Syltede rødløg er det perfekte krydderi til dine yndlingsretter. Se opskriften og lær hvordan du nemt laver dem hjemme.
Syltede rødløg er da noget af det allermest lækre, og så er løgene virkelig nemme at lave.
De syltede løg skal blot en tur i en god eddikelage, og efter nogle timer er de klar til brug. Det bliver altså ikke nemmere.
Rødløgene får en letsyrlig smag, og de passer perfekt på en hotdog, i en burger og hvor du ellers normalt også ville anvende en agurkesalat.
Opskriften giver et godt glas syltede løg, og i den korte video kan du se fremgangsmåden.
Se også disse opskrifter:
Opskrift på syltede rødløg
Syltede rødløg
Ingredienser
- 150 g vand
- 150 g lagereddike
- 100 g sukker - evt. 150 gram for en klassisk blanding
- 10 peberkorn
- 4 rødløg
Fremgangsmåde
- Stil en lille gryde/kasserolle på køkkenvægten, og vej vand, lagereddike og sukker af. Kom også peberkorn i. Tilsæt lidt mere sukker hvis du ønsker den klassiske blanding mellem eddike, vand og sukker, der er en del af hver. Jeg kan godt lide den en smule mindre sødt.
- Varm eddikelagen op og rør den ud indtil al sukker er helt rørt ud i lagen.
- Tag gryden af og lad den køle en smule.
- Rødløg pilles og halveres. Herefter kan du vælge at skære løgene i tynde skiver eller lidt tykkere både. Jeg foretrækker det sidste, men det afhænger af hvad du skal bruge de syltede rødløg til.
- Kom rødløgene i et glas, eventuelt et skoldet marmeladeglas, hvor du har et låg til.
- Hæld derefter eddikelagen lagen over, og vend indholdet i glasset lidt rundt.
- Sæt låget på og stil dine syltede rødløg i køleskabet, hvor de allerede kan nydes efter tre timer. Men bliver endnu bedre efter et døgn.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Video
Anden smag
Det her er min grundopskrift på syltede rødløg, hvor der blot er krydret med peberkorn.
Men du kan også prøve at komme lidt ingefær eller et stykke kanel ved. Det giver også en god smag.
Hurtige syltede rødløg
Har du slet ikke tid til at vente på at løgene bliver færdigsyltede, kan du snyde lidt.
Her kan du nemlig lige koge rødløgene med i eddikelagen i 30 sekunder inden de kommes på glas. Så er de stort klar til at nyde med det samme.
Syltede hvide løg
På samme måde kan du også nemt lave syltede hvide løg.
Det er syltede almindelige løg, hvor du lynhurtigt snitter og sylter de hvide zittauerløg. Her skal du bruge:
2-3 løg - mellemstore og almindelige zittauerløg
75 gram vand
75 gram eddike
75 gram sukker
20 peberkorn - sorte
Sådan går du:
- Løg pilles og snittes i tynde skiver.
- Vand, eddike og sukker vejes af en i lille gryde.
- Kog eddikelagen op og rør sukkeret helt ud i lagen.
- Læg de snittede løgringe ned i eddikelagen.
- Skru ned for varmen, og lad du de syltede hvide løg simre i ca. 5 minutter.
- Hæld de de kogte løg på et glas, der er skyllet med kogende vand og tilsæt peberkorn. Lidt mynte er også godt i glasset, men kan undværes.
Note
De syltede løg opbevares på køl, hvor de sagtens kan holde sig i 2-3 uger.
Skal de opbevares i længere tid, kan du med fordel tilsætte lidt Atamon. Velbekomme.
Hvad er syltede rødløg?
- Syltede rødløg er tynde skiver af rødløg, der ligger og trækker i en eddike‑baseret lage med sukker og krydderier.
- Ved syltning får løgene både sprød konsistens og en syrlig, let sødlig smag.
Historie og oprindelse
- Syltning af grøntsager er en gammel konserveringsmetode, kendt fra mange kulturer.
- I Skandinavien har man i århundreder syltet rodfrugter og løg for at kunne gemme sommerens høst til vinteren.
- Rødløgene blev populære at sylte, fordi deres farve og milde løgsmag passer godt til kolde retter og smørrebrød.
Typiske ingredienser og fremgangsmåde
- Rødløg skåret i meget tynde skiver eller halve ringe
- Lage af:
- Eddike (fx klar eddike, æblecidereddike eller riseddike)
- Vand
- Sukker (juster efter ønske om sødme)
- Salt
- Krydderier (valgfrit):
- Peberkorn, sennepsfrø eller korianderfrø
- Laurbærblade, chili eller frisk ingefær
- Fremgangsmåde:
- Kog lage til sukker og salt er opløst.
- Hæld den varme lage over løgene i et rent glas.
- Lad glasset køle af, sæt låg på, og sæt det på køl.
- Løgene er klar efter 1–2 timer, men smagen er bedst efter 1 døgn.
