Her får du min opskrift på salat med kylling, spinat, pasta og en lækker bacondressing. Kyllingesalat er beregnet som hovedmåltid.
Salat med kylling er sund og lækker hverdagsmad, der samtidig er hurtig at lave.
Der er masser af spinat i salaten, og dertil blandt andet asparges og peberfrugt.
Du skal endelig også prøve den lækre bacondressing, der bare smager super godt.
Hvis ikke du er til den slags, kan du også blot komme lidt olivenolie over kyllingesalaten, for det smager skam også godt.
Opskriften er beregnet til fire personer.
Ingredienser til salat med kylling
2 stk. kyllingebryst
5 spiseskefulde olivenolie
2 pressede fed hvidløg
1 teskefuld karry
Salt og peber
Salat
75 gram frisk spinat
1 bundt grønne asparges
1 rød peberfrugt
1 pakke bacon i skiver
Pasta
200 gram pasta
Bacondressing
4 skiver bacon
1 teskefuld karry
1 lille rødløg
Saften af en halv citron
2 teskefulde sukker
4 spiseskefulde mayonnaise
2 deciliter creme fraiche
Fremgangsmåde
- Rør marinaden til kyllingen sammen og den i en frysepose sammen med kyllingefileterne. Lad det trække mindst 15 minutter, og gerne længere i køleskabet.
- Steg kyllingekødet cirka fem minutter på hver side i lidt olie og læg til side.
- Pasta koges som anvist på pakken, og her kan du anvende pastapenne, pastaskruer eller lignende. Dryp pastaen af.
- Grønne asparges snittes i mindre og mundrette stykker og dampes et minut, hvorefter de overhældes med koldt vand. Peberfrugt snittes i små tern.
- Steg en pakke bacon i skiver og læg dem på et stykke køkkenrulle. De er til salaten.
- Steg så også yderligere fire skiver bacon sprøde, og de anvendes til bacondressing. Læg også dem på køkkenrulle.
- Hak rødløg fint og det samme med de fire skiver bacon. Kom det i en lille skål sammen med karry, citronsaft, sukker, mayonnaise og creme fraiche. Rør det godt sammen og smag din bacondressing til. Tilsæt om nødvendigt mere creme fraiche.
- Anret spinatblade på et salatfad sammen med grønne asparges, rød peberfrugt og baconskiver.
- Skær kyllingebrysterne ud i små stykker, og kom dem ved salaten sammen med den afdryppede pasta.
- Til sidst hældes bacondressingen over og din salat med kylling vendes forsigtigt rundt.
Serveres straks sammen med et stykke hjemmebagt ciabatta brød.
Se også hvordan du laver en rustik salat med kylling og spidskål.
Se også hvordan du laver vinbondens kyllingefad.
Del dine ideer og tanker med os andre her: