• Skip til indhold
  • Gå direkte til footer
Madens Verden
Søg
MENUMENU
  • Login
    • Login
    • Bliv medlem
    • Selvbetjening
    • Log ud
  • Konto
    • Favoritliste
    • Selvbetjening
    • Log ud
logo til madens verden
  • Indeks
    • Brunch, morgenmad og frokost
    • Æggeretter
    • Grillmad
    • Opsamlinger
    • Sous vide
    • Drikkevarer
    • Drinks og cocktails
    • Vintest
  • Aftensmad
    • Forretter
    • Tilbehør
    • Sovs og sauce
    • Supper
    • Dessert
    • Vegetar
  • Airfryer
  • Kager
    • Brød
    • Snacks og søde sager
  • Madplan
  • Råvareguide
    • Viden om mad
  • Shop
  • PLUS
Forside › Vintest › Ugens vine: Gode bobler og hvidvin til det meget spæde forår

Ugens vine: Gode bobler og hvidvin til det meget spæde forår

Ugens vine, uge 6, 2024
Del gerne:
FacebookMessengerPinterestEmailSMSSubscribe

Opdateret:  4. februar 2024 - Udgivet:  4. februar 2024

Her får du vinkender Jan Sørensens bedømmelse af et udvalg af de vine, som supermarkederne har på tilbud i denne uge 6, 2024.

Du kan finde nogle virkelig topkøb i denne uge, lige fra gode bobler til (næsten) ingen penge i form af crémant Calvet (55) og den bedre Giersberger (59) til herlig frugtig hvid fra Østrig (Sant Thias) og Tyskland (Peter & Peter).

Men også formidable rødvine fra både Frankrig, Spanien, Italien, Tyskland, Chile, Argentina - ja, det meste af verden.

Og endelig en 20 år gammel årgang Port, der godt nok er sat 10 kr op, men stadig er uovertruffen til 119!

I denne uge er Superbrugsen/Kvickly forvist til 2.pladsen efter Salling's Føtex, Bilka og Netto. Men også Rema1000 har herlige vine, mens Meny må nøjes med den gode tyske Peter & Peter blandt ugens udvalgte.

Der er ikke blevet plads til vine fra Lidl, Coop365 og Lidl.

Alle vine er tappet nær grostedet i denne uge (omend et par syditalienere er tappet langt mod nord i Støvlelandet).

vinkender Jan Sørensen Madens Verden
Vinkender Jan Sørensen guider dig igennem junglen af vine, og finder de bedste tilbud til dig. Grafik. Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.

6 vinkøb under 50,-

Reserva er ét trin op fra bunden, men meget langt fra toppen. "De Vine" er rigtig god til prisen, men ikke mere

MontGras "De Vine", rød/hvid/rosé… 39,-

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 15/2 2024

"De Vine" er topkøb til 39 kr. Trods teksten på web er kun lille del lagret i eg (kun 10% af pinot!). Cabernet fra det lune Maipo, Colchagua og naboer er god, som også de hvide, ikke mindst sauvignon især fra det kølige San Antonio.

"De Vine" er rigtig god til prisen, men stadig tæt på basisvin trods etikettens reserva - du skal op på "Day One" for at få noget rigtig godt, og på tilbud er den ofte kun lidt dyrere.

Trapiche rød/hvid/brus… 45,-

rød Pure eller Impure malbec, Pinot Noir "Oak Cask" , hvid Pure

Sauvignon eller Chardonnay Oak Cask, tør hvid Sparkling, Argentina

**** (⅘)

Netto, indtil fredag 9/2 2024

Bedst er rød Pure og Impure - samme vin, dog er Impure lagret i eg.

Foretrækker den egefrie Pure med den rige frugt og bløde kraft med mere frugt. Både 2020 og 21 har fået omkring 90p/100 af Tim Atkin mv. Impure er mere poleret, men for mig knap så spændende. 8-10 måneder i små egefade.

Hvid Pure er også rigtig god, sprød, rimeligt frisk sauvignon. Til prisen rigtig flot.

Disse vine kommer fra det fine Uco ved foden af det højeste bjerg i Amerika (nord og syd), en times kørsel syd for Mendoza by.

Sparkling er helt ok med rimelig tørhed og pænt brus. Rød og hvid Oak Cask er ok, men slet ikke samme klasse som Pure.

Selaks
Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag.

