10. Spier "Private Collection" rød/hvid, kr/fl v6: 49,83
  11. 9 vinkøb 50-70,-
  12. Santa Carolina Reserva Familia cabernet… 50,-
  13. l'Ostal Cazes rosé, Sydfrankrig…. 50,-
  14. Lafage "Miraflors" Rosé…. 50,-
  15. Camblanc Médoc… 50,-
  16. Yealands "Single Block"… 59,-
  17. Yealands Reserve… 59,-
  18. Pasqua Ripasso… 59,-
  19. HandCraft rød/hvid, California… 59,-
  20. Ramón Bilbao Rioja Crianza… 59,95
  21. 3 vinkøb over 70,-
  22. Chablis "Sarments"… 99,95
  23. Viramon St Emilion… 109,-
  24. Saint-Martin, Cru Classé… 109,-

Vinkender Jan Sørensen har set supermarkedernes vintilbud i denne uge 16, 2024, og udvalgt 20 vine til dig, som han her giver stjerner.

For første gang siden nytår runder vi 20 topkøb fra kæderne, og der burde næsten være flere med. Jeg fik endda plads til 3 herlige pink vine, der kan hjælpe sommeren på vej!

Rema1000 holder vinfestival med mange tilbud - og unikt hele 7 (!) vintilbud på listen, inkl. 3 (af 5) særligt udvalgte "bedste køb". Klassisk Camblanc Médoc i topår, herlig l'Ostal rosé fra ejeren af Lynch Bages samt en Reserva Familia fra Chile, alle til blot 50 kr.

Brugsen (ex-Coop) holder fanen højt med bl.a. den forbløffende Yealands Single Block sauvignon (59) og fine vine fra Spier (økologiske Natured til 40 og den flotte Private Collection til 49,83 v6).

Meny byder sig til med endnu en fin Chablis fra kooperativet (99,95), så hvem vil betale 170 kr for Pierrelée længere? Et bedre køb er dog Ramón Bilbao Rioja (59,95).

Også i uge 16 er vi tæt på 200 vinkøb, hvoraf 20 er udvalgt til dette opslag. 8 vine fra "Den ny Verden", 7 fra Frankrig, resten fordelt på Italien, Spanien og resten af EU. Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt.

Kun Salling-gruppen skuffer med blot 2 tilbud, suk. Lidl havde ikke tilbud på vin i uge 16.

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

8 vinkøb under 50,-

Aussie Rules
Forvent en ret ligegyldig, krydret rødvin.

Aussie Rules, rød/hvid… 29,-

shiraz eller chardonnay, Australia (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Rema1000, indtil d. 20. april 2024

Vent en lidt fersk, men rimeligt fyldig og ret blød vin med ligefrem krydret duft. Kun smagt én gang, Vinen skal komme fra Kingston (stort daglighus i det varme Murray), solgt af Amka og måske tappet af Globus. Hvid ikke smagt.

"Aussie Rules" hentyder til australsk fodbold, der minder mere om rugby end fodbold.

Reserva er ét trin op fra bunden, men meget langt fra toppen. "De Vine" er rigtig god til prisen, men ikke mere

De Vine rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 38,17

6 fl. 229, rød cabernet, carmenère, zinfandel, pinot, hvid chardonnay eller sauvignon, rosé zinfandel, Chile

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 18/4 2024

Knap så blød som spanske Kingpin eller Trapiche, mere "vinøs", dvs. med mere markant syre og tannin! Montgras Reserva er 1-2 trin op fra bunden, men langt fra toppen af Chile og svær at slå til 38 -og markant bedre på flaske end i box (typisk 149 for 3 l).

De hvide er rigtig gode, men foretrækker for rød Day One (når den fås til 50) eller Antu (50-60). Har ikke smagt de røde i nogle år, men husker en ok cabernet og zinfandel.

Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren.

Borghetti rød/hvid/rosé … 39,-

rød Bardolino eller Lapaccino, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Pinot Grigio, Italien

*** (⅗)

Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april 2024

Lidt dyrere end sidste år, men stadig særdeles god pris. Den lette Bardolino fra Garda søen er tør, frugtig og ren -foretrukket for den kedsommelige Puglia "La Passo" (kan få selv en pizza til at døse).

