Lange
Her kan du læse mere om lange, der også er kendt som havets ål. Du får viden og opskrifter med den fine spisefisk, der har et magert og fast kød.
Lange er ikke en af de fisk, som du ofte støder på i supermarkedernes kølediske, der typisk mest er fyldt med laks, torsk og rødspætter.
Og det er faktisk en skam, for langen er en aldeles fin spisefisk, som vi burde spise noget mere af.
Det kræver dog, at vi tager turen forbi en af landets mange dygtige fiskehandlere, hvor den heldigvis ofte kan købes.
Hvad er det for en fisk?
Langen, der også er kendt som almindelig lange og havets ål, er en virkelig fin spisefisk. Den kan minde om en mellemting mellem torsk og ål.
Kødet er både lyst, magert og fast, og konsistens efter tilberedning er værdsat af de fleste. Her får du nemlig et fast og lækkert stykke fisk, der er meget velsmagende.
Navnet er heller ikke for sjov, for fisken kan faktisk blive op til to meter lang.
Det latinske navn er molva molva, og den er en del af torskekvabbefamilien.
Det er en saltvandsfisk, der blandt andet findes i Atlanterhavet, Nordsøen og ind i Kattegat, hvor den foretrækker dybt vand, gerne under 100 meter.
Opskrifter med lange
Langen kan tilberedes som torsk, og den kan både steges, dampes og koges.
Her får du nogle gode opskrifter med den fine spisefisk: