• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Gode tilbud på italienske vine i denne uge

Ugens vine: Gode tilbud på italienske vine i denne uge

Ugens vine, uge 19, 2024
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  5. maj 2024 - Udgivet:  5. maj 2024

Vinkender Jan Sørensen giver her stjerner til de vine, landets supermarkeder har på tilbud i denne uge 19, 2024.

Italien dominerer de danske vintilbud i denne uge med hele 8 (af 19) vintilbud, hvor vi ellers kommer godt rundt med gode tilbud fra Tyskland og Portugal samt ikke mindst Frankrig. Men unikt ikke ét topkøb fra Spanien i uge 19.

Flere af de danske kæder har vinfestival, så jeg har måttet nærstudere hele 125 tilbud, hvoraf 19 kom med på denne liste.

Igen dominerer Brugsen (11 af 19 tilbud), mens Meny har hele 3 tilbud, mens Salling kun har 2 med (Føtex kom ikke på listen i denne uge).

Alle vine er tappet nær grostedet, om andet ikke er nævnt (17 af 19 tilbud, de sidste er tappet i hhv Danmark og Tyskland).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden

9 vinkøb under 50,-

Shiraz Barossa Valley, Lidl, kr/fl v3: 33,-*

3 fl: 99, *: kræver Lidl+ app, Australien 2021 (tappet i Tyskland)

Bedste KØB

*** (⅗)

Lidl, indtil fredag 31/5 2024

Jeg har ikke registreret ugetilbud fra Lidl, men var i Lidl lørdag og så dette uannoncerede tilbud, som er ekstremt interessant (trods lidt trist udstyr).
Ikke smagt i 2021, men ældre år havde åben frugtig næse med lidt krydderi, fyldig, blød, pænt lang. Barossa er et af de fine områder i Australien, nord for Adelaide. Meget bedre end de normale Cimarossa vine.

Rhone "Reserve Palais", kr/fl v6: 37,50

6 fl: 225, 2020 Cotes du Rhone, Frankrig

*** (⅗)

shop.Meny, indtil onsdag 8/5 2024

En basis'agtig Rhone med lidt krydret duft, middel fylde og blød smag. 2020 har nok mistet lidt spændstighed og skal nydes nu. Slet ikke så god som Princes, Sabon, Olivier & Lafont eller Guigal, men godt køb.

Vinen laves i Tulette af Cellier des Dauphins, et 2.grads kooperativ (centralkælder for 13 kooperativer). Det suverænt største hus med 18.000 hektar i det sydlige Rhone.

Spier Vintage

Spier "Vintage" rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 38,17

6 fl: 229, blends, Sydafrika (tappet i Danmark)

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj 2024

Etiket med stort "V", og vinene er blends -især den hvide på bl.a. chenin blanc og viognier har meget aroma, tør, ren og ganske elegant. Rød og rosé ikke smagt -men nok i samme frugtige, tørre stil. Excellent køb.

Villa Borghetti rød/hvid/rosé … 39,-

rød Bardolino, Morago Veneto eller Lapaccino Puglia, rosé Bardolino Chiaretto, hvid Pinot Grigio eller Morago, Italien

Bedste KØB

*** (⅗)

Rema1000, søndag-lørdag 5-11/5 2024

Den lette Bardolino fra Garda søen er let, tør, frugtig og ren -foretrukket for den kedsommelige Puglia Lapaccino (kan få selv en pizza til at døse). Har ikke smagt den nye Morago rød og hvid fra det store Veneto område mellem Garda og Venedig.

Bardolino er ikke kunst, men en frugtig ledsager til salat eller pizza. Fås også som en letbenet pink Chiaretto.

Den hvid pinot grigio til samme pris er bedre end jeg huskede den, med pæn frugt.

