Sådan laver du en nem og sund salat med rosenkål. Rosenkålen får selskab af æble, friske radiser og pinjekerner.
Opskriften på salat med rosenkål er beregnet til fire personer.
Ingredienser til salat med rosenkål
200 gram rosenkål
1 æble (selvfølgelig dansk og økologisk)
1 bundt friske radiser
30 gram pinjekerner
2 spiseskefulde citronsaft
3 spiseskefulde olivenolie
Fremgangsmåde
- Vask rosenkål, og skær bunden af dem. Snit dem derefter i helt tynde skiver.
- Varm to spiseskefulde olie på en pande, og svits de snittede rosenkål i et halvt minut.
- Drys også pinjekernerne ved, og svits videre i to minutter. Tag så panden af.
- Æblet skæres i helt tynde både, mens du skærer top og bund af radiserne, inden de snittes i tynde strimler.
- Kom det hele i et lille fad eller salatskål, og dryp med en spiseskefuld olivenolie og lidt citronsaft.
- Vend det forsigtigt rundt, og server straks.
Denne salat med rosenkål passer fremragende til blandt andet en mør oksetykkam eller en kalveculotte.
Note: Rosenkål er en særdeles sund fætter, men man skal tilberede den med omtanke.
Det betyder, at man aldrig skal tilberede den for længe, da den så nemt kommer til at lugte af prut. Så er det sagt.
Så sauter den kort, og nyd alle de sunde næringsstoffer i den lille grønne kål.
Se også mine opskrifter på:
Comments
No Comments