En lækker opskrift på svinemørbrad i fad, der er dejlig hverdagsmad. Mørbradretten laves med champignon, peberfrugter, paprika og lidt fløde.
Svinemørbrad i fad er en nem ret på hverdage, hvor der ikke er så meget tid.
Du samler retten i et fad, smider det i ovnen, og mens den steger færdig derinde, kan du eventuelt koge nogle ris og broccoli.
Opskriften er til fire personer.
Opskrift på svinemørbrad i fad
Svinemørbrad i fad med champignon og peberfrugt
Tryk på antal stjerner for at bedømme
UDSKRIV PINTEREST GEM OPSKRIFTIngredienser
- 1 svinemørbrad afpudset
- smør til stegning
- 1 løg haket
- 250 gram champignon i skiver
- 1 rød peberfrugt i mindre tern
- 2 teskefulde paprika
- 1 spiseskefuld æblecidereddike
- 1 deciliter vand
- 1 teskefuld kyllingefond koncentreret
- 1,5 deciliter fløde måske lidt mere
Sådan gør du
- Start med at gøre alle grøntsagerne klar. Hak løget i fine tern. Skær champignon i skiver og peberfrugten i mundrette stykker.
- Skær svinemørbraden ud til 2 centimeter tykke bøffer. Fjern sølvhinde og andet snavs. Det er nemmest når først du har skåret mørbraden ud i skiver. Brun skiverne hurtigt af i smør og giv dem salt og peber. Læg bøfferne i et ildfast fad.
- Giv panden en klat smør mere. Svits løg sammen med et par teskefulde paprika. Når løget er svitset af i paprikaen tilsættes champignon.
- Når de er svitset af, hældes løg og champignon over mørbradbøfferne i det ildfaste fad.
- Put peberfrugterne på panden og svits dem let. Tilsæt æblecidereddike. Når det er bruset af tilsættes vand og fond. Lad sovsen koge op og tilsæt fløden. Kog op igen og smag til med salt og peber.
- Hæld sovsen med peberfrugterne over din svinemørbrad i fad. Fordel indholdet lidt rundt.
- Sæt fadet i ovnen ved 200 grader varmluft i cirka 25 minutter.
Tips
Du kan servere din svinemørbrad i fad med ris og en frisk salat - samt et stykke flutes.
Eller som nævnt lidt kogt broccoli.
Se også disse opskrifter:
Kom med din kommentar her