Aliwen reserva, Chile… 40,-

cabernet-sauvignon, carmenère, hvid chardonnay, Chile

*** (⅗)

Netto, indtil fredag 10/5 2024

Cabernet er bedst med fylde og pæn længde, carmenère flot for denne svære drue, men ikke helt så præcis. Chardonnay er pæn og nydelig uden større dikkedarer -men dog med friskhed, trods opvæksten i det lune Maipo. Måske kan du også se rosé på cabernet og merlot, tør og ganske frugtig.

Aliwen er indiansk mapucho sprog for "Helligt Træ", som for denne stamme symboliserer foreningen af himmel og jord. En serie vine fra Undurraga.

Prosecco "Bianca Nera"

Prosecco "Bianca Nera"… 49,-

Extra Dry spumante, Veneto, Italien

*** (⅗)

Coop365, indtil onsdag 8/5 2024

Denne prosecco har flot udstyr og får ros af nogle, der burde vide det. God prosecco med fint brus, ren frisk aroma af æbler og akacie, enkel smag med god syre til sidst, balanceret af lille sødme

Et mærke fra Botter, så måske identisk med Prosecco Barocco (samme pris i Brugsen). Et meget stort familiehus, som har leveret vin til Irma siden først i 1970erne -og som (formentlig) overlever hos Coop.

100% Grenache "Detective", Sydfrankrig… 49,-

**** (⅘)

365Discount, indtil onsdag 8/5 2024

Er tæt på topkøb. Druen grenache er en favorit, og jeg elsker Sydfrankrig. Smagt én gang sidste sommer. Vinen er stærk (15%), sympatisk, krydret frugt, enkel, men sympatisk Rhone-type, som holder balancen nogenlunde gr ungdom. Mangler lidt dybde. Til prisen kan ingen klage!

Aflora Vinho Verde

Aflora, Vinho Verde, kr/fl v2: 49,50

2 fl: 99, Portugal

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil fredag 31. maj 2024

En perfekt forårs og sommervin til en salat eller en sen stenbiderrogn! Portugals ”grønne vin” har fået mere frugt og fylde siden forne tiders umodne smag.

Vi er tæt på det kolde Atlanterhav, så vinen bevarer sin friske syre. Denne forener den sprøde, aromatiske loureiro og den mere seriøse alvarinho.
2023 ikke smagt, men testvinder med 6* i Vinbladet maj24: ”Strågul. Intens duft af æbler, citrus og hyldeblomst med et strejf af grønne urter. Forførende smag af grapefrugt, abrikos og melon med god længde og en frugtig smagsfylde, der balanceres perfekt af vinens friske frugtsyre".

Why Not? rød/hvid/rosé, kr/fl v 6: 49,17

6 fl: 295, rød og organic negroamaro zinfandel, rosé, hvid pinot grigio, Italien

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj 2024

Andre tager noget højere pris for samme vin (eller tæt på!), derfor bedste køb.

Se vinen som en vinøs burger contra tournedos Rossini. Burgeren er alt andet forfinet og perfekt -men en god burger smager sgu godt! De røde er uforskammet kommercielle, udadvendte, ret simple vine med sød frugt og velsmag. Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro.

Jeg foretrækker den økologiske med "kun" 14,5% alkohol (15% i den normale). Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag. Hvid og rosé er uden interesse.
5 vinkøb 50-70,-

Lou Paraïs rosé, Alpes Haute Provence… 50,-

**** (⅘)

Rema1000, søndag-lørdag 5-11/5 2024

Vinen har den rette klare Provence pink farve. Ganske frugtig, men ligefrem pink med let sødme i duft og sprød, ret tør eftersmag. God madvin.

Vinen er en IGP (landvin) fra Pierrevert området i det øvre Provence. Den laves af det store hus Bréban i Brignoles af grenache og syrah + en balance af cinsault. Herlig apéritif, men også god til en grillet fisk. Nydes ung -og så har den (hurra) skruelåg, som bevarer frugten.

