Der findes overordnet tre forskellige måder, hvorpå du kan lade en elbil: Du kan købe eller leje en ladestander, som du kan få sat op derhjemme, du kan lade ved en offentlig stander, eller du kan bruge en nødoplader, også kaldet en mormor-oplader.
Denne artikel er sponsoreret af Greenbow
Opladning af elbil hjemme
Bor du et sted, hvor du har mulighed for at sætte en ladeboks op på husmuren eller i garagen, vil det være den mest fleksible løsning for dig. Det giver dig mulighed for at lade elbilen op, når du ønsker det. Mange sætter elbilen til om eftermiddagen eller aftenen, når de kommer hjem, indstiller på deres app, hvornår opladningen skal gå i gang, og skal derefter bare tage kablet ud næste morgen, når de skal bruge bilen.
Tag ladetesten og find ud af, hvilken ladeløsning, der passer til dit behov:
Bor du i lejebolig eller ejerlejlighed, har du ikke de samme muligheder for bare selv at sætte en ladeboks op. I det tilfælde skal du tale med din udlejer eller ejerforeningen, men i begge tilfælde kan det være muligt, at I kan sætte en ladeboks op. Du skal bare sørge for at have de rette tilladelser.
Du kan vælge mellem flere forskellige mærker af ladebokse. Når du vælger en, bør du blandt andet se på, hvor mange kilowatttimer den kan trække, sikkerheden, størrelsen og designet. Her hos Greenbow bruger vi altid ladebokse fra Zaptec Go. De er både sikre og fremtidssikrede, da de virker til 22 kilowatttimer, selvom de fleste elbiler i dag kun har brug for 11 kilowatttimer.
Læs mere om din mulighed for at købe eller leje en Zaptec Go boks gennem os
Opladning af elbil på farten
Har du brug for at lade din elbil op, når du er på farten, findes der flere muligheder. Ligesom med en benzin- eller dieselbil har du mulighed for at køre ind på en tankstation og lade bilen op. Det tager mellem 10 og 45 minutter for bilen at blive fuldt opladt alt efter, hvor stort batterikapacitet bilen har, og hvilken form for ladestander du bruger. Der findes både hurtigopladere og lynopladere, hvor lynopladere er de hurtigste.
En anden mulighed er, at du finder en offentlig parkeringsplads med en ladestander. Dermed kan bilen lade op, mens du ordner et ærinde. Du skal være opmærksom på, at du som elbilejer skal følge de samme parkeringsregler som alle andre. Hvis der er tidsbegrænsning på parkeringen, skal du derfor også overholde den - også selvom det betyder, at din elbil måske ikke bliver ladt helt op. Det samme gælder for betalingsparkering. Pladser til elbiler er markeret med et særligt symbol, og det er kun elbiler, der må holde der.
Hvordan lader man en elbil med en nødoplader?
En nødoplader, der også bliver kaldt en mormoroplader, er et kabel, som du kan trække fra din elbil og direkte til en almindelig stikkontakt. Som navnet antyder, er det kun en mulighed, du skal bruge, hvis din bil er løbet helt tør for strøm, og der ikke er andre muligheder for at lade den op. Selv i det tilfælde bør du kun lade den nok op til, at du kan køre hen til den nærmeste ladestander for at lade den ordentligt op der.
Det skyldes, at stikkontakter kan overophede eller kortslutte, hvis en elbil er sat til i lang tid. Du bør derfor også kun bruge nødopladeren i stikkontakter, der er blevet godkendt af en elektriker til at kunne klare belastningen.
Tag ladetesten og find ud af, hvilken ladeløsning, der passer til dit behov:
Hvad er den bedste måde til at oplade en elbil?
Den bedste måde at lade en elbil, kommer selvfølgelig an på, hvad der passer til din hverdag. Mange foretrækker at have en ladeboks derhjemme, da det er det mest fleksible løsning. I det tilfælde skal du bare sætte bilen til, når du kommer hjem, sætte den i gang med at oplade og så kommer ud til en opladt bil om morgenen. Vil du oplade bilen på et bestemt tidspunkt, når strømmen er billig, skal du sørge for at vælge en ladeboks, hvor du kan tidsindstille den. Alle kunder hos Greenbow får adgang til en app, hvor de kan tidsindstille, hvornår de vil have bilen til at oplade.
Hvilke muligheder har jeg for at oplade min elbil?
Du kan oplade din elbil ved at sætte en ladeboks op derhjemme, ved en offentlig ladestander på en tankstation eller en parkeringsplads eller med en mormoroplader. Det sidste er dog en nødoplader og bør derfor kun bruges i nødstilfælde.
Kan jeg have min egen ladestander, hvis jeg bor i lejlighed?
Hvis du bor i lejlighed, ligegyldigt om det er leje- eller ejerlejlighed, skal du typisk søge om tilladelse for at kunne sætte en ladestander op. Det kan du enten gøre hos din udlejer eller hos ejerforeningen. Det er mere og mere normalt, at bolig- og ejerforeninger har fælles ladestandere, som alle elbilejere kan bruge.