Selaks New Zealand, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299. Hvid sauvignon, chardonnay eller pinot gris, rosé

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 8/2 2024

Efter en pause er Selaks' "essential" (hmmm!) igen et topkøb til blot 50 kr flasken. Sauvignon med sprød friskhed og nydelig aroma og pænt lang smag.

Den hvide chardonnay er herligt frisk og ren, mens Pinot Gris er mere neutral. Rosé ikke smagt.

Det fortæller nok lidt om min alder, at jeg smagte (og solgte) Selaks så tidligt som i 1980erne. Dengang et lille familiehus specialiseret i müller-thurgau, som aldrig havde hørt om sauvignon, som i dag leverer langt over halvdelen af al vin fra Østaten. 35 år efter er specialiteten landets vinstok nr ét, sauvignon (som laves for Selaks af Crawford, der har samme ejer, Constellation).

Vinene er korrekte uden at imponere - ligner meget Kim Crawford fra samme kælder, som af uransagelige årsager koster op mod 100 kr!

Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Foretrækker den økologiske med "kun" 14,5% alkohol.

Why Not? rød/hvid, kr/fl v 6: 49,83

rød og organic negroamaro zinfandel Salento, rosé Zinfandel, hvid pinot grigio, brus Veneto, Italien

*** (⅗)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/2 2024

Rød er primitivo (under alias zinfandel) + negroamaro. Den økologiske har "kun" 14,5% alkohol (mod 15% i den normale).

Den "normale" er en sværvægter, hvor 15% alkohol giver et sødt indtryk i duft og smag, som dog er særdeles behageligt i en blød kommerciel stil. 2020 fik 90p/100 af 5StarWines (italiensk guide med nogle gode dommere). I dag ses 2021.

le Arche Ripasso, kr/fl v 6: 49,83

6 fl: 299, Italien

*** (⅗)

Bilka, indtil torsdag 8/2 2024

Piacentini’s billigere ripasso er en mørk, fyldig vin med fint bærkrydderi, drikbar, men letbenet. Der er god tannin, som skjules af en ganske lille restsødme, så den ikke generer. Ganske ok og godt køb.

Peter & Peter
Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre.

Peter & Peter rød/hvid… 49,95

Riesling Trocken eller Feinherb "Steillagen", Weissburgunder, Mosel, Pinot Noir Pfalz, Tyskland

Bedste KØB

**** (⅘)

Meny, indtil torsdag 8/2 2024

Hvid riesling fra Mosel's "Steillage","feinherb", dvs. halvtør, med ganske nydelig duft og nydelig syre, Trocken er tør uden at overdrive, med lille snert af grønt, dvs umodne druer, men stadig mere end drikbar og et superkøb.

Hvid Burgunder er mere neutral, tør, frisk med god syre. Kun smagt én gang.

Rød pinot fra det lune Pfalz er pæn uden at være prangende, med typisk hindbæraroma og tør, blød, pænt lang smag, lidt fersk, måske. 5* + godt køb i Ekstrabladet.

8 vinkøb 50-70,-

Sant Thias
Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken).

Sant Thias hvid/rød… 50,-

Hvid grüner veltliner, riesling, Gemischter Satz eller Pinot & Co, rød pinot noir, Østrig

Bedste KØB

**** (⅘)

Rema1000, indtil lørdag 10.februar 2024

Den grønne veltliner er virkelig god og har DAC (appellation) Weinviertel, et af de gode områder for veltliner. Tør, frisk og sprød, med rig aroma (pærer, citrus og fersken), egentlig ret enkel, men alt hvad du kan ønske sig til en omgang muslinger eller grillede rejer. Ja, den er også god til såvel salat og perfekt til osten! 6/6 i Ekstrabladet og ⅚ fra Vinbladet.

Riesling har lidt mere spinkel frugt, men nydelig friskhed, tør og ganske appetitvækkende - god vin til lys forret.

Gemischter Satz er fra 60 år gamle vinstokke, Welschriesling, Veltliner, Traminer og Pinot Blanc. Mere aroma, fyldig, med ganske lille (4 g/l) sødme, balanceret af syre.

Pinot & Co er baseret på de hvide Bourgogne-druer, blanc og gris. Formentlig tør, let, frisk og sprød. Den røde er blevet pinot noir, ej smagt. .

Paul mas
Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu.

