Kylling skæres i mindre tern, mens skalotteløg og hvidløg hakkes fint. De soltørrede tomater skæres i tynde strimler til denne lækre ret med kylling og pasta.
Sæt vand over til pasta. Pastaen koges en anelse kortere end anvist på pakken, da den gerne må have lidt bid.
Varm en sauterpande eller gryde op ved en høj varme, kom en god sjat olivenolie i, og steg kyllingekødet et par minutter under omrøring.
Tilsæt løg, hvidløg og soltørrede tomater, og steg videre et minut.
Kom så paprika i sammen med babyspinat og lad spinaten falde lidt sammen, inden du tilsætter hakkede tomater, en halv dåse vand, tomatpasta, bouillonterning, fløde, oregano, hakket persille og evt. basilikum.
Kog op og skru lidt ned, hvorefter du nu lader retten simre fem minutter, hvor den cremer lidt ind.
Nu er pastaen også kogt, og den tages over til til tomatflødesovsen i gryden, hvor den vendes rundt. Det gør ikke noget, at der følger lidt kogevand fra pastaen med.
Lad din ret med kylling og pasta i tomatsovs varme et minuts tid, hvorefter den er klar til servering.