Start med at skrælle kartoflerne, hvorefter de deles i halve. Kog kartoflerne møre i usaltet vand, hæld vand fra og lad dem køle af. Kartoflerne må gerne være helt kolde, og de kan sagtens koges god tid i forvejen.
Bacon skæres ud i tern, som ristes sprøde i lidt olie på en varm pande.
Løg hakkes groft eller skæres i ringe, hvorefter det kommes ved baconen. Tilsæt om nødvendigt lidt olie, så løg og bacon ikke brænder på. Steg løgene bløde ved middel varme, uden at løgene tager for meget farve. Det tager cirka fem minutter.
Kødet skæres ud i mindre tern, som kommes ved i panden. Vend det rundt og varm det godt igennem.
Kartoflerne skæres ud i mundrette stykker, som kommes på panden, hvor det varmes sammen med de øvrige ingredienser.
Tilsæt engelsk sauce, og smag til med salt og peber. Smag biksemaden godt til.