Paul Mas rød/hvid … 55,-

Reserve, rød cabernet sauvignon eller pinot noir, hvid viognier, rosé, Sydfrankrig

**** (⅘)

Rema1000, indtil lørdag 10/2 2024

Rød Cabernet-Sauvignon er en meget fyldig vin med åben, indbydende bærduft og afrundet fasthed - faktisk et mix af Bordeaux og Californien -mere bær end Californien og blødere end Bordeaux!

Rød Pinot Noir - middel dyb farve; indbydende frugt, ren og pæn -det er ikke Bourgogne, men bedre end stort set al Bourgogne under 100 kr.

Hvid Viognier, frugtig tør hvid med pæn fylde under på den fine Rhône-drue kendt fra bl.a. Condrieu. Rema mener, den kan gemmes, jeg ville drikke den nu til f.eks. skaldyr og rejer.

Vinene er "Single Vineyards", måske fra domæner i samarbejde med den begavede Paul Mas.

Crémant calvet
Vinen laves på Champagne-metoden af Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon.

Crémant Calvet… 55,-

Bordeaux rosé eller hvid, brut (tør)

*** (⅗)

Føtex, indtil torsdag 15/2 2024

Etiketten er flot for en basis-cremant - og prisen er i bund. Samme afsender (nok også indhold) som Netto's Alexis Lichine (på "tilbud" til 65) og Louis Bresson (ofte 70 på tilbud i Meny).

Vinen laves på Champagne-metoden, men er lavet på Bordeaux-druer, typisk rød cabernet og hvid semillon. Den hvide har en ren duft uden større karakter, men er frisk og appetitvækkende. Brut er ikke specielt tør. Den tørre rosé er nok bedre, men ikke smagt. 5* i BT.

Morel Rhone

Morel Cotes du Rhone.. 59,-

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/2 2024

En Irma vin, der heldigvis er kommet over i Brugsen, hvor den må konkurrere med Gabriel Meffre's gode Plan de Dieu osv.

Morel var en ung adm direktør for det fine Chapoutier, som ville prøve noget andet. Så han fik frit lejde med vine fra syd-Rhone under eget navn, før han efter nogle år selv smuttede til Australien!

Men huset med hans navn leverer rigtig god vin, og denne Rhone har frugt, krydderi og fylde - en vin med personlighed, som er bedste køb.

Giersberger Crémant brut… 59,-

Traber gewurztraminer, riesling, pinot gris mv, Alsace

Bedste KØB

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 8/2 2024

Positiv aroma, fint brus, ret og ligefrem præget af hvid pinot, ikke stor, men uden den grønne syre, som præger meget cremant i dag. Syren balanceres af 9g/l restsødme - herlig vin til konfirmationen. 80% pinot blanc, 20% auxerrois, lagret 12 måneder før degorgering.

Giersberger er fra Ribeauvillé, det ældste kooperativ i Alsace (1895), hvor vinen gror på blide skråninger langs den geologiske Ribeauvillé forkastning, der giver varieret mikroklima og mange typer jordbund.

Kælderen leverer for mig meget bedre vin end de fleste crémant'er fra GCF's stald, trods flotte etiketter med navne som Laugel, Helfrich, Arthur Metz, Calvet, Brucker og andre. Og når prisen er så lav, er der ikke meget at betænke sig på!

Til samme pris fra samme kælder Alsace hvid og rosé med etiket Traber, Gewurztraminer, Pinot Gris, Riesling + (lys) rød Pinot Noir (59, 3-4*). En riesling skuffede fælt sidste år, men har smagt en god pinot gris, så giv vinene en chance.

Rioja Bordón Reserva… 59,-

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 8/2 2024

Middeldyb; indbydende let krydret duft med toner af nød og urt; middel fyldig, pænt lang -en kommerciel, god Rioja. Set i 2017 med 91p/Tasted (for højt), mens 2016 fik 89p/Tim Atkin. 2015 fik 5* i Ekstrabladet (af Rydberg, forfatter til "Spansk Vin").

Umiddelbart foretrækker jeg Baron de Ley, men fornemmer, at Bordón (opkaldt efter grundlæggeren, en mand fra Bordeaux) er på vej op efter en lidt ujævn fortid.

Landgraf rød/hvid, kr/fl v 2: 64,50

2 fl: 129, øko, Riesling Feinherb og rød Spätburgunder, Rheinhessen Tyskland

**** (⅘)

Superbrugsen & Kvickly, indtil torsdag 15/2 2024

Riesling Feinherb er flot, frugtig, frisk og sprød med en snert sødme, der egner den et glas i utide, til sushi eller en salat.