Bardolino er ikke kunst, men en behagelig ledsager til en salat eller pizza. Fås også som en letbenet rosé Chiaretto. Den hvid pinot grigio til samme pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt.

Dr Pauly Noble House
Hvid er god tør riesling - intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag.

Dr Pauly "Noble House" riesling… 39,-

Riesling Trocken (tør) eller let sødlig, Pink eller alkoholfri Riesling, Rheinhessen Tyskland

Bedste KØB

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 25/4, Bilka (39,83 v5), indtil torsdag 18/4 2024

En god tør riesling - intens, ren aroma, sprød, frisk og let, men med nydelig eftersmag. Den let sødlige har næsten mere aroma, men også god friskhed. Fås også som alkoholfri hvid og roe (ej smagt). Måske fås også rød pinot noir - også favorit til den meget tiltalende pris.

Dr Pauly henter disse vine i Rheinhessen langt fra det dyre Mosel, men stadig ok og godt køb.

Spier Natured
Økologisk vin, hvor den røde er shiraz/cabernet, nok en lidt rustik, fyldig stil, måske lidt simpel.

Spier "Natured" rød/hvid … 40,-

økologisk, rød shiraz/cabernet, hvid chenin, Sydafrika (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/4 2024

Økologisk. Den røde er shiraz/cabernet, nok lidt rustik, simpel, men fyldig stil. Den hvide er chenin blanc og for mig nok lidt sjovere med sin rige aroma. 4*/5 i Platter's guide i 2021.

Riesling Alsace Metz
En helt ok riesling uden dikkedarer.

Riesling Alsace Metz… 49,-

*** (⅗)

Coop365, indtil onsdag 17/4 2024

En helt ok riesling uden dikkedarer. Lidt æble, frisk syre, letbenet, let bitter eftersmag, men nydelig og ren. Nydes ung (smagt én gang jan.23). Men flot etiket!

Men årgang 2022 fik (5*/6) af JP under etiket Helfrich, så jeg er nok for kritisk.

Prosecco "Bianca Nera"
Med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme.

Prosecco "Bianca Nera"… 49,-

*** (⅗)

Coop365, indtil onsdag 17/4 2024

Prosecco med pænt udstyr får ros af nogle, der burde vide det. Med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme.

Et mærke fra Botter, så måske identisk med Prosecco Barocco (Brugsen). Et meget stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne - og som (formentlig) overlever hos Coop.

Til samme pris også Cava Recoda (49, 3*, Coop365), en god tør cava.

Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød.

Spier "Private Collection" rød/hvid, kr/fl v6: 49,83

6 fl: 299, Rød Pinotage eller Shiraz, hvid chenin blanc eller chardonnay, Western Cape, Sydafrika

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/4 2024

Noget bedre end de almindelige Spier-vine du ser i Brugsen (normalpris 129,95). Kun smagt en ganske dejlig hvid chenin, simpel, men ren og frisk, og den blommeagtige pinotage, som er frugtig, krydret og blød.

Spier er ret lille vingård, som dog laver en masse vin, hvor en god del i mange år har fundet vej til Brugsen.

9 vinkøb 50-70,-

Santa Carolina Reserva Familia
Dyb farve, god frugt med let modning, middel fylde, fast, noget syre i eftersmagen, lidt tør.

Santa Carolina Reserva Familia cabernet… 50,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april 2024

Ekstremt lav pris, måske rest 2018 (før solgt til 79), så værd at købe! Mere seriøs, mere eg (14 måneder), fra særligt parcel (Mariscal) i øvre Maipo. Dyb farve, god frugt med let modning, middel fylde, fast, noget syre i eftersmagen, lidt tør. Dagen efter (10/22) stadig ung i eftersmagen, men en god ledsager til maden.

Til samme pris Reserva (50), som er ok, men helt uden Familia's klasse.

l'Ostal Cazes rosé d'Oc
Lys, let og helt tør rosé med pæn syre og diskret, men fin aroma, som er mere madegnet end mange af de mondæne (læs: dyre) rosé vine.

l'Ostal Cazes rosé, Sydfrankrig…. 50,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Rema1000, søndag-lørdag 14-20/4 2024

Lys, let og helt tør rosé med pæn syre og diskret, men fin aroma, som er mere madegnet end mange af de mondæne (læs: dyre) rosé vine. Perfekt til en nicoise eller endog dansk frokostbord. Set til op mod 100 kr på websider.

