Smelt lidt margarine i en gryde og svits løg, så de blive bløde og gennemsigtige - de skal ikke tage farve.
Tilsæt så godt afdryppet spinat og smag godt til med salt og friskkværnet peber.
Tilsæt det let sammenpiskede æg, mens der røres hele tiden og så osten. Rør det hele godt sammen og stil til side.
Smelt de 50 g margarine i en gryde og pisk melet ud i det, så det samler sig lidt. Pisk hele tiden.
Tilsæt mælken ad nogle gange og pisk godt mellem hver gang, så der ikke kommer klumper og det ikke brænder på. Bliv ved indtil der haves en sovs, som ikke er for tyk og ikke for tynd.
Kog den igennem i ca. 5 minutter, så melsmagen koges væk, pisk hele tiden.
Smag sovsen godt til med salt, friskkværnet peber og revet muskatnød.
Tilsæt osten og lad den smelte i sovsen, når den er helt smeltet, så tag den af varmen.
Start med at smøre en lille bradepande med ganske lidt smagsneutral olie (f. eks. rapsolie).
Kom så lidt bechamelsauce i bunden, lasagneplader, spinatblanding osv.
Slut med lasagneplader og hæld resten af bechamelsaucen over pladerne.
Lad den stå og trække i 20-30 minutter inden den sættes i en 180 grader varm ovn i ca. 25-30 minutter.
Lad den igen stå trække i 10-15 minutter inden den serveres med salat til.