Fontanafredda

Fontanafredda rød/hvid, kr/fl v6: 54,83

6 fl: 329. Barbera d'Alba eller Chardonnay Langhe, Italien

Bedste KØB

**** (⅘)

Kvickly (ikke Superbrugsen), indtil onsdag 8/5 2024

Meget typisk og altid pålidelig rød barbera med rig frugt i næse og mund, plus fasthed og rustik fylde med tanniner skjult af frugten.

Et perfekt match til solide gryderetter og andet godt. 2021 fik 91p/100 af canadiske Nathalie MacLean, mens 2020 fik 90p/Spectator, flot til prisen.
Hvid chardonnay er mere "Cool Climate" end mange: Ingen eg, ren aroma, sprød syre og god stil.

Fontanafredda (foto) er et af de historiske huse i Barolo, ejet af kongen af Savoyen, der i 1861 blev konge af det nye land Italien. Et stort hus (7 mill. fl/år), som trods stort domæne mest købes ind udefra. Både rød og hvid viser et moderne Piemonte til en særdeles rimelig pris.

Rhone Pierre-Henri Morel

Rhone Pierre-Henri Morel… 59,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5 2024

Den almindelige Rhone fra Morel, stjernen Chapoutier's afdeling i det sydlige Rhone. Mørk, meget fyldig, sød frugt, fyldig, lang -en klassisk Rhone til meget lav pris.

Jeg har ikke i maaaaange år smagt en dårlig vin fra Chapoutier. Den giver Guigal (til 70-100 kr!) kamp til stregen. Personligt foretrækker jeg denne fuldblodsvin frem for den mere polerede Guigal.

Cattin Alsace hvid/orange… 69,-

Riesling, Pinot Gris eller Pinot Gris "Orange", Frankrig

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8.maj 2024

Riesling - en klassisk tør riesling med lidt nerve og sprød friskhed, god syre. 2021 fik 90p/WineEnthusiast.

Pinot Gris: Indbydende neutral og ren aroma med lille snert af røg, middel fylde trods styrken (13-14%), sprød og ganske frisk, en god madvin.
Orange vin er et posh, fancy navn for en lys rosé, hvor hvide druer giver en lys farve fra kontakt med drueskind. Her er druen 100% pinot gris (grå skaller snarere end grønne).

Lys orange farve; pæn aroma med lidt krydderi (måske orange? Hmm), ganske fyldig, ganske lille sødme, med fine syrer og god lang smag. 94p/WineEnthusiast (apr.23) til 2021, lidt højt.

Familien Cattin har siden 1600-tallet boet i Voegtlinshoffen syd for Colmar. Huset ejer 60 og får druer fra 120 hektar. Vinene sælges under andet navn til markant højere pris hos anden importør.

Fleurs de Prairie, Provence rosé… 69,95

**** (⅘)

shop.Meny, indtil onsdag 8/5 2024

En meget smuk flaske og en god rosé med - tør, men med mere frugtsødme og blødhed end Suffrène, men uden dennes klasse - perfekt til glas i utide.

Den laves af giganten Grands Chais de France GCF, så vent ikke finere nuancer. Den tilbydes af Vinmedmere på web til 129 (på tilbud!!!), endnu et tegn på, at den lokale vinpusher (ofte) er bedre end World Wide!

5 vinkøb over 70,-

Fonterutoli "No 10", Toscana… 79,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5 2024

Vinen er blødere, federe og mere tilgængelig end den lidt stramme, men sindssygt flotte Classico riserva. Men stadig med herlig frugt og drikbar allerede nu. En rigtig god pris -international pris er p.t. 192 kr! Set i 2021.

Mazzei er et af topnavnene i Toscana med bl.a. 3 røde * i Gambero Rosso (for rigtig mange 3 glas vine) fra domænet Fonterutoli i Chianti Classico. Nr 10 laves på 90% af Bordeaux-druen merlot + 10% sangiovese. En stor vingård med godt 150 hektar vin. Deres mest kendte vin er nok Ser Lapo Chianti Classico Riserva.