Jean-Michel Cazes kendes fra Lynch-Bages, 5.Cru, men købte først i 00erne l'Ostal i Livinière i hjertet af Minervois. Han har 60 hektar vin, men denne rosé laves af druer fra domænet såvel som druer fra andre kølige områder i Sydfrankrig.

Lafage Miraflors Rosé
Vent en ganske frisk vin med lys blomst, krydderi og rimelig syre og frugt i finalen.

Lafage "Miraflors" Rosé…. 50,-

**** (⅘)

Rema1000, søndag-lørdag 14-20/4 2024

Desværre ikke smagt i flere år, men har tillid til vinene fra dette store (200 ha vin) nær Perpignan, som har tilhørt familien siden 1798 og ledes af den begavede 7.generations vinmager Jean-Marc og hustru Eliane.

Set i 2022 med 90p/JamesSuckling og sølv fra Grenaches du Monde, ikke smagt. Vent en ganske frisk vin med lys blomst, krydderi og rimelig syre og frugt i finalen.

Druerne er grenache gris (50%) suppleret med sort grenache (30%) og mourvèdre (20%) fra den frugtbare jord nær Middelhavet. Vinen koster tæt på 90 kr på vingården og 100-150 i Danmark, så du får meget vin til prisen.

Camblanc Médoc

Camblanc Médoc… 50,-

Set i 2019, Bordeaux, Frankrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april 2024

Fransk vin er bestemt ikke dyr, som du kan se af denne vin, der er klassisk merlot (60%) og cabernet fra god årgang. Vinen fik 90p/Vinbladet med ordene:

"Klassisk duft med solbær, blyantstift, fine nuancer fra fad. Rank struktur, markeret tannin, god fylde, frisk eftersmag med solbær" (og ordene er selveste legenden Peter Winding). Måske bedre om 2-3 år.

Yealands Single Block

Yealands "Single Block"… 59,-

hvid Sauvignon, økologisk, Awatere New Zealand

Bedste KØB

**** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/4 2024

Måske bedste vin fra Yealand's store domæne i Awatere, en udsøgt kølig del af Marlborough.

Når andre taler om vin med "kystklima", er der ofte 30-40 kilometers afstand til det kølige hav.

Men Single Block er fra økologisk del af Seaview marken blot 1500 meter fra Stillehavet - umiddelbart vildt imponerende med utrolig rig aroma -næsten over the hill, men holder lige balancen- men også fylde og sprød friskhed.

Kan forestille mig, at det var en hvid som denne, der i 90erne fik kendere til at kalde Marlborough for Verdens bedste område til den hvide sauvignon! Forgænger 2021 S1 fik Trophy best of tasting + 93p/Falstaff), 2019 fik 92p/Parker.

Vinene laves på ekstremt moderne vis med kold maceration før gæring og ikke så meget som én egechip eller kontakt med eg.

Yealands Reserve
Meget flot sauvignon.

Yealands Reserve… 59,-

2022 sauvignon blanc Marlborough New Zealand

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/4 2024

Meget flot sauvignon. Overdådig aroma, frugt og flint, fyldig, pænt lang, med meget frugt i smagen, som balanceres pænt af sprød syre. God til sushi og fyldige salater. Årgang er nok 2021 og 2022, begge i top. Silver trophy på IWC og 94p/Wine Orbit.

God ripasso fra ok familiehus med åben frugt og pæn fylde uden sødme.

Pasqua Ripasso… 59,-

Valpolicella Italien

**** (⅘)

Rema1000, søndag-lørdag 14-20.april 2024

Samme Pasqua som ovenover, men en af deres traditionelle vine. God ripasso med åben bærfrugt og pæn fylde uden sødme, meget let at drikke og med ren finish, Ikke smagt i 3-4 år, men kan se, at den fik 5*/6 af Vinbladet i 2023.

HandCraft
Pinot har nydelig hindbærnæse og middelfyldig, afrundet smag med frugt og blød tannin. Middellang smag.

HandCraft rød/hvid, California… 59,-

cabernet-sauvignon, pinot noir, hvid chardonnay, California (tappet i Tyskland)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/4 2024

Anstændig pris på anstændig vin fra "Over There". På etiketten står der "Artisan Collection", men med 10+ millioner liter/år bør du ikke forvente "håndlavet" vin.

Pinot har nydelig hindbærnæse og middelfyldig, afrundet smag med frugt og blød tannin. Middellang smag. Skovenberg var gavmild med 5* i Vinbladet til ældre årgang.

En ret frisk, ren chardonnay er også ok. Du bør også finde en kraftig, afrundet cab og Zinfandel er (bedst), krydret, kraftig, men ikke tung. Den sødlige rosé vil jeg ikke bruge penge på.

Ramón Bilbao Rioja Crianza
En mørk, kraftig vin med intens aroma af sort frugt, fast tannin, men afrundet eftersmag. Klassisk.

Ramón Bilbao Rioja Crianza… 59,95

Bedste KØB

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 18/4 2024

Huset fylder 100 år i år og er i topform med begavet vinmager og stadig bedre vin. I min ungdom var huset kendt for jævn vin til lav pris -i dag er kun priserne rimelige, for denne crianza har fået 90p/TimAtkin (2020/21) og 91p/Peñin (2020). Ganske imponerende til denne pris!

En mørk, kraftig vin med intens aroma af sort frugt, fast tannin, men afrundet eftersmag. Klassisk.

3 vinkøb over 70,-

Chablis Sarments
God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk.

Chablis "Sarments"… 99,95

**** (⅘)

Meny og shop.Meny.dk, indtil torsdag 18/4

2022. Endnu et mærke fra Chablisienne, der leverer op mod ⅓ af al Chablis. Kooperativet henter vin fra godt 1500 hektar, hvoraf 1000 hektar bruges til denne vin, som sælges med flere etiketter (der er også lidt finere cuvée fra bl.a. gamle vinstokke med lidt eg). Så Pierrelée (op til 180 i Føtex og hos Philipson) er nok samme vin som også UVC, på tilbud for 1-2 uger siden i Meny.

God Chablis i den blidere ende. ren aroma, let, sprød og frisk -måske en smule for rund til at være rigtig god, men umiskendelig Chablis.

Viramon
Uanset år er Viramon en rigtig god St Emilion.

Viramon St Emilion… 109,-

2020 Grand Cru , Frankrig

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/4 2024

6* fra Vignerons Independents. Men uanset år er Viramon en rigtig god St Emilion, der i reglen er bedst efter 5-6 år, hvor tanninerne er modnet til en afrundet lang smag. I dag kan de 75% merlot nydes for sin frugt.

På slottet snakker de meget om lagring i eg, men trods en del fade laver familien Lafaye god klassisk St Emilion. Den 11 hektar ejendom ligger på gode skråninger øst for St Emilion by og har tilhørt familien Lafaye siden 1866.

Saint-Martin Cru Classé
Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften.

Saint-Martin, Cru Classé… 109,-

Provence Rosé, Frankrig

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 18/4 2024

Mange presser sig på, men maleriske Provence leverer stadig den bedste rosé i Frankrig. Nogle af de bedste slotte er Cru Classé, en liste over en række slotte, som leverede god vin i 1955. Blandt dem nyder St.Martin et solidt ry.

Farven er meget lys - ægte "saumon", laksefarvet- og det elsker jeg! Fyldig, frisk og frugtig, med lidt jordbær i duften. Vin på én gang med lethed og smag foruden en overdådig rig frugt.

Se alle ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Billede af hvid aspargessalat med tomater.

Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing

Billede af sønderjysk stang.

Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)

Forsiden lige nu

billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
Ugens vine uge 23
Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften
Super sprøde ciabattabrød, der er klassiske madbrød fra Italien. Brødene bliver luftige og med store huller, som mange godtt kan lide ciabattabrødene. Opskirften giver disse tre lækre brød. Foto: Madensverden.dk.
Ciabattabrød med store huller - italiensk ciabatta uden æltning→ Se opskriften
billede med mørbrad frikasse
Mørbrad frikassé→ Se opskriften
billederesultat for fyldt spidskål med oksekød i ovn
Fyldt spidskål med oksekød→ Se opskriften
stor bradepandekage med jordbær
Stor bradepandekage med jordbær - opskrift til mange→ Se opskriften
Billede af hvid aspargessalat med tomater.
Hvid aspargessalat med tomater og lækker dressing→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her