Ovnen tændes og forvarmes til 200 grader varmluft.
Et ildfast smøres med rapsolie.
Kartoflerne skæres i små både. Her har jeg anvendt små kartofler, der blot deles i kvarte. Kommes i fadet og krydres med BBQ Spice eller tilsvarende krydderi. Du kan også blot anvende salt og friskkværnet peber.
Kom kartoflerne i fadet, og steg dem i ovnen i 20 minutter.
Imens laver du resten klar. Kyllingebryst fileterne skæres i grove stykker, der brunes godt af i lidt rapsolie en pande.
Tilsæt derefter de grofthakkede rødløg, og lad det sautere et minuts tid mere.
Tilsæt cremefine (eller madlavningsfløde) og en smuldret bouillonterning, og krydr med lidt BBQ Spice krydderi. Pres også en smule friskpresset citronsaft i. Lad det lige koge op og tag derefter panden af kogepladen.
Tag fadet med kartofler ud af ovnen og hæld indholdet fra panden over. Tilsæt også den strimlede spidskål.
Vend det sammen med grofthakket bredbladet persille, og stil din ret med spidskål i fad tilbage i ovnen, hvor det skal have yderligere ca. 20 minutter ved 200 grader varmluft.