Sådan laver du squashpasta, og det er virkelig nemt. En simpel opskrift på spaghetti af squash, der kan serveres rå, stegt eller blancheret.
Squashpasta er en sund erstatning for den traditionelle pasta, og så er den meget nem at lave.
Her trylles et par squash om til spaghetti af pasta, som derefter kan tilberedes på flere måder, nemlig som rå, blancheret eller stegt på panden med lidt hvidløg.
Se også: Verdens bedste squashkage opskrift
Til fire personer skal du bruge et par mellemstore squash, som du kan se i opskriften her. Men lav rigeligt, for det smager fremragende, og så er det altså sundt.
Opskrift på squashpasta
Squashpasta
Ingredienser
- 2 squash - mellemstore
- salt
Sådan gør du
- Til squashpasta starter du med, at skylle de to squash grundigt.
- Derefter køres de gennem en spiralizer, hvilket er det nemmeste. Har du ikke sådan en, kan du også laves de tynde squashstrimler med et juliennejern eller brug en tyndskræller.
- Din spaghetti af squash drysses med lidt salt og trækker i ca. 10 minutter. Knug så vandet af strimlerne. Derefter kan de tilberedes på flere måder:
- Blancheret: Overhæld din squashpasta med kogende vand, og lad det stå et minuts tid. Hæld straks derefter vandet fra og server.
- Stegt: Kom lidt olivenolie på en pande sammen med lidt finthakket hvidløg, og steg strimlerne ved en god varme i ca. et par minutter. Serveres derefter.
- Rå: Server squashpastaen som rå strimler. Vendes gerne med lidt pesto.
Få tilsendt opskriften på mail
Næringsindhold
Tips
Squashpasta er lækkert og meget nemt at lave. Uanset hvordan du tilbereder den, kan du med fordel servere den med en lækker persillepesto, som passer perfekt til.
Kan serveres som tilbehør til mange retter, herunder kylling, koteletter og meget andet.
Er også god med en traditionel kødsovs, og har du lyst til en maddag uden kød, kan du lave min vegetariske kødsovs, der smager himmelsk godt.
Del dine ideer og tanker med os andre her: