Smørbagt blomkål er godt tilbehør. Blomkålen smøres godt ind i en krydret smør og mozzarella, bages i ovnen og er nu klar til servering.
Smørbagt blomkål med mozzarella og emmentaler er en skøn måde at servere blomkål på til diverse hovedretter.
Det er let at lave. Du blander bare smør med krydderurter og soltørrede tomater, smører det hele ud over et blomkålshoved, drysser med ost og bager hele herligheden i ovnen.
Væden fra smør og blomkål kan tilmed bruges som sovs over for eksempel pasta eller kartofler.
Se også disse opskrifter:
- Blomkålssuppe på italiensk facon
- Opskrift på de bedste blomkålsfrikadeller
- Samsøfad med kartofler og blomkål
Opskrift på smørbagt blomkål med ost
Ingredienser
- 1 blomkål
- 200 g smør
- ¼ citron saften herfra
- 1 håndfuld persille fint hakket
- 1-2 solo hvidløg fint revet
- 2 nip flagesalt
- 10 blade basilikum fint hakket
- 3 soltørrede tomater fint hakket
- mozzarella i skiver
- 1 dl emmentaler groft revet
Sådan gør du
- Kom smør i en skål og tilføj hvidløg, persille, citronsaft, basilikum, flagesalt og soltørrede tomater. Mos/bland det hele sammen med en gaffel, så det bliver blandet godt ind i smørret.
- Stil smørret på køl.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Fjern bladene fra blomkålen og put blomkålen ned i en ildfast skål, smør hele blomkålshoved godt ind med kryddersmørret, lig derefter de friske mozzarella skiver over og drys med revet emmentaler.
- Sæt det ind i den forvarmet ovn i 20-30 minutter, alt efter hvor meget bid du ønsker i blomkålen. Jeg gav mit 20 minutter, men kan godt lide, det har lidt bid.
Tip
Du kan drysse med ristede græskarkerner eller ristede nødder og mandler, når blomkålen kommer ud af ovnen.
Server smørbagt blomkål til for eksempel gode skaftekoteletter eller italiensk lammesteg.
Maria Ullergaard har en stor passion for mad, og leverer lækre opskrifter til Madens Verden. Følg hende også på @madoglivsnyderi på Instagram.
Comments
No Comments