Den røde Spätburgunder - pinot noir i Bourgogne - er 5* værd, plus tysk rød, stadig lidt sjælden (især hvis den skal være god)! Fine bær i duft og smag, lidt mere bund end meget sydfransk pinot.

Vingården ligger i Saulheim ikke langt fra Mainz i Rheinhessen. Vingården dækker 20 hektar og dyrkes økologisk. Disse vine er Gutswein, dv.s fra egne vinmarker. Familien har lavet vin her siden 1700-tallet, i dag det begavede ægtepar Katrin og André Landgraf, der får ⅘ af den respekterede tyske guide, Eichelmann og 3,5/5 af Vinum.

District 7 rød/hvid, kr/fl v 6: 66,50

6 fl: 399, Pinot Noir eller Chardonnay, Monterey California

**** (⅘)

Superbrugsen og Kvickly, indtil torsdag 15/2 2024

Lider du af California Dreamin', så besøg Scheid's smagerum midt i maleriske Carmel. Scheid er et af de største domæner i det kølige Monterey syd for San Francisco, opbygget siden 1972.

Rød pinot kan ligne en lille Bourgogne i en blød stil, nydelig bærduft (hindbær, blåbær), ret lys, rund, let syre bag frugten, ok lang -ikke helt overbevisende, men en rigtig kioskbasker! Nydes nu. 2020-21 får 90p´/WineEnthusiast, flot for pinot i denne prisklasse -især fra Californien, men også lidt for højt.

Hvid chardonnay har en positiv aroma med lidt citrus og urt, middel fylde, lidt syre, men grundlæggende en vin, som vil tiltale de fleste (ikke helt ABC'ere som mig).

Scheid solgte i mange år hele høsten til andre huse, men under "Gang of 4" tapper Scheid en stadig større del af høsten selv, bl.a. District 7, Odd Lot og Pareto.

3 vinkøb over 70,-

Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin.

Undurraga "T.H." … 79,-

syrah eller sauvignon blanc, Chile

Bedste KØB

**** (⅘)

Bilka, indtil torsdag 8/2 2024

Kraftig syrah med overdådig frugt, ganske kompleks, god dybde og fin længde med blød tannin. 2020 fik 95p/Descorchados, mens 2019 fik 93+p/Parker.

Herlig tør sauvignon blanc, som matcher en langt dyrere vin fra New Zealand -frisk og sprød, lang smag. Sauvignon fra Lo Abarca 2020 fik 92p/Parker. I dag ses 2021/22, som formentlig er mindst lige så god.

"T.H." for "Terroir Hunter", dvs. fra særligt gode parceller (størrelse og produktion anført på den detaljerede etiket).

Vinen er lækker, med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag.

Offley 2004 Port… 119,-

Bedste KØB

**** (⅘)

Føtex, indtil torsdag 15/2 2024

Denne colheita (årgang-tawny) har fået 10 kr op i pris, men stadig latterlig pris for vin, som i år fylder 20 -en lille menneskealder! Vinen er lækker, med nødder og mørk frugt i næsen og pænt lang smag. Måske kan den lidt triste etiket trække lidt ned. En perfekt ledsager til desserter, ikke mindst kager/chokolade (lys) o.l.

Offley er et af Portvinens historiske huse, som fik sin berømmelse under legenden baron Forrester, der blev adlet af kongen af Portugal.

MontGras Ninquén
Bør nok gemmes et par år. Men allerede yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde.

MontGras "Ninquén" … 119,-

***** (5/5)

Føtex, indtil torsdag 15/2 2024

En af topvinene fra samme hus, storebror til den fine Antu, dyrere og bedre. Den globale pris på Ninquén er 240-320 kr, så et rigtig godt køb.
Ninquén i Colchagua er det første såkaldte navngivne ”vinbjerg” i Chile, hvor man ellers normalt har plantet i de flade dale.

50% cabernet og 50% syrah med 2 år i eg. En yppig, flot frugt (bær/blomme, lidt krydderi), afrundet, fed og lang, fast til sidst, med god længde. Set i 2021, som formentlig er lige så god som 2018 og 2020, begge med 92p/Tim Atkin.

Du finder alle ugens vine her.