Nærings- og sundhedsfakta (ca. per 100 g)
- Kalorier: 25–35 kcal
- Kulhydrater: 5–8 g (sukker fra lagen)
- Fibre: 1–2 g
- Antioxidanter: Rødløg indeholder quercetin – et flavonoid med antiinflammatoriske egenskaber.
- Lavt fedtindhold og rig på smag gør dem til et kaloriefattigt smagstilsæt.
Brug og parringer
- Toppings på: salater, tacos, burgere, hotdogs og fish ’n’ chips.
- I dips & dressinger: hak dem i grove stykker og vend i græsk yoghurt eller mayo.
- Som tilbehør til: kødretter (eks. pulled pork), smørrebrød (f.eks. med leverpostej) eller osteborde.
- De lyse pink-lilla skiver tilføjer visuel kontrast og friskhed.
Variationer og tips
- Sød‑scharp: Tilføj honning eller ahornsirup i lagen.
- Krydret: Brug chili, peberrod eller frisk koriander til ekstra bid.
- Syltede rødbeder + løg: Lag med rødbedesaft giver flot, dyb farve.
- Langtidssyltning: Øg eddikemængden og lad trække 1–2 uger for endnu mere intens smag.
- Holdbarhed: Opbevar på køl i tætlukket glas – holder 2–3 uger.
- Ingen reklamer og annoncer
- Gratis app uden annoncer
- 5% rabat på Madens Verdens kogebøger
- Adgang til den populære favoritliste
- Adgang til at printe opskrifterne
- Kæmpe tak fordi du bakker op om Madens Verden
Jakob
Kan de syltede rødløg holde sig uden for køleskab som man ser det med forskellige syltede ting i supermarkederne?
Dorthe Schultz
Kan de her løjsere fryses, altså som syltede?
Holger Rørby Madsen
Hej Dorthe
Nej, det ville jeg ikke gøre. Men de holder sig jo også i månedsvis på køl, så der har du sikkert brugt dem inden 🙂
Alt det bedste
Holger
Bryan Glennon
hvor længe holder de i køleskabet åbnet/uåbnet (ca.)
Jane Jensen
Jeg har nu altid læst/lært, at lagen laves i forholdet 1:1:1 - så bliver de også sødere, hvilket vi sætter større pris på. Eddike-delen laver jeg af halvt lagereddike og halvt æblecidereddike …
Ole
1:1:1 Ratioen er altid et sikkert hit, da der jo ikke er så meget at tænke over, og balancen er perfekt, og samtidig tror jeg også at de fleste som er født før 1945 har brugt den ratio, det ved jeg i hvert fald står i nogle gamle kogebøger som både min mor stadigvæk bruger, og bedstemor gjorde også 🙂
Carsten Hansen Bjørn
Jeg var indlagt for nogle dage siden, og fik serveret rugbrød med frikadeller og rødløg... Disse havde en sødlig smag(VIRKELIGT LÆKKERT!). Hvordan laver jeg dem? Ku ikke få opskriften på sygehuset, da de jo får mad udefra... Hjælp søges!
Ole
Simpelt samt logisk nok, tilføj mere sukker end eddike, så drukner syren i det søde 🙂 Eller brug et sundere alternativ til sukker, som f.eks.: Stevia
Britta
Det er umuligt at komme til opskriften pga alle reklamerne.
Ole
Enten har du noget virus / spamware på din computer, eller også skal du installere en reklame-blocker som "Ublock"
Holger Rørby Madsen
Hej Britta - og Ole
Reklamerne skulle ikke hindre dig i, at se opskrifterne, så jeg ved ikke hvad der går galt hos dig.
En mulighed er også, at bakke op om Madens Verden og tegne et medlemsskab. Det koster ikke så meget, og så slipper man for alle reklamer.
Adblocker er jeg ikke så glad for. Hvis alle brugte den, ville Madens Verden ikke eksistere 🙂
Alt det bedste
Holger
Ole
Hej Holger,
Forståeligt nok, det var også derfor jeg startede ud med et gætværk på at det kunne være virus / spamware, for jeg har ingen problemer med at se opskrifterne 🙂
Betaling for abonnement, er så dog ikke noget jeg har set før, på en hjemmeside som er baseret på madopskrifter. Betaling på hjemmesider der har med mad at gøre, er som regel i form af at købe en eBook, eller en trykt Bog.
Man skal enten gøre det klart, om man gør det for at tjene penge, eller om det er for at dele sin erfaring. Jeg har drevet en stor mængde hjemmesider, men jeg har aldrig krævet penge for det, da det var en hobby og et spørgsmål om bare at hjælpe andre hvor jeg kunne 🙂
Christiane
Hvor længe mon de syltede rødløg kan holde sig på køl?
Holger Rørby Madsen
Hej Christiane
Syltede rødløg kan holde i mindst et par uger på køl, måske også lidt længere. Så længe man holder en god hygiejne, mens man laver dem.
Skal de holde endnu længere, kan man komme lidt Atamon i lagen.
De bedste hilsner
Holger
Ole
Den store mængde af eddike og sukker, burde få det til at holde i rigtig lang tid.