Pasta koges som anvist på pakken, eller måske i lidt kortere tid. Den skal helst have et lille bid. Hæld vandet fra og kom pastaen i et ildfast fad.
Broccoli deles i små buketter, som dampes i en smule letsaltet vand i et minut. Også her må der gerne være lidt bid. Vand hældes fra og broccolien kommes i fadet med pasta.
De små tomater halveres og kommes i fadet.
Bacon tern steges sprøde på panden og hældes ved de øvrige ingredienser.
Pølser skæres i ud i to centimeter tykke skiver, der steges sprøde på panden. Kommes ligeledes i fadet.
Madlavningsfløde piskes sammen med mælk og to æg, og der kommes lidt salt og friskkværnet peber i. Hæld blandingen i fadet, og vend indholdet rundt, så det hele fordeles jævnt.
Stil fadet med din pølseret ind i en forvarmet ovn ved 200 grader varmluft, og her skal den have cirka 25 minutter. Halvvejs kan du med fordel lige vende indholdet i fadet rundt igen.