Prøv lige disse lækre koteletter med bacon, hvor saftige koteletter omvikles med skiver af bacon. God til både pande og grill. Med forslag til tilbehør.
Koteletterne bankes let med håndroden, så de bliver nogenlunde lige tykke. Dermed steges de ensartet. Anvender du koteletter med ben, skal du fjerne benet, så der kun er kød tilbage.
Pluk nogle blade frisk timian, og fordel dem på hver side af koteletterne, som også får en smule salt på begge sider.
Vikl nu tre skiver bacon rundt om hver kotelet, og stik enderne ind under en skive bacon, så baconskiverne ikke flapper op under stegningen.
Varm en pande godt op og kom en god klat smør og lidt olie på. Spar ikke for meget på fedtstoffet, da det så er så svært at stege dine koteletter med bacon ordentligt.
Stegetiden er ca. 5 minutter på hver side, men det afhænger selvfølgelig af hvor tykke koteletterne er. Brun først baconkoteletterne et minuts tid på hver side ved høj varme, hvorefter du skruer lidt ned og steger færdig. Husk at vende koteletterne forsigtigt, så baconen bliver siddende på.
Noter
De færdigstegte koteletter med bacon hviler 4-5 minutter inden de serveres. Dryp eventuelt lidt af skyen på.