Corte Giara Ripasso… 79,95

**** (⅘)

shop.Meny, indtil onsdag 8/5 2024

2020. Allegrini bruges på etiketter til vin fra familiens over 100 hektar vin, mens Corte Giara hentes fra andre vingårde i regionen. Normalprisen 150 er for høj, men 80 kr er lav pris.  

Vinen er også god i 2020 og har fået 5* + godt køb fra Rydberg. En klassisk ripasso, som har fået en 2.gæring sammen med kvas fra Amarone før lagring 11 måneder i store fade af kroatisk eg. 

Ikke smagt, men nok en Allegrini light i en kommerciel stil, fyldig, frugtig og med lille sødme (5 g/l).  

Kloster Eberbach Riesling
Denne tørre, mineralsk riesling har en rig aroma, markant syre og god længde. Nok bedre om 2-5 år, men også flot nu.

Kloster Eberbach Rauenthal Riesling… 99,95

2021 tør "Mineral", Rheingau Tyskland

**** (⅘)

shop.Meny, indtil onsdag 8/5 2024

Rauenthal har historisk ry for at levere nogle af Rheingaus og Tysklands bedste riesling. Denne tørre, mineralsk riesling har meget rig aroma, markant syre balanceret af lillebitte frugtsødme og god længde.

Kloster Eberbach stammer fra 1116, hvor der blev oprettet et kloster (med vin til at sikre det daglige brød) for Augustinerordenen på Rhinens højre bred. Kloster Eberbach ejer i dag stadig nogle af de bedste vinbjerge i Rheingau og Tyskland.

Historisk har vinene skuffet, men er under ny kvindelig vinmager på vej op -men stadig til rimelige priser. Klostret optræder i både filmen "Rosens navn" og "Games of Thrones".

Brunello Poggio Forte

Brunello "Poggio Forte", kr/fl v6: 116,50

6 fl: 699, Toscana, Italien

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 9/5 2024

Brunello laves på en sangiovese klon og giver i reglen vin med en markant garvesyre, som blødgøres lidt af 2-3 år i eg. Vinen har kraften og frugten -og serverer du vinen kælderkold, tror jeg, du vil blive mere end tilfreds til både and og bøf.

Poggio Forte er 2.vinen fra Quercecchio, en af de større vingårde i Montalcino. En typisk, men ikke bemærkelsesværdig brunello. Jeg vil tro, at Poggio Forte er identisk med Quercecchio. Vinen er topkøb til denne pris, selvom 6 fl. personligt er for meget for mig!

Barolo "Fontanafredda"… 149,-

***** (5/5)

Superbrugsen og Kvickly, indtil onsdag 8/5 2024

Den nye 2019 er superb (bl.a. 94p/WineSpectator), men huset leverer i dag år efter år superb Barolo i en klassisk, men nogenlunde tilgængelig stil. Vent en dyb farve (for Barolo), intens aroma af urt, sød frugt og lidt tobak (ved lagring), en tør, ren og præcis smag og balancerede tanniner til at give eftersmag. Egentlig flot sammen med mad, men nok bedre om 6-10+ år.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Forsiden lige nu

Billede af ramen.
Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe→ Se opskriften
billede til Sund aftensmad
Sund aftensmad - nemme og lækre retter→ Se opskriften
Kylling med blomkål i fad er en nem ret, hvor du også kommer porrer og gulerødder i fadet sammen med fløde og bouillon. Retten kan nydes som den er, eller serveres med ris eller pasta. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Kylling med blomkål, porrer og gulerødder i fad→ Se opskriften
salat med laks og ærter
Salat med laks og ærter→ Se opskriften
kartoffelsalat med asparges
Kartoffelsalat med asparges, tomat og sennepsdressing→ Se opskriften
billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
Ugens vine uge 23
Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her