Om Jan
Jan Sørensen, vinkender på Madens Verden
Jan Sørensen

Jan Sørensen er en af de allerbedste vinkendere, og her deler han sin viden med dig her Madens Verden. Blandt andet får du ugens vintest, hvor Jan gennemgår de bedste vine på tilbud lige nu.
  • Ingen reklamer og annoncer
  • Gratis app uden annoncer
  • 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
  • Adgang til den populære favoritliste
  • Adgang til at printe opskrifterne
  • Bemærk: Ingen bindingsperiode
Køb adgang 295,-
(Pris er for medlemskab i et HELT år)

Læserinteraktioner

Comments

No Comments

Del dine ideer og tanker med os andre her: Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Påkrævede felter er markeret *

Anmeldelser af Madens Verden

Rigtig mange brugere er meget glade for Madens Verden, og vi sætter også pris på at høre, hvad du synes. Skriv gerne, hvad du bruger Madens Verden til - og hvorfor du er så glad for siden. På forhånd tak.

Følg os på Instagram

Besøg vores webshop

  • Forside Aftensmad

    Madens Verden Aftensmad

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden Airfryer

    Madens Verden Airfryer

    kr. 250,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden forklæde

    Madens Verden forklæde

    kr. 125,00
    Tilføj til kurv
  • Madens Verden mulepose

    Madens Verden mulepose

    kr. 50,00
    Tilføj til kurv

Nyeste indhold

Billede af sauce gribiche med grønne asparges.

Sauce gribiche med grønne asparges

Billede af valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel.

Valnøddelagkage fra Svinkløv Badehotel

Ugens vine uge 23

Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest

Billede af mirin.

Mirin - fakta og alt du skal vide om den japanske risvin

Billede af ramen.

Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe

Ugens madplan uge 23

Ugens madplan uge 23 med syv gode bud på aftensmad

Forsiden lige nu

Billede af ramen.
Ramen - nem og lækker opskrift på japansk suppe→ Se opskriften
billede til Sund aftensmad
Sund aftensmad - nemme og lækre retter→ Se opskriften
Kylling med blomkål i fad er en nem ret, hvor du også kommer porrer og gulerødder i fadet sammen med fløde og bouillon. Retten kan nydes som den er, eller serveres med ris eller pasta. Foto: Holger Rørby Madsen, Madensverden.dk.
Kylling med blomkål, porrer og gulerødder i fad→ Se opskriften
salat med laks og ærter
Salat med laks og ærter→ Se opskriften
kartoffelsalat med asparges
Kartoffelsalat med asparges, tomat og sennepsdressing→ Se opskriften
billede med sommermad
Sommermad (opskrift på lækre sommerretter)→ Se opskriften
Billede af sønderjysk stang.
Sønderjysk stang (nem og hurtig kringle med remonce)→ Se opskriften
jordbærcrumble med kokos og hvid chokolade
Jordbærcrumble - opskrift med jordbær, kokos og hvid chokolade→ Se opskriften
Ugens vine uge 23
Ugens vine, uge 23: Masser af vine til sommer og fest→ Se opskriften
billede med pandekager klar til servering
Pandekager - nem opskrift på gammeldags pandekagedej→ Se opskriften

Footer

Om Madens Verden

Madens Verden udgives af Moderne Medier ApS, der ejes af Holger Rørby Madsen.

Moderne Medier ApS
A.P. Møllers Allé 43B
2791 Dragør
CVR: 42394157

Kontakt

Mail: hej@madensverden.dk

Læs mere om Madens Verden her

Redaktion

Holger Rørby Madsen, ejer og ansvh.
Katrine Rørby Madsen, redaktionschef
Jan Sørensen, vinkender

Madens Verden PLUS

Bliv medlem nu. Undgå reklamer, når du bruger opskrifterne, og få din egen favoritliste. Samtidig støtter du op om den fortsatte udvikling af Madens Verden. Tak.

Rettigheder

Kopiering fra Madens Verden må kun finde sted på institutioner eller virksomheder, der har indgået aftale med Copydan Tekst & Node. Du må altid gerne linke til indhold på Madens Verden.

Cookie indstillinger Cookie & Privatlivspolitik
Følg med her
Instagram
Facebook
Youtube

Copyright: Madens Verden!

Slip for reklamer - bliv støttemedlem af Madens Verden nu
OBS: Vi har ingen bindingsperiode! Og vi elsker vores medlemmer.

Bliv medlem her
Eller fortsæt gratis med annoncer her